Afsnit I. Forligsmænd
Efter indstilling af Arbejdsretten udnævner beskæftigelsesministeren tre forligsmænd for hele landet med det hverv på de i denne lov angivne måder at medvirke til bilæggelse af stridigheder mellem arbejdsgivere og arbejdere. Udnævnelsen gælder for tre år, dog således at der ved hvert års udløb afgår en forligsmand, og at der i hvert års december måned udnævnes en forligsmand i stedet for den afgående. Genudnævnelse kan finde sted.
Stk. 2 Endvidere udnævner beskæftigelsesministeren, ligeledes efter indstilling af Arbejdsretten, for tre år af gangen en stedfortræder for forligsmændene. Genudnævnelse kan finde sted.
Stk. 3 Den af Arbejdsretten foretagne indstilling skal være tiltrådt af mindst et af de henholdsvis af arbejdsgiverne og arbejderne valgte medlemmer af Arbejdsretten. Arbejdsretten indstiller personer, der ikke er afhængige af organisations- eller erhvervsmæssige interesser. Foreligger Arbejdsrettens indstilling ikke senest den 15. december hvert år, foretager beskæftigelsesministeren udnævnelsen uden indstilling, idet bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 Afgår en forligsmand ved døden, eller fremsætter han for beskæftigelsesministeren ønske om udtræden, som denne bifalder, vil der af Arbejdsretten være at foretage indstilling efter foranstående regler inden forløbet af 1. måned, efter at begæring om indstilling er fremsendt fra beskæftigelsesministeren. Foreligger indstillingen ikke inden udløbet af denne frist, udnævner beskæftigelsesministeren uden indstilling en ny forligsmand, som afgår til det tidspunkt, da den, for hvem han træder i stedet, ville være afgået.
Forligsmændene vælger af deres midte for et år af gangen en formand, der er Forligsinstitutionens administrative leder.
Stk. 2 Forligsmændene bør holde sig underrettet om arbejdsforholdenes, og da særlig lønforholdenes, almindelige stilling til enhver tid og sammentræder, så ofte det skønnes fornødent, efter indkaldelse af formanden for under hans ledelse at drøfte den foreliggende situation.
Stk. 3 Forligsinstitutionen er berettiget til af enhver arbejdsgiverorganisation eller virksomhed og arbejderorganisation at forlange sig tilsendt eksemplarer af enhver mellem disse parter sluttet kollektiv overenskomst.
Stk. 4 Det påhviler derhos enhver enkeltstående arbejdsgiver og enhver arbejdsgiver- eller arbejderorganisation at tilstille Forligsinstitutionen afskrift af udstedte varsler om arbejdsstandsninger, for så vidt det opståede stridsspørgsmål ikke efter sagens natur hører hjemme til afgørelse ved Arbejdsretten. For de organisationer, for hvilke de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark aftalte varslingsbestemmelser eller tilsvarende varslingsbestemmelser er gældende, er det dog tilstrækkeligt at indstille Forligsinstitutionen afskrift af et udstedt 2. varsel.
Stk. 5 Forligsmændene afgør ved en for hvert kalenderår fastsat forretningsorden eller i hvert enkelt tilfælde, i hvilke arbejdsforhold hver enkelt af de tre forligsmænd i påkommende tilfælde skal mægle. Den af en forligsmand optagne mægling gennemføres af ham uden medvirken af de andre forligsmænd (jf. dog § 5) og føres af ham til afslutning, selv om det tidsrum, for hvilket han er udnævnt, er udløbet.
Stk. 6 Forligsinstitutionen indgiver årlig indberetning om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.
Når der er grund til at befrygte arbejdsstandsning, eller arbejdsstandsning er indtrådt, og den forligsmand, under hvem pågældende sag hører (jf. § 2, stk. 5), tillægger stridens virkninger og omfang samfundsmæssig betydning, kan han - for så vidt forhandlingerne mellem parterne i henhold til de mellem dem vedtagne bestemmelser er ført og fra en af siderne erklæret afsluttet uden resultat - af egen drift eller på foranledning af en af parterne indkalde de stridende parter til forhandling. Endvidere kan forligsmanden af egen drift eller på foranledning af en af parterne på et tidligere tidspunkt yde sin medvirken til tilvejebringelse af nye overenskomster, selv om de mellem parterne førte forhandlinger ikke er erklæret afsluttet uden resultat. Parterne bestemmer selv, ved hvem de vil lade sig repræsentere, dog må det ikke være ved nogen uden for de respektive organisationer, hovedorganisationer eller virksomheder stående person.
Stk. 2 Det er parternes pligt at efterkomme forligsmandens indkaldelse.
Stk. 3 Når forligsmanden har besluttet at mægle eller mægler til hindring af en truende arbejdsstandsning, kan han på hvilket som helst tidspunkt før eller under forhandlingerne som betingelse for mæglingen stille krav til parterne om, at arbejdsstandsningen udsættes. Kravet kan under samme arbejdsstrid kun stilles en gang og kan højst omfatte et tidsrum af 2 uger, dog at den således udsatte arbejdsstandsning tidligst kan iværksættes på femtedagen efter, at forligsmanden inden for de 2 uger har erklæret forhandlingerne for afsluttet, eller på femtedagen efter udløbet af de 2 uger.
Forligsmanden er under forhandlingerne med parterne berettiget til at gøre henstillinger om indrømmelser, som måtte synes hensigtsmæssige for stridens fredelige afslutning.
Stk. 2 Hvis forligsmanden under en mægling får den opfattelse, at de mellem parterne foreliggende stridsspørgsmål eller at nogle af disse enten ikke har været undergivet nogen egentlig realitetsforhandling mellem parterne eller på grund af deres specielle faglige karakter bør søges forhandlet til ende direkte mellem parterne, kan forligsmanden forlange sådan forhandling optaget og nægte at fortsætte mæglingen, forinden denne forhandling har fundet sted. Med billigelse af parterne eller en af dem kan forligsmanden bestemme, at de genoptagne forhandlinger skal foregå under forsæde af en mæglingsmand, jf. neden for under afsnit II. § 8, stk. 5, finder i så fald tilsvarende anvendelse. Forligsmanden bestemmer tidsfristen, inden hvis udløb forhandlingerne skal være afsluttet.
Stk. 3 Når forligsmanden finder det formålstjenligt, kan han fremsætte et mæglingsforslag, som dog ikke uden hans samtykke må offentliggøres, så længe ikke begge parters svar på mæglingsforslaget foreligger. Inden forligsmanden fremsætter sit mæglingsforslag, skal han med hensyn til forslagets formelle og tekniske side rådføre sig med repræsentanter for hver af parterne, og, hvis parterne tilhører en hovedorganisation, tillige med en repræsentant for hver af hovedorganisationerne.
Stk. 4 Forligsmanden bestemmer efter samråd med parterne fristen for afgivelse af svar på mæglingsforslaget med hensyn til vedtagelse eller forkastelse. I forbindelse hermed kan forligsmanden bestemme, at varslede arbejdsstandsninger tidligst kan iværksættes på femtedagen efter dagen for afgivelse af svar.
Stk. 5 For så vidt forligsmanden skønner, at fortsat mægling mellem parterne ikke har nogen udsigt til at skabe grundlag for et mæglingsforslag, der har mulighed for at blive vedtaget af begge parter, skal han, inden han opgiver mæglingen, i tilfælde, hvor den truende arbejdsstandsning vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner, eller hvor forligsmanden anser arbejdsstandsningen for i øvrigt at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning, tilkalde de øvrige forligsmænd og rådføre sig med dem om betimeligheden af at kræve arbejdsstandsningen udsat. Forligsmændene kan da kræve af vedkommende part, at den udsætter den truende arbejdsstandsnings iværksættelse i indtil 2 uger. Kravet kan også omfatte truende arbejdsstandsninger, der ikke i sig selv kan anses for at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning, men hvis iværksættelse dog under den foreliggende situation skønnes at øve afgørende uheldig indflydelse på mulighederne for en fredelig udløsning af den samlede konfliktsituation.
Stk. 6 Inden for det pågældende tidsrum optager den forligsmand, der hidtil har gennemført mæglingsforhandlingerne, på ny forhandlinger med parterne om stridens bilæggelse. For så vidt det heller ikke da lykkes at skabe grundlag for et mæglingsforslag, der har mulighed for at blive vedtaget af begge parter, erklærer forligsmanden forhandlingerne for definitivt afsluttede. Der kan ikke da gøres brug af bestemmelsen i stk. 5, og parterne er berettiget til at iværksætte de udsatte arbejdsstandsninger på femtedagen efter, at forligsmanden inden for 2 ugers perioden har afgivet nævnte erklæring, eller på femtedagen efter udløbet af 2 ugers perioden.
For så vidt en foreliggende arbejdsstrid efter forligsmændenes skøn er af vidtrækkende samfundsmæssig betydning, kan de beslutte, at mæglingen i striden udføres af alle tre forligsmænd i forening. Sådan beslutning meddeles de interesserede organisationer (hovedorganisationer) eller virksomheder, og i de forhandlinger, som derefter finder sted, deltager alle tre forligsmænd. Formanden fører forsædet under forhandlingerne.
Når der under en strid, som har givet en forligsmand anledning til at træde til efter § 3, opstår uenighed om løn, arbejdstid, overarbejde o.lign., og den rette erkendelse af, hvorledes de faktiske forhold i denne henseende har været, skønnes at være af betydning for stridens afgørelse, er forligsmanden berettiget til at afæske parterne erklæringer herom.
Stk. 2 For så vidt disse erklæringer synes ham usikre eller ikke tilstrækkelig oplysende, har forligsmanden ret til at begære vidneforklaring optaget ved Arbejdsretten.
Stk. 3 Forligsmanden har under disse vidneafhøringer for Arbejdsretten ret til at være til stede og kan vedrørende de i stk. 1 nævnte forhold begære sådanne yderligere spørgsmål stillet til vidnerne, som disses udsagn måtte give anledning til.