Kapitel 7 1 Forskellige bestemmelser
Kommunalbestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Stk. 2 Regler fastsat af børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 52 finder tilsvarende anvendelse på særlige grundskoler.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte yderligere regler om de særlige grundskolers tilsyn med eleverne i skoletiden.
Forældrenes rettigheder efter § 2, § 3, stk. 1, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 17, stk. 7, og § 21 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter reglerne nævnt i 1. pkt.
Stk. 2 Er en af forældremyndighedens indehavere ikke bosiddende her i landet, kan den særlige grundskole anse den af forældremyndighedens indehavere, der er bosiddende her i landet, for bemyndiget til at handle på begge forældremyndighedens indehaveres vegne.
Stk. 3 Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan den særlige grundskole anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til loven, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud, jf. § 17, stk. 6, og afgørelser om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. § 17, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Børne- og undervisningsministeren kan til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om særlige grundskoler, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølgning på de særlige grundskolers resultater eller forhold i øvrigt.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Særlige grundskoler gennemfører måling af elevernes trivsel efter folkeskolelovens § 56 b, medmindre kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennemfører trivselsmåling. Folkeskolelovens § 56, stk. 3, og § 56 a finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler gennemfører trivselsmålinger.
Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder, jf. § 14, efter reglerne i folkeskolelovens § 40 a.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2 Når børne- og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.