En aftale om medarbejderindflydelse, jf. § 11, skal mindst fastsætte følgende:
-
1) Aftalens anvendelsesområde.
-
2) Sammensætningen af samt antallet af medlemmer og fordelingen af pladser i det repræsentationsorgan, der skal være i dialog med SE-selskabets kompetente organ som led i informationen og høringen af medarbejderne i dette og berørte datterselskaber og bedrifter.
-
3) Repræsentationsorganets beføjelser samt proceduren for information og høring af organet.
-
4) Hyppigheden af repræsentationsorganets møder.
-
5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for repræsentationsorganet.
-
6) De nærmere regler for gennemførelse af informations- og høringsprocedurer, hvis parterne under forhandlingerne beslutter at indføre sådanne i stedet for at nedsætte et repræsentationsorgan.
-
7) Indholdet af ordninger om medbestemmelse, hvis parterne under forhandlingerne beslutter at indføre sådanne, herunder
-
a) det antal medlemmer i SE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, som medarbejderne har ret til at vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig,
-
b) de nærmere regler for, hvorledes medarbejderne kan vælge, udpege, anbefale eller modsætte sig udpegning af disse medlemmer, samt
-
c) disse medlemmers rettigheder.
-
-
8) Aftalens ikrafttrædelsesdato, varighed, tilfælde, hvor aftalen bør genforhandles, og genforhandlingsproceduren.