I denne lov forstås ved:
-
1) Genetiske ressourcer: Organismers funktionelle arveegenskaber samt naturligt forekommende biokemiske stoffer, der er et resultat af det genetiske udtryk eller stofomsætning i organismerne.
-
2) Anvendelse: Forskning og udvikling vedrørende den genetiske og/eller biokemiske sammensætning af genetiske ressourcer, herunder gennem brug af bioteknologi. Ved anvendelse forstås endvidere udvikling og markedsføring af produkter, der er baseret på genetiske ressourcer.
-
3) Nagoyaprotokollen: Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig fordeling af de fordele, der opstår ved udnyttelse af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed.