Kapitel 4 a Beregning af førtidspension og seniorpension
Indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
-
1) Personlig indkomst, som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst, jf. dog nr. 6-10, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.
-
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. De enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.
-
3) Indkomst, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret.
-
4) Indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, jf. dog nr. 5. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark, jf. dog nr. 5.
-
5) Den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 hver måned på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller i indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene, for så vidt angår denne indtægtsgruppe.
-
6) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.
-
7) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.
-
8) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
-
9) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode efter dennes overgang til folkepension, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a.
-
10) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor pensionen er gjort hvilende.
Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8, skal indgå i indtægtsgrundlaget. DIS-bekendtgørelsen Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)
Stk. 3 I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 bortses endvidere fra: Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)
-
1) Skattepligtig social pension og skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes der bortses fra pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet.
-
2) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
-
3) Hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
-
4) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.
-
5) Engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
-
6) Indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.
Stk. 4 For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.
Stk. 5 Ægtefællens eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.
Stk. 6 Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 7 Den opgjorte indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.
Stk. 8 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at fordelingen, jf. stk. 1, nr. 3, kan fraviges, når det drejer sig om indkomster og udgifter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde. Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)
Ved den årlige endelige efterregulering, jf. § 39 b, stk. 1, bortser Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 1, fra covid-19-relateret merindtægt, jf. stk. 2-4, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2022, ved beregning af førtidspension og seniorpension.
Stk. 2 Indtægt, jf. stk. 1, omfatter A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, samt lignende indtægt fra et andet EU-/EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne eller Grønland. B-indkomst, som indgår i en virksomheds over- eller underskud, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3 Indtægt, jf. stk. 1, omfatter pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomst fra mer- eller overarbejde i henhold til ansættelsesaftale, herunder tilknyttede særlige bonusser og tillæg, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 For en pensionist, der ansættes fra den 1. marts 2020 eller senere i et ansættelsesforhold, der er relateret til covid-19, kan der ses bort fra hele indtægten, jf. stk. 1, fra dette ansættelsesforhold.
Stk. 5 Indtægten indberettes af pensionisten. Indberetningen skal indeholde
-
1) lønsedler med oplysninger om indtægt, jf. stk. 1, og erklæring fra arbejdsgiver om påbegyndelse af ansættelsesforholdet, jf. stk. 4,
-
2) en erklæring fra pensionistens eller dennes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver om, at indtægten er en følge af arbejde, der kan relateres til covid-19, og
-
3) en erklæring på tro og love fra pensionisten om, at de indsendte oplysninger er korrekte.
Stk. 6 Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. december 2020, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 27. april 2021.
Stk. 7 Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2022. Indtægt, der er udbetalt og beskattet for perioden fra den 1. januar 2022 til og med den 31. december 2022, kan indberettes til Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2023.
Stk. 8 Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningsordningen, herunder om indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiver, om formkrav til arbejdsgivererklæringen og tro og love-erklæringen og om krav til dokumentation i visse situationer. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kan ske efterbetaling af pension til en efterlevende ægtefælle eller samlever, der er pensionist, og hvor der ikke foretages en efterregulering efter § 39 b, herunder om, hvordan Udbetaling Danmark skal bortse fra merindtægter og beregne pensionen for det pågældende år fra kalenderårets start og frem til dødsfaldet. Bekendtgørelse om indberetning af covid-19-relateret indtægt
Førtidspensionen og seniorpensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32 a, stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens eller seniorpensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.
Stk. 2 Førtidspensionen og seniorpensionen kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.
I førtidspension og seniorpension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.
Stk. 2 For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.