Forarbejder til Sygedagpengeloven § 13a

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af en del af aftalen af 4. maj 2011 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Lovforslaget udmønter aftalens punkt 3 om en mindre intensiv indsats for personer på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension inden for 6 uger og for personer, der er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Derudover indeholder lovforslaget forslag til konsekvensændringer i sammensætningen af tilforordnede i Beskæftigelsesrådet som følge af ressortændring mellem ministerier, samt forslag om, at Beskæftigelsesrådet rådgiver og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international rekruttering.

Forslaget om en mindre intensiv indsats indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med følgende lovforslag, der er fremsat i indeværende samling, og som vedrører den lovgivningsmæssige udmøntning af de øvrige dele af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen:

– Lovforslag nr. L 69: Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.). Vedtaget som lov nr. 153 af 28. februar 2012.

– Lovforslag nr. L 70: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.). Vedtaget som lov nr. 152 af 28. februar 2012.

– Lovforslag nr. L 71: Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselloven (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk lidelse m.v.). Vedtaget som lov nr. 154 af 28. februar 2012.

1.1. Baggrunden for lovforslaget

Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik den 4. maj 2011 en aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre 44 initiativer, som skal bidrage til, at ledige, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser, der til daglig bruger og har nytte af et velfungerende arbejdsmarked, får en mindre bøvlet hverdag. Aftalen indeholder initiativer inden for områderne: Samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomheder samt enklere ydelser.

De mange initiativer er fremkommet på baggrund af idéer og forslag fra borgere, virksomheder, organisationer og medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser, som gennem deres daglige arbejde ved, hvor der er mulighed for forenkling.

Med initiativerne kommer borgere, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser til at bruge mindre tid på bureaukrati.

Som led i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen blev der aftalt følgende om mindre intensiv indsats:

»Ledige, som er på vej i job, på barsel, efterløn/fleksydelse eller pension inden for de næste seks uger, og personer, der er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, skal være omfattet af en mindre intensiv indsats. Det indebærer, at de ikke længere skal møde personligt op til samtaler i jobcentret, hos anden aktør eller hos arbejdsløshedskassen, og at de heller ikke skal deltage i aktive tilbud. De skal desuden kun søge job, som det er relevant for dem at søge, fx vikar- og afløserjob. Tilsvarende gælder for sygedagpengemodtagere, der forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller skal på barsel.«

Det indgik i aftalen, at ordningen med mindre intensiv indsats skulle sættes i gang som forsøg i oktober 2011. Forsøget skulle evalueres, hvorefter der skulle fremsættes lovforslag med henblik på permanentgørelse med ikrafttræden den 1. maj 2012. Det forventede ikrafttrædelsestidspunkt er efterfølgende ændret til den 1. juni 2012. Der henvises til pkt. 1.3.

I juli måned 2011 blev der med hjemmel i forsøgsbestemmelsen i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udsendt en forsøgsbekendtgørelse til ikrafttræden den 1. oktober 2011. I forsøgsbekendtgørelsen blev der i overensstemmelse med aftalen fastsat regler om en mindre intensiv indsats for dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere samt modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse samt for personer, der er på arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

I oktober 2011 blev der med hjemmel i bl.a. § 80 i lov om sygedagpenge udsendt en forsøgsbekendtgørelse til ikrafttræden den 1. november 2011. I forsøgsbekendtgørelsen blev der fastsat regler om mindre intensiv indsats for sygedagpengemodtagere. Hovedparten af landets jobcentre, med undtagelse af jobcentrene i Gribskov, Slagelse, Kolding, Middelfart, Holstebro, Silkeborg, Struer og Viborg, er med i forsøget.

1.2. Den administrative udmøntning, der har fundet sted efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

I november måned 2011 blev der med hjemmel i § 62, stk. 6, § 63, stk. 5, og § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat generelle regler i bekendtgørelse om rådighed, bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v., hvorefter ledige dagpengemodtagere, som er omfattet af forsøg med mindre intensiv indsats, ikke skal møde op til vejlednings- og rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen og ikke skal anses for at være selvforskyldt ledige ved ophør i tilbud. Endvidere blev der fastsat regler om, at ledige dagpengemodtagere, som er omfattet af forsøg med mindre intensiv indsats, kun skal søge de job, som det er relevant for dem at søge, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats – fx korte vikar- og afløserjob.

At disse regler ikke blev fastsat i en forsøgsbekendtgørelse skyldes, at der ikke var hjemmel hertil i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Reglerne blev udsendt til ikrafttræden den 21. november 2011.

Da reglerne i bekendtgørelse om rådighed, bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. i dag henviser til forsøget med mindre intensiv indsats, vil de blive ændret, således at de fremover henviser til (den permanente) ordning med den mindre intensive indsats.

1.3. Evaluering af forsøg med mindre intensiv indsats

En evaluering af forsøgsordningen om mindre intensiv indsats, der har fungeret siden oktober 2011, viser følgende:

Fra 1. oktober 2011 til udgangen af december har jobcentrene i 6.634 tilfælde fritaget personer efter forsøgsordningen om en mindre intensiv indsats.  Med fritagelse menes tilfælde, hvor personen undtages fra at deltage i aktive tilbud, samt hvor ret og pligt-kravene til personens samtaler opfyldes med andre kontaktformer end personligt fremmøde, fx jobsamtale pr. telefon, mail eller brev.

Knap 63 pct. af alle fritagelser efter forsøgsordningen er givet til ydelsesmodtagere, der er på vej i job inden for 6 uger.  Personer, som er på arbejdsfordeling, eller som er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, tegner sig for knap 17 procent.  Godt 11 procent af fritagelserne bruges for personer, der går på barsel inden for 6 uger. Personer på vej på efterløn/fleksydelse inden for 6 uger tegner sig for knap 8 procent af tilfældene med fritagelse, mens knap 2 procent anvendes i forhold til personer, der er på vej på folkepension inden for 6 uger.

Langt hovedparten af fritagelserne er givet til dagpengemodtagere (godt 90 pct.). Kontant- og starthjælpsmodtagere har fået de fleste af de resterende fritagelser (knap 9 pct.), mens der kun er registreret få fritagelser for sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede (samlet under 1 pct.).

Fritagelserne er næsten ligeligt fordelt på køn. Kønsfordelingen er også nogenlunde lige på de enkelte fritagelser -undtagen fritagelsesforholdet »Arbejdsfordeling, vejrlig eller materialemangel«, som i ca. 4 ud af 5 tilfælde gives til mænd hhv. fritagelsesforholdet »Barsel inden for 6 uger«, som i 19 ud af 20 tilfælde gives til kvinder.

83 procent på vej i job inden for 6 uger, som i den forbindelse havde fået fritagelse med startdato i oktober 2011 og slutdato frem til 30. november 2011, havde en lønindkomst i december 2011.

Fritagelserne er fra første måned med mulighed for fritagelsesregistrering i forbindelse med en mindre intensiv indsats - oktober 2011 - taget i brug i alle jobcentre, hvilket viser, at alle jobcentre er opmærksomme på muligheden for at fritage for disse forhold, og at jobcentrene gør brug af fritagelsesmulighederne for en mindre intensiv indsats.

Da forsøget kun har kørt i en relativ kort periode, kan den foreliggende evaluering kun belyse erfaringerne på et relativt spinkelt grundlag. Aftalepartierne er derfor enige om, at der et år efter, at ordningen er gjort permanent, skal foretages en ny evaluering til belysning af, om ordningen virker efter hensigten.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Mindre intensiv indsats - lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.1.1. Gældende regler:

Efter gældende regler skal ledige, som inden for den nærmeste fremtid er på vej i varigt job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension, være aktivt arbejdssøgende, og de er omfattet af reglerne om deltagelse i samtaler og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på samme måde som andre ledige. Det samme gælder personer, som er på arbejdsfordeling, og personer, som er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Dog findes der regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, som undtager visse ledige fra det individuelle kontaktforløb og dermed fra jobsamtalerne i jobcenteret eller hos anden aktør. Det fremgår således af den gældende bestemmelse i § 28, stk. 2, nr. 6, i bekendtgørelsen, at ledige, som har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger, eller ledige som skal på barsel inden for 4 uger, helt er undtaget fra kontaktforløbet.

Disse ledige er med den gældende forsøgsbestemmelse omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats. Det betyder, at de ikke helt er fritaget fra at skulle have kontakt med jobcenteret eller anden aktør, men at de følger reglerne for mindre intensiv indsats, således at der holdes kontakt telefonisk, digitalt eller ved brev.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det kan virke formålsløst, at personer, som er på vej i ordinær beskæftigelse på fuld tid eller på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension inden for forholdsvis kort tid, skal møde til samtaler i jobcenteret, hos arbejdsløshedskassen eller hos anden aktør og deltage i aktive tilbud efter de almindelige regler.

Det er også uhensigtsmæssigt for jobcenteret og arbejdsløshedskasserne at skulle bruge ressourcer på disse personer. Der er derfor behov for varigt at lempe reglerne for samtaler og tilbud for disse personer.

Det foreslås derfor at permanentgøre forsøgsreglerne fra forsøget om mindre intensiv indsats.

Det foreslås, at modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse ikke skal være omfattet af pligten til at møde personligt op til cv-samtaler, til jobsamtaler eller af pligten til at deltage i tilbud, såfremt de

– kan dokumentere, at de inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension,

– er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller kan dokumentere, at de er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

I stedet for at personerne skal møde personligt op til samtalerne i jobcenteret, hos arbejdsløshedskassen eller hos anden aktør, holdes der kontakt telefonisk, digitalt eller ved brev.

Det foreslås samtidig, at reglen i § 28, stk. 2, nr. 6, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at ledige er helt undtaget fra kontaktforløbet, hvis de har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger, eller hvis de skal på barsel inden for 4 uger, ændres, så den ikke længere gælder for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Det indebærer – på samme måde som efter den gældende forsøgsbestemmelse – at disse ledige ikke er helt fritaget fra kontakt med jobcenteret eller anden aktør, men at de i stedet er omfattet af reglerne for den mindre intensive indsats, således at der holdes kontakt telefonisk, digitalt eller ved brev.

Personer, der er omfattet af reglerne for mindre intensiv indsats, er fortsat omfattet af pligten til at stå til rådighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henholdsvis af pligten til aktivt at udnytte deres arbejdsmuligheder efter lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at de fortsat er omfattet af pligten til at søge job. De skal dog kun søge job, som er relevante for dem at søge, mens de er omfattet af den mindre intensive indsats fx korte vikar- og afløserjob.

Forslaget indebærer, at jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen ikke skal indkalde en person til cv-samtaler eller jobsamtaler ved personligt fremmøde, når den pågældende er omfattet af den mindre intensive indsats. Forslaget indebærer endvidere, at jobcenteret ikke skal give personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personer, som ønsker det, har dog ret til at møde personligt op til samtaler og til at få tilbud efter reglerne om ret og pligt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er således alene pligten til at møde op til samtaler og deltage i tilbud, som personer, der er omfattet af den mindre intensive indsats, er undtaget fra.

På samme måde har personer, som har fået eller deltager i et tilbud efter lovens kapitel 10-12, på det tidspunkt, hvor de bliver omfattet af den mindre intensive indsats, ret til at påbegynde og færdiggøre tilbuddet.

Jobcenteret vil efter en konkret vurdering kunne beslutte, at personer, som inden for de næste 6 uger er på vej i ordinær beskæftigelse på fuld tid, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension, eller som er i arbejdsfordeling eller hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel, skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats, og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op til samtaler og til at deltage i tilbud. Dette gælder, hvis jobcenteret vurderer:

• At der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for en mindre intensiv indsats. Fx hvis en person gentagne gange dokumenterer at være ansat i et job, som ikke bliver til noget alligevel, eller hvis en person har usædvanligt mange jobskift med indlagte ledighedsperioder.

• At der er gode muligheder for beskæftigelse inden for personens fagområde. Der tages udgangspunkt i beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder, dvs. Arbejdsmarkedsbalancen. Med personens fagområde tænkes på områder, som personen enten er uddannet til eller har en sådan omfang af erhvervserfaring inden for, at det kan betragtes som værende personens fag.

• At det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats. Fx hvis en person skal påbegynde et meget kortvarigt job eller fædrerorlov, eller hvis der er usikkerhed om personens fremtidige jobsituation.

2.2. Mindre intensiv indsats – lov om sygedagpenge

2.2.1. Gældende regler

Efter gældende regler er sygemeldte, som inden for den nærmeste fremtid forventes fuldt raskmeldte og på vej i job, eller som skal på barsel, omfattet af reglerne for deltagelse i opfølgningssamtaler og tilbud på samme måde som andre sygemeldte.

Som udgangspunkt holdes ved alle opfølgninger en individuel samtale. Dog kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis

1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted,

2) den sygemeldte er i tilbud,

3) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist,

4) den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller

5) den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Opfølgningen kan endvidere ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale.

Hvis der er tale om en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Kommunen kan iværksætte en indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det fremmer arbejdsfastholdelse og hurtigst mulig raskmelding. Der kan ikke iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejde. Der kan endvidere ikke iværksættes nye tilbud til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Sygemeldte, som inden for den nærmeste fremtid forventes fuldt raskmeldt og på vej i job eller som skal på barsel, er med den gældende forsøgsbestemmelse omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats. Det betyder, at de ikke er fritaget helt fra at deltage i kontaktforløbet, men at kontakten i stedet for ved personligt fremmøde holdes telefonisk, digitalt eller ved brev. Desuden skal de ikke deltage i tilbud.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det kan virke formålsløst, at sygemeldte, som er i den sidste del af deres sygdomsforløb, skal møde op til samtaler i jobcenteret og deltage i aktive tilbud efter de almindelige regler. Også for jobcenteret er det uhensigtsmæssigt at skulle bruge ressourcer på disse personer.

Det foreslås derfor at permanentgøre forsøgsreglerne fra forsøget om mindre intensiv indsats overfor sygedagpengemodtagere.

Det foreslås, at sygemeldte, som forventes fuldt raskmeldt og på vej i job eller skal på barsel, skal være omfattet af en mindre intensiv indsats. Det indebærer, at de ikke skal møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcentret og deltage i aktive tilbud.

Det er kommunen, som ud fra en konkret vurdering i den enkelte sag vurderer, om det er godtgjort, at den sygemeldte forventes at være ude af sygedagpengesystemet inden for de næste 6 uger.

Sygemeldte, som fortsat ønsker at møde personligt op til opfølgningssamtaler, og som fortsat ønsker at deltage i tilbud, kan deltage efter de gældende regler. Sygemeldte, der allerede deltager i tilbud efter sygedagpengelovens § 15 og § 15 a, på det tidspunkt, hvor de bliver omfattet af den mindre intensive indsats, har ret til at færdiggøre tilbuddet.

Jobcenteret kan efter en konkret vurdering beslutte, at en sygedagpengemodtager fortsat skal være omfattet af den almindelige beskæftigelsesindsats og dermed fortsat har pligt til at møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret og til at møde i tilbud. Dette er tilfældet, hvis jobcenteret vurderer følgende:

• At der er tale om misbrug af eller spekulation i forhold til muligheden for at blive undtaget fra at deltage i tilbud og møde personligt op til samtaler. Fx kan der være tale om misbrug eller spekulation, hvis en person gentagne gange meddeler jobcenteret, at pågældende har aftalt med arbejdsgiveren at vende tilbage til arbejdet inden for 6 uger, uden at det bliver til noget.

• At det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af pligten til at deltage i tilbud og møde personligt op til opfølgningssamtaler.

Efter sygedagpengelovens § 13, stk. 4, nr. 1, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor samtalen skal finde sted. Som konsekvens af aftalen om mindre intensiv indsats foreslås § 13, stk. 4, nr. 1, ophævet.

2.3. Mindre intensiv indsats – lov om aktiv socialpolitik

2.3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, 1. pkt., er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Hvis borgeren udebliver fra eller afslår et tilbud uden rimelig grund, medfører det en sanktion i form af fradrag i eller ophør af hjælpen.

Efter de gældende regler i § 74 b, stk. 1, nr. 3, er det en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse og særlig ydelse, at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget om en mindre intensiv indsats har kontanthjælpsmodtagere ikke længere pligt til at deltage i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller beskæftigelsesrettede tilbud efter den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 16, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 1, så længe de er omfattet af den mindre intensive indsats. Som følge heraf foreslås det, at det kommer til at fremgå direkte af reglen, at hvis en kontanthjælpsansøger eller -modtager er omfattet af den mindre intensive indsats, er det ikke en betingelse for at få hjælp, at den pågældende tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det følger endvidere af forslaget, at en modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse ikke længere har pligt til at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så længe pågældende er omfattet af en mindre intensiv indsats. Som følge heraf foreslås det, at det kommer til at fremgå direkte af reglen, at såfremt en modtager af ledighedsydelse eller særlig ydelse er omfattet af den mindre intensive indsats, er det ikke en forudsætning for at få hjælp, at den pågældende tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.4. Mindre intensiv indsats – lov om integration af udlændinge i Danmark

2.4.1. Gældende regler

Det følger af integrationsloven, at en udlænding, som får tilbudt et integrationsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Integrationsprogrammet består af danskuddannelse, af kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie og – hvor dette er relevant, fx fordi udlændingen er ledig og modtager kontanthjælp – af beskæftigelsesrettede tilbud.

Det følger af integrationsloven, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med udlændingen skal udarbejde en integrationskontrakt. Integrationskontrakten skal beskrive udlændingens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at målene i kontrakten opfyldes. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilken udstrækning udlændingen skal have tilbud i medfør af integrationsprogrammet. Ligeledes skal programmets indhold fremgå, herunder hvorledes forholdet skal være mellem beskæftigelsesrettede tilbud, danskuddannelse efter danskuddannelsesloven og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie.

Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende efter behov at følge op på en udlændings integrationskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskontrakten, skal opfølgning finde sted mindst hver tredje måned. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, og som ikke modtager kontanthjælp, skal opfølgning dog kun foretages hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere opfølgning.

For udlændinge, der benytter sig af en ret til fravær i medfør af barselloven, skal opfølgningen på integrationskontrakten først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er behov for en hyppigere opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov for det.

Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale, dvs. ved udlændingens personlige fremmøde. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen dog ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde.

2.4.2. Den foreslåede ordning

For så vidt angår kommende regler om mindre intensiv indsats foreslås det, at der i henseende til den beskæftigelsesrettede indsats tilvejebringes parallelitet mellem de regler, der gælder for udlændinge omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og de regler, der gælder for udlændinge omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.

Det foreslås på den baggrund, at reglerne om en mindre intensiv indsats skal finde tilsvarende anvendelse for så vidt angår udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsprogrammet.

Det indebærer, at udlændingen som udgangspunkt ikke vil være forpligtet til at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, hvis udlændingen kan dokumentere, at han eller hun inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinær beskæftigelse på fuld tid, skal på barsel, skal overgå til efterløn, fleksydelse eller folkepension, er omfattet af en arbejdsfordelingsordning eller kan dokumentere at være hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel.

Det foreslås endvidere, at reglerne om mindre intensiv indsats skal finde tilsvarende anvendelse ved vurderingen af, om opfølgningssamtalen for udlændinge omfattet af en integrationskontrakt kan ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde i stedet for ved udlændingens personlige fremmøde.

Tilsiger omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie, at udlændingen giver personligt møde, skal opfølgningssamtalen dog ikke kunne ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende måde, selvom dette ud fra en isoleret beskæftigelsesmæssig synsvinkel måtte være tilstrækkeligt.

2.5. Ændring af sammensætningen af tilforordnede i Beskæftigelsesrådet og udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver

2.5.1. Gældende regler

Efter de gældende regler er der tilforordnet Beskæftigelsesrådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, to repræsentanter for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, en repræsentant for Finansministeriet, en repræsentant for Socialministeriet og en repræsentant for Undervisningsministeriet.

Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og afgiver indstilling om 1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser, 2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer, 3) beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, jf. § 39, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, herunder om ministerens udmelding af mål for beskæftigelsesindsatsen, 4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og 5) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om tilforordnede fra ministerierne i Beskæftigelsesrådet konsekvensændres som følge af ressortomlægninger mellem ministerierne i forbindelse med regeringsdannelsen i oktober 2011. Ved ressortomlægningen blev Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration nedlagt. Ressortansvaret for sager vedrørende integration af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet samt sager vedrørende ophold på grund af beskæftigelse blev overført til Beskæftigelsesministeriet, og ressortansvaret for sager om integrationspolitik, forebyggelse af radikalisering og integrationsanalyser blev overført til Socialministeriet, der skiftede navn til Social- og Integrationsministeriet. Undervisningsministeriet, der fik overført ressortansvaret for sager vedrørende dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge, skiftede navn til Børne- og Undervisningsministeriet.

Beskæftigelsesrådet vil med forslaget have følgende tilforordnede: Tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for Finansministeriet, en repræsentant for Social- og Integrationsministeriet og en repræsentant for Børne- og Undervisningsministeriet.

Det foreslås desuden, at det udgår af den gældende bestemmelse, at Beskæftigelsesrådet er rådgivende for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Endelig foreslås, at Beskæftigelsesrådet i tillæg til rådets øvrige rådgivningsopgaver - som følge af det stadigt større fokus på international rekruttering - også skal kunne rådgive beskæftigelsesministeren om opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og om rammer for international rekruttering. Rammer for international rekruttering kan fx være jobcentrenes og Workindenmark-centrenes indsats på området, indsatsen for fastholdelse af udenlandske arbejdstagere i Danmark, samt overvågning af udviklingen i udenlandsk arbejdskraft på arbejdsmarkedet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er - 45,3 mio. kr. i 2012 og - 68,0 mio. kr. i 2013 og frem, jf. det sammenfattende skema i pkt. 9. Af de samlede udgifter skønnes - 22,6 mio. kr. i 2012, - 26,2 mio. kr. i 2013 og - 26,5 mio. kr. i 2014 og frem at vedrøre kommunerne.

Forslaget træder i kraft 1. juni 2012, hvorfor den økonomiske effekt af forslaget skønnes at være 2/3 i 2012.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med konsekvenserne af forsøgene med en mindre intensiv indsats, der blev udmøntet i hhv. forsøgsbekendtgørelse nr. 829 af 5. juli 2011, der trådte i kraft 1. oktober 2011, og i forsøgsbekendtgørelse nr. 1011 af 31. oktober 2011, der trådte i kraft 1. november 2011. Forsøgene løber frem til 1. juni 2012.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser for de enkelte elementer i lovforslaget.

3.1. Mindre intensiv indsats – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lovforslaget indebærer, at visse dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelsesmodtagere og modtagere af særlig ydelse vil være omfattet af en mindre intensiv indsats og derfor ikke skal møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen og heller ikke deltage i aktive tilbud.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter til forsørgelse og aktivering af kontanthjælpsmodtagere på 23,4 mio. kr. i 2012 og 35,1 mio. kr. i 2013 og frem samt mindreudgifter til forsørgelse og aktivering af dagpengemodtagere på 18,3 mio. kr. i 2012 og 27,5 mio. kr. i 2013 og frem. De økonomiske konsekvenser vedr. aktivering af modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse vurderes at være begrænsede.

Herudover skønnes forslaget at medføre mindreudgifter til samtaler med kontanthjælps- og dagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse samt personer i arbejdsfordeling på 3,1 mio. kr. i 2012 og 4,6 mio. kr. i 2013 og frem.

Samlet forventes forslaget således at medføre en offentlig mindreudgift på 44,9 mio. kr. i 2012 og 67,3 mio. kr. i 2013 og frem.

3.2. Mindre intensiv indsats – lov om sygedagpenge

Lovforslaget indebærer, at sygedagpengemodtagere, der forventes fuldt raskmeldt og på vej i job eller skal på barsel, vil være omfattet af en mindre intensiv indsats og derfor ikke skal møde op til en personlig samtale i jobcenteret og heller ikke deltage i aktive tilbud.

Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter til samtaler med sygedagpengemodtagere på 0,5 mio. kr. i 2012 og 0,7 mio. kr. i 2013 og frem. De økonomiske konsekvenser vedr. aktive tilbud til sygedagpengemodtagere vurderes at være begrænsede.

3.3. Mindre intensiv indsats - lov om integration af udlændinge i Danmark

Lovforslaget indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, sjældnere skal møde op til personlig samtale i jobcentret eller hos en anden aktør og ikke skal deltage i beskæftigelsesrettede tilbud, hvis de er omfattet af en mindre intensiv indsats.

Forslaget skønnes at berøre et yderst begrænset antal personer, hvorfor de økonomiske konsekvenser må være minimale.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har den positive administrative konsekvens, at visse ledige borgere i en række tilfælde bliver undtaget fra pligten til møde personligt op til samtaler i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen og fra pligten til at deltage i tilbud, fordi de pågældende inden længe er på vej i job, på barsel, efterløn, fleksydelse eller pension. På samme måde betyder forslaget, at sygemeldte borgere i visse tilfælde ikke skal møde personligt op til opfølgningssamtaler i jobcenteret og ikke deltage i aktive tilbud, fordi de pågældende forventes fuldt raskmeldte og på vej i job eller på barsel inden længe.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Rigsrevisionen, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser