Arbejdsgivere, der beskæftiger tilrejsende arbejdskraft fra lande, regioner eller områder omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 4, skal sørge for, at disse ansatte testes for covid-19 efter indrejse i Danmark.
Stk. 2 Arbejdsgivere, som er tilrejsende arbejdskraft fra lande, regioner eller områder omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 4, skal sørge for at blive testet for covid-19 efter indrejse i Danmark.
Stk. 3 Selvstændige uden ansatte, som er tilrejsende arbejdskraft fra lande, regioner eller områder omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 4, skal sørge for at blive testet for covid-19 efter indrejse i Danmark.
Stk. 4 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvilke lande, regioner eller områder der omfattes af stk. 1-3. Bekendtgørelse om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark
Stk. 5 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler om, hvornår den i stk. 1-3 nævnte test skal foretages.
Stk. 6 Kravet om test efter stk. 1-3 gælder ikke, når den person eller de personer, der er tilrejsende arbejdskraft, har bopæl i Danmark.
Stk. 7 Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte regler om øvrige undtagelser til stk. 1-3 og regler om dokumentation i den forbindelse.