Hver kommune og amtskommune deponerer i perioden fra den 1. oktober 2005 til den 1. januar 2007 et beløb, der svarer til 60 pct. af den del af kommunens eller amtskommunens likviditet ved udgangen af regnskabsåret 2004, der overstiger 2,9 pct. af kommunens eller amtskommunens budgetterede bruttodrifts- og -anlægsudgifter for budgetåret 2005.
Stk. 2 Den periode, hvori kommunerne deponerer overskudslikviditet efter stk. 1, forlænges til den 1. januar 2008.
Stk. 3 Hver kommune deponerer fra den 1. maj 2008 et beløb, der svarer til 2/3 af det beløb, kommunen har deponeret efter stk. 1, fratrukket eventuel deponering efter § 1 a i lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007.
Stk. 4 Kommunen skal senest den 1. maj 2008 indsætte det beløb, som kommunen i henhold til stk. 3 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit.
Stk. 5 Halvdelen af det deponerede beløb efter stk. 3 frigives den 1. januar 2009. Det resterende deponerede beløb frigives den 1. januar 2010.
Kommuner, der for 2007 har budgetteret med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, skal i perioden fra den 1. januar 2007 til den 1. januar 2009 deponere et beløb svarende til overskuddet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Det deponerede overskud efter stk. 1 reguleres således, at deponeringen i perioden fra den 1. april 2008 til den 1. januar 2009 svarer til det faktisk realiserede overskud for forsyningsvirksomhederne under ét i 2007.
Stk. 3 Kommunen skal senest den 1. januar 2007 indsætte det beløb, kommunen i henhold til stk. 1 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit. Det deponerede beløb efter stk. 1 skal senest den 1. april 2008 reguleres i henhold til stk. 2.
Kommuner, der for et budgetår budgetterer med et overskud for forsyningsvirksomhederne under ét, skal i perioden fra den 1. januar i budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret deponere et beløb svarende til overskuddet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Det deponerede overskud efter stk. 1 reguleres således, at deponeringen i perioden fra den 1. april i året efter budgetåret til den 1. januar i året 2 år efter budgetåret svarer til det faktisk realiserede overskud for forsyningsvirksomhederne under ét i budgetåret.
Stk. 3 Kommunen skal senest den 1. januar i budgetåret indsætte det beløb, kommunen i henhold til stk. 1 skal deponere, på en særskilt konto i et pengeinstitut eller deponere obligationer med en kursværdi svarende hertil i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i KommuneKredit. Det deponerede beløb efter stk. 1 skal senest den 1. april i året efter budgetåret reguleres i henhold til stk. 2.
Stk. 4 Deponeret overskud for 2009, der vedrører vandforsyning og spildevandsanlæg, frigives pr. 1. januar 2010.