Bøger, som nævner Straffeloven § 1

De objektive straffrihedsgrundes begreb

- Side 350 -

...anvendelsesområde. De objektive straffrihedsgrunde har først relevans, hvis der på baggrund af den abstrakte fortolkning af straffebestemmelsen og den konkrete subsumption kan siges at være realiseret et strafbart gerningsindhold med den fornødne tilregnelse. De objektive straffrihedsgrundes relevans forudsætter med andre ord deliktets realisation.

Læs på Jurabibliotek



Samtykke, fortolkning og deliktstyper

- Side 382 -

...givet samtykke.9292. Se Strafferådets betænkning 601/1971 om privatlivets fred, s. 31. Har vedkommende det, er videregivelsen ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Den juridiske fortolkningsopgave bliver ved disse delikter at afgøre, om retsstridighedsordet indeholder en komponent om samtykke, og i givet fald hvad langt samtykket rækker.

Læs på Jurabibliotek



Grundforudsætning for samtykke

- Side 386 -

...End ikke statsministeren kan give et sådant samtykke. Hvis statsministeren ikke er tilfreds med lovens indhold, må statsministeren søge loven ændret efter lovgivningsproceduren109109. Se nærmere kapitel 3 om det strafferetlige legalitetsprincip i straffelovens § 1. – vedkommende kan ikke diskretionært samtykke til forbrydelser på samfundets vegne.

Læs på Jurabibliotek



Vildfarelser

- Side 390 -

...»Forsætsudelukkende« – evt. dømmes for uagtsomhed: G tror, at der foreligger en omstændighed, der udgør en objektiv straffrihedsgrund eller at der er givet et relevant samtykke (som ville bevirke straffrihed, hvis den antagne sammenhæng var en realitet), men der foreligger ikke en sådan omstændighed eller et relevant samtykke, (se f.eks. U 2006.703 Ø).

Læs på Jurabibliotek

(...)

...opfyldt. Hvis gerningspersonen på trods af sin vildfarelse tager varerne eller foretager en nødværgehandling, der er nødvendig og forsvarlig, begår gerningspersonen ikke en (strafferetlig) forbrydelse – alene en indbildt (imaginær) forbrydelse. Personer, der begår imaginære forbrydelser, straffes ikke – det er der ikke hjemmel til, jf. straffelovens § 1.

Læs på Jurabibliotek