Revisorloven § 11

Denne konsoliderede version af revisorloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven)

Lov nr. 468 af 17. juni 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1219 af 31. august 2022,
som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023 og lov nr. 480 af 22. maj 2024

Adgang til midlertidigt og lejlighedsvis at afgive erklæringer
§ 11

Revisorer, der er godkendt efter regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, og som er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, kan midlertidigt og lejlighedsvis afgive erklæring efter § 1, stk. 2 og 3. Erklæringen må dog ikke vedrøre lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber eller om bæredygtighedsrapportering. Revisorer, der efter 1. pkt. afgiver erklæring, skal anvende deres faglige titel i etableringslandet.

Stk. 2 Revisorer, der er omfattet af stk. 1, skal indgive anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, før erklæringer afgives. Styrelsen fastsætter regler om anmeldelse og registrering. Bekendtgørelse om revisorers udøvelse af tjenesteydelser i et andet land end etableringslandet

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over revisorer, jf. stk. 1, som på anmeldelsestidspunktet er etableret i et andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med, og som har anmeldt til styrelsen, at de midlertidigt og lejlighedsvis agter at afgive erklæringer her i landet. I registeret optages oplysning om personens navn, adresse og faglige titel.