Kapitel 1 1 Lovens formål og definitioner
Lovens formål er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Formålet med loven er dermed, at flygtninge og familiesammenførte opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.
Ved en flygtning forstås i denne lov
-
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8,
-
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,
-
3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddelt i forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3,
-
4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,
-
5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller
-
6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
Stk. 2 Ved en familiesammenført forstås i denne lov
-
1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller
-
2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.
Kapitel 2 1 Integrationsgrunduddannelsens målgruppe og indhold
Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge, jf. § 2, stk. 1, og familiesammenførte, jf. § 2, stk. 2, der har folkeregisteradresse i Danmark, ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 50 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i op til 20 år.
Stk. 2 Integrationsgrunduddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 31. december 2027.
Stk. 3 Der må maksimalt etableres 1.500 nye integrationsgrunduddannelsesforløb årligt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at der i op til 3 måneder ikke kan etableres nye integrationsgrunduddannelsesforløb.
Integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrationsgrunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indeholde.
Stk. 2 Praktikdelen af integrationsgrunduddannelsen skal bidrage til opfyldelse af formålet med uddannelsen ved at bibringe udlændingen:
-
1) Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet.
-
2) Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.
-
3) Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Stk. 3 Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af formålet med integrationsgrunduddannelsen ved at bibringe udlændingen:
-
1) Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse for voksne eller anden relevant lovgivning.
-
2) Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.
-
3) Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund og forudsætninger for fortsat uddannelse.
En udlænding i ordinær ansættelse på en virksomhed kan ikke i forlængelse heraf inden for en periode på 3 måneder deltage i integrationsgrunduddannelse på den samme virksomhed.
Stk. 2 En udlænding, der er under integrationsgrunduddannelse, kan ikke modtage integrationsydelse i medfør af lov om aktiv socialpolitik.
Integrationsgrunduddannelsen varer 2 år, hvoraf 23 uger er skoleundervisning og tilrettelægges som fuld tid, jf. stk. 2. Skoleundervisning, jf. § 4, stk. 3, og praktik, jf. § 4, stk. 2, kan tilsammen ikke udgøre over 37 timer om ugen i gennemsnit i forløbet og skal mindst udgøre 32 timer om ugen i gennemsnit i forløbet.
Stk. 2 Skoleundervisningen udgør i alt 23 uger a 37 timer. Praktik skal mindst udgøre 25 timer om ugen i gennemsnit.
Stk. 3 Udlændingens deltagelse i skoleundervisningen tilrettelægges af virksomheden og udlændingen i samarbejde med udgangspunkt i udlændingens og virksomhedens behov. Undervisningen tilrettelægges i moduler.
Stk. 4 Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis forlænges ud over 2 år, hvis særlige forhold indebærer, at det ikke inden for perioden på 2 år har været muligt at fuldføre forløbet, jf. stk. 5-7.
Stk. 5 Integrationsgrunduddannelsen forlænges, hvis særlige forhold har medført, at det ikke har været muligt at fuldføre skoleforløbet.
Stk. 6 Udlændingen og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af integrationsgrunduddannelsesperioden på 2 år, hvis udlændingen inden for den 2-årige periode har
-
1) orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller
-
2) et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger.
Stk. 7 Forlængelsesperioden i stk. 6 kan alene omfatte et tidsrum svarende til varigheden af orlovs- eller sygefraværsperioden.
Stk. 8 Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om skoleundervisningen, herunder om, hvilke uddannelser eller kurser der kan indgå i skoleundervisningen, og om opgørelse af kravet om 23 ugers skoleundervisning. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Udlændingen og virksomheden indgår en aftale om integrationsgrunduddannelsen. Aftalen skal angive, hvilke arbejdsområder og funktioner udlændingen skal beskæftige sig med.
Stk. 2 En aftale efter stk. 1 skal være skriftlig og underskrevet senest ved begyndelsen af et forløb.
Stk. 3 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om aftalen, herunder om aftalens udformning og om, at den kan registreres digitalt, jf. § 14. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Efter fuldførelse af det samlede forløb udsteder virksomheden bevis herfor til udlændingen.
Stk. 2 Udlændingen har over for virksomheden pligt til at afgive dokumentation for de skoleundervisningsdele, der indgår i forløbet.
Stk. 3 Hvis der ikke kan udstedes bevis for et fuldført integrationsgrunduddannelsesforløb, har udlændingen efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, der er gennemført.
Udlændinge ansat i praktik i en integrationsgrunduddannelse aflønnes med de erhvervsgrunduddannelseslønsatser, der følger af en kollektiv overenskomst på det pågældende faglige område, der er gældende på virksomheden, og er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår fastsat i den relevante kollektive overenskomst, som gælder på virksomheden. Er virksomheden ikke dækket af en kollektiv overenskomst på området, eller er virksomheden omfattet af en kollektiv overenskomst, der ikke indeholder erhvervsgrunduddannelseslønsatser, aflønnes udlændingen med elevsatserne for første og andet år og omfattes af opsigelsesvarsler fra uddannelsesområdets overenskomst. Udlændingen er i øvrigt omfattet af sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.
Stk. 2 Virksomheder, der vil gøre brug af integrationsgrunduddannelsesordningen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og høring af lønmodtagere.
Kapitel 3 1 Godtgørelse, virksomhedsbonus og finansiering
I de perioder af integrationsgrunduddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse.
Stk. 2 Ansøgning om godtgørelse indgives af udlændingen til dennes bopælskommune og skal indeholde fornøden dokumentation for deltagelse i skoleundervisningen. Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud.
Stk. 3 Godtgørelsen for 1 måneds undervisning udgør
-
1) 12.019 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
-
2) 8.411 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og
-
3) 6.010 kr. for andre personer.
Stk. 4 For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udgør godtgørelsen for 1 måned den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 6 Godtgørelsen efter stk. 3 og 4 er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 7 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godtgørelse under skoleforløb, herunder godtgørelsens beregning, og bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb, jf. stk. 6. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Stk. 8 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning af transportudgifter for udlændinge, der deltager i skoleuddannelse under integrationsgrunduddannelsen. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Stk. 9 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om deltagerbetaling i henhold til anden lovgivning i forbindelse med udlændingens deltagelse i skoleundervisning under integrationsgrunduddannelsen, herunder om udlændingens fritagelse fra betaling af deltagerbetaling, om fravigelse af krav om indbetaling af deltagerbetaling som betingelse for at kunne deltage i undervisning, om statens dækning af uddannelsesinstitutionens manglende indtægt fra deltagerbetalingen og om administration af ordningen. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Stk. 10 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge-, integrations- og boligministeren nærmere regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision.
Stk. 11 I reglerne udstedt i medfør af stk. 10 kan det fastsættes, at revisionen for regnskabsåret 2021 i højst 12 kommuner skal foretages efter særlige regler.
For en udlænding, der deltager i undervisning efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og som er indkvarteret et andet sted end på sin bopæl m.v., yder staten et tilskud til udgifterne til kost og logi, når udlændingen har 120 km eller derover i samlet transportafstand fra bopæl til uddannelsessted og retur.
Stk. 2 Medfører afstanden mellem bopæl og uddannelsessted en urimelig belastning af udlændingen på grund af transportvanskeligheder eller transporttid, kan staten yde tilskud til kost og logi, selv om afstanden mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mindre end 120 km.
Stk. 3 Tilskuddet efter stk. 1 kan søges af
-
1) udlændningen,
-
2) den virksomhed, der har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af den pågældende udlænding,
-
3) uddannelsesstedet, hvor udlændingen har haft ophold, eller
-
4) virksomheden, hvis uddannelsen foregår i virksomheden.
Stk. 4 Til udlændingen yder staten et tilskud efter stk. 1 med op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktiske udgifter. Til den virksomhed, der har afholdt udgiften til kost og logi for udlændingen, og til den virksomhed, hvor uddannelsen foregår på et kursussted i forbindelse med virksomheden, yder staten tilskud efter stk. 1 med op til 500 kr. pr. døgn på baggrund af de faktiske udgifter. Har uddannelsesstedet afholdt udgifterne til kost og logi for udlændingen, ydes tilskuddet efter stk. 1 med et fast beløb på 500 kr. pr. døgn.
Stk. 5 Beløbet i stk. 4 reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned for pris- og lønudviklingen med 2,0 pct. tillagt den i medfør af lov om en satsregulering fastsatte procent for det pågældende finansår. Det fremkomne beløb afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 50. Den årlige regulering sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.
Stk. 6 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af tilskud til kost og logi i forbindelse med undervisning. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, udbetaler staten en bonus.
Stk. 2 Bonus efter stk. 1 ydes med følgende rater:
-
1) 10.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder,
-
2) yderligere 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 12 måneder, og
-
3) endelig 15.000 kr., når udlændingen har været ansat i 2 år.
Stk. 3 Bonus efter stk. 1 udbetales af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter ansøgning.
Stk. 4 Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for behandlingen af ansøgninger som nævnt i stk. 3 få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og indhente oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 45 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 5 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af bonusordningerne, herunder om opnåelse af bonus samt dokumentationskrav. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte maksimale beløb for de aktivitetsafhængige statslige tilskud til uddannelse, der kan indgå i skoleundervisning under integrationsgrunduddannelsen, jf. § 6.
Stk. 2 Vedkommende minister skal for personer, der som led i skoleundervisningen under integrationsgrunduddannelsen deltager i uddannelser, hvor der på de årlige finanslove er fastsat takster pr. årselev for aktivitetsafhængige statslige tilskud fra staten, ud over de i stk. 1 nævnte maksimale beløb nedsætte en eller flere takster pr. årselev, så de samlede tilskud svarer til det maksimale beløb.
Stk. 3 En person, der er i gang med en integrationsgrunduddannelse, kan kun optages på en uddannelse, der kan indgå i skoleundervisningen under integrationsgrunduddannelsen, og hvor de aktivitetsafhængige statslige tilskud er større end det maksimale beløb fastsat efter stk. 1, hvis den virksomhed, hvormed personen har indgået aftale om integrationsgrunduddannelse, betaler forskellen mellem det i stk. 1 nævnte maksimale beløb og de aktivitetsafhængige statslige tilskud før nedsættelsen efter stk. 2. Indbetaling af forskellen er en betingelse for at kunne deltage i undervisningen og prøver. Indbetalingen beregnes på grundlag af taksterne for tilskud til den pågældende uddannelse på finansloven for det år, hvor uddannelsen påbegyndes.
Stk. 4 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om administration af ordningen efter stk. 1-3, herunder om udlændingens pligt til at oplyse uddannelsesinstitutionerne om, at vedkommende er i gang med en integrationsgrunduddannelse, om uddannelsesinstitutionernes opgaver i forbindelse med ordningen og om institutionernes indberetninger til brug for tilskudsadministration af de omfattede uddannelser.
Kapitel 4 1 Indberetning, administration og kontrol
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan til brug for monitorering og opfølgning indhente oplysninger fra virksomheder, der ansætter udlændinge efter denne lov, og myndigheder om antal påbegyndte integrationsgrunduddannelsesforløb, forløbenes varighed m.v. Oplysningerne kan videregives til andre myndigheder i forbindelse med kontrol, opfølgning og sagsbehandling uden samtykke fra virksomheden og udlændingen.
Stk. 2 Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, der kan indhentes i medfør af stk. 1, og om videregivelse heraf. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt for virksomheden til at anvende digital kommunikation, om oprettelse af en aftale, jf. § 7, og i forbindelse med ansøgning om udbetaling af bonus, jf. § 11. Bekendtgørelse om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu)