Oversvømmelsesloven § 4

Denne konsoliderede version af oversvømmelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. juli 2022

Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer

Lov nr. 1505 af 27. december 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 18. januar 2024

§ 4

Vurderingen af oversvømmelsesrisikoen skal indeholde følgende:

  • 1) Topografiske kort, som viser arealanvendelsen i vanddistriktet.

  • 2) En beskrivelse af historiske oversvømmelser, som har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis gentages, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje (vandets bevægelse i et oversvømmet område beskrevet f.eks. ved hastigheds- og retningsangivelser) samt en vurdering af de skader, der er sket.

  • 3) En beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af lignende hændelser i fremtiden.

  • 4) Eventuelt en beskrivelse af, hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold som topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og geomorfologiske kendetegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og ådale som naturlige overløbsområder, effektiviteten af de eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, så vidt muligt tages i betragtning.

Stk. 2 I revurderinger af oversvømmelsesrisikoen skal desuden indgå oplysninger om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.