Skatteindberetningsloven § 29a

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1454 af 10. december 2024 og lov nr. 1473 af 10. december 2024

§ 29a

Selskaber skal årligt foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om investeringer, der danner grundlag for investorfradrag som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som selskabet har modtaget oplysning om som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 3, og om investeringer foretaget af investorfradragsfonde.

Stk. 2 Indberetninger efter stk. 1 skal for hver investor, der har foretaget en investering, der danner grundlag for investorfradrag som nævnt i investorfradragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, omfatte følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

  • 2) Identifikation af investor.

  • 3) Oplysning om de aktier, der danner grundlag for investorfradrag, og om aktiernes anskaffelsestidspunkt og -sum.

  • 4) Oplysning om, hvorvidt investor har ejet aktier i selskabet inden for en periode på 3 år forud for investeringen.

Stk. 3 Indberetninger efter stk. 1 skal desuden omfatte oplysninger om det samlede beløb, som selskabet i årets løb har modtaget i kapitalindskud omfattet af stk. 1, når dette beløb overstiger 100.000 euro.

Stk. 4 Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning efter stk. 1-3, om offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 og om offentliggørelse af oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype og cvr-nummer og størrelse og dato for investeringen. Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.