Bemærk, at § 20 blev ændret efter bogens udgivelsesdato. Se i forarbejderne til § 20, om det har en betydning.
- Side 85 -
Skatteforvaltningsloven skal ses i sammenhæng med forvaltningsloven, herunder bl.a. forvaltningslovens §§ 19-20 om partshøring. Forvaltningslovens regler om partshøring er i skatteforvaltningsloven suppleret af SFL §§ 19 og 20 om hhv. sagsfremstilling og såkaldt agterskrivelse.
- Side 87 -
Endvidere gælder det, at der i tilfælde omfattet af SFL § 20 vil skulle udarbejdes sagsfremstilling og ske partshøring efter denne bestemmelse, jf. under 3.1.3.
...ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til Skatteforvaltningen i medfør af SKL § 2. I sådanne tilfælde skal den skattepligtige (og evt. andre parter) underrettes om den påtænkte afgørelse, jf. SFL § 20, stk. 1. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor ansættelsen sker skønsmæssigt, fordi der ikke er afgivet oplysninger efter SKL § 2.
(...)
...inden for en nærmere angivet frist. Fristen kan dog ikke uden den pågældendes samtykke være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Såfremt den skattepligtige undlader at udtale sig, vil der uden videre blive truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget, jf. SFL § 20, stk. 2.
(...)
- Side 88 -
Reglerne i SFL § 20 virker parallelt med reglerne om sagsfremstilling i SFL § 19. Hvis Skattestyrelsen eksempelvis ønsker at ændre skatteansættelsen for en fysisk person, skal der ikke udarbejdes en sagsfremstilling efter SFL § 19, 1, jf. stk. 5, nr. 1 og nr. 5, men det skal der til gengæld efter SFL § 20.
(...)
...skal sendes i høring efter SFL § 19, stk. 3. Samtidig skal der imidlertid udsendes en agterskrivelse efter reglerne i SFL § 20, stk. 1, som ligeledes skal sendes i høring hos den eller de berørte parter, jf. SFL § 20, stk. 2. Dette sker i praksis ved samme varsel. Se Jan Pedersen, Skatteforvaltning, Skatteproces, Skattekontrol, 2020, s. 78 og s. 80.
Ansættelsesfristerne hænger nøje sammen med reglerne om agterskrivelse, jf. SFL § 20, idet Skatteforvaltningen skal underrette skatteyderen, såfremt forvaltningen ønsker at genoptage skatteansættelsen for et tidligere indkomstår. Underrettelse herom sker netop ved udsendelse af agterskrivelsen efter SFL § 20.