Straffelovens §§ 144, 150-152 f og 155-157 finder tilsvarende anvendelse på revisorer. For så vidt angår disses medarbejdere, finder straffelovens §§ 144, 152-152 f og 155 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Uanset bestemmelserne i straffelovens §§ 152-152 e kan revisor i en dattervirksomhed videregive oplysninger til koncernrevisor i en modervirksomhed. Tilsvarende kan en revisor, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en dattervirksomhed, videregive oplysninger til en revisor eller en uafhængig udbyder af erklæringsydelser eller en anden autoriseret person, der skal afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering i en modervirksomhed. En revisor, der er valgt til at udføre revision, og en anden revisor, der i samme virksomhed er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, kan tilsvarende videregive oplysninger til hinanden, der har betydning for udførelsen af deres opgave. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en uafhængig erklæringsudbyder er valgt til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.