Den ekstraskat, som et moderselskab skal betale efter § 6, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, for en lavt beskattet koncernenhed, udgør den ekstraskat, som er beregnet for den lavt beskattede koncernenhed efter § 29, multipliceret med den andel af denne ekstraskat, som for regnskabsåret skal allokeres til moderselskabet.
Stk. 2 Den andel af en lavt beskattet koncernenheds ekstraskat, som skal allokeres til moderselskabet, jf. stk. 1, udgør størrelsen af moderselskabets ejerandel af den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst, hvor denne størrelse opgøres som den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret nedsat med den del af denne indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, divideret med den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst for regnskabsåret.
Stk. 3 Den del af en lavt beskattet koncernenheds kvalificerede indkomst, der kan henføres til andre ejeres ejerandele, jf. stk. 2, udgør det beløb, som baseret på principperne i den almindeligt anerkendte regnskabsstandard, der anvendes i det ultimative moderselskabs konsoliderede regnskaber, ville være blevet henført til disse ejere, hvis
-
1) den lavt beskattede koncernenheds nettoindkomst var lig med dens kvalificerede indkomst,
-
2) moderselskabet havde udarbejdet konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med denne regnskabsstandard (de hypotetiske konsoliderede regnskaber),
-
3) moderselskabet havde bestemmende indflydelse over den lavt beskattede koncernenhed, således at hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst og alle dens udgifter blev konsolideret post for post med moderselskabets indkomst og udgifter i det hypotetiske konsoliderede regnskab,
-
4) hele den lavt beskattede koncernenheds kvalificerede indkomst kunne henføres til transaktioner med enheder, der ikke er enheder i koncernen, og
-
5) alle ejerandele, som ikke direkte eller indirekte ejes af moderselskabet, var ejet af andre enheder end enheder i koncernen.