Minimumsbeskatningsloven § 16

Denne konsoliderede version af minimumsbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven)

Lov nr. 1535 af 12. december 2023,
som ændret ved lov nr. 684 af 11. juni 2024

§ 16

Ved beregningen af en koncernenheds kvalificerede indkomst eller tab efter § 12 kan koncernenheden efter den indberettende koncernenheds beslutning foretage følgende reguleringer af enhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab:

  • 1) Valg om at anvende et realisationsprincip på gevinst og tab på aktiver og passiver, der indregnes til dagsværdi eller er udsat for værdiforringelse i det konsoliderede regnskab, under de betingelser, der fremgår af stk. 2. En beslutning om at foretage denne regulering skal træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 1, og finder anvendelse på alle koncernenheder, der er hjemmehørende i den jurisdiktion, for hvilken beslutningen er truffet, medmindre den indberettende koncernenhed vælger at begrænse beslutningen til koncernenhedernes materielle aktiver eller til investeringsenheder.

  • 2) Valg om at erstatte det beløb, der er udgiftsført i regnskabet for en enheds omkostning eller udgift, og som er betalt med aktiebaseret kompensation, med det beløb, der kan fradrages ved beregningen af enhedens skattepligtige indkomst i henhold til de regler, der gælder i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, under de betingelser, der fremgår af stk. 4. En beslutning om at foretage denne regulering skal træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 1, og skal træffes konsekvent for alle de koncernenheder, som indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, og som er hjemmehørende i samme jurisdiktion for det år, hvor beslutningen er truffet, og for alle efterfølgende regnskabsår.

  • 3) Valg om at regulere kvalificeret indkomst eller tab, der hidrører fra afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i samme jurisdiktion som koncernenheden, og som afhændes til tredjeparter, som ikke er medlemmer af koncernen, efter de betingelser, der følger af stk. 6. En beslutning om at foretage denne regulering skal træffes i overensstemmelse med § 54, stk. 2, og skal træffes årligt.

Stk. 2 En beslutning om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, er betinget af følgende:

  • 1) Alle gevinster og tab på aktiver og passiver, der i regnskabet indregnes til dagsværdi eller er udsat for værdiforringelse, fragår i beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

  • 2) Den bogførte værdi af et aktiv eller passiv ved opgørelsen af en gevinst eller et tab er den bogførte værdi justeret for akkumulerede afskrivninger på det seneste af følgende tidspunkter:

    • a) Det tidspunkt, hvor aktivet er erhvervet, eller hvor gælden er stiftet.

    • b) Den første dag i det regnskabsår, hvor beslutningen efter § 54, stk. 1, foretages.

Stk. 3 Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om anvendelse af realisationsprincippet, jf. stk. 1, nr. 1, skal et beløb svarende til differencen mellem dagsværdien af aktivet eller passivet og den bogførte værdi justeret for akkumulerede afskrivninger af aktivet eller passivet på den første dag i det regnskabsår, hvor tilbagekaldelsen er foretaget og ansat i henhold til beslutningen, medregnes ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab.

Stk. 4 Er en beslutning om fradrag for omkostning eller udgift i relation til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2, truffet, men udnyttes aktieoptionen ikke af ihændehaveren, skal udgifterne vedrørende den aktiebaserede kompensationsordning tilbageføres til koncernenhedens regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab i det år, hvor aktieoptionen udløber. Indgår en del af udgiften til den aktiebaserede kompensation i enhedens regnskaber i regnskabsår forud for det regnskabsår, hvor beslutningen om reguleringen er truffet, medregnes et beløb i koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab for det pågældende regnskabsår svarende til differencen mellem den samlede omkostning eller udgift, som er blevet fratrukket ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab i nævnte forudgående regnskabsår, og den samlede omkostning eller udgift for den aktiebaserede kompensation, der ville være blevet fratrukket ved beregningen af enhedens kvalificerede indkomst eller tab i nævnte forudgående regnskabsår, hvis beslutningen var blevet truffet i dette regnskabsår.

Stk. 5 Tilbagekaldes en beslutning, jf. § 54, stk. 1, om fradrag for omkostning eller udgift i relation til en aktiebaseret kompensation, jf. stk. 1, nr. 2, skal et beløb svarende til den ubetalte omkostning eller udgift vedrørende den aktiebaserede kompensation, der er fratrukket i henhold til beslutningen, og som overstiger de påløbne regnskabsførte udgifter, medtages ved beregningen af koncernenhedens kvalificerede indkomst eller tab i det regnskabsår, hvor beslutningen om tilbagekaldelse træffes.

Stk. 6 Den nettogevinst, der hidrører fra afhændelse af fast ejendom, jf. stk. 1, nr. 3, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, modregnes for en koncernenhed hjemmehørende i den pågældende jurisdiktion i ethvert nettotab, som hidrører fra afhændelsen af fast ejendom i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, og i de 4 regnskabsår forud for det pågældende regnskabsår (5-årsperioden). Nettogevinsten modregnes først i et eventuelt nettotab, der er opstået i det første regnskabsår i 5-årsperioden. En eventuel resterende nettogevinst fremføres og modregnes i eventuelle nettotab, der er opstået i de efterfølgende regnskabsår i 5-årsperioden. En eventuel resterende nettogevinst, der er tilbage efter 1.-3. pkt., allokeres jævnt over 5-årsperioden ved beregning af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab for den enkelte koncernenhed, der er hjemmehørende i denne jurisdiktion, og som har opnået en nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom, i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes. Den resterende nettogevinst, der allokeres til en koncernenhed, skal svare til forholdet mellem nettogevinsten for den pågældende koncernenhed og nettogevinsten for alle koncernenheder i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes. Var ingen koncernenhed i en jurisdiktion, der har opnået en nettogevinst ved afhændelse af fast ejendom i det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, hjemmehørende i jurisdiktionen i et givet regnskabsår i 5-årsperioden, allokeres den del af den resterende nettogevinst, der skal fordeles til dette regnskabsår, ligeligt til hver koncernenhed i den pågældende jurisdiktion. Enhver regulering i henhold til stk. 1, nr. 3, for de regnskabsår, der går forud for det regnskabsår, hvor beslutningen træffes, skal foretages i henhold til § 31, stk. 1.