Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester § 33

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 801 af 07. juni 2022

Erhvervsdrivendes identifikation af øvrige erhvervsdrivende
§ 33

Den erhvervsdrivende bortset fra tjenesteyderen skal efter anmodning fra den relevante kontrolmyndighed identificere følgende:

  • 1) Enhver anden erhvervsdrivende, som har leveret et produkt til den pågældende.

  • 2) Enhver anden erhvervsdrivende, som den pågældende har leveret et produkt til.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om længden af den periode, hvor en erhvervsdrivende skal kunne fremlægge de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 3 Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, som er nødvendige for anvendelsen af delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/882/EU.