Afgørelser truffet af uddannelsesstedet, jf. § 21, stk. 1, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse kan, indtil 6 måneder efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.
Stk. 3 Afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Udbetaling Danmark eller anden statslig myndighed efter bemyndigelse om beregning, tildeling, udbetaling og tilbagebetaling af SVU kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.