2. Efter § 53 a indsættes i kapitel 19:
»§ 53 b. En arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Stk. 2. For en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kommunen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren ville have ret til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejdsdygtig efter § 7.
Stk. 3. § 59, stk. 1-8, finder anvendelse for anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og 2.«
2. Efter § 53 a indsættes i kapitel 19:
»§ 53 b. En arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19 og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Stk. 2. For en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kommunen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren ville have ret til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejdsdygtig efter § 7.
Stk. 3. § 59 finder anvendelse for anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og 2.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med nærværende lovforslag foreslås, at arbejdsgivere får en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Ligeledes får selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19.
Efter gældende regler har arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30 kalenderdage (arbejdsgiverperioden). Selvstændige erhvervsdrivende har som udgangspunkt ikke ret til sygedagpenge for de første 2 ugers fravær (egenperioden).
Med lovforslaget foreslås, at arbejdsgiverne for det første får ret til at få refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes covid-19. For det andet får arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt.
For begge grupper er det en betingelse, at lovens øvrige krav er opfyldt.
I forhold til de selvstændige erhvervsdrivende foreslås for det første, at de får ret til at få sygedagpenge i egenperioden, hvis de er uarbejdsdygtige på grund af covid-19. For det andet får de selvstændige erhvervsdrivende ret til at få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
For begge grupper er det en betingelse, at lovens øvrige krav er opfyldt.
Lovforslaget skal medvirke til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. januar 2021.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Arbejdsgiverperioden
2.1.1. Gældende ret
Efter § 30, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, har en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag opfylder et beskæftigelseskrav, som betyder, at lønmodtageren på første sygefraværsdag har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver, og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer, jf. sygedagpengelovens § 30, stk. 2.
Efter sygedagpengelovens § 33, stk. 1, nr. 2, indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen bl.a., når retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt. For at have ret til sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren være i beskæftigelse og have været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at lønmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, hvorvidt lønmodtageren kan anses for uarbejdsdygtig, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens § 7, stk. 1. Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge. Der er således ikke ret til sygedagpenge alene på baggrund af bestemte diagnoser; det afgørende er, om den sygdom, man har, betyder at man ikke kan varetage sit arbejde. Efter gældende praksis omfatter begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand blandt andet en række situationer, hvor den pågældende ikke er egentlig syg, men fraværende fra arbejdet på grund af lægeundersøgelser m.v.
En person, der er konstateret smittet med covid-19, må som udgangspunkt antages at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og dermed have ret til sygedagpenge.
For en person, der er sat i karantæne på grund af smitterisiko for covid-19 uden selv at være konstateret syg, men efter en konkret lægelig vurdering antages sandsynligvis at (kunne) være smittebærer, og det efter Sundhedsstyrelsens vurdering er afgørende, at personen er i karantæne og dermed evt. ikke kan arbejde af hensyn til bl.a. at modvirke spredning af smitte, kan karantænen sidestilles med, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det forudsættes, at der er tale om en løbende og aktiv, individuel opfølgning fra sundhedsmyndighederne af den karantæne-satte person.
Hvis der f.eks. er tale om en person, der er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have være udsat for smitte, vil betingelsen om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke være opfyldt. Det samme gælder en person, der skal blive hjemme fra arbejde på grund af Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at personer, der har rejst i særlige risikoområder, bliver hjemme i to uger efter, at de har forladt området. Personen vil således ikke kunne modtage sygedagpenge i perioden. Tilsvarende vil en arbejdsgiver ikke være berettiget til refusion.
Efter sygedagpengelovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at afværge store økonomiske konsekvenser for arbejdsgiverne ved et eventuelt omfattende udbrud af covid-19 i Danmark foreslås det, at der kan ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige som følge af egen sygdom på grund af covid-19.
Endvidere foreslås det, at en arbejdsgiver kan opnå ret til refusion vedrørende en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når der er tale om, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Der skal således være tale om, at lønmodtageren ikke kan arbejde fra hjemmet.
Det foreslås, at ordningen skal gælde offentlige og private arbejdsgivere. Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler foreslås at ophøre den 1. januar 2021.
Lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt for, at en arbejdsgiver skal få ret til den udvidede refusion. Det vil sige, at en arbejdsgiver ikke får ret til refusion for en lønmodtager, som ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen.
I forhold til den første gruppe – hvor der gives refusion i arbejdsgiverperioden vedrørende lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af covid-19 – gælder også lovens almindelige betingelse om, at den pågældende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der henvises til pkt. 2.1.1. om vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom som følge af covid-19, herunder at der ikke er tale om uarbejdsdygtighed ved frivillig karantæne m.v.
I forhold til den anden gruppe – hvor arbejdsgiverne får ret til at få refusion for perioden, hvor en lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19 – er lovens almindelige betingelse om, at den pågældende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, fraveget.
Beregning og udbetaling af refusionen skal ske efter de almindelige regler i sygedagpengeloven. Det bemærkes, at for lønmodtagere, der på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, og har ret til et jobafklaringsforløb, men hvor arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden udbetaler løn eller sygedagpenge, vil arbejdsgiveren være berettiget til refusion af sygedagpenge fra kommunen i arbejdsgiverperioden. Det gælder også for den gruppe, der bliver ret til refusion for, selvom de ikke opfylder lovens almindelige krav om uarbejdsdygtighed.
Er der tale om, at lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde.
Et krav om udstedelse af dokumentation fra en læge/sundhedsmyndighederne vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsmyndighederne. Endvidere vil der ikke ske konstatering af covid-19 af alle smittede, men alene være en formodning for, at en given person er smittet. Den sygemeldte må derfor som udgangspunkt på tro og love erklære, at personen har en realistisk formodning om, at der er/var tale om covid-19.
2.2. Selvstændige erhvervsdrivende
2.2.1. Gældende ret
Efter sygedagpengelovens § 41 har selvstændige erhvervsdrivende ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. lovens § 45.
Ud over sygedagpengelovens øvrige betingelser er det en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, at personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Der gælder de samme regler om uarbejdsdygtighed som gælder for lønmodtagere, jf. ovenfor under punkt. 2.1.1.
Det er endvidere en betingelse for ret til sygedagpenge, at den selvstændige erhvervsdrivende opfylder et beskæftigelseskrav. Beskæftigelseskravet for selvstændige fremgår af sygedagpengelovens § 42, stk. 1, som fastslår, at retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal have været udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige tid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at afværge store økonomiske konsekvenser for selvstændige erhvervsdrivende ved et eventuelt omfattende udbrud af covid-19 i Danmark foreslås det, at der kan udbetales sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtige på grund af en sygdom som skyldes covid-19. Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler foreslås at ophøre den 1. januar 2021.
Endvidere foreslås det, at en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betingelser, kan få sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.
Beregning og udbetaling af sygedagpenge skal ske efter de almindelige regler i sygedagpengeloven, ligesom lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Er der tale om, at den selvstændige helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde efter lovens almindelige regler herom.
I forhold til den første gruppe – hvor der gives ret til sygedagpenge i egenperioden til selvstændige erhvervsdrivende, der er uarbejdsdygtige på grund af covid-19 – gælder også lovens almindelige betingelse om, at den pågældende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Der henvises til pkt. 2.2.1. om vurderingen af uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom som følge af covid-19, herunder at der ikke er tale om uarbejdsdygtighed ved frivillig karantæne m.v.
I forhold til den anden gruppe – hvor den selvstændige får ret til at få sygedagpenge for perioden, hvor den pågældende ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19 – er lovens almindelige betingelse om at den pågældende skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, fraveget.
Et krav om udstedelse af dokumentation fra en læge/sundhedsmyndighederne vil kunne medføre en øget belastning af sundhedsmyndighederne. Endvidere vil der ikke ske konstatering af covid-19 af alle smittede, men alene være en formodning for, at en given person er smittet. Den sygemeldte må derfor som udgangspunkt på tro og love erklære, at personen har en realistisk formodning om, at der er/var tale om covid-19.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Det foreslås, at arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til at søge om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes covid-19.
Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at der søges om refusion, er covid-19. Hvis det kan udledes af indberetningen af fravær, at den registrerede er smittet med covid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af artikel 9.
I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og artikel 9.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger følger af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag.
Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling også kan finde sted i medfør af samme bestemmelse, idet det er i samfundets interesse, at arbejdsgiver kan opnå refusion fra første fraværsdag, da det medvirker til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få.
Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt. Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommunens sagsbehandling. Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt. Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med loven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne begrænses til at være en angivelse af fraværsårsagen (covid-19), men at nærmere oplysninger ikke skal behandles.
Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.
Det vurderes, at arbejdsgivernes og kommunernes behandling af helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, kan finde sted i overensstemmelse med denne bestemmelse, da behandlingen er nødvendig for, at arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på refusion og efterfølgende gøre sit retskrav om refusion gældende.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
De økonomiske konsekvenser af forslaget er særdeles vanskelige at skønne over, da det afhænger af udviklingen af covid-19-smittede. Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 1.650 mio. kr. i 2020, jf. tabel 1.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed samlet at medføre offentlige merudgifter til sygedagpenge og refusion på ca. 1.650 mio. kr. i 2020. De samlede udgifter til sygedagpenge fordeler sig med ca. 1.200 mio. kr. vedrørende staten og ca. 400 mio. kr. vedrørende kommunerne.
Herudover skønnes der at være statslige merudgifter på ca. 0,5 mio. kr. i 2020 i forbindelse med obligatorisk pension og kommunale merudgifter til administration på ca. 12 mio. kr.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 110.000 personer og medføre en merudgift til ca. 1,6 mio. sygedagpengedage. De faktiske udgifter afhænger særligt af udviklingen af covid-19-smittede. Lovforslagets økonomiske konsekvenser kan således være væsentligt underestimeret som følge af den særdeles betydelige usikkerhed, der er forbundet med skønnene for antallet af covid-19 smittede m.v.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre, at der udbetales sygedagpenge og refusion til ca. 110.000 personer, der vil have ret til ydelse, til i gennemsnit 14 dage, svarende til ca. 1,6 mio. sygedagpengedage. Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter til sygedagpenge på ca. 1.650 mio. kr. i 2020, heraf ca. 1.200 mio. kr. til staten og ca. 400 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for kommunerne. Det vurderes med betydelig usikkerhed, at kommunerne som følge af øget administration i forbindelse med udbetalingen af sygedagpenge relateret til covid-19, vil have merudgifter til administration på 12 mio. kr. i 2020.
|
||||||||||||||||||||||||||||||
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget forventer at medføre betydelige økonomiske lettelser for erhvervslivet.
Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette kan ske via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for borgerne, idet en lønmodtager, som er fraværende på grund af covid-19, vil skulle modtage og svare på et underretningsbrev som følge af arbejdsgivers anmodning om refusion fra første sygefraværsdag.
Selvstændige erhvervsdrivende, som er fraværende som følge af covid-19, skal anmode kommunen om en blanket til brug for ansøgning om sygedagpenge fra første sygefraværsdag.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Efter sygedagpengelovens § 30 har en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.
Efter sygedagpengelovens § 33, stk. 1, nr. 2, indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.
Efter sygedagpengelovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Det foreslås, at der i § 53 b, stk. 1, fastsættes regler om, at en arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19 og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.
Det betyder, at arbejdsgiver vil få udbetalt sygedagpengerefusion fra første sygefraværsdag for så vidt angår lønmodtagere, hvis lønmodtagerens sygefravær skyldes covid-19.
Arbejdsgiver får ikke ret til refusion, hvis lønmodtager ikke har ret til sygedagpenge, f.eks. fordi lønmodtager ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen. Ligeledes vil arbejdsgiver ikke få ret til refusion, hvis lønmodtager af anden grund ikke har ret til sygedagpenge. Der er f.eks. ikke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så arbejdsgiver kan tilsvarende ikke få refusion for disse dage. For lønmodtagere, der på første sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, og dermed har ret til et jobafklaringsforløb i stedet for sygedagpenge, og hvor arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden udbetaler løn eller sygedagpenge, vil arbejdsgiveren være berettiget til refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, jf. således Ankestyrelsens principmeddelelse 15-15.
Refusionen beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven, ligesom lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Er der tale om, at personen helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil sygedagpengene helt eller delvist skulle bortfalde.
Det foreslås, at der i § 53 b, stk. 2, fastsættes regler om, at for en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kommunen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren ville have til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejdsdygtig efter § 7.
Det er således en betingelse, at der er tale om, at lønmodtageren tilhører en af de grupper, hvor sundhedsmyndighederne anbefaler hjemmeophold på grund af covid-19. Det kan f.eks. være på grund af rejse i bestemte områder, hvor sundhedsmyndighederne i en periode anbefalede hjemmeophold, eller personen har opholdt sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Bestemmelsen er ikke opfyldt, hvis arbejdsgiver f.eks. sender lønmodtageren hjem på grund af svigtende ordretilgang, eller vælger at sende sine ansatte hjem, fordi arbejdsgiver selv mener, at der er tale om smittefare. Det er også en betingelse, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af hjemmeopholdet.
Det betyder, at arbejdsgiver vil kunne få refusion, hvis fraværet skyldes covid-19, selvom der ikke er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Er der tale om, at lønmodtageren helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil refusionen helt eller delvist skulle bortfalde efter lovens almindelige regler herom.
Bortset fra kravet om uarbejdsdygtighed skal lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. være opfyldt, og refusionen beregnes og udbetales efter de almindelige regler i sygedagpengeloven, som hvis lønmodtageren opfyldte kravet om at være uarbejdsdygtig efter § 7.
Arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem Nemrefusion i forbindelse med anmodning om refusion for covid-19, så sagerne kan blive oprettet automatisk i kommunerne. Arbejdsgiveren skal ved anmodningen om refusion fra første dag angive ”anden årsag” og med fritekst angive, at årsagen er covid-19. På denne måde vil det digitale flow kunne gennemføres i disse sager. Lønmodtageren vil modtage et underretningsbrev om arbejdsgiverens anmodning, hvoraf oplysningerne afgivet af arbejdsgiveren vil fremgå. Lønmodtageren har pligt til at give besked til kommunen, hvis lønmodtageren ikke er enig i de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet.
Det foreslås, at der i § 53 b, stk. 3, fastsættes regler om, at § 59, stk. 1-8, finder anvendelse for anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og 2.
Det vil betyde, at lovens almindelige regler om anmeldelse af refusionskrav også skal finde anvendelse for så vidt angår ordningen om refusion til en arbejdsgiver, hvis lønmodtagerens fravær skyldes covid-19.
Det betyder blandt andet, at hvis fraværet er afsluttet inden for 30 kalenderdage fra første fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet, jf. § 59, stk. 4.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter den foreslåede regel foreslås at ophøre den 1. januar 2021.
Dato: 18. marts 2020
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3. §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1 ophæves den 1. januar 2021.
§ 3
Stk. 1. § 1, nr. 1, finder anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende, hvor første fraværsdag på grund af covid-19 indtraf den 27. februar 2020 eller senere. For fravær som følge af covid-19 med første fraværsdag i perioden fra den 27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 15. april 2020.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder anvendelse for en arbejdsgiver, der søger om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes covid-19 og første fraværsdag indtraf den 27. februar 2020 eller senere.
Stk. 3. For fraværsdage før den 1. januar 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1 anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.