I patentregistret angives for ansøgte patenter samt patenter meddelt her i landet følgende oplysninger:
-
1) Ansøgningens nummer og patentets registreringsnummer, hvis patentet er meddelt.
-
2) Datoen for patentmeddelelsen, hvis patentet er meddelt.
-
3) Patentets klasser i henhold til det internationale patentklassifikationssystem.
-
4) Ansøgerens eller patenthaverens navn eller firmanavn og postadresse.
-
5) Hvis ansøgeren eller patenthaveren er repræsenteret ved en fuldmægtig, dennes navn eller firmanavn og postadresse.
-
6) Opfinderens navn samt den by og det land, hvor opfinderen har bopæl.
-
7) Opfindelsens titel.
-
8) Ansøgningens indleveringsdag:
-
a) Dansk patentansøgning: Ansøgningens indleveringsdag, samt hvis løbedagen er en anden end indleveringsdagen, også løbedagen.
-
b) International patentansøgning: Den internationale indleveringsdag, og den dag, hvor ansøgningen blev videreført efter patentlovens § 31, eller den dag, ansøgningen anses som indleveret efter patentlovens § 38, stk. 3, samt den internationale ansøgnings nummer.
-
c) Konverteret europæisk patentansøgning: Den europæiske patentansøgnings nummer og dens indleveringsdag i henhold til Den Europæiske Patentkonvention samt den dag, hvor den europæiske patentansøgning blev konverteret til en dansk patentansøgning.
-
-
9) Oplysning om den prioritetsbegrundende ansøgnings indlevereringssted, indleveringsdag og nummer, hvis prioritet er begæret i henhold til patentlovens § 6.
-
10) Stamansøgningens nummer, hvis patentet er ansøgt eller meddelt på grundlag af en ansøgning, som er fremkommet ved deling eller udskillelse.
-
11) Hvis der ved deling eller udskillelse fra ansøgningen er fremkommet nye ansøgninger: Oplysning herom med angivelse af de pågældende ansøgningers numre.
-
12) Hvis der på grundlag af patentansøgningen efter brugsmodellovens § 12 er fremkommet en brugsmodelansøgning: Oplysning herom og om brugsmodelansøgningens nummer.
-
13) Hvis patentet omfatter deponering af en prøve af biologisk materiale: Oplysning om, hos hvilken institution prøven findes deponeret, samt det nummer, institutionen har tildelt den deponerede prøve.
-
14) Den dag, hvor ansøgningens akter er almindeligt tilgængelige.
-
15) Den dag, da patentets meddelelse blev bekendtgjort i henhold til patentlovens § 20.