Revisionen omfatter
-
1) statens regnskaber,
-
2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov,
-
3) regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning, og
-
4) regnskaber for interessentskaber og virksomheder, hvori staten, en af de i nr. 2 nævnte institutioner, foreninger, fonde m.v., eller en af de i nr. 3 nævnte selvstændige forvaltningssubjekter, deltager som interessent eller personligt ansvarlig virksomhedsdeltager.
Stk. 2 Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, kan udføres i samarbejde med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Revisionen af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 4, kan udføres i samarbejde med andre interessenters revisorer.
Stk. 3 Rigsrevisors virksomhed omfatter ikke Danmarks Nationalbank i dens egenskab af centralbank.
Stk. 4 Folketingets regnskab revideres ved foranstaltning af Folketingets Præsidium.