Tilsynet med nukleare anlæg er en institution under miljøstyrelsen. Ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler miljøstyrelsen efter denne lov, bistås styrelsen af Tilsynet med nukleare anlæg.
Stk. 2 Miljøstyrelsens indstillinger til miljøministeren i medfør af § 3, stk. 4, og § 4, stk. 1, skal ledsages af Tilsynets udtalelser om sagen.
Stk. 3 Miljøstyrelsens forskrifter efter § 4, stk. 2 og 4, udfærdiges efter indstilling fra Tilsynet. Miljøstyrelsens afgørelser efter § 5, stk. 2, træffes ligeledes efter indstilling fra Tilsynet.