Skatteindberetningsloven § 30

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 1454 af 10. december 2024 og lov nr. 1473 af 10. december 2024

§ 30

Andelsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, der udlodder kapitalfondsmidler til eksisterende eller ophørte andelshavere, skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om udlodninger i det forudgående kalenderår.

Stk. 2 Indberetninger efter stk. 1 skal for hver andelshaver omfatte følgende oplysninger:

  • 1) Identifikation af den, der foretager indberetningen.

  • 2) Identifikation af andelshaveren.

  • 3) Datoen for udlodningen.

  • 4) Størrelsen af de udloddede beløb.