Kapitel 1 1 Formål og opgaver
Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut, som har til formål at skabe overblik over og indsigt i kunst- og kulturområdet for kunstnere, organisationer, institutioner, øvrige ansatte på kunst- og kulturområdet m.v.
Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og faktabaserede undersøgelser følgende opgaver:
-
1) Skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og kultur og samfund ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.
-
2) Bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og udvikling ud fra et lokalt, nationalt og internationalt perspektiv.
-
3) Skabe overblik over og perspektivere aktuel national og international forskning på området.
-
4) Vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiativer.
-
5) Gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalueringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling.
-
6) Stille resultater, spørgeskemaer, data m.v. frit til rådighed for offentligheden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt.
-
7) Formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant måde.
-
8) Give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutningstagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens sociale og økonomiske aspekter.
-
9) Fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører.
Kapitel 2 1 Rammer og økonomi
Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution.
Stk. 2 Staten yder et årligt tilskud til drift af instituttet.
Kulturens Analyseinstitut kan ud over sine opgaver efter § 2 modtage yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål efter § 1 og er forenelige med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver. § 2, nr. 6, finder ikke anvendelse ved rekvirerede opgaver efter 1. pkt.
Stk. 2 Instituttet kan under hensyntagen til sin uafhængighed modtage yderligere indtægter, herunder gaver fra fonde, indtjening ved udgivelser, deltagerbetaling ved konferencer m.v. Indtægter efter 1. pkt. skal anvendes til opfyldelse af instituttets formål efter § 1.
Kapitel 3 1 Bestyrelse, rådgivende panel og direktør
Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesleder.
Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Bestyrelsen beskikkes forskudt, således at halvdelen af medlemmerne beskikkes hvert andet år. Et bestyrelsesmedlem kan genbeskikkes for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 3 Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal der lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer skal have en særlig indsigt i kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og international kulturpolitik og kultur- og kunstfaglighed og viden om psykologi, sociologi og lign., forskning og statistik.
Stk. 4 Mindst ét af bestyrelsesmedlemmerne skal repræsentere et af de øvrige nordiske lande.
Stk. 5 Bestyrelsen skal udarbejde instituttets vedtægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Ændring af vedtægterne skal godkendes af Kulturministeriet.
Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner og organisationer. Instituttet inviterer løbende og mindst to gange årligt det rådgivende panel til en dialog om instituttets virksomhed.
Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, som varetager den daglige ledelse af Kulturens Analyseinstitut.
Stk. 2 Direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse med instituttets vedtægter og bestyrelsens instruktioner.
Stk. 3 Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i overensstemmelse med statens løn- og personaleregler.