Forarbejder til Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 § 12

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af lovens gyldighed

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af regler om omlagt undervisning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Covid-19 har siden marts 2020 i væsentligt omfang påvirket dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed på Kulturministeriets område.

Med lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter nødloven), som ændret ved § 73 i lov nr. 285 af 27. februar 2021, lov nr. 286 af 27. februar 2021 og lov nr. 2048 af 14. november 2021, blev der gennemført en lov for at tage højde for konsekvenserne af covid-19. Nødloven med ovennævnte ændringer er bekendtgjort som lovbekendtgørelse nr. 2050 af 15. november 2021.

Nødloven har sikret rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekter af nedlukning eller restriktioner i henhold til epidemiloven efter genåbningen som følge af covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud m.v., skoler og uddannelsesinstitutioner samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed. Selvom elever, kursister og deltagere efter genåbningen i foråret 2021 har kunnet møde på skoler og uddannelsessteder, har der været restriktioner efter epidemiloven, der har betydet, at den almindelige undervisning mv. ikke har kunnet gennemføres, hvorfor det har været nødvendigt at gennemføre nødundervisning. Endvidere har nødloven skabt rammer for gennemførelsen af prøver og eksamener, vejledning og optagelse og for økonomiske forhold, hvor dagtilbud m.v., institutioner og undervisningen har været berørt af nedlukning m.v.

Det følger af nødlovens § 12, stk. 3, 1. pkt., at loven ophæves den 23. december 2021.

Forlængelsen til den 23. december 2021 ved lov nr. 2048 af 14. november 2021 er sket på baggrund af, at virus ses fortsat at være i omløb, særligt i aldersgruppen 5-14 år, selvom en stor andel af danskerne fra 12 år og op er fuldt vaccinerede for covid-19 på nuværende tidspunkt. Endvidere er baggrunden for forlængelsen til den 23. december 2021, at da smitten blandt de unge forsat er opadgående og primært ses at være drevet af lokale smitteudbrud, er der forsat risiko for, at børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne komme til at stå i en situation, hvor dagtilbud, skoler eller undervisningsinstitutioner m.v. på ny berøres af restriktioner i henhold til epidemiloven, der indebærer nedlukninger af enkelte dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstitutioner m.v., eller restriktioner, hvorefter det ikke vil være muligt at gennemføre det almindelige tilbud. Der kan i sådanne situationer være behov for at gennemføre nødundervisning. Det kan også være, at nødundervisningen får betydning for mulighederne for at aflægge prøver og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser.

Det er ikke afgørende for den enkelte elev, kursist eller deltagers behov for nødundervisning, om samtlige skoler eller uddannelsesinstitutioner i landet er lukket ned eller er berørt af restriktioner efter epidemiloven, der betyder, at den almindelige undervisning helt eller delvist ikke kan gennemføres. Der vil således også kunne være behov for at gennemføre nødundervisning, hvis der alene er tale om nedlukninger i enkelte kommuner eller på en enkelt uddannelsesinstitution som følge af et lokalt smitteudbrud.

Der vil således fortsat kunne opstå en situation, hvor nedlukninger af skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. eller indførelse af restriktioner efter epidemiloven må gennemføres, hvilket vil betyde, at det almindelige tilbud ikke kan opretholdes. Der kan derfor fortsat opstå situationer, hvor der er behov for at gennemføre nødundervisning. Der vil også fortsat være risiko for, at mulighederne for at aflægge prøver og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser berøres af restriktioner mod covid-19.

Denne situation er ikke ændret, hvorfor der er behov for en forlængelse af nødloven ud over den 23. december 2021 for at sikre, at der fortsat kan iværksættes nødundervisning og andre foranstaltninger efter nødloven for at afbøde effekter af nedlukninger eller restriktioner i henhold til epidemiloven, der berører dagtilbud, skoler eller uddannelsesinstitutioner. Det følger af epidemiloven, hvilke restriktioner der kan indføres. Nødloven sikrer rammerne for, at dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. i videst muligt omfang kan afbøde effekter heraf for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere.

Med lovforslaget foreslås derfor, at ophævelsen af nødloven udskydes til den 18. april 2022, da det fortsat er usikkert, hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren og foråret. Forslaget indeholder endvidere en mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan udskyde nødlovens ophævelse til den 24. juni 2022 for at kunne imødegå, at covid-19 afhængig af smittetrykket i foråret 2022 vil kunne få konsekvenser helt frem til skoleårets afslutning. Forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022 og en eventuel yderligere administrativ forlængelse af nødlovens gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne for indførelse af restriktioner for skoler m.v., herunder lukninger af skoler.

Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret 2022 vurdere, hvorvidt det til den tid må vurderes, at der i 2. halvår af 2022 stadig er behov for en særlig lovgivning på de områder, som nødloven gælder for til håndtering af en eventuelt fortsat eksisterende covid-19-situation og vil i givet fald fremsætte lovforslag herom.

Med lovforslaget foreslås endvidere ophævelse af to bemyndigelsesbestemmelser om fastsættelse af regler om omlagt undervisning og adgang til at fastsætte regler om, at der skal gives standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse til elever i prøvefri skoler, da de ikke vurderes nødvendige. For så vidt angår bemyndigelsen om omlagt undervisning, vurderes det, at der i den nuværende situation alene vil være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for den eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2, 4. pkt. For så vidt angår bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler har bemyndigelsen ikke været benyttet, da det i forbindelse med nedlukningerne siden marts 2020 har været muligt at finde andre løsninger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af lovens gyldighed

2.1.1. Gældende ret

Med nødloven blev gennemført en rammelov for at tage højde for den særlige situation, der opstod med covid-19 i marts 2020.

Nødloven skulle oprindeligt ophæves den 1. marts 2021, men ved lov nr. 286 af 27. februar 2021 blev ophævelsen udskudt til den 31. juli 2021 med mulighed for, at nødlovens ophævelse kunne udskydes administrativt yderligere til den 16. november 2021 under særlige omstændigheder. Med særlige omstændigheder forstås situationer, hvor det inden nødlovens ophævelse den 31. juli 2021 må konstateres, at der efter den 31. juli 2021 stadig er eller må forventes at være gældende restriktioner efter epidemiloven, eller der er risiko for, at der kan opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt på ny at indføre restriktioner efter epidemiloven, fx som følge af at der endnu ikke er blevet tilbudt vacciner til alle, eller der er risiko for lokale smitteudbrud. En forlængelse vil kunne ske frem til den 16. november 2021, men det forudsættes, at en eventuel forlængelse alene sker for en så kort periode som muligt.

Ved aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser var der enighed om, at nødloven forlænges til den 16. november 2021, så der parallelt kan fremsættes lovforslag om en række udvidende frihedsgrader til skoler og kommuner på folkeskoleområdet.

Ved bekendtgørelse nr. 1303 af 16. juni 2021 om udskydelse af ophævelse af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 blev ophævelsen af nødloven udskudt til den 16. november 2021.

Ved lov nr. 2048 af 14. november 2021 blev nødlovens ophævelse yderligere udskudt til den 23. december 2021. Der henvises til lovforslag nr. L 61 om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (Forlængelse af lovens gyldighed), der blev fremsat den 10. november 2021 af børne- og undervisningsministeren.

Med nødloven er der hjemmel til at sikre rammerne for i videst muligt omfang at afbøde effekterne af foranstaltninger mod covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed.

Børne- og undervisningsministeren har hidtil anvendt bemyndigelserne i nødloven til at fastsætte en række bekendtgørelser for i videst muligt omfang over for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. at afbøde effekter af de foranstaltninger, der er iværksat i henhold til epidemilovens bestemmelser for at inddæmme eller forebygge udbredelse af covid-19. Det gælder eksempelvis nærmere regler om dimensionering i dagtilbud m.v., regler om nødundervisning, regler om procedurer for de lokale beslutninger om iværksættelse af nødundervisning og regler for overgangen fra nødundervisning til den almindelige undervisning. Det gælder endvidere regler om prøver, herunder om central og lokal aflysning af prøver og ophøjelse af standpunktskarakterer til prøvekarakterer. For erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser er der særskilt fastsat regler, som giver institutionerne adgang til på forskellige områder at fravige reglerne i lovgivningen om disse uddannelser, herunder bl.a. om midlertidig bedre adgang til skolepraktik. Disse regler er fastsat i tæt samspil med de regler, som løbende er fastsat i henhold til epidemiloven om forholdene på dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder om lukninger af skoler og institutioner m.v. og ved den efterfølgende gradvise og kontrollerede genåbning af skoler og institutioner m.v.

Børne- og undervisningsministeren har i sin anvendelse af nødlovens bemyndigelser haft en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i en politisk følgegruppe med partiernes ordførere på børne- og undervisningsområdet.

Regler om omlagt undervisning, beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse samt overgangsregler om beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse kan efter ikrafttrædelsen af lov nr. 286 af 27. februar 2021 alene udstedes, hvis der ikke er flertal i følgegruppen svarende til et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Tilsvarende gælder regler om udskydelse af nødlovens ophævelse frem til den 16. november 2021. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte en frist for følgegruppens tilbagemelding. Kravet om forelæggelse for følgegruppen og konstatering af, at der ikke er flertal imod reglerne i følgegruppen, omfatter ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler. Der henvises i den forbindelse til betænkning af 4. februar 2021 til lovforslag nr. L 114, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg B.

Samtidig har Børne- og Undervisningsministeriet haft en tæt dialog og kontakt med relevante interessenter, bl.a. ved jævnlige virtuelle fællesmøder og høringer om udkast til de regler, som efter ministeriets vurdering – ofte på baggrund af input fra interessenterne eller direkte fra kommuner, institutioner, ledere, lærere, forældre og deltagere i undervisning – var brug for at udstede i medfør af nødloven.

Kulturministeren har hidtil anvendt nødlovens bemyndigelse til at udstede bekendtgørelser, der sikrede, at folkehøjskoler kunne modtage driftstilskud efter lov om folkehøjskoler på trods af faldende aktivitet som konsekvens af restriktioner som folkehøjskolerne er underlagt til forebyggelse og afhjælpning af covid-19. Derudover er der udstedt bekendtgørelser, der har til formål at afbøde de afledte virkninger på den folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde, som ville være eller kunne være en følge af de foranstaltninger, som træffes som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.

Der har efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering været en meget høj grad af åbenhed og involvering i forbindelse med anvendelsen af nødloven, selvom situationen har været præget af en ofte uforudsigelig og udfordrende smittesituation, der har haft indvirkning på undervisning og prøver og på dagligdagen for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. Det gælder også for forældre og familier og for borgere, der som følge af krisens alvorlige effekter for virksomheder og deres medarbejdere, eller som på grund af ledighed, bl.a. har haft brug for tilgængelige og gode undervisnings- og uddannelsestilbud.

Bestemmelserne i nødloven gælder, hvor der er eller har været iværksat restriktioner efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19. Det bemærkes, at brugen af epidemilovens § 34 forudsætter, at der er tale om en samfundskritisk sygdom efter regler fastsat af sundhedsministeren i henhold til epidemiloven. Covid-19 blev den 10. september 2021 nedkategoriseret, så covid-19 ikke længere skulle anses som en samfundskritisk sygdom. Epidemikommissionen har den 8. november 2021 indstillet, at covid-19 igen kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Covid-19 er ved bekendtgørelse nr. 2025 af 9. november 2021 om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom kategoriseret som en samfundskritisk sygdom. Bekendtgørelsen ophæves den 11. december 2021. Der er ikke aktuelt fastsat regler i medfør af epidemilovens § 34, hvorfor det på nuværende tidspunkt alene er i forhold til påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33, at der vil kunne være behov for at afbøde effekterne for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. samt for folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed.

Formålet med nødloven er at sikre muligheden for, at elever, ansatte, institutioner, virksomheder og andre, som er en del af undervisningssektoren, berøres mindst muligt af en lukkeperiode og de tiltag og restriktioner, som i øvrigt iværksættes efter epidemiloven. Herudover er formålet med nødloven at sikre muligheden for at kunne iværksætte tiltag efter foranstaltninger og restriktioner er ophævet, indtil situationen er normaliseret, fx i dagtilbud m.v.

§ 1 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til for dagtilbud m.v., der er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven at fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunernes forsyningsforpligtelse, pasningsgaranti, sprogvurdering og sprogstimulering, et sundt frokostmåltid, tilskud, forældrebetaling, egenbetaling samt obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder for tilbud efter dagtilbudsloven.

§ 2 i nødloven indeholder bestemmelser om nødundervisning på private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. § 2 indeholder endvidere bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om nødundervisning, omlagt undervisning, når pligten til at give nødundervisning er ophørt, og om aflysning, udskydelse eller omlægning af undervisning og praktik.

§ 3 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om udstedelse af beviser og om gennemførelse af prøver og eksamener for ansøgere, elever, kursister eller deltagere, hvis skole eller uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om, at der på uddannelser, hvor der ikke i lovgivningen om uddannelsen er bestemmelser om standpunktskarakterer el.lign., skal gives sådanne for elever, kursister eller deltagere.

§ 4 i nødloven indeholder bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om vejledning til og om optagelse på ungdomsuddannelser for at afbøde følgerne af, at ansøgere eller de optagende private eller offentlige skoler eller uddannelsesinstitutioner er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven. Endvidere er der bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger efter epidemiloven.

§ 5 i nødloven bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og bestemmelser i andre love på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller institutioner for erhvervsrettet uddannelse administrerer udbetaling af ydelser, med henblik på at ydelser kan udbetales til arbejdsgivere, institutioner, faglige udvalg eller elever, uanset at elevernes uddannelsesinstitution er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.

§ 6 i nødloven indeholder bestemmelser om, at der kan ydes særlige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af deres undervisningsaktiviteter, hvis skolen eller institutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven. Der er endvidere bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til fastsættelse af regler, der supplerer eller fraviger bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf om de statslige tilskud til private og offentlige skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven.

§ 7 i nødloven indebærer, at deltagerbetaling opkræves efter de almindelige gældende regler herom i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område. Det gælder i situationer, hvor skolerne og institutionerne er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19-foranstaltninger, som betyder, at elever, kursister eller deltagere i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, nødundervisning eller tilbud om kost og logi på kostafdelinger, skolehjem og lignende eller pasning i en skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 7, Det indebærer således bl.a., at virksomheder, elever, kursister m.v. fortsat skal betale deltagerbetaling vedrørende kurser og uddannelsesaktivitet, de har tilmeldt sig, selvom de i en periode ikke kan modtage den almindelige undervisning, men hvor den erstattes af nødundervisning. Tilsvarende vil forældre skulle betale for plads i kommunale skolefritidsordninger og elever og kursister skal fortsat betale for kost og logi på kostafdelinger, selvom adgangen til kost og logi er begrænset. Kommunerne skal ligeledes betale for aktivitet, der var aftalt gennemført under reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2019, under en periode med midlertidig lukning af tilbuddene. Loven indebærer, at deltagerbetalingen m.v. dog højest kan udgøre skolens eller institutionens samlede udgift til den undervisning eller det tilbud om kost og logi deltagerbetalingen m.v. vedrører i perioden fra lovens ikrafttrædelse til lovens ophævelse i 2021.

§ 8 i nødloven indebærer, at finder børne- og undervisningsministeren, at virksomhed på en privat eller offentlig skole, uddannelsesinstitution eller anden institution, som modtager statslige tilskud til gennemførelse af sine undervisningsaktiviteter, ikke er i overensstemmelse med regler fastsat efter lovens § 2, § 3 eller § 4, kan ministeren udstede påbud til skolen eller uddannelsesinstitutionen om at ændre den pågældende virksomhed. For sådanne påbud gælder bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets lovgivning om adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

§ 9 i nødloven indebærer, at har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren. Der er endvidere bemyndigelse til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.

§ 10 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud om kurser og undervisning efter lov om folkehøjskoler, som er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om folkehøjskoler og regler fastsat i medfør heraf, herunder om beregning af statstilskud, elevbetaling, beregning af årselever m.v.

§ 11 i nødloven indeholder bemyndigelse til kulturministeren til fastsættelse af regler for tilbud inden for den frie folkeoplysende virksomhed, herunder den folkeoplysende voksenundervisning og det frie folkeoplysende foreningsarbejde samt for tilbud inden for distriktsforeninger, daghøjskoler og Folkeuniversitetet, som er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven, fastsætte regler, som supplerer eller fraviger bestemmelser i lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitet og regler fastsat i medfør heraf, herunder om kommunale tilskud og statslige tilskud.

Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med nødlovens ophævelse i henhold til nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., kunne fastsætte overgangsordninger for at sikre smidige overgange og fleksible løsninger med henblik på at afbøde uhensigtsmæssigheder for børn og elever eller dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. ved tilbagevenden til normalsituationen. Det kan fx også være i forbindelse med opfølgning på de økonomiske hjælpepakker, der vedrører uddannelsesinstitutioners virksomhed, også efter at restriktioner efter epidemiloven er bortfaldet eller ophævet, eller i forhold til ændringer i institutionernes tilskudsvilkår som følge af covid-19-situationen, herunder fx nedsættelse af elevtalskrav el.lign.

Overgangsregler vil fx også kunne omfatte ændringer i de prøver og eksamener, der skal aflægges af elever, kursister m.v. på baggrund af undervisning, der har været berørt af restriktionerne efter epidemiloven. Der er bl.a. med henblik på nødlovens ophævelse den 16. november 2021 fastsat overgangsregler om gennemførelse af prøver i folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb, hvor elevers undervisning op til prøverne har været berørt af foranstaltninger efter epidemiloven, jf. bekendtgørelse nr. 1983 af 28. oktober 2021 om visse overgangsregler for folkeskolens prøver og prøver i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.

Overgangsreglerne vil endvidere kunne omfatte omlægninger og ændringer af undervisningen i forbindelse med overgangen til de almindelige rammer med henblik på at sikre, at elever og kursister, der som følge af restriktionerne ikke har modtaget den almindelige undervisning, samlet har fået tilbudt undervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet. Der vil herunder også kunne blive tale om omlægninger i fx de gymnasiale ungdomsuddannelser med henblik på at understøtte elever med eventuelt fagligt efterslæb i forhold til den undervisning, de normalt ville have fået tilbudt i grundskolen. Det kan fx også gælde særlige rammer for erhvervsuddannelseselevers tilbagevenden til skoleundervisning, i det omfang de i lukkeperioden i stedet har haft mulighed for at være i praktik i en virksomhed, eller prøver, eksamener, som evt. kan bliver påvirket på trods af, at der ikke længere er nedlukning.

Overgangsordninger må grundlæggende forventes at kunne få et bredt anvendelsesområde og vil skulle tilrettelægges ud fra en vurdering af, hvad der er og siden hen måtte vise sig at være et reelt behov for. Der henvises for en nærmere beskrivelse af den påtænkte brug af bemyndigelsen til at fastsætte overgangsregler i øvrigt til svar på L 140 – spørgsmål 57 og 97 (folketingssamling 2019-20), som blev stillet i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 140 som fremsat. Det bemærkes, at overgangsordninger vil blive udstedt i regler, hvis gyldighed løber længere end hjemmelslovens gyldighed, og at sådanne regler vil kunne ændres, så længe de er gyldige, forudsat at sådanne ændringer ligger inden for det ophævede hjemmelsgrundlag.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den aktuelle situation i coronakrisen og forventningerne og udsigterne til krisens udstrækning i tiden frem mod dens fulde afslutning gør det efter Børne- og Undervisningsministeriets vurdering påkrævet at forlænge nødlovens gyldighedsperiode.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i perioden fra den 5. november 2021 til den 10. november 2021 givet 5 påbud efter epidemilovens § 33, der har betydet, at elever i grundskoler er blevet sendt hjem. Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der hen over vinteren og foråret kan blive tale om, at dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil være i risiko for at få påbud efter epidemilovens § 33.

Den enkelte elev, kursist, deltager m.v. på skoler, uddannelsesinstitutioner m.v., der får påbud om restriktioner, herunder evt. en lukning, fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33 vil stå i en situation, hvor vedkommendes undervisning er berørt af restriktioner og vil derfor kunne have behov for, at der iværksættes nødundervisning eller fx ske tilpasning af prøver m.v. Det bemærkes, at særligt i en situation, hvor det kun er en mindre gruppe af elever, kursister eller deltagere m.v., der er berørt af restriktioner, vil disse kunne blive stillet væsentlig anderledes end elever, kursister og deltagere m.v., der ikke har været berørt af restriktioner. Der vil derfor også i denne situation være et behov for at kunne gennemføre nødundervisning og anvende de øvrige redskaber i nødloven til at afbøde effekterne af sådanne foranstaltninger.

Børn, elever, kursister og deltagere og deres dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil derfor stadig kunne komme til at stå i en situation, hvor restriktioner i henhold til epidemilovens § 33 eller § 34 vil indebære nedlukninger eller andet af dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., der betyder at, det almindelige tilbud ikke kan gennemføres. Det vil særligt på skoler og uddannelsesinstitutioner kunne betyde, at der kan blive behov for at gennemføre nødundervisning. Det kan også være restriktioner, der er rettet mod personalet i skoler eller uddannelsesinstitutioner m.v., der som følge deraf må overgå til nødundervisning, fx fordi personalet er hjemsendt i isolation. Det kan også være, at nedlukningen eller andre restriktioner får betydning for mulighederne for at aflægge prøver og eksamener og dermed for optagelse på andre uddannelser.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ophævelsen af nødloven sker den 18. april 2022 med mulighed for, at børne- og undervisningsministeren kan udskyde nødlovens ophævelse yderligere til den 24. juni 2022. Baggrunden er, at det er usikkert, hvordan smittetrykket vil udvikle sig over vinteren og foråret, herunder om det i dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. vil kunne blive nødvendigt at indføre foranstaltninger, der vil betyde, at det almindelige tilbud ikke kan gennemføres helt frem til skoleårets afslutning og sommerprøverne i 2022.

Forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022 og en eventuel yderligere administrativ forlængelse af nødlovens gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne for, at der efter epidemiloven kan indføres restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., herunder lukninger af skoler.

Børne- og Undervisningsministeriet vil i foråret 2022 vurdere, hvorvidt der i 2. halvår af 2022 stadig er behov for en særlig lovgivning på de områder, som nødloven gælder for, til håndtering af en eventuelt fortsat eksisterende covid-19-situation og vil i givet fald fremsætte lovforslag herom.

Det vurderes, at der fortsat vil være behov for nødloven frem til den 18. april 2022, da der kan være forhold, som fortsat nødvendiggør restriktioner efter epidemiloven med henblik på at nedbringe smitten med covid-19. De evt. iværksatte restriktioner efter epidemiloven har sådanne konsekvenser for de berørte børn, elever, kursister og deltagere og deres dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v., at der fortsat er behov for adgangen til at kunne iværksætte nødundervisning eller fastsætte regler, der supplerer eller fraviger bestemmelserne om dagtilbud m.v., om undervisning, beviser, prøver, eksamener, vejledning, optagelse, ydelser, tilskud mv. på Børne- og Undervisningsministeriets område og lovgivningen på folkehøjskoleområdet og om den frie folkeoplysende virksomhed.

Det bemærkes, at udskydelsen af nødlovens ophævelse den 23. december 2021 ikke ændrer ved, at nødloven alene vil skulle gælde i den periode og i det omfang, der er iværksat restriktioner efter epidemiloven for at inddæmme og forebygge udbredelsen af covid-19.

Der vil ved ophævelsen af nødloven endvidere kunne forventes at blive behov for at fastsætte særlige overgangsordninger for at sikre elever og kursister, der som følge af restriktioner efter epidemiloven i en periode ikke har modtaget den almindelige undervisning, men nødundervisning, ikke i deres videre uddannelse stilles ringere end de ville være stillet, hvis de havde modtaget den almindelige undervisning. Disse overgangsregler vil fortsat skulle have samme omfang som beskrevet i afsnit 2.1.1. ovenfor. Det bemærkes, at sådanne overgangsregler også vil kunne fastsættes tidligere end i forbindelse med nødlovens ophævelse. Der kan fx med hensyn til overgangsregler for prøver i sommerterminen 2022 kunne blive behov for at fastsætte sådanne regler i rimelig tid inden prøveterminen, fx i januar eller februar i 2022. Det kan bl.a. være begrundet i, at prøverne skal gennemføres på baggrund af undervisning, der er gennemført som nødundervisning, som følge af restriktioner efter epidemiloven i efteråret 2021.

Det bemærkes, at overgangsregler, der allerede er udstedt i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt., uanset videreførelsen af nødloven forbliver i kraft, indtil de afløses af nye regler udstedt i medfør af nødloven eller ophæves. Der er fx fastsat regler vedrørende fleksibilitet ved afviklingen af visse prøver i perioden fra og med den 3. november 2021 til og med den 15. marts 2022 og i sommerterminen 2022, jf. bekendtgørelse nr. 1983 af 28. oktober 2021 om visse overgangsregler for folkeskolens prøver og prøver i de gymnasiale uddannelser og gymnasiale fag i eux-forløb ved ophør af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19. Disse regler vil fortsat være gældende selvom nødloven forlænges.

Særligt med hensyn til afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der er udfærdiget til elever, kursister eller deltagere, hvis prøver eller eksamener har været omfattet af regler fastsat efter nødlovens § 3 bemærkes, at disser beviser også efter nødlovens ophævelse vil have samme retsvirkning som afgangsbeviser, prøvebeviser eller eksamensbeviser, der er udstedt efter de almindelige regler i uddannelseslovene.

Med hensyn til deltagerbetaling m.v. i henhold til lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets område til skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner, der er omfattet af en midlertidig lukning som følge af covid-19-foranstaltninger, indebærer forslaget, at rammerne for deltagerbetaling under en lukning også videreføres indtil loven ophæves.

For nærmere om forlængelsen af lovens gyldighedsperiode henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne hertil. Om videreførelse af rammerne for deltagerbetaling under en lukning henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af regler om omlagt undervisning

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 2, stk. 2, 2. pkt., i nødloven, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om omlægninger i den almindelige undervisning (omlagt undervisning), når pligten til at give nødundervisning er ophørt, og når behovet for sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod covid-19 og nødundervisning har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige undervisning.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Ved bekendtgørelse nr. 508 af 25. marts 2021 om undervisning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret 2020/21 i tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, blev der fastsat regler for omlagt undervisning. Reglerne blev ophævet ved udgangen af skolåret 2020/21, jf. bekendtgørelse nr. 1424 af 27. juni 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om undervisning, herunder omlagt undervisning, i skoleåret 2020/21 i tilfælde, hvor der ikke er nødundervisning som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19.

Det vurderes, at der i den nuværende situation alene vil være behov for omlægninger af relativ kort varighed ved ophør af nødundervisning, hvilket vil kunne ske inden for den eksisterende hjemmel i nødlovens § 2, stk. 2, 4. pkt., til at fastsætte regler om omlægning af undervisning.

Det bemærkes, at nedlukningerne og de efterfølgende hjemsendelser og nødundervisning siden marts 2020 har betydet både faglige og trivselsmæssige problemer for elever, deltagere og kursister. For at håndtere dette er der med hjemmel i nødlovens bestemmelse om omlagt undervisning fastsat regler om en række frihedsgrader til skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner med henblik på at støtte elever, deltagere og kursisters faglige udvikling som led i udmøntningen af aftale af 1. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms- og voksenuddannelser. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 og bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19.

Den 7. oktober 2021 fremsatte børne- og undervisningsministeren lovforslag nr. L 35 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22) med henblik på videreførelse af frihedsgaderne på folkeskoleområdet også efter den 16. november 2021. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22), hvorfor frihedsgraderne på folkeskoleområdet også vil være gældende efter den 23. december 2021. Bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 vil snarest efter den 16. november 2021 blive ophævet af ordensmæssige grunde, da bekendtgørelsen er erstattet af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22).

For ungdoms- og voksenuddannelsesområdet vil de fastsatte frihedsgrader kunne videreføres for resten af skoleåret 2021/22 som led i overgangsordninger i henhold til nødloven.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsatte regler om omlagt undervisning ophæves.

Reglerne i bekendtgørelse nr. 1350 af 22. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 i skoleåret 2021/22 er erstattet af bestemmelserne i lov nr. 2047 af 14. november 2021 om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22).

Med hensyn til bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 indebærer den ikke fravigelser efter den 31. december 2021, hvorfor den med lovforslagets § 2, stk. 3, opretholdes indtil den ophæves eller afløses af overgangsregler udstedt i medfør af nødlovens § 12, stk. 3, 2. pkt. Opretholdelsen ændrer ikke ved virkning af bekendtgørelsens regler i forhold til deres tidsmæssige udstrækning efter bekendtgørelsen.

For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til fastsættelse af regler om omlagt undervisning henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil. Om opretholdelsen af bekendtgørelse nr. 1422 af 27. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever på ungdomsuddannelser i forbindelse med foranstaltninger mod covid-19 henvises til lovforslagets § 2, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Ophævelse af bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af nødlovens § 4, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren kan fastsatte regler om, at en prøvefri skole skal give standpunktskarakterer eller anden for form for bedømmelse for elever, der vil søge om optagelse på en ungdomsuddannelse, hvor det ikke er muligt at afholde optagelsesprøver, som følge af at uddannelsesinstitutionen er eller har været omfattet af foranstaltninger iværksat efter § 33 i epidemiloven eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Børne- og undervisningsministeren har ikke benyttet bemyndigelsen til at fastsatte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler, da det i forbindelse med nedlukningerne siden marts 2020 har været muligt at finde andre løsninger således, at elever fra prøvefri skoler kan søge om optagelse på ungdomsuddannelser på trods af, at det ikke har været muligt at afholde optagelsesprøver.

Det bemærkes, at det følger af § 13, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 501 af 23. april 2020 om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i grundskolen, de gymnasiale uddannelser, gymnasiale fag i eux-forløb samt i almen voksenuddannelse som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19, at prøvefrie skoler kunne meddele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, at de ønskede at være omfattet af regler om afsluttende standpunktskarakterer.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsatte regler om, at der skal gives standpunktskarakterer eller anden for form for bedømmelse til elever på prøvefri skoler, ophæves.

For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til at fastsætte regler om standpunktskarakterer på prøvefri skoler henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Lovforslagets yderligere muligheder for at afbøde effekter af nedlukning eller foranstaltninger efter genåbningen som følge af covid-19 for de berørte børn, unge, elever, kursister og deltagere samt dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. samt folkehøjskoler og den frie folkeoplysende virksomhed, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater, delmål 4.2., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge har adgang til dagtilbud m.v. af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen, delmål 4.4., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt og delmål 4.6., hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og regne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer en uændret videreførelse af de rammer, der følger af nødloven. Lovforslaget har i forhold til den gældende nødlov ingen nye økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det bemærkes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante i forhold til lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 12. november 2021 sendt i høring med frist den 24. november 2021. Baggrunden herfor er, at stillingtagen til en forlængelse af nødloven har beroet på den aktuelle udvikling i covid-19-situationen. De modtagne høringssvar vil blive oversendt til Børne- og Undervisningsudvalget senest torsdag ugen før 1. behandlingen af lovforslaget. Følgende myndigheder, organisationer m.v. er blevet hørt:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervs råd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, BUPL, BUPL Lederforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau, Børnerådet, Børns Vilkår, Børnesagens Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Skoleidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De private sociale tilbud, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schulund Sprachverein für Nordschleswig, DGI, DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet af Offentlige Ansatte, FOBU, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Lands forening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TAT (Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd), Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser