Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) driver distributions-, transmissions-, lager- og LNG-virksomhed efter § 10 uden bevilling.
-
2) etablerer transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller direkte ledninger efter §§ 13, 14 a, 16 og 17 uden tilladelse,
-
3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,
-
4) undlader at foretage underretning som angivet i § 34,
-
5) undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35,
-
6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
-
7) overtræder § 10 c, stk. 3, eller § 46, stk. 1 eller 3, eller
-
8) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.
Stk. 2 Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.