Regionsloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af regionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, hovedstadens udviklingsråd og hovedstadens sygehusfællesskab

Lov nr. 537 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024

Kapitel 3 1 Styrelse
Regionsrådet
§ 8

Regionsrådenes medlemstal fastsættes til 41.

§ 9

Det nyvalgte regionsråd afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter, at det tidligere regionsråd har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og anmodninger om fritagelse for at modtage valg. Indkaldelse til mødet foretages af det medlem, der længst har været medlem af regionsrådet, eller, hvis flere har været medlemmer lige længe, af det ældste af disse.

Stk. 2 På det konstituerende møde vælger regionsrådet sin formand blandt sine medlemmer. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet. Valget foretages efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3 Ingen, der er ansat i regionen, kan være formand for regionsrådet. Endvidere kan regionsrådets formand ikke samtidig være formand for en kommunalbestyrelse, medlem af magistraten, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, eller formand for et stående udvalg i en kommune, der styres efter reglerne i § 64 a i lov om kommunernes styrelse. Regionsrådets formand har krav på fritagelse, dersom vedkommende vælges til et af de i 2. pkt. nævnte hverv.

Stk. 4 Så snart valget af formand har fundet sted, vælger regionsrådet blandt sine medlemmer en første og en anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget, og foretages under et som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 5 Valgene af formand og næstformænd har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

§ 10

Regionsrådet træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes regelmæssigt. Tid og sted for mødet offentliggøres.

Stk. 2 Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 2-7, om indkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder m.v. og § 8 a om elektronisk formidling af materiale finder tilsvarende anvendelse.

§ 11

Der ydes vederlag, pension m.v. i overensstemmelse med § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13, § 16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3 og 4. Regionsrådet kan beslutte at yde vederlag m.v. i overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.

Stk. 2 For medlemskab af forretningsudvalget og særlige udvalg kan regionsrådet beslutte at yde udvalgsvederlag.

Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlag, pension m.v. og kan i den forbindelse fravige stk. 1. Vederlagsbekendtgørelsen

Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om et maksimumsbeløb for de godtgørelser, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16, stk. 11, litra d, og § 16 a, stk. 8, herunder den godtgørelse, der er nævnt i stk. 8, jf. § 16, stk. 3 og 9, i lov om kommunernes styrelse.

§ 12

Lov om kommunernes styrelse § 7 om valget af kommunalbestyrelsens formand og næstformand, § 8 b om behandling af oplysninger som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv, §§ 9, 9 a og 10-15 om kommunalbestyrelsens møder m.v. samt § 16 b, stk. 1-3, og §§ 16 c-16 e om kommunalbestyrelsesmedlemmers ret til fravær fra arbejde, forbud mod afskedigelse m.v. og offentliggørelse af vederlag finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og dets medlemmer.

Stk. 2 En lønmodtager, der er statsborger i Den Europæiske Union, i en stat, der er omfattet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, og som varetager et regionalpolitisk hverv i et af de pågældende lande, har ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det regionalpolitiske hverv i det omfang, som er fastsat i stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse. 1. pkt. gælder tilsvarende for en lønmodtager, der er statsborger i Det Forenede Kongerige, og som inden den 31. december 2020 udøvede sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager i overensstemmelse med EU-retten og stadig udøver denne ret. 1. pkt. gælder desuden tilsvarende for en lønmodtager, der er familiemedlem til en person omfattet af 1. eller 2. pkt., der har krav herpå i medfør af EU-retten.

Stk. 3 En lønmodtager, der er omfattet af stk. 2, har ret til den beskyttelse mod afskedigelse, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4 Indenrigs- og sundhedsministeren kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et andet land, hvorefter lønmodtagere, der varetager regionalpolitiske hverv, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen af det regionalpolitiske hverv i det omfang, som er fastsat i stk. 1, jf. § 16 b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, under forudsætning af gensidighed indgå aftale med et andet land, hvorefter lønmodtagere, der varetager regionalpolitiske hverv, helt eller delvis kan opnå ret til den beskyttelse mod afskedigelse, der er nævnt i stk. 1, jf. § 16 c, stk. 1, og § 16 d, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, der er indgået i medfør af stk. 4 og 5.

Udvalg m.v.
§ 13

Regionsrådet nedsætter et forretningsudvalg, der varetager de funktioner, som i lov om kommunernes styrelse er tillagt det af kommunalbestyrelsen nedsatte økonomiudvalg. Forretningsudvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning.

Stk. 2 Regionsrådet bestemmer i styrelsesvedtægten, hvorvidt varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens andre anliggender helt eller delvis henlægges til forretningsudvalget eller regionsrådet.

Stk. 3 Regionsrådet træffer i styrelsesvedtægten bestemmelse om forretningsudvalgets sammensætning og myndighedsområde. Forretningsudvalgets medlemstal skal være ulige. Forretningsudvalget skal have mindst 11 og højst 19 medlemmer.

Stk. 4 Regionsrådet vælger herudover medlemmer af de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign. , hvori regionsrådet i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret.

Stk. 5 Valg af medlemmer til de i stk. 1 og 4 nævnte udvalg m.v. finder sted umiddelbart efter valg af regionsrådets formand og næstformænd. Valgene har virkning for regionsrådets funktionsperiode.

Stk. 6 Regionsrådet kan nedsætte de i lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 4, nævnte særlige udvalg. Regionsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.

Stk. 7 Medlemmer af regionsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign. samt til at udføre øvrige hverv, som regionsrådet måtte tildele dem. Regionsrådet kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af regionens beboere, som er villige dertil.

Stk. 8 Regionsrådet drager omsorg for indretningen af regionens administration og fastsætter regler om ansættelse og afskedigelse af regionalt personale.

§ 14

Forretningsudvalgets medlemmer vælges blandt regionsrådets medlemmer. Regionsrådets formand er formand for udvalget.

§ 15

Lov om kommunernes styrelse § 20, § 21, stk. 1, og § 23 om kommunalbestyrelsens udvalg m.v. finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for forretningsudvalget.

Stk. 2 Lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 og 3, om udvalgsformandens virksomhed finder tilsvarende anvendelse for forretningsudvalgets formand.

Stk. 3 Lov om kommunernes styrelse § 24 om valgmåde, §§ 25 og 26 om valg af medlemmer til udvalg m.v., § 28 om et medlems udtræden af udvalg m.v. og § 29, stk. 1, 3 og 5, litra b, om udvalgsmedlemmers habilitet finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og forretningsudvalget.

Regionsrådets formand
§ 16

Lov om kommunernes styrelse §§ 30-33 om kommunalbestyrelsens formand og næstformand finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets formand og næstformænd.

Regionens økonomiske forvaltning
§ 17

Regionens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.

§ 18

Forslag til regionens årsbudget for det kommende regnskabsår udarbejdes af forretningsudvalget til regionsrådet inden for en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Stk. 2 Forslaget ledsages af budgetoverslag for en flerårig periode, hvis længde fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Stk. 3 Forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag, der er endeligt vedtaget af forretningsudvalget, offentliggøres, når forslaget er tilgængeligt for regionsrådets medlemmer.

§ 19

Forretningsudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal undergives to behandlinger i regionsrådet med mindst 3 ugers mellemrum.

Stk. 2 Ved 2. behandling undergives forslaget til årsbudget og flerårige budgetoverslag regionsrådets drøftelse og beslutning. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter fristen for 2. behandling og kan herunder fastsætte forskellige frister for nærmere angivne poster på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved årsbudgettets endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

§ 20

Det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag offentliggøres.

Stk. 2 En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene skal inden det kommende regnskabsårs begyndelse offentliggøres.

§ 21

De poster på årsbudgettet, hvortil regionsrådet ved årsbudgettets endelige vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jf. § 19, stk. 2, afgiver den bindende regel for næste års regionale forvaltning.

Stk. 2 Det af regionsrådet vedtagne grundbidrag fra kommunerne afgiver den bindende regel for fastsættelsen af næste års grundbidrag, jf. § 6 i lov om regionernes finansiering.

Stk. 3 Det af regionsrådet vedtagne udviklingsbidrag fra kommunerne afgiver den bindende regel for fastsættelsen af næste års udviklingsbidrag, jf. § 7 i lov om regionernes finansiering.

Stk. 4 Lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for regionens årsbudget.

Stk. 5 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forholdet mellem indtægter og udgifter og om anvendelse af generelle reserver i årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag eller dele heraf. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

§ 22

Beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet, træffes af regionsrådet.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, som udgør en særlig forpligtelse for regionen, skal træffes af regionsrådet.

§ 23

Regionens årsregnskab aflægges af forretningsudvalget til regionsrådet inden en af indenrigs- og sundhedsministeren fastsat frist. Regnskabet skal ledsages af en fortegnelse over regionens kautions- og garantiforpligtelser. Herudover skal regnskabet i fornødent omfang være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Stk. 2 Regionsrådet afgiver regnskabet til revisionen. Efter at revisionens bemærkninger til årsregnskabet har været meddelt forretningsudvalget og, for så vidt angår bemærkninger, der ikke umiddelbart angår den forvaltning, der hører under forretningsudvalget, tillige den pågældende regionale myndighed til besvarelse, træffer regionsrådet i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.

Stk. 3 Det endeligt godkendte regnskab offentliggøres.

§ 24

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestyrelsen af regionens kasse- og regnskabsvæsen, om aflæggelse af årsregnskabet, om revision og om afgørelse af bemærkninger. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse og udsendelse af oplysninger til regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen om regionens økonomiske forhold.

§ 25

Indenrigs- og sundhedsministeren foreskriver formen for regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Stk. 2 Regionens årlige regnskab sendes til Ankestyrelsen sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som regionsrådet har truffet i forbindelse hermed, jf. § 23, stk. 2. Fristen for regnskabets indsendelse til Ankestyrelsen fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Bekendtgørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Stk. 3 Når revisionen afgiver en delberetning til regionsrådet, jf. § 29, jf. lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 4, skal revisionen underrette Ankestyrelsen herom.

§ 26

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om regionernes låntagning og lignende dispositioner.

§ 27

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om regionsrådets adgang til at forpligte regionen ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser el.lign. , som regionen ikke efter loven er forpligtet til at præstere.

§ 28

Enhver region skal lade sine regnskaber revidere af en revisor, der er godkendt efter revisorloven. Regionens revision skal være sagkyndig og uafhængig. Regionsrådet antager regionens revision, der skal godkendes af Ankestyrelsen. Godkendelsen kan altid tilbagekaldes. Regionsrådets afskedigelse af revisionen kræver samtykke fra Ankestyrelsen.

Stk. 2 Revisionen skal omfatte alle under regionsrådet henhørende regnskabsområder. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, regionsrådets øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere skal det påses, at der ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, hvis regnskaber er omfattet af revisionen, er taget skyldige økonomiske hensyn.

Stk. 3 Rigsrevisor kan af egen drift eller på anmodning af statsrevisorerne foranstalte undersøgelser i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. af regionens regnskaber samt udvalgte regnskabsområder herunder. Rigsrevisor har til brug for sådanne undersøgelser adgang til regionens regnskabsmateriale m.v. i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 28a

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan iværksættes en ekstraordinær økonomisk opfølgning i forhold til en region.

Stk. 2 Som led i den ekstraordinære opfølgning kan indenrigs- og sundhedsministeren pålægge regionsrådet at:

  • 1) fastsætte bindende måltal for regionens økonomiske udvikling for en af ministeren fastsat periode og

  • 2) fastsætte krav om deponering af regionens likvide midler, herunder til måden, hvorpå deponering skal ske.

§ 29

Lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 3-7, og §§ 42 b og 42 c om kommunens revision, § 43 om kommunens bogføring og § 44 om kommunens anbringelse af midler finder tilsvarende anvendelse for regionsrådets økonomiske forvaltning.

Tilsyns- og straffebestemmelser
§ 30

Tilsynet med regionerne varetages af Ankestyrelsen.

§ 31

Lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII om tilsynet med kommunerne finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for Ankestyrelsens tilsyn med regionerne.

§ 32

Et regionsrådsmedlem, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpelt uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Særlige bestemmelser
§§ 33-35

(Ophævet)

§ 35a

Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om beregning af omkostningerne ved regionens egen udførelse af en opgave, som regionen beslutter at sende i udbud, (kontrolbud) og om afgivelsen af kontrolbud.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Klagenævnet for Udbud efter reglerne i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og forskrifter udstedt i medfør heraf kan behandle klager vedrørende regionens overtrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 1.

§ 35b

(Ophævet)

§ 36

Med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse kan et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætte regler, der afviger fra reglerne i denne lovs §§ 11, 1318 og 19 og § 23, stk. 1 og 2, samt reglerne i denne lovs § 15, jf. lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 5, § 21 og § 22, stk. 1, 3. pkt., stk. 2 og 3.

Stk. 2 Et regionsråd kan med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse træffe bestemmelse i styrelsesvedtægten om en anden styreform end den i § 13 nævnte, jf. dog §§ 36 a-36 c. Bestemmelse herom træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode og er bindende for den resterende del af valgperioden.

Stk. 3 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om en styreform, der godkendes efter stk. 2, herunder om de fravigelser af denne lovs indhold, som styreformen nødvendiggør eller gør ønskelig.

§ 36a

Et regionsråd kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at der til varetagelsen af den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender af regionsrådet nedsættes et økonomiudvalg og et eller flere stående udvalg. For en region, der har truffet en sådan beslutning, finder reglerne i kapitel III i lov om kommunernes styrelse bortset fra § 17, stk. 5, tilsvarende anvendelse i stedet for §§ 13-15 i denne lov. Økonomiudvalget varetager endvidere de funktioner, der i øvrigt i denne lov er tillagt forretningsudvalget.

Stk. 2 Regionsrådet kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget nedsat efter stk. 1 benævnes forretningsudvalget.

§ 36b

Et regionsråd kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at økonomiudvalget og stående udvalg nedsat i henhold til § 36 a ikke eller kun inden for visse af deres områder varetager den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Økonomiudvalget skal varetage de opgaver, som efter § 18, stk. 2-4, i lov om kommunernes styrelse er tillagt økonomiudvalget, og de opgaver, som efter § 18 og § 23, stk. 1 og 2, i denne lov er tillagt forretningsudvalget.

§ 36c

Bestemmelse om, at en region skal styres efter § 36 a eller § 36 b, træffes forud for eller i løbet af regionsrådets valgperiode. Har et regionsråd i løbet af valgperioden truffet bestemmelse om en ændret styreform efter 1. pkt., er denne bindende for den resterende del af valgperioden.

Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlæggelse i regioner, der styres efter § 36 a eller § 36 b, herunder regler om vederlag for medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg.

§ 37

Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i regional tjeneste aftales eller fastsættes af det i henhold til stk. 2 oprettede nævn. Finansministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren bestemme, at også løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale ved selvejende institutioner, med hvilke regioner indgår overenskomst med henblik på opfyldelsen af dem i lovgivningen pålagte forpligtelser, skal aftales eller fastsættes af nævnet. Nævnet kan beslutte, at antallet af stillinger i nærmere angivne personalegrupper, der i øvrigt er omfattet af nævnets kompetence, skal forelægges nævnet til godkendelse. Nævnet har endvidere de beføjelser om indgåelse af overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkår for sundhedsydelser samt om afgivelse af udtalelser, som følger af § 227 i sundhedsloven.

Stk. 2 Regionernes Lønnings- og Takstnævn består af 9 medlemmer og stedfortrædere for disse, der beskikkes af finansministeren. Beskikkelsen sker således:

  • 1) 5 af nævnets medlemmer og stedfortrædere for disse beskikkes efter indstilling af regionsrådene, idet hvert regionsråd indstiller 1 medlem og en stedfortræder for denne,

  • 2) 2 medlemmer og stedfortrædere for disse beskikkes efter indstilling af KL (Kommunernes Landsforening),

  • 3) 1 medlem og en stedfortræder for denne beskikkes efter indstilling af sundhedsministeren, og

  • 4) 1 medlem og en stedfortræder for denne udpeges af finansministeren.

Stk. 3 Nævnet vælger en formand blandt de 5 medlemmer, der er beskikket efter indstilling af regionsrådene.

Stk. 4 Nævnets beslutninger træffes ved stemmeflertal, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5 De medlemmer af nævnet, der er udpeget af finansministeren henholdsvis beskikket efter indstilling af sundhedsministeren, kan modsætte sig nævnets beslutninger efter stk. 1.

Stk. 6 De medlemmer af nævnet, der er beskikket efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening), har hver 3 stemmer, når nævnet træffer beslutninger vedrørende indgåelse af overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.v. om vilkår for de ydelser, som kommunalbestyrelsen tilbyder i medfør af sundhedslovens § 140 a, stk. 1, og bestemmelser fastsat i medfør af sundhedslovens § 140 b.

Stk. 7 Finansministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler for nævnets virksomhed.

§ 38

Lov om kommunernes styrelse § 63 om kommunalbestyrelsens oplysningspligt, § 63 a om vedkommende ministers udtalelse om lovligheden af kommunale dispositioner, §§ 66-66 d om borgmesterens afsættelse eller suspension, § 68 om udbud af kommunens faste ejendomme og § 69 om nødstyre finder tilsvarende anvendelse for regionerne. De forskrifter, der er udstedt i medfør af lov om kommunernes styrelse §§ 68 og 69, finder tilsvarende anvendelse, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet. Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme