Afholder en ordregiver et udbud, der er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal ordregiveren underrette samtlige berørte ansøgere og tilbudsgivere om, hvilke beslutninger ordregiveren træffer, herunder bl.a. beslutninger om
-
1) prækvalifikation af virksomheder,
-
2) tildeling af en kontrakt,
-
3) optagelse i et dynamisk indkøbssystem og
-
4) annullation af en udbudsforretning.
Stk. 2 Ordregiverens underretning om beslutningen efter stk. 1, nr. 2, skal være ledsaget af en begrundelse for beslutningen. Underretningen skal endvidere angive, hvornår standstill-perioden, jf. § 3, stk. 1, udløber.