Kapitel 3 1 Tilsyn
Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed.
Stk. 2 Tilsynsmyndigheden skal godkende vedtægten for et medarbejderinvesteringsselskab i forbindelse med registrering af stiftelsen. Til brug for tilsynsmyndighedens godkendelse af vedtægten i forbindelse med stiftelsen foretages en høring af et panel bestående af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark på nationalt plan inden for det pågældende overenskomstområde. Ændringer i vedtægten kan kun ske med tilsynsmyndighedens godkendelse.
Stk. 3 I forbindelse med godkendelse af vedtægtsændringer skal tilsynsmyndigheden sikre, at ændringerne ikke strider mod deltagernes rettigheder.
Medarbejderinvesteringsselskabets ledelse må kun med tilsynsmyndighedens samtykke foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at medarbejderinvesteringsselskabet ikke fortsat vil kunne eksistere.
I tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov eller af medarbejderinvesteringsselskabets vedtægt kan tilsynsmyndigheden give selskabets bestyrelse påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med loven, med bestemmelser fastsat i henhold til loven eller med vedtægten.
Stk. 2 Tilsynsmyndigheden kan forlange de oplysninger af medarbejderinvesteringsselskabets ledelse eller revisor, der er nødvendige til varetagelse af dens opgaver.