Forarbejder til Sygedagpengeloven § 50

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om genopretning af dansk økonomi, maj 2010, som er indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen og reglerne om sygedagpenge på søgnehelligdage.

Desuden er der i lovforslaget medtaget et forslag om en præcisering af fleksibiliteten i de nuværende regler om, hvordan kommunerne skal afholde samtale som led i sygedagpengeopfølgningen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forlængelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen

2.1.1. Gældende ret

Sygedagpenge er oprindeligt tænkt som en korttidsydelse (1 år) med en relativ høj sats. Heraf følger et forholdsvist lempeligt beskæftigelseskrav sammenlignet med dagpenge ved arbejdsløshed.

Sygedagpengeloven omfatter en række bestemmelser, der muliggør at sygedagpengeretten kan forlænges ud over 1 år, når bestemte betingelser er opfyldt. Disse forlængelsesbestemmelser er løbende blevet udvidet – senest i forbindelse med finansloven for henholdsvis 2007, 2008 og 2010 – uden at beskæftigelseskravet er fulgt med. Udgangspunktet er dog fortsat, at sygedagpenge er tidsbegrænset til 1 år.

Med de eksisterende forlængelsesmuligheder kan sygemeldte, der opfylder en eller flere betingelser for forlængelse, modtage sygedagpenge i flere år og i nogle tilfælde i en endnu længere periode.

Efter gældende regler er en sygemeldt lønmodtager berettiget til sygedagpenge fra kommunen, når ét af følgende beskæftigelseskrav er opfyldt:

– Lønmodtageren har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommen med mindst 120 timers beskæftigelse.

– Lønmodtageren ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis personen var blevet ledig og ikke havde været syg.

– Lønmodtageren har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af en vis varighed.

– Lønmodtageren er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

– Lønmodtageren er ansat i fleksjob.

Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset om et af beskæftigelseskravene er opfyldt eller ej.

Hvis lønmodtageren er berettiget til løn under sygdom, udbetales sygedagpengene til arbejdsgiveren som lønkompensation. Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren er, at lønmodtageren har haft 8 ugers uafbrudt ansættelse med mindst 74 timers beskæftigelse.

For så vidt angår sygemeldte selvstændige erhvervsdrivende er beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det nuværende beskæftigelseskrav for, hvornår en lønmodtager er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hæves fra 13 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 120 timers beskæftigelse til 26 ugers uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet med mindst 240 timers beskæftigelse.

Forslaget indebærer, at kravet om en øget forudgående beskæftigelse modsvarer den øgede adgang til at modtage sygedagpenge i en længere periode end 1 år, således som udbygningen af forlængelsesreglerne har givet mulighed for.

Der ændres ikke på de øvrige beskæftigelseskrav, der kan give ret til sygedagpenge. Det betyder, at den sygemeldte fortsat kan opfylde beskæftigelseskravet ved fx at være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse. Der ændres heller ikke på beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-7.

2.2. Afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende lovgivning har arbejdsgiveren ikke pligt til at udbetale sygedagpenge på søgnehelligdage i arbejdsgiverperioden på de tre første uger af fraværsperioden. Efter praksis gælder det tilsvarende, når det er kommunen, der udbetaler sygedagpenge i de tre første fraværsuger. Efter de tre første uger udbetales også sygedagpenge på søgnehelligdage.

Søgnehelligdage er helligdage, der ikke falder på en søndag, fx Skærtorsdag og Store Bededag. Derimod er fx grundlovsdag og juleaftensdag ikke officielle helligdage i Danmark, og disse dage er derfor ikke søgnehelligdage.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10 for så vidt angår en nærmere beskrivelse af en søgnehelligdag.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage fra hverken arbejdsgiveren eller kommunen. Det betyder, at der ikke vil blive udbetalt sygedagpenge til sygedagpengemodtagere på søgnehelligdage.

Arbejdsgivere vil ligeledes ikke kunne få sygedagpengerefusion for søgnehelligdage i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren som følge af overenskomst eller aftale har udbetalt løn til den ansatte, idet arbejdsgiverens refusionskrav er et afledt krav.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-5 og 8-10.

2.3. Præcisering af fleksibiliteten i reglerne om samtaler som led i sygedagpengeopfølgningen

2.3.1. Gældende ret

Efter sygedagpengelovens § 8, stk. 1, skal kommunen tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger.

Efter gældende regler i sygedagpengelovens § 13, stk. 4, holdes der som udgangspunkt individuelle samtaler ved alle opfølgninger i sygedagpengesager. Opfølgningen kan ske telefonisk i visse situationer. Når sygdommen forhindrer samtale, kan opfølgningen endvidere ske på anden måde, herunder fx ved at kontakte sygehuset.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Med forslaget præciseres det, at sygedagpengeopfølgningen i de tilfælde, hvor den i dag kan ske telefonisk, fremover kan ske telefonisk, ved brev eller digitalt, fx ved en e-mail.

Desuden foreslås formen for opfølgningen præciseret i de tilfælde, hvor alvorlig sygdom forhindrer opfølgning ved individuel samtale, og opfølgningen skal ske uden kontakt med den sygemeldte (standby). Opfølgningen skal da i stedet iværksættes ved hjælp af kontakt til fx læge, sygehuslæge og andre kommunale forvaltninger for at skaffe oplysninger i sagen om borgerens helbred og behandlingsforløb. Opfølgningen med kontakt med den sygemeldte sættes således på standby.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Forlængelse af beskæftigelseskravet

Med lovforslaget forlænges beskæftigelseskravet for, hvornår en person er berettiget til sygedagpenge fra kommunen fra 13 uger til 26 uger. Justeringen skønnes samlet at berøre 4.400 forløb og medføre offentlige mindreudgifter på 35 mio. kr. i 2012 og på 70,1 mio. kr. fra 2013 og fremefter.

Forslaget skønnes at medføre mindreudbetaling af sygedagpenge på samlet 125,7 mio. kr. Heraf skønnes kommunerne at spare 61 mio. kr., og staten sparer 64,7 mio. kr.

For de ikke arbejdsløshedsdagpengeberettigede personer, der ikke opfylder det nye beskæftigelseskrav, vil en del kunne modtage kontanthjælp. Der skønnes på den baggrund merudgifter til kontanthjælp på 16,7 mio. kr. svarende til merudgifter for kommunerne på 10,9 mio. kr. og 5,8 mio. kr. for staten.

Forslaget træder i kraft den 2. juli 2012 for nye sygedagpengeforløb, hvorfor der først er fuld effekt i 2013.

For personer, der via deres ansættelse er sikret ret til løn under sygdom, vil det være arbejdsgiveren, der mister sygedagpengerefusionen. Det er skønnet, at 75 pct. af de sygemeldte er beskæftigede og modtager løn under sygdom af arbejdsgiveren.

Forslaget indebærer merudgifter for kommunerne og regionerne som arbejdsgivere for de ansatte, der ikke opfylder det nye beskæftigelseskrav, idet de ikke længere er berettiget til refusion for disse personer. De samlede offentlige mindreudgifter til sygedagpenge svarer derfor kun til mindreudgifterne vedrørende private arbejdsgivere og til ikke arbejdsløshedsdagpengeberettigede personer. De private arbejdsgivere skønnes at miste sygedagpengerefusion på 27,7 mio. kr. i 2012 og på 55,4 mio. kr. i 2013 og frem.

Kommunernes, regionernes og statens andel af merudgiften til sygedagpenge opgøres på baggrund af en vægtet andel af beskæftigelsen og sygefraværet.

De øgede arbejdsgiverudgifter skønnes at udgøre 24,2 mio. kr. for kommunerne, 6,0 mio. kr. for regionerne og 8,7 mio. kr. for staten ved fuld indfasning.

De samlede offentlige mindreudgifter skønnes at være på 35 mio. kr. i 2012 og på 70,1 mio. kr. fra 2013 og fremefter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne og regionerne.

Forslaget vurderes alene at have begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige.

3.2. Afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage

Med lovforslaget foreslås det, at der ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage fra hverken arbejdsgiveren eller kommunen. Forslaget skønnes samlet at indebære offentlige mindreudgifter på 203,6 mio. kr. årligt i et gennemsnitsår.

Lovforslaget skønnes at betyde mindreudgifter til sygedagpenge på 365,7 mio. kr. ved fuld indfasning. Heraf skønnes kommunerne at have mindreudgifter på 201,1 mio. kr. og staten på 164,6 mio. kr.

Som følge af at der ikke ydes refusion af udgifter til sygedagpenge på søgnehelligdage, vil bidragene fra forsikringsordningerne for selvstændige og forsikrede mindre arbejdsgivere falde. Samlet set forventes bidragsindtægterne at falde med 11 mio. kr. ved fuld indfasning. Statens besparelse reduceres dermed med 11 mio. kr. og bliver på 153,6 mio. kr. ved fuld indfasning.

Forslaget træder i kraft den 2. juli 2012, hvorfor der er regnet med 2 søgnehelligdage i 2012.

For de arbejdsgivere, der udbetaler løn eller sygedagpenge til ansatte under sygdom, betyder forslaget mindre i sygedagpengerefusion. Forslaget indebærer merudgifter for kommunerne og regionerne som arbejdsgivere vedrørende den mistede sygedagpengerefusion på søgnehelligdage for de sygemeldte ansatte. Den samlede offentlige mindreudgift ved forslaget svarer derfor til mindreudgifterne vedrørende private arbejdsgivere og sygemeldte personer, der modtager sygedagpenge. De private arbejdsgivere skønnes at miste sygedagpengerefusion på 40,9 mio. kr. i 2012 og på 143,1 mio. kr. i 2013 og frem.

Kommunernes, regionernes og statens andel af merudgiften til sygedagpenge opgøres på baggrund af en vægtet andel af beskæftigelsen og sygefraværet.

De øgede arbejdsgiverudgifter skønnes at udgøre 94 mio. kr. for kommunerne, 23,4 mio. kr. for regionerne og 33,7 mio. kr. for staten ved fuld indfasning.

De samlede offentlige mindreudgifter skønnes at være i størrelsesordenen 58,3 mio. kr. i 2012 og 203,6 mio. kr. fra 2013 og fremefter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne og regionerne.

Forslaget vurderes alene at have begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser

Forslagene betyder, at arbejdsgiverne mister refusion af sygedagpengene fra kommunen for medarbejdere, der er sygemeldt på søgnehelligdage og for medarbejdere, der ikke opfylder det nye beskæftigelseskrav på 26 uger. Private arbejdsgivere skønnes at miste sygedagpengerefusion for 143,1 mio. kr. vedrørende forslaget om søgnehelligdage og 55,4 mio. kr. vedrørende det nye beskæftigelseskrav.

4.2. Administrative konsekvenser

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget har derfor ikke været forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet er af begrænset omfang.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ankestyrelsen, Danske Statsforvaltninger, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser