Minimumsbeskatningsloven Kapitel 4

Denne konsoliderede version af minimumsbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)

Lov nr. 1535 af 12. december 2023,
som ændret ved lov nr. 684 af 11. juni 2024

Kapitel 4 1 Betaling af ekstraskat
Koncernenheder, der er betalingspligtige
§ 6

Besidder et ultimativt moderselskab direkte eller indirekte en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed eller i en lavt beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det dette selskab at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 29, vedrørende de pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.

§ 7

Besidder et mellemliggende moderselskab, der er ejet af et ultimativt moderselskab, som er hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion, direkte eller indirekte en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed eller i en lavt beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det dette mellemliggende moderselskab at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 29, vedrørende de pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis det ultimative moderselskab hjemmehørende i en tredjelandsjurisdiktion for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det mellemliggende moderselskab, der er nævnt i stk. 1, er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

§ 8

Besidder et mellemliggende moderselskab, der er ejet af et ultimativt moderselskab, som er en undtagen enhed, direkte eller indirekte en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed eller en lavt beskattet statsløs koncernenhed, påhviler det dette mellemliggende moderselskab at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 29, vedrørende de pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et andet mellemliggende moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over det i stk. 1 nævnte mellemliggende moderselskab, er hjemmehørende i en jurisdiktion, hvor det for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

§ 9

Det påhviler et delvis ejet moderselskab, der direkte eller indirekte besidder en ejerandel i en udenlandsk lavt beskattet koncernenhed eller i en lavt beskattet statsløs koncernenhed at beregne og betale den ekstraskat, jf. § 29, vedrørende de pågældende udenlandske og statsløse koncernenheder, der kan henføres til selskabet.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis et andet delvis ejet moderselskab i koncernen, der direkte eller indirekte besidder alle ejerandele i det i stk. 1 nævnte delvis ejede moderselskab, for det pågældende regnskabsår er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning.

Allokering af beregnet ekstraskat
§ 10

Den ekstraskat, som et moderselskab skal betale efter § 6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, for en lavt beskattet koncernenhed, udgør den ekstraskat, som er beregnet for den lavt beskattede koncernenhed efter § 29, multipliceret med den andel af denne ekstraskat, som for regnskabsåret skal allokeres til moderselskabet.

Stk. 2 Den andel af en lavt beskattet koncernenheds ekstraskat, som skal allokeres til moderselskabet, jf. stk. 1, udgør størrelsen af moderselskabets ejerandel af den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst, hvor denne størrelse opgøres som den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret nedsat med den del af denne indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, divideret med den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret.

Stk. 3 Den del af en lavt beskattet koncernenheds kvalificerede indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, jf. stk. 2, udgør det beløb, som baseret på principperne i den almindeligt anerkendte regnskabsstandard, der anvendes i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, ville være blevet henført til disse ejere, hvis

  • 1) den lavt beskattede koncernenheds nettoindkomst var lig med dens kvalificerede indkomst,

  • 2) moderselskabet havde udarbejdet konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med denne regnskabsstandard (de hypotetiske konsoliderede regnskaber),

  • 3) moderselskabet havde bestemmende indflydelse over den lavt beskattede koncernenhed, således at hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst og alle dens udgifter blev konsolideret post for post med moderselskabets indkomst og udgifter i det hypotetiske konsoliderede regnskab,

  • 4) hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst kunne henføres til transaktioner med enheder, der ikke er enheder i koncernen, og

  • 5) alle ejerandele, som ikke direkte eller indirekte ejes af moderselskabet, var ejet af andre enheder end enheder i koncernen.

Undgåelse af dobbelt medregning
§ 11

Har et moderselskab gennem et mellemliggende moderselskab eller et delvis ejet moderselskab (indirekte ejerskab) en ejerandel i en lavt beskattet koncernenhed, og er de pågældende moderselskaber for det relevante regnskabsår omfattet af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, nedsættes den ekstraskat, som det førstnævnte moderselskab skal betale efter §§ 6-9, med et beløb svarende til den del af ekstraskatten, som er allokeret til det førstnævnte moderselskab, men som betales af det mellemliggende moderselskab eller det delvis ejede moderselskab.