Anvendelsesområdet for lovens §§ 3, 4, 4 b, 5, 13-15 a, 22, 23 og 29-32 er foruden afgiftspligtige varer efter § 1 tillige følgende varer:
-
1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens § 9, stk. 1, nr. 4-6, eller som i et andet EU-land er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
-
2) Andre varer, der efter loven er fritaget for afgift her i landet, og som i et andet EU-land enten er fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag eller er afgiftspligtige i det pågældende andet EU-land. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administrationen vedrørende varer, der er omfattet af nr. 2, 1. pkt.
Stk. 2 Skatteministeren kan undtage for lovens krav om registrering, regnskab, kontrol m.v. for varer, der ikke antages at blive brugt til varmefremstilling eller som motorbrændstof.