Eksemplarer, der afleveres i henhold til kapitel 2, opbevares på to forskellige geografiske lokaliteter efter kulturministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2 Ved opbevaring af materiale, der afleveres i henhold til kapitel 3-5, skal der efter kulturministerens nærmere bestemmelse tages hensyn til materialets sikkerhed.
Stk. 3 Pligtafleveret materiale indgår i de modtagende institutioners samlinger. Institutionerne må fremstille eksemplarer af materialet med henblik på indsamling og bevaring. For så vidt adgangen til det pligtafleverede materiale ikke er begrænset i medfør af anden lovgivning, må institutionerne gøre det tilgængeligt for almenheden inden for rammerne af ophavsretsloven.
Stk. 4 Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilgængeliggørelse af pligtafleveret materiale.