Kapitel 1 1 Formål og område
Lovens formål er at sikre den danske kulturarv gennem bevaring af kulturværdier i Danmark.
Stk. 2 Loven har endvidere til formål at fastsætte supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.
Lovens kapitel 2-4 omfatter følgende kulturværdier, der ikke er i offentligt eje:
-
1) kulturgenstande fra tiden før 1660,
-
2) kulturgenstande, som har en værdi på 150.000 kr. eller derover, og som er ældre end 50 år.
Stk. 2 Uanset stk. 1, nr. 2, er fotografier, som har en værdi på 30.000 kr. eller derover, dog omfattet af loven.
Stk. 3 Loven omfatter ikke mønter og medaljer.
Stk. 4 Stiller kulturværdiudvalget, jf. § 5, forslag herom, kan kulturministeren, når særlige omstændigheder taler derfor, beslutte, at loven anvendes på en kulturgenstand, der ikke er omfattet af loven.
Stk. 5 Det i stk. 1, nr. 2, nævnte beløb reguleres årligt pr. 1. januar efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i forhold til det foregående år. Beløbet afrundes til nærmeste hele 1.000 kr.
Stk. 6 Kulturministeren bekendtgør årligt reguleringen, jf. stk. 5.
Kapitel 2 1 Beskyttelse af kulturværdier
Genstande, der er omfattet af loven, må ikke udføres til udlandet eller til Færøerne og Grønland uden særlig tilladelse.
Stk. 2 En udførselstilladelse kan kun søges af genstandens ejer.
Den, der ejer en kulturgenstand, der er omfattet af loven efter § 2, stk. 4, eller ejerens arvinger skal, før genstanden skifter ejer, underrette kulturværdiudvalget herom.
Kapitel 3 1 Udførselstilladelser
Udførselstilladelse meddeles af kulturværdiudvalget, der består af direktøren for Nationalmuseet, direktøren for Statens Museum for Kunst, direktøren for Det Kongelige Bibliotek, rigsarkivaren og et af kulturministeren udpeget medlem, der skal være leder af et ikke statsligt museum. Udpegningen af repræsentanten for det ikke statslige museumsvæsen sker for 4 år ad gangen. Udvalget vælger blandt medlemmerne en formand og en næstformand.
Stk. 2 Kulturministeren kan fastsætte regler om kulturværdiudvalgets virksomhed, herunder regler om, at auktionshuse skal informere kulturværdiudvalget, når der udbydes kulturgenstande, der er omfattet af loven, og om at auktionshuse skal informere købere af sådanne genstande om regler for udførsel.
En ansøgning om udførselstilladelse skal indeholde en udførlig beskrivelse af genstanden og dens oprindelse samt ledsages af en værdiansættelse og af et fotografi af genstanden i 2 eksemplarer. Det sidstnævnte gælder dog ikke, hvis ansøgningen vedrører bøger, arkivalier og lignende. Genstanden skal efter anmodning kunne besigtiges.
Stk. 2 Såfremt afgørelsen ikke er meddelt senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning som nævnt i stk. 1, betragtes udførselstilladelse som givet. Kulturværdiudvalget udsteder en erklæring herom.
Stk. 3 Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis en anmodning om adgang til at besigtige genstanden ikke er imødekommet.
Stk. 4 Kulturværdiudvalget kan dog forlænge sagsbehandlingsfristen i stk. 2 i indtil 6 måneder, hvis særlige omstændigheder taler for det.
Udførselstilladelse til kulturgenstande, der er omfattet af § 2, stk. 1 og 2, skal gives i følgende tilfælde:
-
1) Når ejeren godtgør, at genstanden er skabt uden for Danmark og indført hertil inden for de sidste 50 år.
-
2) Når ejeren godtgør, at genstanden ønskes udført som en del af ejerens indbo i forbindelse med hans varige bosættelse uden for Danmark.
Stk. 2 Kulturministeren kan fastsatte nærmere regler om sagsbehandling i sager om udførsel i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1.
En udførselstilladelse bortfalder, hvis udførsel ikke har fundet sted inden 5 år fra udstedelsen.
Kapitel 4 1 Retsvirkninger af udførselsforbud
Hvis en ansøgning om udførselstilladelse afslås, fremsætter kulturværdiudvalget et tilbud om erhvervelse af genstanden til en pris, der kan opnås ved salg i det frie marked.
Stk. 2 Genstandens værdi fastsættes efter råd fra særligt sagkyndige.
Stk. 3 Tilbuddet om erhvervelse af genstanden bortfalder, såfremt ejeren ikke har accepteret dette senest 3 måneder efter afgivelsen.
Genstande, som er erhvervet efter bestemmelsen i § 11, indgår i et statsligt eller statsstøttet museums samlinger eller i andre samlinger efter bestemmelse af kulturværdiudvalget. I særlige tilfælde kan genstanden dog efter udvalgets bestemmelse forblive på det sted, hvor den hidtil har været placeret.
Kapitel 5 1 Strafbestemmelser m.v.
Forsendelser, der vurderes at indeholde genstande, der er omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, kan tages i bevaring af told- og skatteforvaltningen eller politiet, når de i henhold til toldloven er frembudt korrekt, med henblik på at anmode Kulturministeriet om at vurdere,
-
1) hvilken del af den pågældende forordnings bilag genstandene er omfattet af, og
-
2) om genstandene er fjernet fra det lands område, hvor de er skabt eller fundet, i strid med dette lands love og bestemmelser.
Stk. 2 Told- og skatteforvaltningen eller politiet kan under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 beslaglægge forsendelser, der vurderes at indeholde genstande omfattet af forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande. Beslaglæggelse kan ske med henblik på overdragelse efter § 13 a, uanset at betingelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, og § 803, stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt.
Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1, eller § 4.
Stk. 2 Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, såfremt overtrædelsen er begået med forsæt og der i øvrigt foreligger skærpende omstændigheder.
Stk. 3 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande.
Stk. 4 Straffen efter stk. 3 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
-
1) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, eller
-
2) der foreligger skærpende omstændigheder, der kan sidestilles med nr. 1.
Stk. 5 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Stk. 6 For overtrædelser af denne lov er forældelsesfristen 5 år.
Kulturgenstande, der indføres i strid med forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, og som tages i bevaring eller beslaglægges i forbindelse med indførsel i Danmark, kan ved kulturministerens foranstaltning og med bistand fra øvrige myndigheder efter kulturministerens bestemmelse overdrages til det land, hvor genstandene er skabt eller fundet.
Stk. 2 Den, der indfører en kulturgenstand i strid med forbuddet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/880 af 17. april 2019 om indførsel og import af kulturgenstande, kan af kulturministeren pålægges at afholde omkostningerne ved at overdrage genstanden til det land, hvorfra den er ulovligt udført.