Kapitel 7 1 Kontrol med produkter og tjenester
Den relevante kontrolmyndighed, jf. stk. 2-5, fører kontrol med, at tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes.
Stk. 2 Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med produkter omfattet af § 1, stk. 1, og tjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 4-6.
Stk. 3 Energistyrelsen fører kontrol med elektroniske kommunikationstjenester omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4 Trafikstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med fly, bus og tog omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, og med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra e.
Stk. 5 Søfartsstyrelsen fører kontrol med elementer af personbefordring med skib omfattet af § 1, stk. 2, nr. 3, litra a-d.
Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdrivende kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at konstatere produkters eller tjenesters overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2 Kontrolmyndigheden kan fra den erhvervsdrivende, der påberåber sig § 8, stk. 1, kræve alle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere, at den erhvervsdrivende har foretaget den nødvendige vurdering, og at vurderingen opfylder kriterierne til en sådan vurdering.
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes produkter eller tjenester, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde.
Stk. 2 Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget foretage tekniske undersøgelser af et produkt eller en tjeneste på stedet.
Stk. 3 Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøget fotografere, optage video og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrollen med overholdelse af tilgængelighedskravene udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde. Udtagelsen kan foretages af kontrolmyndigheden uden betaling, eller kontrolmyndigheden kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen af produktet eller tjenesten har nødvendiggjort en betaling.
Stk. 2 Kontrolmyndighedens udtagelse af produkter efter stk. 1 kan ske under skjult identitet.
Stk. 3 Kontrolmyndigheden kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produkter eller tjenester udtaget i medfør af stk. 1. Kontrolmyndigheden kan kræve omkostninger forbundet med de eksterne tekniske undersøgelser refunderet af den erhvervsdrivende, der, jf. § 49, stk. 2, træffes afgørelser over for i forbindelse med undersøgelsen.
Er et produkt eller en tjeneste ikke i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende at bringe forholdene i orden inden for en nærmere angivet frist.
Stk. 2 Kontrolmyndigheden kan påbyde den erhvervsdrivende, der handler med produkter, at bringe følgende forhold i orden inden for en nærmere angivet frist:
-
1) CE-mærkningen er anbragt i strid med artikel 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 eller §§ 43 og 44 i denne lov.
-
2) Der er ikke anbragt CE-mærkning.
-
3) Der er ikke udarbejdet en EU-overensstemmelseserklæring.
-
4) EU-overensstemmelseserklæringen er ikke udarbejdet korrekt.
-
5) Den tekniske dokumentation er enten ikke til rådighed eller ikke fuldstændig.
-
6) De i § 19, stk. 2, eller § 26, stk. 1, omhandlede oplysninger mangler eller er ukorrekte eller ufuldstændige.
-
7) Et eller flere af de øvrige administrative krav til fabrikanten eller importøren i §§ 16-21 og 24-28 er ikke opfyldt.
Kontrolmyndigheden kan kontrollere, om et produkt uretmæssigt er påført CE-mærkning.
Stk. 2 Er et produkt uretmæssigt påført CE-mærkning, kan kontrolmyndigheden påbyde den erhvervsdrivende, der udbyder produktet, at standse salg eller udlevering af produktet og om nødvendigt tilbagetrække produktet fra markedet.
Stk. 3 Kontrolmyndigheden kan påbyde en fabrikant eller importør at fjerne CE-mærkningen inden for en nærmere angivet frist. Salg af produktet kan genoptages, når CE-mærkningen er fjernet.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2 Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3 Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, ikke offentligt tilgængelige oplysninger fra offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Kontrolmyndigheden skal efter anmodning udlevere myndighedens egne oplysninger om erhvervsdrivendes overholdelse af tilgængelighedskravene i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og vurderinger om undtagelse efter § 9, jf. § 8, til forbrugerne i et tilgængeligt format, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Kontrolmyndigheden skal ikke udlevere oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne er omfattet af fortrolighedshensynet i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 eller undtagelserne for aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.