Sundhedsbekendtgørelsen § 15

Denne konsoliderede version af sundhedsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner

Bekendtgørelse nr. 965 af 22. juni 2022

Tandbehandling
§ 15

Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal opholde sig i institution under kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, har ret til

  • 1) tandbehandling, hvortil der efter sundhedsloven og regler udstedt efter denne ydes tilskud efter overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og Regionsrådet (sygesikringsoverenskomsten) eller af kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsen om tandpleje, kapitel 1 om børne- og ungdomstandpleje,

  • 2) tandbehandling omfattende aftagelig protese, og

  • 3) nødvendig lokalbedøvelse eller enorale røntgenundersøgelser i tilknytning til behandling efter nr. 1 og 2.

Stk. 2 Andre indsatte har ret til nødbehandling, det vil sige tandbehandling, som ikke kan udsættes til efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig vurdering er nødvendig på grund af smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstilstand.