Rejsegarantifondsloven § 23

Denne konsoliderede version af rejsegarantifondsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en rejsegarantifond

Lov nr. 315 af 14. maj 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1419 af 2. december 2024

§ 23

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder om betaling af bidrag, betaling af rente og gebyrer i forbindelse med forsinket betaling, revisorbekræftelse af garanti og bidragspligtens omfang, registrering i fonden, garantistillelse og fondens bistand til rejsende.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan efter indstilling fra fonden, hvis prisudviklingen eller udviklingen i fondens formue tilsiger det, forhøje garantistillelsen, jf. § 8, stk. 3 og 4.

Stk. 3 I den seneste lovbekendtgørelse på Retsinformation er nogle mindre fejl i ordlyden af § 23, stk. 3, jf. lov nr. 315 af 14. maj 1997. Erhvervsministeren kan med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg stille garanti for lån optaget af fonden til opfyldelse af dens forpligtelser.

Stk. 4 Erhvervsministeren kan fra rejseudbydere eller formidlere for udenlandske rejseudbydere indhente de oplysninger om omsætning og forudbetalinger, der skønnes nødvendige til brug for at træffe afgørelse efter stk. 2 og 3.

Stk. 6 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører. Erhvervsministeren kan i den forbindelse bemyndige Rejsegarantifonden til at administrere udbetaling af tilskud til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører, herunder til at træffe afgørelse om udbetaling af tilskud. Bekendtgørelse om kompensation for faktiske omkostninger til rejseudbydere og formidlere for udenlandske rejsearrangører som følge af COVID-19, tilskud til fondskassen for pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt afsætning af tabsramme i 2020 til dækning af tab på statsgarantierne på op til 300 mio. kr.