Forfattere: Henrik Peytz
Udgivelsesdato: 29. november 2019
ISBN: 9788757440744
- Side 176 -
...den fordel, at sambeskatningen omfatter selskaber, der i forvejen skal udveksle oplysninger af hensyn til regnskabskonsolideringen. De omfattede selskaber vil således i forvejen udveksle en stor del af de oplysninger, der er nødvendige for opgørelsen af koncernens sambeskatningsindkomst. Der henvises til den foreslåede § 31 C i selskabsskatteloven.
(...)
- Side 194 -
...hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af et eller flere koncernselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for kildeskatter og den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.
- Side 197 -
Koncernforbundne selskaber og foreninger mv. er defineret som selskaber og foreninger mv., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern efter definitionen i selskabsskattelovens § 31 C (se herom senere).
(...)
- Side 199 -
...kontinentalsokkel. For indkomståret 2005 var der henført en indkomst til filialen omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2. Et koncernforbundet selskab inddrog filialens indkomst fra sine aktiviteter, herunder indkomst efter kulbrinteskatteloven, i den almindelige sambeskatning efter selskabsskattelovens §§ 31-31 C. Tre retsmedlemmer fandt, at filialens
(...)
- Side 200 -
...afbryde sambeskatningen. Ifølge bilag 35 og 74 til L 121 2004/05 fik ejerskiftet ved salg af et selskab fra én koncern til en anden først virkning fra konsolideringstidspunktet. Skatterådet fandt derfor, at meddelelse af en option fra A til B ikke ville medføre en afbrydelse af koncernforholdet. Sambeskatningen mellem A og D blev derfor ikke afbrudt.
- Side 225 -
...forudsat, at det underskud, der var anført, vedrørte den del af indkomståret, der lå efter selskabets indtræden i sambeskatningen. Skatterådet fandt, at D’s underskud ikke kunne modregnes af A efter fusionen, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4. Da A’s underskud var opnået under sambeskatningen med B, ville dette underskud derimod fortsat kunne mod-
- Side 238 -
...skulle B spaltes i to selskaber, B1 og B2, så det ene selskab ejede 4/7 og det andet 3/7 af kapitalen i C. Spaltningen af A og B skulle ske med selskabsretlig virkning pr. 1. juli 2006, men med skattemæssig virkning pr. 31. marts 2007. Der ønskedes svar på, om selskaberne B1 og B2 efter ophørsspaltningen ville kunne modtage skattefrit udbytte fra C
(...)
- Side 241 -
...koncernforbindelsen, skulle underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 3, jf. stk. 2, foretages i datterselskabets delårsopgørelse fra den 1. januar det pågældende år til og med dagen inden, der blev etableret koncernforbindelse. Datterselskabets skattemæssige underskud vedrørende perioden efter etableringen af sambeskatningen kunne derfor ikke begrænses.
(...)
- Side 244 -
...undtagelsesbestemmelsen, at overskydende likviditet anvendtes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier. SKAT anlagde således en bred fortolkning ved afgørelsen af, om en aktieinvestering var »anden erhvervsmæssig aktivitet«, hvorefter grænsen uden for næringstilfælde reelt ville gå ved koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
- Side 252 -
...derfor, at selskabsskattelovens § 31, stk. 4, ikke var til hinder for, at koncernen frit kunne indrette sig med mellemadministrationsselskaber. Datterdatterselskaberne hæftede fortsat for deres andel af acontoskat, indkomstskat, restskat og tillæg og renter for den del af indkomsten, der blev fordelt, indtil mellemadministrationsselskabet videreoverdrog
(...)
- Side 253 -
...i overensstemmelse med armslængde-princippet. Dette kunne ifølge Skatterådet overføres til den betalingsforpligtelse, som opstod mellem det tidligere og det nye administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 5. pkt. Denne skulle forrentes fra de tidspunkter, hvor det nye administrationsselskabs forpligtelser over for SKAT forfaldt.
(...)
- Side 254 -
...administrationsselskabet, når det ikke længere indgår i koncernen. Dette skete dog ikke, hvis der udpegedes et nyt administrationsselskab i henhold til selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4. Eftersom der i dette tilfælde udpegedes et nyt administrationsselskab fandt Skatterådet, at der ikke skulle ske genbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5.
- Side 257 -
...skattepligtigt udbytte efter andre landes regler. Når dette sammenholdes med, at tilskudsbeskatningen med dette lovforslag ophæves, jf. § 1, nr. 29, ses der ikke længere at være behov for, at kompensationsbetalingen kommer fra det underskudsudnyttende selskab. Det væsentlige er, at underskudsselskabet bliver kompenseret for underskudsudnyttelsen.«
- Side 270 -
af koncernens sambeskatningsindkomst. Der henvises til den foreslåede § 31 C i selskabsskatteloven.
- Side 288 -
...første delperiode. Valget af international sambeskatning ansås derfor som gældende for hele indkomståret. Styresignalet fastslog endvidere, at en eventuel international sambeskatning fortsat ville bestå i tilfælde af frasalg af et datterselskabs faste driftssted i udlandet, og at den internationale sambeskatning ville fortsætte bindingsperioden ud.
- Side 289 -
...selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, var tilstrækkelig hjemmel til, at betaling for skattemæssige underskud efter de engelske Consortium Relief-regler ikke skulle beskattes. Der var heller ikke hjemmel til at fravige udgangspunktet i statsskattelovens § 4, hvorfor der heller ikke kunne ske fritagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 9.
- Side 301 -
...administrationsselskabet, når det ikke længere indgår i koncernen. Dette skete dog ikke, hvis der udpegedes et nyt administrationsselskab i henhold til selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4. Eftersom der i dette tilfælde udpegedes et nyt administrationsselskab fandt Skatterådet, at der ikke skulle ske genbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 5.
- Side 320 -
...31 C, og selskaberne skulle sambeskattes jf. selskabsskattelovens § 31. Selskabets indkomstår var kalenderåret, og datterselskabets løb fra 1. juli til 30. juni. Administrationsselskabet ønskede af forretningsmæssige årsager sit indkomstår omlagt, så det udløb samtidig med datterselskabets indkomstår 2006. Skatterådet imødekom selskabets anmodning.
- Side 326 -
Vicky From Jørgensen, »Koncernforbindelse efter selskabsskattelovens § 31 C«, TfS 2007.243
- Side 333 -
af koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C. Bemærkningerne var sålydende:
(...)
Den justerede koncerndefinition fremgår af forslaget til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1-6. Forslaget til stk. 7 svarer til den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6, nr. 3, 2. pkt. Bestemmelsen i § 31 C, stk. 8, opretholdes uændret.
(...)
...selskabsloven og årsregnskabsloven anvendes i forslaget til selskabsskattelovens § 31 C begrebet »datterselskaber« i stedet for »dattervirksomheder«. Datterselskaber skal forstås i lyset af de selskaber, der efter §§ 31 og 31 A kan deltage i en sambeskatning. Samtidig er det nævnt, at moderselskabet kan være et selskab, en fond, en trust eller en forening m.v.
- Side 334 -
...nr. 3. Det ønskedes endvidere oplyst, om der ville ske sambeskatning mellem holdingselskabet og driftsselskabet på baggrund af håndpantsætningserklæringerne vedrørende medarbejderholdingselskaberne. På baggrund af holdingselskabets ejerandel på 25 pct. og stemmeandel på 40 pct. i driftsselskabet, og da håndpantsætningserklæringerne ikke gav bestem-
(...)
- Side 335 -
...hovedanpartshaveren i anpartsselskabet. Der ønskedes svar på, om aktieselskabet og X med dets datterselskaber skulle sambeskattes i indkomstårene 2009-2010 og i indkomståret 2011 og fremover, herunder også henset til ændringer i koncerndefinitionen i selskabsskattelovens § 31 C med virkning for indkomstår, der påbegyndtes 1. marts 2010 eller senere.
(...)
- Side 336 -
...obligatorisk national sambeskatning. Det var dog ikke klart, om en sådan forpligtelse konkret forelå. SKM 2011.307 SR – TfS 2011.507 SR Et administrationsselskab havde frem til 2010 været sambeskattet med en række koncernforbundne selskaber. Fra indkomståret 2011 var selskabsskattelovens § 31 C blevet ændret. Det fremgik af ejeraftalerne, at beslutninger
(...)
- Side 337 -
...samle deres aktiepost i et overliggende fælles holdingselskab, der besad over 60 pct. af aktierne i det underliggende holdingselskab, hvorom der var indgået en anpartshaveroverenskomst med særlige bestemmelser om minoritetsbeskyttelse. Skatterådet fandt – modsat SKATs indstilling – at der ville blive tale om obligatorisk sambeskatning, da der ikke var
(...)
- Side 338 -
...hinandens underskud fra før fusionen. SKAT fandt det afgørende for, om sambeskatningen mellem selskaberne ville afbrydes eller bestå, at det indskydende selskab gennem hele fusionsåret bevarede kontrollen med datterselskaberne efter selskabsskattelovens § 31 C. Skat fandt, at selskaberne fortsat kunne anvende hinandens fremførte underskud fra før fusionen.
...dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1 og 3. Der forelå ikke omstændigheder, der kunne begrunde, at anpartsselskabet skulle holdes ude af sambeskatningen efter den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 6. Kommenteret af Anders Bjørn og Astrid Cederholm i Revision & Regnskabsvæsen, 2009, nr. 8, SM 205.
(...)
- Side 339 -
...indflydelse i F og derfor ansås som moderselskab i forhold til F, jf. den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 3. Stemmerettighederne i D samt de selskabsretlige, økonomiske og forvaltningsmæssige beføjelser ønskedes overdraget til B ved en aftale med overtagelsesdag 1. januar 2008. Aftale herom agtedes indgået i maj/juni
(...)
- Side 340 -
...domicilejendom blev udskilt til et nystiftet selskab B. Skatterådet bemærkede, at den formelle besiddelse af stemmeflertallet var tilstrækkeligt til at statuere koncernforbindelse, også selv om stemmeflertallet var begrænset som følge af en aktionæroverenskomst. Med den nye lov nr. 516 af 12. juni 2009 var der dog sket en ændring af definitionen af
(...)
- Side 341 -
...en aktionæroverenskomst som ovenstående, var der koncernforbindelse mellem flertalsaktionæren og selskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 1. Yderligere førte ejerrådighed over flertallet af stemmerne i et selskab ikke til koncernforbindelse, hvis forholdet ikke udgjorde bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.
...C, stk. 1 og 2. C var tillagt en vetoret i B’s bestyrelse til brug for blokering af visse beslutninger. Denne vetoret kunne ikke sidestilles med en ret til at udøve bestemmende indflydelse over den driftsmæssige og finansielle ledelse i B, jf. den dagældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 31 C, stk. 2, nr. 3. A og B skulle derfor sambeskattes.
(...)
- Side 342 -
...B, og Y en ejeraftale, som indeholdt vetorettigheder for B. Skatterådet fandt, at Y ved udnyttelse af tegningsretterne uanset ejeraftalen fik bestemmende indflydelse i A, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 3. Skatterådet fandt ikke, at vetorettighederne indskrænkede ledelsens kompetence til at lede og træffe beslutninger angående A’s aktiviteter.
(...)
- Side 343 -
...holdingselskab, hvorom der var indgået en anpartshaveroverenskomst med særlige bestemmelser om minoritetsbeskyttelse. Skatterådet fandt – modsat SKATs indstilling – at der ville blive tale om obligatorisk sambeskatning, da der ikke var tale om et særligt tilfælde, hvor det kunne påvises, at flertallet af stemmerettighederne ikke udgjorde bestemmende indflydelse.
- Side 344 -
...i datterselskabet, kunne det andet moderselskab ikke anses for at have bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4. Dette moderselskab kunne alene anses for at have 50 pct. af stemmerettighederne. Retten fandt derfor, at der ikke var grundlag for sambeskatning mellem datterselskabet og det andet moderselskab.
(...)
- Side 345 -
...ønskedes svar på, om der ville ske sambeskatning, såfremt håndpantsætningserklæringerne omformuleredes, så holdingselskabet bibeholdt den bestemmende indflydelse i medarbejderholdingselskabet indtil udgangen af det indkomstår, hvor indfrielsen af gældsbrevet fandt sted. Landsskatteretten fandt heller ikke, at dette kunne begrunde en ændret vurdering.
(...)
...Den samlede selskabskapital var ejet 100 pct. af et anpartsselskab Y. X og Y indgik i sambeskatning, hvor Y var administrationsselskab. Y påtænkte at overdrage 50 pct. af aktiekapitalen i X til et andet selskab Z og ønskede derfor svar på, om sambeskatningen ville blive opretholdt, indtil en sådan overdragelse fandt sted. Eftersom ingen af selskaber-
(...)
- Side 346 -
...efter overdragelsen. Her lavede Skatterådet samme undersøgelse. Af vedtægterne fremgik bl.a., at bestyrelsesformanden blev valgt blandt de af Z udpegede bestyrelsesmedlemmer. Direktionen skulle udpeges af Z. Skatterådet fandt derfor, at Z ville styre X’s økonomiske og driftsmæssige beslutninger, hvorfor X og Z skulle sambeskattes fra 1. juli 2016.
...i datterselskabet, kunne det andet moderselskab ikke anses for at have bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, stk. 4. Dette moderselskab kunne alene anses for at have 50 pct. af stemmerettighederne. Retten fandt derfor, at der ikke var grundlag for sambeskatning mellem datterselskabet og det andet moderselskab.
- Side 347 -
...det selskab, som den finansielle virksomhed midlertidigt overtager, og samtlige selskaber m.v., der via koncernforbindelsen opnås bestemmende indflydelse over, som skal undtages fra den finansielle virksomheds sambeskatningskreds, hvis der er eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod det overtagne selskab efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5.
(...)
- Side 348 -
De overtagne selskaber skal ikke anses for den finansielle virksomheds datterselskaber i relation til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1, i kraft af den midlertidige overtagelse.
(...)
Bestemmelsen gælder såvel ved en fuldstændig som ved en delvis overtagelse. Hvis selskabet f.eks. efter overtagelsen kun er ejet delvist af den finansielle virksomhed, men den finansielle virksomhed har bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, vil den foreslåede udvidelse af værnsreglen også finde anvendelse.«
- Side 349 -
...Det følger af selskabsskatteloven, at koncernforbundne selskaber m.v. i Danmark skal sambeskattes (national sambeskatning). Som en undtagelse hertil gælder, at et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Det fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8.
(...)
...hvori konkursdekretet afsiges, og efterfølgende indkomstår. Det indebærer, at selv om et selskab frasælges koncernen, inden konkursdekretet afsiges, vil det konkursramte selskab skulle holdes ude af sambeskatning i hele indkomståret og dermed også holdes ude af sambeskatning i de indkomstperioder i indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse.
(...)
- Side 350 -
Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at koncernforbundne selskaber m.v. skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
(...)
I selskabsskattelovens § 31 C defineres koncernforbundne selskaber m.v., herunder hvilke betingelser der gælder for at anse selskaber m.v. for koncernforbundne. Det defineres således, at et moderselskab sammen med datterselskaber, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, udgør en koncern.
(...)
Som en undtagelse til denne hovedregel fremgår det af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, 1. pkt., at et selskab, der tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.
(...)
- Side 351 -
...pkt., til sambeskatning i alle indkomstperioder, således at det klart fremgår, at et konkursramt selskab skal holdes ude af sambeskatning i alle indkomstperioder i det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Der henvises til det under punkt. 2.5.1. beskrevne i de almindelige bemærkninger om, at der kan opstå flere indkomstperioder i samme indkomstår.
(...)
...eller lignende, inden konkursdekretet afsiges, kan selskabet ikke indgå i sambeskatning for det indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Det fastslås således, at indkomståret i relation til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, omfatter alle indkomstperioder i det pågældende indkomstår og ikke blot den indkomstperiode, hvori konkursdekret afsiges.
(...)
...datterselskabet efter frasalget 28. juni 2010 ikke indgik i sambeskatningen på konkurstidspunktet. Retsformanden fandt derimod, at det var med rette, at SKAT nægtede fradrag for underskud hidrørende fra datterselskabet ved opgørelse af sambeskatningsindkomsten for moderselskabet i indkomståret 2010. Retstilstanden blev herefter ændret ved lov, jf. ovenfor.
- Side 354 -
...Bestemmelsen omfatter derfor ikke tilskud fra eksempelvis fonde, som ikke kan omfattes af en sambeskatning, til et koncernforbundet selskab. Tilskud fra et elforsyningsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, eller et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, vil ligeledes fortsat være skattepligtige for modtageren.
- Side 361 -
...31. Skatterådet fandt, at betingelserne for skattefrihed for tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D var opfyldt, hvorfor et eventuelt tilskud i forbindelse med gældskonverteringen ikke ville være skattepligtigt for datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 D. Skatterådet fandt heller ikke, at der ville indtræde beskatning af medarbejderne.
- Side 362 -
...af selskabsskattelovens § 31 D, jf. lov nr. 343 af 18. april 2007, blev det muligt at yde skattefri tilskud mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Beskatning af tilskud til selskaber – ydet af et selskab, der er eller kan være sambeskattet med modtageren – er således ophævet (forudsat at visse betingelser er opfyldte).
- Side 378 -
...som udgangspunkt ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne. Det er en forudsætning, at moderselskabet er direkte eller indirekte aktionær i datterselskabet. I de gældende regler er det tilstrækkeligt, at moderselskabet har væsentlig indflydelse på datterselskabet, dvs. ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller mere end 50 pct. af stemmerettighederne.
(...)
- Side 380 -
Ved bedømmelsen af, om moderselskabet har bestemmende indflydelse i datterselskabet, anvendes reglerne i selskabsskattelovens § 31 C, dvs. moderselskabet skal som udgangspunkt besidde mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet.
- Side 390 -
...mere end 50 pct. af datterselskabets samlede indkomst, og 3) datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Reglerne om CFC-beskatning finder dog ikke anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning, idet hele koncernen i så fald er omfattet af dansk beskatning.
(...)
- Side 395 -
...danske enhed direkte eller indirekte er aktionær i datterselskabet, og koncernen har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C, hvilket som hovedregel er tilfældet, hvis koncernen har mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet. CFC-reglerne finder anvendelse, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende.
(...)
- Side 403 -
...indgår i en koncern, hvor koncernen har bestemmende indflydelse over datterselskaberne, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Bestemmende indflydelse i et datterselskab foreligger som udgangspunkt, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem et datterselskab ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
(...)
- Side 407 -
...dog i CFC-reglerne til også at omfatte stemmerettigheder m.v. som besiddes af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6. Ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse indgår endvidere stemmerettigheder m.v., som besiddes af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller trusts stiftet af disse.
(...)
- Side 408 -
...kapitalen eller har ret til at modtage mere end 50 pct. af overskuddet i datterselskabet. Der kan dermed være tale om et kontrolleret datterselskab, selv om koncernen ikke har bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, hvilket kræver, at der direkte eller indirekte er ejerskab over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i datterselskabet.
- Side 449 -
...hovedregel – blive omfattet af CFC-reglerne på samme tidspunkt, som datterselskabet omfattes af national (eller international) sambeskatning, nemlig på tidspunktet, hvor der opnås bestemmende indflydelse efter selskabsskattelovens § 31 C. Dette har bl.a. betydning for det administrative arbejde ved opgørelsen af indkomsten, når koncernen kun har kontrol
(...)
- Side 450 -
...31 C, stk. 2, for at være et moderselskab til aktieselskabet. Derfor fandt selskabsskattelovens § 32 ikke anvendelse, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, hvorfor anpartsselskabet ikke skulle CFC-beskattes af aktieselskabets indkomst. Der ønskedes endvidere svar på samme spørgsmål, hvis anpartsselskabet ejede over 50 pct. og derved havde afgørende
- Side 454 -
...selskabsskattelovens § 31 A, stk. 2, var tilstrækkelig hjemmel til, at betaling for skattemæssige underskud efter de engelske Consortium Relief-regler ikke skulle beskattes. Der var heller ikke hjemmel til at fravige udgangspunktet i statsskattelovens § 4, hvorfor der heller ikke kunne ske fritagelse fra beskatning efter selskabsskattelovens § 32, stk. 9.