Forsikret i krigsforsikringsforbundet for erhvervsløsøre er løsøre, der anvendes erhvervsmæssigt, og som befinder sig her i landet eller her er indført i offentlige registre, for så vidt løsøret
-
1) efter forsikringstidens indtræden er eller har været omfattet af en brandforsikring eller forsikring mod fare under befordring til lands eller i luften, tegnet i de i § 5, stk. 1, nr. 1, angivne forsikringsselskaber, eller
-
2) af ejeren ved skriftlig henvendelse til forbundet er begæret krigsforsikret.
Stk. 2 Fra forsikringen undtages dog
-
1) løsøre, der hører til en landbrugsejendom eller til en ejendom, der helt eller overvejende anvendes til landbrug, skovbrug eller gartneri,
-
2) privat indbo,
-
3) tilbehør til en bygning, der er brandforsikret sammen med denne, samt
-
4) værdier, der er forsikret i krigsforsikringsforbundet for personmotorkøretøjer, svævefly og lystfartøjer.