Forarbejder til Lov om varsling af ferie i den forlængede lønkompensationsperiode § 3

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 14. marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale om at indføre en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder for fyringstruede lønmodtagere som følge af covid-19 krisen. Med aftalen beholdt tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville være blevet fyret, deres job og løn, mens arbejdsgiverne blev kompenseret økonomisk.

Danmark er nu i gang med en gradvis genåbning, hvor samfundet er ved at komme tilbage til en normal hverdag, og flere virksomheder åbner igen. I takt med genåbningen udløber de midlertidige økonomiske kompensationsordninger, herunder lønkompensationsordningen. Trepartsaftalen om en midlertidig lønkompensationsordning har været med til at holde hånden under flere end 200.000 danske arbejdspladser på de virksomheder, som har været økonomisk pressede under covid-19 krisen. I løbet af genåbningen vil der være virksomheder, som fortsat er påvirket af den midlertidige nedlukning af Danmark.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er nu enige om at lave en gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning, der den 14. marts 2020 blev aftalt først for perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 og som den 18. april 2020 blev forlænget til og med den 8. juli 2020. Med seneste aftale af 5. juni 2020 er lønkompensationsordningen nu aftalt forlænget fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.

I perioden fra og med den 9. juli til og med den 29. august 2020 stilles der krav om, at lønmodtagere, der er omfattet af lønkompensationsordningen, afvikler tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. Virksomhederne kan opnå lønkompensation i op til én måned i den forlængede periode. Hvis lønmodtagerne har tilbageværende ferie optjent efter ferieloven, skal lønmodtageren afvikle maksimalt 15 dage. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at ordningen herefter ophører endeligt.

Forlængelsen betyder, at lønkompensationsordningen strækker sig over industriferien, hvor mange virksomheder holder ferielukket. Det er baggrunden for, at der stilles krav om, at medarbejderne, der er omfattet af ordningen, skal afholde 15 dages ferie, hvor der ikke kan opnås lønkompensation. Kravet gælder alene, hvis medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven. Virksomheden kan i alle tilfælde ikke modtage lønkompensation for de tre uger pr. medarbejder i perioden. I praksis vil det betyde, at der kan gives lønkompensation i op til én måned i perioden frem til og med den 29. august 2020.

Med de gældende regler i ferieloven er der krav om, at arbejdsgiveren skal varsle hovedferien mindst 3 måneder før ferien begynder, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Hvis væsentlige og upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie.

For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren kan varsle ferien i overensstemmelse med aftalen, lægger forslaget op til en ændring af ferielovens regler om varsling af ferie. Det foreslås, at arbejdsgivere omfattet af lønkompensationsordningen kan varsle ferie med forkortet varsel, så der kan afholdes op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli til og med den 29. august eller dele heraf. Der lægges også op til, at arbejdsgiveren får mulighed for at ændre ferie, som er fastsat til afholdelse uden for den angivne periode.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH og DA) indgik den 14. marts 2020 en "Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked". Efter aftalen kan en privat arbejdsgiver, som står overfor at skulle afskedige lønmodtagere, i stedet hjemsende lønmodtagere med løn i en periode og samtidig få lønkompensation fra staten. Som opfølgning på trepartsaftalen tilsluttede Folketingets Finansudvalg sig den 17. marts 2020 aktstykke nr. 108 om tilslutning til etablering af en midlertidig lønkompensationsordning, hvorefter virksomheder kan få delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19. Ordningen er efterfølgende blevet justeret, udvidet og forlænget ved aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020, aktstykke nr. 162 af 11. maj 2020 og aktstykke nr. 179 af 20. maj 2020. Ordningen løber til og med den 8. juli 2020.

Lønkompensationen ydes til private virksomheder omfattet af betingelserne i bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020 om en midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af covid-19.

Den 5. juni 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om, at lønkompensationsordningen forlænges fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020, hvor der i perioden stilles krav om afvikling af den tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. I udmøntningen sikres hjemmel til at få afviklet ferien inden for perioden. Der kan således opnås lønkompensation i op til én måned i perioden.

Ferieloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie, finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle lønmodtagere. En række kollektive overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for forslaget er, at lønkompensationsordningen forlænges fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020, hvor der i perioden forudsættes afvikling af den tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. Det gælder dog alene, hvis medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven. Virksomheden kan i alle tilfælde ikke modtage lønkompensation for de tre uger pr. medarbejder i perioden.

For at sikre hjemmel til, at den omhandlede ferie kan afvikles som forudsat i aftalen, foreslås det, at arbejdsgivere omfattet af lønkompensationsordningen får en særlig mulighed for at varsle ferien, så den kan afholdes inden for den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.

Det betyder, at den foreslåede lov kun vil finde anvendelse, hvis arbejdsgiveren har ansøgt om lønkompensation for den konkrete lønmodtager. Ansøger arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for alle sine medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende reglerne i forhold til de konkrete lønmodtagere, som arbejdsgiveren ansøger om lønkompensation for.

Den foreslåede ordning finder desuden kun anvendelse for ferie optjent eller betalt efter ferielovens regler eller tilsvarende bestemmelser i en kollektiv aftale eller overenskomst og kun for maksimalt 15 dage. Det betyder, at den ferie, som en elev kan have ret til efter § 9 i ferieloven uden at have optjent den, også kan varsles efter forslaget.

Beskæftigelsesministeriet finder det endeligt hensigtsmæssigt, at forslaget får forrang for modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle aftaler samt anden lovgivning herunder ferieloven. Det foreslås derfor, at loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler og overenskomster samt anden lovgivning, herunder ferieloven, og at loven ikke kan fraviges ved aftale.

2.2. Varsling af ferie med forkortet varsel

2.2.1. Gældende ret

En lønmodtager har krav på at holde mindst 15 dage i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie. Disse regler fremgår af § 14, stk. 1, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie. Ved den konkrete placering af ferien skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre måneder før hovedferien begynder, og mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette. Disse regler fremgår af § 15, stk. 2, i ferieloven. Bestemmelsen kan fraviges ved individuel og kollektiv aftale, jf. ferielovens § 21, stk. 2. Muligheden for at fravige varslingsreglerne gælder dog kun i forhold til den enkelte virksomheds driftsmæssige forhold.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i aftalen om at forlænge lønkompensationsordningen forudsættes afvikling af den tilbageværende optjente ferie efter ferieloven, dog maksimalt 15 dage svarende til 3 ugers ferie. Da der i de fleste tilfælde er tale om lønmodtagerens hovedferie, vil varslet skulle ske med 3 måneder. Hvis arbejdsgiveren ikke allerede har varslet hovedferie, vil det som udgangspunkt ikke være muligt for arbejdsgiveren at varsle ferien til afholdelse inden for den forlængede lønkompensationsperiode, som udløber den 29. august 2020.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der bør skabes en sikker hjemmel til, at arbejdsgivere, som er omfattet af ordningen i den forlængede periode fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 kan varsle ferien til afholdelse inden for den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren. Det foreslås derfor, at en arbejdsgiver, som søger om lønkompensation for en lønmodtager, skal kunne give meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af ferien med forkortet varsel, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent ferie i lønkompensationsperioden. Varslet kan i den sammenhæng være helt ned til en dag.

2.3. Ændring af allerede fastsat ferie

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 15, stk. 3, i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019 om ferie, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Bestemmelsen kan fraviges ved kollektiv overenskomst, jf. ferielovens § 20, stk. 2. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis en arbejdsgiver mangler specifik arbejdskraft og vil derfor ikke kunne anvendes til at ændre ferien, for at arbejdsgiveren kan få dækket sit tab i den periode, hvor arbejdsgiveren ikke kan få lønkompensation.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i aftalen om at forlænge lønkompensationsordningen forudsættes afvikling af resterende ferie optjent efter ferieloven, dog maksimalt 15 dage svarende til 3 ugers ferie. Henset til, at hovedferieperioden løber fra den 1. maj til den 30. september, og lønmodtageren har krav på at holde en sammenhængende ferie af 3 ugers varighed i denne periode, må det forventes, at der er lønmodtagere, som allerede har fået fastsat deres ferie. Denne ferie vil ikke nødvendigvis være placeret i den periode, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.

For at sikre, at arbejdsgiveren i overensstemmelse med aftalen kan varsle ferie til afholdelse i lønkompensationsperioden, vil det være nødvendigt at give arbejdsgiveren mulighed for at ændre en allerede fastsat ferie, som ligger helt eller delvist uden for lønkompensationsperioden.

For at ændringen af ferien skal ske med mindst mulig gene for lønmodtageren og dennes familie, skal arbejdsgiveren betale erstatning for et eventuelt økonomisk tab som følge af ændringen af ferien efter ferielovens almindelige regler eller tilsvarende regler, som lønmodtageren kan være omfattet af.

Medmindre lønmodtageren er omfattet af andre regler, skal det heller ikke være muligt for arbejdsgiveren at afbryde en allerede påbegyndt ferie. Det er i den forbindelse Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at hensynet til lønmodtageren i denne situation vejer tungere end hensynet til, at arbejdsgiveren skal kunne placere den påbegyndte, men endnu ikke færdig afholdte ferie i løbet af lønkompensationsperioden.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at medføre mindreudgifter for virksomhederne som følge af medarbejdernes afholdelse af allerede optjent ferie under lønkompensationsperioden.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser