Forfattere: Claus Berg
Udgivelsesdato: 02. maj 2012
ISBN: 9788757417562
- Side 857 -
Klagenævnet træder alene i virksomhed, hvis der indbringes en klage for nævnet, og tager således ikke af egen drift udbudssager op til behandling, jf. håndhævelseslovens § 6.
(...)
- Side 858 -
...rejse krav om erstatning i klagenævnet – hverken under den allerede verserende klagenævnssag eller under en selvstændig klagenævnssag. Et sådant erstatningskrav må i givet fald rejses ved de almindelige domstole eller – typisk – ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, når kontrakten er indgået på grundlag af AB 92, ABT 93 eller ABR 89.
- Side 861 -
Kredsen af klageberettigede er fastlagt i håndhævelseslovens § 6, stk. 1 og klagenævnsbekendtgørelsens bilag 1.
(...)
Af håndhævelseslovens § 6, stk. 1, nr. 1 fremgår, at først og fremmest enhver med »retlig interesse« kan klage til klagenævnet. Denne gængse forvaltnings- og procesretlige terminologi indebærer i udbudsmæssige sammenhænge, at først og fremmest ansøgere om prækvalifikation og tilbudsgivere i det pågældende udbud har klageret.
(...)
- Side 863 -
...håndhævelseslovens § 6, stk. 1, nr. 2. Som omtalt nedenfor i afsnit 2.2 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en række væsentlige opgaver i forbindelse med udbud. I forbindelse hermed har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også mulighed for selv at indbringe en klage til klagenævnet. Der er i praksis kun meget få eksempler på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
(...)
- Side 864 -
...samarbejde mv. I praksis kan en sådan anonymitet dog formentlig kun meget sjældent opretholdes, selvom sagen alene føres af den pågældende brancheorganisation. Ønsker den pågældende virksomhed at gennemføre et erstatningskrav mod udbyder, giver det i øvrigt ingen mening at overlade klagesagen til den relevante organisation uden selv at bekende kulør.
(...)
Endelig er det i håndhævelseslovens § 6, stk. 1, nr. 4 fastslået, at organisationer i andre medlemsstater i EU mv. som svarer til de organisationer, der er optaget som klageberettigede i bilaget til klagenævnsbekendtgørelsen, har klageret. Dette har formentlig større principiel end praktisk interesse. Så vidt
(...)
- Side 865 -
...mod udbyder for det tilfælde, at kontrakten måtte blive erklæret for uden virkning. Et sådan eventuelt erstatningskrav må i givet fald indtales ved det forum, som ifølge kontrakten har kompetence til at afgøre tvister mellem udbyderen og kontraktparten, dvs. i praksis på bygge- og anlægsområdet typisk Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
- Side 873 -
...inden udløbet af standstill-perioden, jf. herved Morten Frank og Torkil Høeg: »Håndhævelsesloven med kommentarer«, 2011, s. 88. Klagenævnets kendelse af 14. december 2011 (Holm & Halby A/S mod Aarhus Universitet), som er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 3.8.2.1, taler i nogen grad også for en for udbyder lempelig fortolkning i en sådan situation.
- Side 919 -
...klagen er indgivet i standstill-perioden. Hvis klageren forsømmer at underrette ordregiveren om dette samtidig med indgivelsen af klagen til klagenævnet, og ordregiveren herefter i god tro underskriver kontrakten umiddelbart efter udløbet af standstill-perioden, turde dette ligeledes alt andet lige tale imod, at kontrakten erklæres for uden virkning.
- Side 944 -
Samtidig med klagen skal indsendes kopi af klagers underretning af ordregiveren i henhold til § 6, stk. 4 i håndhævelsesloven og vedlægges et klagegebyr på 10.000 kr., jf. klagenævnsbekendtgørelsens § 5, stk. 2-3.
(...)
- Side 945 -
...håndhævelseslovens § 6, stk. 2 afvises, hvis klagen er »uegnet til at danne grundlag for sagens behandling«. Denne bestemmelse skal ses i lyset af den grundlæggende ændring i håndhævelsesloven, som blev gennemført 1. juli 2011 i forhold til klagenævnets tidligere praksis, hvor officialprincippet fuldt ud lå til grund for sagsbehandlingen i klagenævnet.
(...)
- Side 946 -
...påstand er uklar, samt hvad klager bør foretage sig med henblik på at udforme klagen, så den egner sig til behandling for nævnet. En sådan vejledning bør dog ikke gå så vidt, at klagenævnet yder bistand til at formulere brugbare påstande eller formulere nye eller supplerende spørgsmål/forhold der kunne fremføres.« 383 383. FT 2010-2011, L 204, s. 5.