Naturskaderådet kan efter udtalelse fra tilsynsmyndigheden bestemme, at tilsagnet om tilskud helt eller delvis bortfalder, og at beløb, der er udbetalt i tilskud efter loven eller efter regler, der er fastsat i henhold til loven, helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis
-
1) modtageren af tilskud har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
-
2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes,
-
3) modtageren af tilskud tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter § 16, stk. 3, eller pligter i medfør af § 18, stk. 2, 4 og 5, eller
-
4) forudsætningerne for støtte i øvrigt efter Naturskaderådets skøn er væsentligt ændrede.
Stk. 2 Erhvervsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om tilbagebetaling i henhold til stk. 1, herunder om beregningen af renter. Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald