Råstofbekendtgørelsen § 6

Denne konsoliderede version af råstofbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen

Bekendtgørelse nr. 1680 af 17. december 2018

Indberetning af efterforskningsdata efter meddelt efterforskningstilladelse eller anmeldelse af efterforskning
§ 6

Indberetning af efterforskningsdata, herunder indberetning til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Miljøstyrelsen efter § 28, stk. 1, i lov om råstoffer, skal ske i overensstemmelse med kravene i bilag 2.

Stk. 2 Indberetning skal ske inden tre måneder efter udførelsen, jf. § 28, stk. 1, i lov om råstoffer. Indberetning skal dog være sket, før der kan ansøges om indvindingstilladelse på grundlag af efterforskningen.

Stk. 3 Tilladelsesindehaver eller den, der har anmeldt efterforskning, jf. § 2, stk. 3, skal indberette efterforskningsrapporterne til det relevante museum med marinarkæologisk ansvar med henblik på vurdering af kulturværdier i området. Hvis museet anmoder om det, skal de geofysiske data fremsendes uden ugrundet ophold. Det relevante museum fremgår af efterforskningstilladelsen, eller kan oplyses af Miljøstyrelsen eller Slots- og Kulturstyrelsen.