En koncernenheds positive indkomst fra international skibsfart og anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart medtages ikke ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab efter § 12, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at koncernenheden godtgør, at den strategiske eller forretningsmæssige drift af alle de pågældende skibe rent faktisk udøves inden for den jurisdiktion, hvor koncernenheden er hjemmehørende. Medfører beregningen af koncernenhedens indkomst fra international skibsfart eller anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart et underskud, medtages dette underskud ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab efter § 12.
Stk. 2 Ved indkomst fra international skibsfart forstås nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at transporten ikke foregår ad indre vandveje inden for samme jurisdiktion:
-
1) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik, uanset om skibet ejes eller lejes eller på anden måde står til rådighed for koncernenheden.
-
2) Transport af passagerer eller gods med skib i international trafik i henhold til slot charter-aftaler.
-
3) Udleje af et skib, der skal anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, på charterbasis, og som er leveret fuldt udstyret og bemandet.
-
4) Udleje af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, til en anden koncernenhed på bareboat charter-basis.
-
5) Deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation for transport af passagerer eller gods med skib i international trafik.
-
6) Salg af et skib, der anvendes til transport af passagerer eller gods i international trafik, forudsat at skibet har været ejet af koncernenheden til denne anvendelse i mindst 1 år.
Stk. 3 Ved anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart forstås nettoindkomst, som en koncernenhed har opnået fra følgende aktiviteter, forudsat at disse aktiviteter primært udføres i forbindelse med transport af passagerer eller gods med skib i international trafik:
-
1) Udleje af et skib på bareboat charter-basis til en anden skibsfartsvirksomhed, som ikke er en koncernenhed, forudsat at charteraftalens varighed ikke overstiger 3 år.
-
2) Salg af billetter udstedt af andre skibsfartvirksomheder til den indenlandske del af en international sejlads.
-
3) Udleje og kortvarig oplagring af containere eller godtgørelse for forsinket returnering af containere.
-
4) Tjenesteydelser til andre skibsfartsvirksomheder via ingeniører, vedligeholdelsespersonale, befragtere, cateringpersonale og kundeservicepersonale.
-
5) Investeringsafkast, hvis investeringen, der genererer afkastet, udgør en integreret del af driften af skibene i international trafik.
Stk. 4 Uanset stk. 1 må den samlede anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart for alle de koncernenheder, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, ikke overstige 50 pct. af de pågældende koncernenheders indkomst fra international skibsfart.
Stk. 5 De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som direkte kan henføres til koncernenhedens indkomst fra internationale skibsfartsaktiviteter og fra anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter, jf. stk. 2 og 3, allokeres til disse aktiviteter med henblik på at beregne koncernenhedens nettoindkomst fra international skibsfart og dens anerkendte accessoriske nettoindkomst fra international skibsfart.
Stk. 6 De omkostninger, der er afholdt af en koncernenhed, og som er indirekte afledt af enhedens internationale skibsfartsaktiviteter og anerkendte accessoriske internationale skibsfartsaktiviteter, fratrækkes koncernenhedens indkomst fra disse aktiviteter med henblik på at beregne indkomsten fra international skibsfart og den anerkendte accessoriske indkomst fra international skibsfart på basis af enhedens indtjening fra disse aktiviteter i forhold til dens samlede indtjening.
Stk. 7 Direkte og indirekte omkostninger, der kan henføres til en koncernenheds indkomst fra international skibsfart og anerkendt accessoriske indkomst fra international skibsfart, og som efter stk. 1 ikke medtages ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab, medregnes ikke ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.