6. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension påbegyndes. Hvis førtidspensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen efter at der er truffet afgørelse om førtidspension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Bemærkninger til lovforslaget
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedindhold
Dette lovforslag indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af dele af en aftale af 4. maj 2011 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Lovforslaget udmønter aftalens dele vedrørende områderne: samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomheder og enklere ydelser. Lovforslaget indeholder følgende elementer:
• Arbejdsgiverens pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen afskaffes,
• arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes,
• graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning,
• begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge,
• sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension,
• 5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere,
• selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte forslag til:
– Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
– Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Disse lovforslag indeholder udmøntningen af de øvrige dele af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som kræver lovændringer.
1.2. Baggrunden for lovforslaget
Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har den 4. maj 2011 indgået en aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
Aftalepartierne er derfor enige om at gennemføre 44 initiativer, som skal bidrage til, at ledige, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser, der til daglig bruger og har nytte af et velfungerende arbejdsmarked, får en mindre bøvlet hverdag. Aftalen indeholder initiativer inden for områderne: Samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomheder og enklere ydelser.
De mange initiativer er fremkommet på baggrund af idéer og forslag fra borgere, virksomheder, organisationer og medarbejdere i kommuner og arbejdsløshedskasser, som gennem deres daglige arbejde ved, hvor der er mulighed for forenkling.
Med initiativerne kommer borgere, virksomheder, selvstændige, kommuner og arbejdsløshedskasser til at bruge mindre tid på bureaukrati.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Samtaler og kontakt
2.1.1. Arbejdsgivers pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen afskaffes
2.1.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler skal arbejdsgiveren indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage i arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. På baggrund af samtalen med den sygemeldte skal arbejdsgiveren give oplysninger til kommunen. Der er i bekendtgørelse nr. 1417 af 14. december 2009 fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger arbejdsgiveren skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Jobcentrene vurderer, at oplysningerne ikke udgør et væsentligt bidrag til kommunernes opfølgning. Det foreslås, at arbejdsgiveren fremover ikke skal indberette oplysninger til kommunen på baggrund af samtalen med den sygemeldte lønmodtager. Forslaget vil medføre en reduktion af det administrative arbejde for virksomhederne.
Forslaget har ikke betydning for arbejdsgiverens pligt til at holde sygefraværssamtale.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 1 og 2.
2.1.2. Arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes
2.1.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden 4 uger indkalde en sygemeldt forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er i bekendtgørelse nr. 891 af 21. september 2009 om arbejdsløshedskassernes afholdelse af sygefraværssamtaler fastsat nærmere regler, herunder om hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
Hverken arbejdsløshedskasserne eller jobcentrene vurderer, at samtalen bidrager til at få den sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Tilsvarende oplever sygemeldte, at de bliver kaldt til samtale hos både arbejdsløshedskassen og jobcentret inden for ganske kort tid. Det foreslås, at arbejdsløshedskassens pligt til at holde samtale med sygemeldte forsikrede ledige ophæves. Forslaget vil medføre en reduktion af de administrative byrder, idet kommunerne ikke skal modtage og indtaste oplysninger fra arbejdsløshedskasserne.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 3 og 4.
2.1.3. Graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning
2.1.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler i barselloven skal kommunen i forbindelse med udbetaling af barseldagpenge til en kvinde, der før den almindelige barselorlov (før 4 uger før forventet fødsel) er graviditetsbetinget syg, foretage visitation og opfølgning efter sygedagpengelovens regler herom.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om visitation og opfølgning efter sygedagpengelovens regler i de tilfælde, hvor den gravide kvinde er uarbejdsdygtig på grund af en graviditetsbetinget lidelse før 4 uger før forventet fødsel.
Det foreslås desuden, at kommunen kan kræve dokumentation for graviditetsbetinget fravær, som en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær, søger om refusion for.
Der henvises til forslagets § 2, nr. 1 og 2.
2.2. Aktive tilbud
2.2.1. Begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge
2.2.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler mister en sygedagpengemodtager retten til sygedagpenge for den periode, der går fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte skulle have medvirket ved opfølgningen, og til det tidspunkt, hvor den sygemeldte efterfølgende medvirker ved opfølgningen, fx ved at indsende oplysningsskemaet eller møde op til den aftalte opfølgningssamtale. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, mister ligeledes retten til refusion i samme periode.
Den sygemeldte har en frist på 4 uger til at fortryde sin manglende deltagelse i sygeopfølgningen.
De gældende regler sætter ikke nogen grænse for, hvor mange gange den sygemeldte kan udeblive fra fx en opfølgningssamtale, og derefter benytte sig af sin fortrydelsesret med den virkning, at sygedagpengene blot bliver standset i en kortere periode.
Sager med et sådant forløb giver kommunerne et administrativt merarbejde i form af gentagne partshøringer og indkaldelse til nye opfølgningssamtaler. Desuden er fortrydelsesreglen med til at forsinke kommunens sygeopfølgning.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at sygemeldte alene skal have mulighed for at kunne benytte fortrydelsesreglen én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb, hvis sygedagpengeudbetalingen er standset som følge af at de uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, fordi de mod lægens opfordring afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller fordi de mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.
Formålet med dette forslag er dels et hensyn til kommunens administration, dels at begrænse forsinkelse af opfølgningen.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 5.
2.3. Enklere ydelser
2.3.1. Sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension
2.3.1.1. Gældende regler
Efter gældende langvarig praksis ophører udbetalingen af sygedagpenge til sygemeldte, der modtager førtidspension først efter udløbet af varighedsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 25. Det vil sige, når der er udbetalt sygedagpenge – herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom – i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor der inden varighedsbegrænsningen tilkendes og udbetales førtidspension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge samtidig med udbetalingen af førtidspension indtil udgangen af varighedsbegrænsningen på 26 uger.
Sygedagpengene indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension. Sygedagpengene modregnes i førtidspensionen, men modregnes ikke krone for krone. Den sygemeldte person, der er tilkendt førtidspension, får således sammenlagt en højere ydelse end førtidspensionen.
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, dels for at undgå dobbeltforsørgelse og dels af administrative hensyn at fastsætte en bestemmelse om, at udbetalingen af sygedagpengene for den omhandlede personkreds ophører, når den sygemeldte får udbetalt førtidspension.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 6.
2.4. Selvstændige erhvervsdrivende
2.4.1. 5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere
2.4.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler udbetales sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende efter en 5-dages-uge, der løber fra mandag til fredag med lige store andele pr. dag. Det betyder, at selvstændige erhvervsdrivende, der fx har en arbejdsuge, der ligger fra tirsdag til lørdag, ikke har ret til sygedagpenge under sygdom på lørdage.
2.4.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en større fleksibilitet i forhold til hvilke ugedage en selvstændig erhvervsdrivende kan modtage sygedagpenge for. Efter forslaget vil en selvstændig erhvervsdrivende – i lighed med en lønmodtager – som udgangspunkt få sygedagpenge udbetalt efter en 5-dages-uge, medmindre andet er oplyst og dokumenteret. Der vil efter forslaget således kunne udbetales sygedagpenge i en 6- eller 7-dages-uge og dagene, der udbetales sygedagpenge for, også vil kunne ligge på lørdage og søndage.
Det betyder, at den selvstændige ved anmodningen om sygedagpenge, overfor kommunen skal oplyse og om nødvendigt dokumentere, hvilke ugedage den pågældende normalt arbejder.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.
2.4.2. Selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag
2.4.2.1. Gældende regler
Efter de gældende regler er selvstændige erhvervsdrivende berettiget til sygedagpenge efter to ugers sygdom. En selvstændige erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtig ud over denne egenperiode, og som opfylder beskæftigelseskravet, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, på samme måde som lønmodtagere er berettiget til sygedagpenge fra kommunen efter arbejdsgiverperioden (på 30 kalenderdage).
Selvstændige erhvervsdrivende kan efter de gældende regler tegne en forsikring, der giver dem ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. Der er desuden mulighed for at tegne forsikring til fuld sats, der svarer til sygedagpengenes højeste beløb (maksimumsydelsen), eller til 2/3 af fuld sats (minimumsydelsen). Forsikringen giver de selvstændige erhvervsdrivende den fordel, at de ikke kun i de to første uger, som forsikringen dækker, men i hele resten af fraværsperioden er berettiget til minimum 2/3 af sygedagpengemaksimum, uanset at de kan dokumentere en indtægt i virksomheden eller ej. Ellers er det en betingelse for den selvstændige erhvervsdrivende, som det er for lønmodtagere, at de kan dokumentere en indtægt.
Lønmodtagere med en langvarig eller kronisk lidelse kan indgå en aftale med arbejdsgiveren (en § 56-aftale), som skal godkendes af kommunen. Aftalen betyder, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion for sygedagpengeudgifter, der betales fra 1. fraværsdag. Der findes ikke en tilsvarende ret for den selvstændige erhvervsdrivende med en langvarig eller kronisk lidelse, som ikke har tegnet en forsikring.
2.4.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at selvstændige erhvervsdrivende, der har en langvarig eller kronisk lidelse men ikke har tegnet en forsikring, får en mulighed for at indgå en aftale med kommunen, der giver dem adgang til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden (egenperioden), under forudsætning af, at sygedagpengelovens almindelige betingelser, herunder uarbejdsdygtigheds- og beskæftigelseskravet, er opfyldt.
Det er en betingelse for at indgå en sådan aftale, at selvstændige erhvervsdrivende har en væsentlig forøget fraværsrisiko på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, hvilket betyder, at fraværet skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage om året.
Aftalen indgås mellem den selvstændige erhvervsdrivende og kommunen for 2 år ad gangen.
Forslaget tilgodeser fx de tilfælde, hvor en selvstændig erhvervsdrivende, der har kræft, kan arbejde på fuld tid ind imellem kemoterapiperioderne, og hvor der efter den gældende lovgivning starter en ny egenperiode efter hver behandlingsperiode, hvis den sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende imellem behandlingerne er fuldt uarbejdsdygtig i en uge.
Der indføres en bestemmelse om, at den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefraværet senest en uge efter første fraværsdag, svarende til anmeldelsesreglerne i øvrigt.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 7 og 9.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige i dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen) samt lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.).
De samlede økonomiske konsekvenser af dette lovforslag er 7,0 mio. kr. i 2012, 14,4 mio. kr. i 2013, 14,4 mio. kr. i 2014 og 14,4 mio. kr. i 2015, jf. det sammenfattende skema nedenfor.
Lovforslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt derudover samlet set at frigøre 5,2 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration. Elementerne indgår som en del af den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.
Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge et bloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, så kommunernes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget. Dette skal ses i sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service.
Forslaget træder i kraft den 5. marts 2012.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
De økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.
Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af lovforslaget for de enkelte elementer i lovforslaget.
3.1. Arbejdsgivers pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen afskaffes
Forslaget vedrører en afskaffelse af arbejdsgivers pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtalen.
Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 3,5 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration i forbindelse med modtagelse af oplysninger fra arbejdsgivere. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.
Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
3.2. Arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes
Forslaget vedrører en afskaffelse af arbejdsløshedskassernes pligt til at holde sygesamtaler.
Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 1,5 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration i forbindelse med modtagelse af arbejdsløshedskassens indsendte oplysninger. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.
Forslaget medfører herudover ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
3.3. Graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning
Forslaget vedrører graviditetsbetinget syge, som fritages for opfølgning.
Forslaget skønnes at medføre ca. 10.000 færre opfølgningssamtaler med graviditetsbetinget syge, og at ca. 3.500 færre graviditetsbetinget syge skal have udarbejdet opfølgningsplaner.
Forslaget har alene økonomiske konsekvenser for kommunerne svarende til en besparelse på 1,4 mio. kr. i 2012 og 1,7 mio. kr. i hvert af årene fra 2013-2015.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.4. Begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge
Forslaget vedrører begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge og har økonomiske konsekvenser for både staten og kommunerne.
Forslaget skønnes at medføre op mod 20 sygedagpengeforløb, hvor sygedagpengemodtagere ikke får mulighed for at modtage sygedagpenge, idet forslaget kun giver mulighed for at benytte fortrydelsesreglen én gang.
Samlet skønnes forslaget at medføre sparede sygedagpengeudbetalinger på 0,4 mio. kr. i 2012 og 0,5 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015. Der er besparelser på statens udgifter til sygedagpenge på 0,1 mio. kr. i 2012 og 0,2 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015 i aktive sygefraværsperioder. Da staten refunderer 30 pct. af udgifterne, indgår endvidere besparelser på kommunernes udgifter til sygedagpenge på 0,3 mio. kr. i hvert af årene 2012-2015.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.5. Sygedagpenge stoppes ved tilkendelse af førtidspension
Forslaget vedrører sygedagpengeudbetaling, der standses ved tilkendelse af førtidspension, selvom varighedsbegrænsningen endnu ikke er nået.
Forslaget skønnes at medføre kortere sygedagpengeudbetalinger for ca. 40 sygedagpengeforløb, hvor sygedagpengemodtagere overgår fra sygedagpenge til førtidspension.
Samlet skønnes forslaget at medføre sparede sygedagpengeudbetalinger på 0,9 mio. kr. i 2012 og 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015. Der er besparelser på statens udgifter til sygedagpenge på 0,3 mio. kr. i 2012 og 0,5 mio. kr. i 2013-2015 i passive sygefraværsperioder. I forslaget er det skønnet, at ¾ af aftalen er indfaset i 2012, hvorefter aftalen er fuldt indfaset. Da staten refunderer 30 pct. af udgifterne, indgår endvidere besparelser på kommunernes udgifter til sygedagpenge på 0,7 mio. kr. i 2012 og 1,1 mio. kr. i 2013-2015.
Forslaget skønnes i 2012 og de efterfølgende år årligt at frigøre 0,2 mio. kr. i kommunerne i form af mindre administration i forbindelse med, at der ikke længere skal udbetales sygedagpenge til de berørte af forslaget. Forslaget indgår som et element i den tidligere regerings opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Denne administrative lettelse indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konsekvenser.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.6. 5-dages sygedagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som for lønmodtagere
Forslaget vedrører indførelsen af en 5-dages-uge for selvstændige erhvervsdrivende uden begrænsning på, hvilke af ugens dage, der kan udbetales sygedagpenge for - ligesom for lønmodtagere - hvilket skønnes at medføre en merudgift for staten i form af øgede udgifter til sygedagpenge på 1,7 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. i hvert af årene 2013-2015.
Forslaget medfører således ingen økonomiske konsekvenser for kommunerne.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.7. Selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse får mulighed for sygedagpenge fra 1. sygedag
Forslaget vedrører selvstændige erhvervsdrivende med langvarig eller kronisk lidelse, der får mulighed for at indgå en aftale med kommunen, der giver dem adgang til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden (egenperioden).
Forslaget skønnes at medføre, at ca. 900 personer vil indgå en aftale og dermed forøge statens udgifter til sygedagpenge svarende til ca. 10,9 mio. kr. Desuden forventes en nedgang i brugen af den eksisterende forsikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende, jf. de gældende regler der giver selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at tegne en forsikring, som giver dem ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag. Statens manglende præmieindtægter skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr.
Forslaget forventes at medføre merudgifter for staten i form at øgede udgifter til forsørgelse på 7,9 mio. kr. i 2012 og 15,8 mio. kr. i 2013-2015 i sygefraværsperioder fra 0-4 uger. Desuden forventes der kommunale merudgifter til lægelig dokumentation på 0,2 mio. kr. i 2012 og 0,3 mio. kr. i 2013-2015. Forslaget skønnes ikke at medføre yderligere økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet staten yder 100 pct. refusion for udgifter til sygedagpenge i sygefraværsperioder fra 0-4 uger. Samlet forventes forslaget dermed at medføre merudgifter på 8,1 mio. kr. i 2012 og 16,1 mio. kr. i 2013-2015.
I forslaget er det skønnet, at ca. 60 pct. af aftalen er indfaset i 2012, idet det skønnes, at der vil være en indkøringsperiode for de nye aftaler, og det vil tage en vis tid at opsige de gamle forsikringsforhold. Fra 2013 og fremefter er aftalen fuldt indfaset.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3.8. Udgifter til it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
Forslaget indebærer en engangsinvestering i it på ca. 0,2 mio. kr. i 2011 til tilpasning af it-programmer. Udgiften hertil skønnes at være ca. 0,1 mio. kr. for kommunerne og 0,1 mio. kr. for staten.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ophævelsen af pligten for en arbejdsgiver til at indsende oplysninger til kommunen efter en afholdt sygefraværssamtale vil medføre administrative lettelser for erhvervslivet. I den aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på beskæftigelsesministeriets område i perioden 1. juli 2009 til slutopdateringen 2010 (AMVAB-måling), er arbejdsgivernes administrative konsekvenser af kravet om indberetning af sygefraværssamtalen opgjort således:
I forbindelse med målingen af de administrative omkostninger er det antaget, at NemRefusion portal-løsningen benyttes til indberetningen af sygefraværssamtalen. En normalt effektiv virksomhed vurderes at bruge omkring fem minutter på at indberette oplysningerne.
På virksomhedsniveau medfører det nye krav administrative byrder på omkring 26 kr. pr. indberetning, mens de administrative byrder på samfundsniveau beløber sig til ca. 1,8 mio. kr. i forbindelse med de i alt 70.000 årlige indberetninger.
Forslaget om begrænsning af fortrydelsesretten ved bortfald af sygedagpenge samt standsning af sygedagpengeudbetaling ved tilkendelse af førtidspension vil medføre økonomiske merudgifter for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgiver mister sygedagpengerefusion som følge af forslagene.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder en ubetydelig administrativ lettelse for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Funktionærer, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Udbetalingen af sygedagpenge til en sygemeldt, der tilkendes førtidspension, ophører først efter udløbet af varighedsbegrænsningen, jf. sygedagpengelovens § 25. Det betyder, at udbetalingen af sygedagpenge i disse tilfælde først ophører, når der er udbetalt sygedagpenge – herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom – i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.
Som følge af denne praksis fortsætter udbetalingen af sygedagpenge samtidig med udbetalingen af pension indtil udgangen af varighedsbegrænsningen på 26 uger i de tilfælde, hvor der inden varighedsbegrænsningen tilkendes og udbetales førtidspension.
Sygedagpengene indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen. Sygedagpengene modregnes ikke krone for krone. Den sygemeldte person, der får udbetalt førtidspension, får således sammenlagt en højere ydelse end førtidspensionen.
Det foreslås - både for at undgå dobbeltforsørgelse i situationer, hvor den sygemeldte tilkendes førtidspension og ofte ikke længere er aktiv på arbejdsmarkedet, og af administrative hensyn - at udbetalingen af sygedagpengene for den omhandlede personkreds ophører, når den sygemeldte får udbetalt førtidspension.
Den gældende praksis om, at den sygemeldte i den omhandlede situation er berettiget til sygedagpenge i den resterende del af den særlige varighedsbegrænsningsperiode, uanset om der i forløbet udbetales pension, ophæves således.
Dog foreslås det, af hensyn til kommunens administration, at retten til sygedagpenge i de tilfælde, hvor en pension tilkendes med tilbagevirkende kraft, at retten til sygedagpenge først ophører dagen efter, at der er truffet afgørelse om pension.
Efter reglerne om førtidspension skal kommunen træffe afgørelse om tilkendelse eller afslag på førtidspension senest tre måneder efter, at sagen er overgået til behandling efter førtidspensionsreglerne. Udbetaling sker månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om tilkendelse af førtidspension. Førtidspensionen bliver dog senest udbetalt med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet tre måneder fra sagen er påbegyndt. Sker tilkendelsen efter, at der er forløbet tre måneder fra sagens påbegyndelse, skal der derfor ske efterbetaling af pensionen.
Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, forhindrer, at der i situationen, hvor den sygemeldte lige efter 3 måneders-perioden får tilkendt førtidspension (efter pensionslovens regler med den virkning, at pensionen udbetales fra den første i den efterfølgende måned), opstår en periode, hvor den pågældende hverken er berettiget til sygedagpenge eller pension. Fx vil en person med en pensionssag, der påbegyndes 3. april og hvor der træffes afgørelse om ret til pensionen den 5. juli først have ret til at få pension udbetalt med virkning fra den 1. august, jf. beskrivelsen af pensionsreglerne ovenfor. Dog fremgår det ligeledes af § 25, stk. 2, 3. pkt., at udbetalingen af sygedagpenge heller ikke i disse tilfælde kan fortsætte ud over varighedsbegrænsningen i stk. 1. I Ankestyrelsens Principafgørelse N-4-08 er det fx fastslået, at en afgørelse om ret til pension først fik virkning et stykke ud i fremtiden, fordi den pågældende ved pensionsafgørelsen modtog løn fra et fleksjob i en opsigelsesperiode. Uden »medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1«, må denne praksis antages at medføre, at en sygemeldt person i fleksjob, som fik tilkendt en førtidspension, og først ville kunne få udbetalt pensionen fremtidigt efter opsigelsesvarslets og lønnens ophør, ville kunne være berettiget til sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen i § 25, stk. 1, på 26 uger.
En person, der efter at have fået tilkendt førtidspension, kommer i beskæftigelse og derefter i en periode bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, vil kunne være berettiget til sygedagpenge, hvis sygedagpengelovens betingelser herfor, herunder beskæftigelseskravet, er opfyldt.
Dato: 05. marts 2012
Loven træder i kraft den 5. marts 2012.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 3
Loven træder i kraft den 5. marts 2012.
§ 4
Stk. 1. En person, der under det aktuelle sygdomsforløb inden lovens ikrafttræden har anvendt fortrydelsesretten efter § 21, stk. 4, i lov om sygedagpenge, kan få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge én gang efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. § 1, nr. 6, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med en ret til udbetaling af førtidspension, som er påbegyndt den 5. marts 2012 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 8, finder anvendelse på sager om sygedagpenge, hvor 1. fraværsdag er den 5. marts 2012 eller senere.