Apparater og radioudstyr, der er omfattet af bestemmelserne om elektriske og elektroniske apparater i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007 og regler fastsat i medfør heraf, som er i overensstemmelse med kravene til elektriske og elektroniske apparater i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i medfør heraf, og som er bragt i omsætning inden den 20. april 2016, må fra den 20. april 2016 gøres tilgængelige på markedet og anvendes i henhold til bestemmelserne om elektriske og elektroniske apparater i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2 Apparater, der er omfattet af bestemmelserne om teleterminaludstyr i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007 og regler fastsat i medfør heraf, som er i overensstemmelse med kravene til teleterminaludstyr i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i medfør heraf, og som er bragt i omsætning inden den 13. juni 2016, må fra den 13. juni 2016 gøres tilgængelige på markedet og anvendes i henhold til bestemmelserne om teleterminaludstyr i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3 Radioudstyr, som er i overensstemmelse med kravene til radioudstyr i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2007 og regler fastsat i medfør heraf, må bringes i omsætning fra den 13. juni 2016 til den 12. juni 2017 og må fra den 13. juni 2016 gøres tilgængeligt på markedet og anvendes i henhold til bestemmelserne om radioudstyr i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4 Radioudstyr, som fra den 20. april 2016 til den 13. juni 2016 er omfattet af bestemmelserne om apparater, jf. regler, der fastsættes i medfør af § 49, stk. 1, og som er i overensstemmelse med kravene til apparater i loven og regler fastsat i medfør heraf, må bringes i omsætning fra den 13. juni 2016 til den 12. juni 2017 og må fra den 13. juni 2016 gøres tilgængeligt på markedet og anvendes i henhold til bestemmelserne om apparater i loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 5 § 32, § 33, stk. 1, § 34, stk. 1, 3 og 4, §§ 35 og 36, §§ 38-40, § 41, stk. 1 og 2, § 42, § 45 og § 48, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 2 og 3, i denne lov finder tilsvarende anvendelse på apparater og radioudstyr omfattet af stk. 1-3.