3. I § 55, stk. 3, 1. pkt., ændres »dækker« til: »skønnes at dække«.
3. I § 55, stk. 3, 1. pkt., ændres »dækker« til: »skønnes at dække«, og i 2. pkt. ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
|
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås det at flytte de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Statens Administrations Finansservicecenter, til Udbetaling Danmark.
Statens Administrations Finansservicecenter er det ene af to driftscentre i Statens Administration, der i dag varetager administrationen af en række statslige tilskuds-, udlåns- og garantiordninger m.v.
Det foreslåes således, at flytte administration af tilbagebetaling af studielån, opkrævning af krav om tilbagebetaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte, beregning og anvisning af tjenestemandspensioner, forsikringsordninger for selvstændigt erhvervsdrivende samt administrationen af en række forskellige statslige tilskuds-, udlåns- og garantiordninger.
I lovforslaget bruges betegnelsen ”Statens Administration” for de opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Statens Administrations Finansservicecenter, og som med lovforslaget overføres til Udbetaling Danmark. Afgrænsede tværgående statslige regnskabsopgaver, der i dag varetages af Statens Administration, foreslås ikke overflyttet, og vil derfor fortsat blive varetaget i regi af staten.
Det foreslås herudover at flytte en række mindre opgaver, der i dag varetages af Beskæftigelsesministeriet og af Statens Administration til Udbetaling Danmark. Der drejer sig om administration og udbetaling af børne- og ungeydelse til udsendte i 3. lande samt administration og udbetaling af tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland, der i dag administreres af Beskæftigelsesministeriet, samt beregning og anvisning af pension m.v. til Folketingets medlemmer, der i dag administreres af Statens Administration. Endelig foreslås det at overføre de opgaver med beregning af tjenestemandspension, der hidtil har været overladt til DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet, til Udbetaling Danmark.
2. Baggrund for lovforslaget
Forslaget er en delvis udmøntning af aftalen mellem regeringen og KL (Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2016) og dels en del af regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder” fra oktober 2015.
Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomiske rammer for 2016, at der i efteråret 2015 skulle gennemføres en analyse af, hvilke statslige opgaver der med fordel kan flyttes til Udbetaling Danmark.
Aftalen har baggrund i en evaluering af Udbetaling Danmark, som blev afsluttet i marts 2014, som har vist, at idriftsættelsen af Udbetaling Danmark generelt er vellykket, og at Udbetaling Danmark har kapacitet til at overtage yderligere opgaver. Udbetaling Danmark har den 1. marts 2015 realiseret forventninger til effektiviseringsgevinster på knap 300 mio. kr. årligt, der var et krav i forbindelse med overførsel af de første opgaver fra kommunerne i 2012.
”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder” fra oktober 2015 er regeringens plan for flytning af statslige arbejdspladser.
Det fremgår heraf, at regeringen som led i planen for at sikre flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet ønsker at flytte opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Der er flere faktorer, som har været taget i betragtning ved vurderingen af en overførsel af opgaverne fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det er regeringens planer om flytning af arbejdspladser, it-understøttelse på kort og langt sigt, effektiviseringspotentiale, mulighed for kvalitative gevinster, implementeringsstrategi og -budget m.v.
Statens Administrations Finansservicecenter står overfor en væsentlig modernisering af store dele af sin it-understøttelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension, som leverer teknisk og administrativ bistand på omkostningsdækket basis til bl.a. Udbetaling Danmark, har generelt kompetencer og erfaringer med at kunne bistå ved en transformation af it-understøttelsen for områderne til en ny og moderne it-løsning, ligesom Arbejdsmarkedets Tillægspension har erfaringer med at overføre offentlige myndighedsområder til Udbetaling Danmark og efterfølgende drive dem effektivt gennem driftsplanlægning og styring. Det er på den baggrund vurderingen, at der vil være mulighed for effektivisering af administrationen af Statens Administrations opgaver på 2-3 pct. årligt efter implementering af en sikker drift.
Beslutningen ligger således også i forlængelse af regeringens løbende fokus på at optimere administrationen i den offentlige sektor, således at effektiviseringsgevinster kan anvendes til andre prioriterede serviceområder.
Udbetaling Danmark har siden de første opgaveoverførsler i 2012 hovedsageligt varetaget myndighedsopgaver, som tidligere blev varetaget af kommunerne. Efterfølgende har Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj 2013 fået overført en række statslige opgaver, som blev varetaget af den daværende Pensionsstyrelse. Ved lov nr. 523 af 29. april 2015 fik Udbetaling Danmark overført en række yderligere myndighedsområder fra kommunerne.
Udbetaling Danmarks opgaver består i dag primært i at træffe afgørelse om og foretage udbetaling af en række sociale ydelser, mens Statens Administration som kernefunktion har at administrere tjenestemandspensioner m.v., lån, garantier og tilskud på vegne af en lang række ministerier. Overflytningen af opgaverne fra Statens Administration til Udbetaling Danmark indebærer således, at Udbetaling Danmark skal varetage en række opgaver, som ikke kun vedrører udbetaling af ydelser og andre myndighedsopgaver rettet mod borgerne, men også statslige udlån, herunder håndtering af pant og tinglyste rettigheder, garantier og tilskudsordninger samt opkrævning af gebyrer, som har nye aktører i form af virksomheder og ministerier. Udbetaling Danmark overtager alene administrationen af de nævnte opgaver, og ejerskabet til statens fordringer og øvrige rettigheder overgår ikke til Udbetaling Danmark.
Som følge af forslaget om flytning af opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark vil styringen og administrationen af opgaverne blive underlagt rammer i lov om Udbetaling Danmark. Lov om Udbetaling Danmark udgør lovgrundlaget for Udbetaling Danmark som myndighed og er oprindeligt udformet under hensyntagen til, at en række af de opgaver, der varetages af Udbetaling Danmark i dag, vedrører opgaver inden for det sociale område. Der henvises til forarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som blev fremsat den 9. februar 2012.
Da opgaverne i Statens Administration på en række områder adskiller sig fra disse opgaver, er der behov for at stille forslag om en række tilpasninger i de nuværende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, således at reglerne tager højde for variationen i den opgaveportefølje, som Udbetaling Danmark samlet set vil skulle varetage. Dette indebærer også, at en række af de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark, der hovedsageligt er målrettet samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om sociale ydelser og økonomiske tilskud, ikke vil omfatte administrationen m.v. i Udbetaling Danmark af de opgaver, der med dette lovforslag foreslås overflyttet fra Statens Administration.
Statens Administrations kompetence til at varetage opgaver er i dag reguleret primært i særlove eller på finansloven. Udbetaling Danmarks kompetence til at varetage nye opgaver skal ligeledes fastsættes ved lov, og der foreslås som følge heraf ændringer i en lang række særlove samt lov om Udbetaling Danmark, hvori det vil fremgå, hvilke opgaver Udbetaling Danmark fremover skal varetage.
Det foreslås herudover at overflytte en række yderligere mindre opgaver, der i dag varetages af Beskæftigelsesministeriet og af Statens Administration. Der drejer sig om børne- og ungeydelse til udsendte i 3. lande samt tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland, jf. afsnit 3.1.1.6 om ordningen vedrørende børne- og ungeydelse til udsendte i 3. lande og 3.1.1.7 om ordningen vedrørende tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland, der i dag administreres af Beskæftigelsesministeriet. Det foreslås endvidere, at beregning og anvisning af pension m.v. til Folketingets medlemmer overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. bemærkningerne i afsnit 3.1.4 om områder under Folketingets Administrations ressort.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2016. § 1, nr. 22 og 23, om indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark fra det ressortministerium, som har det bevillingsmæssige ansvar for en statslig opgave, der er overført til Udbetaling Danmark efter denne lov, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2017. § 1, nr. 24-28, foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra 1. oktober 2012.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Opgaver, der foreslås overført til Udbetaling Danmark
3.1.1. Områder under Beskæftigelsesministeriets ressort
3.1.1.1. Nye regler i lov om Udbetaling Danmark om varetagelse af finansielle og administrative opgaver vedrørende visse statslige ordninger m.v.
3.1.1.1.1. Gældende ret
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Udbetaling Danmarks opgavevaretagelse er som udgangspunkt hjemlet i de særlove, som regulerer de pågældende områder. Særlovene er oplistet i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
3.1.1.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Overførslen af opgaverne fra Statens Administration til Udbetaling Danmark vil ske ved at foreslå en ændring af de love, der regulerer varetagelsen af de pågældende opgaver, jf. forslaget til oplistningen i den nye bestemmelse, § 1 a i lov om Udbetaling Danmark, jf. forslagets § 1, nr. 5. Udbetaling Danmarks kompetencer til at varetage administrationen af den enkelte ordning vil således fremover fremgå af lovgrundlaget for de enkelte ordninger.
For enkelte opgavers vedkommende er det ikke muligt at gennemføre overførslen på denne måde, idet varetagelsen af opgaven ikke har et særligt lovgrundlag, men reguleres ved finansloven eller på andet grundlag.
Det foreslås, at overførslen af disse opgaver til Udbetaling Danmark og Udbetaling Danmarks myndighedskompetence til at varetage opgaverne reguleres ved en bestemmelse, § 1 b, i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises herom til forslaget til den nye § 1 b i lov om Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, samt afsnit 3.1.3.2. om beregning og anvisning af supplementsunderstøttelser m.v. til ikkepensionssikret personale i staten, afsnit 3.1.3.7. om andre administrative opgaver af finansiel karakter, afsnit 3.1.1.6. om ordningen vedrørende børne- og ungeydelse til udsendte i 3. lande og afsnit 3.1.1.7. om ordningen vedrørende tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland.
3.1.1.2. Opgaver vedrørende lån ydet efter § 39 a i lov om individuel boligstøtte
3.1.1.2.1. Gældende ret
Udbetaling Danmark varetager i dag en række opgaver efter lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016. Blandt andet varetager Udbetaling Danmark efter § 39 a, 1. pkt. i lov om individuel boligstøtte kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med lån, som er ydet efter § 31, nr. 1 og 2, i lov om individuel boligstøtte (boligydelses- og boligsikringslån), og hvor Udbetaling Danmark bliver anmodet om at frafalde panteretten uden fuld dækning for lånet eller ejendommen begæres solgt på tvangsauktion. Udbetaling Danmark kan efter § 39 a, 2. pkt., anmode Statens Administration om at varetage opgaven på vegne af kommunalbestyrelsen og staten. Der er på den baggrund indgået en administrationsaftale og en finansieringsaftale for 2015 vedrørende administration af boligydelseslån og boligsikringslån mellem det daværende Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Statens Administration.
Efter § 73 a i boligstøtteloven kan Udbetaling Danmarks afgørelser om boligsikring og boligstøtte påklages til Ankestyrelsen. Det har været vurderet, at varetagelsen af kommunernes og statens interesser efter § 39 a i boligstøtteloven ikke er en afgørelse, der kan påklages efter § 73 a i boligstøtteloven. Der er i øvrigt ikke i lov om individuel boligstøtte fastsat særlige regler om klage over Statens Administrations varetagelse ifølge § 39 a i boligstøtteloven.
3.1.1.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som konsekvens af forslaget om at overføre opgaverne i Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover selv varetager kommunalbestyrelsens og statens interesser i forbindelse med et lån, som er ydet efter § 31, nr. 1 og 2, i lov om individuel boligstøtte (boligydelses- og boligsikringslån), når Udbetaling Danmark bliver bedt om at frafalde panteretten uden fuld dækning for lånet, eller en ejendom begæres solgt på tvangsauktion.
Udbetaling Danmarks varetagelse af opgaver efter § 39 a i lov om individuel boligstøtte vil efter forslaget fortsat ikke kunne påklages efter § 73 a i boligstøtteloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
Lovforslaget indeholder ikke indholdsmæssige ændringer af lovgivningen på området i øvrigt.
3.1.1.3. Afviklingsordningen af den særlige lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge
3.1.1.3.1. Gældende ret
Personer, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015 med senere ændringer, og som modtager dagpenge efter § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015 med senere ændringer, kan under tilbuddet kun modtage dagpenge med højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Personerne har ret til at låne et beløb, svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og den pågældendes hidtidige dagpengesats med et fradrag på 37 pct. svarende til den gennemsnitlige skatteværdi af lånebeløbet, jf. § 75 i, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med hjemmel i § 75 j i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i bekendtgørelse nr. 703 af 27. maj 2015 om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft fastsat regler om, at arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om tilkendelse af lån, opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet og overfører efter udløb af en klagefrist det samlede krav til Statens Administration. Arbejdsløshedskassen sender i den forbindelse kopi af lånedokumentet og afgørelsen om gældens aktuelle størrelse til Statens Administration, der herefter opretter en afviklingsordning. Med hjemmel i den gældende § 75 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i samme bekendtgørelse fastsat de nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder fastsættelsen af renter og gebyrer.
Afviklingsordningen følger principperne om afvikling af studielån efter SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014 med senere ændringer.
Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klageinstans i spørgsmål om dagpenge m.v. Klagefristen er 4 uger, og en afgørelse fra Beskæftigelsesudvalget kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3.1.1.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringen beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at administrationen af tilbagebetaling af lån, der er ydet til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, der har deltaget i uddannelsesløft, overgår fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. § 75 l, stk. 1, og § 100.
Det betyder, at Udbetaling Danmark ved administrationen af tilbagebetaling af lånet skal opkræve den månedlige ydelse, herunder blandt andet ændre i vilkårene for tilbagebetalingen, hvis låntager ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen, men i øvrigt kan afvikle lånet inden for den fastsatte afviklingsperiode. Det vil også fremover være Udbetalingen Danmark, der vil træffe afgørelser om tilbagebetaling af lånet.
Ved overflytningen af administrationen til Udbetalingen Danmark sker der ikke ændringer i de gældende regler om forrentning, tilbagebetaling, afvikling af lån samt klageregler m.v. i afviklingsordningen af den særlige lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft.
3.1.1.4. Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere – lov om sygedagpenge
3.1.1.4.1. Gældende ret
Efter § 45 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 13. januar 2016, kan selvstændige erhvervsdrivende tegne en forsikring, som sikrer sygedagpenge i de første 2 uger af en sygeperiode. Forsikringen sikrer minimumsydelsen også ved fravær på grund af barsel.
Præmien til sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra tredje fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra første fraværsdag.
Efter § 45, stk. 5, i lov om sygedagpenge har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse, opkrævning af præmiebidrag, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v.
Efter § 55 i lov om sygedagpenge kan mindre private arbejdsgivere tegne en forsikring, som giver ret til refusion fra kommunen for de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren i de første 30 dage af en sygeperiode, dog først fra lønmodtagerens anden fraværsdag.
De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere fastsættes således, at de dækker 80 pct. af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af beskæftigelsesministeren. Ved fastsættelsen af præmien indgår et skønnet beløb til udgifterne til administrationen af sygedagpengeforsikringerne.
Efter § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v.
Efter i bekendtgørelse nr. 1297 af 25. november 2015 om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere, fastsat med hjemmel i § 45 og § 55 i lov om sygedagpenge, administrerer Statens Administration både sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende og sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere.
Der er indgået en administrationsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og Statens Administration om administrationen af sygedagpengeforsikringer for selvstændige erhvervsdrivende og mindre private arbejdsgivere for 2015-2017.
Statens Administration varetager efter administrationsaftalen den daglige drift af sygedagpengeforsikringerne, herunder blandt andet medlemsregistrering, præmieopkrævning, telefonbetjening, sagsbehandling og systemkørsler, samt træffer afgørelse i tilknytning til den daglige drift, herunder bl.a. om optagelse og udmeldelse af sygedagpengeforsikringerne.
I henhold til administrationsaftalen skal Statens Administration afgive statistiske oplysninger til Beskæftigelsesministeriet.
Statens Administration træffer ikke afgørelse, hvis der er tvivl om, hvorvidt en ansøger har indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger er privat arbejdsgiver. Denne opgave varetages af Beskæftigelsesministeriet, i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Beskæftigelsesministeriet fastsætter hvert år præmierne til sygedagpengeforsikringerne i bekendtgørelse om regulering af grænser og præmier i forsikringsordningerne for private arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. seneste bekendtgørelse nr. 1430 af den 4. december 2015. Beregningen af præmierne sker blandt andet på baggrund af skønnede udgifter til sygedagpenge, antallet af forsikrede i sygedagpengeforsikringerne og udgifter til administrationen af forsikringerne.
Statens Administrations udgifter til administrationen af sygedagpengeforsikringerne reguleres i en finansieringsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og Statens Administration. Det følger heraf, at Statens Administrations omkostninger til administration af sygedagpengeforsikringerne for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering budgetteres på finansloven med baggrund i det forventede ressourcetræk baseret på en normal driftssituation.
Efter gældende regler i § 69 i lov om sygedagpenge kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation i forsikringsordningen for selvstændige erhvervsdrivende henholdsvis for mindre private arbejdsgivere. Der kan således ikke fastsættes nærmere regler om pligt til digital kommunikation.
Dog har selvstændige og arbejdsgivere pligt til digitalt at indberette eget og ansattes sygefravær via Nemrefusion efter § 5 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion og tilskud m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 1. maj 2013 og § 40 og § 43 i lov om sygedagpenge. Der er ikke fastsat regler om pligt til digital kommunikation i forhold til forsikringsordningerne i sygedagpengelovens § 45 og § 55.
Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 1297 af 25. november 2015 om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere, fastsat med hjemmel i § 45 og § 55 i lov om sygedagpenge, kan afgørelser om administrationen af sygedagpengeforsikringerne ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
3.1.1.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. bemærkningerne under afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af forsikringsordningerne for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, og at det sker ved en ændring af gældende regler om administrationen af sygedagpengeforsikringerne i § 45 og § 55 i lov om sygedagpenge og de regler, der er fastsat i bekendtgørelse om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere i medfør heraf.
Herunder foreslås det, at kompetencen med at træffe afgørelse, hvis der er tvivl om, hvorvidt en ansøger har indtægt ved selvstændig virksomhed, eller hvorvidt en ansøger er privat arbejdsgiver i henhold til § 2 i bekendtgørelsen om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere, overflyttes fra Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark.
Det foreslås, at udgifterne til administrationen af sygedagpengeforsikringerne, som i dag reguleres i en finansieringsaftale mellem Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og Statens Administration, fremover skal dækkes gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, på samme måde som de øvrige sagsområder, der overføres fra staten efter §§ 1, 1 a og 1 b i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.
Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte nærmere regler om, at Udbetaling Danmark har pligt til at afgive statiske oplysninger m.v. om de to forsikringsordninger til Beskæftigelsesministeriet, herunder til brug for den årlige fastsættelse af bidragsprocent og præmiebidrag. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3. om adgangen til at indhente oplysninger til brug for statistik, betjening af Folketinget, administrative opgaver m.v.
Det foreslås derudover, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at kommunikationen mellem Udbetaling Danmark og virksomheder skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).
Med hjemmel i bemyndigelsen vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation mellem Udbetaling Danmark og virksomhederne i forbindelse med administrationen af sygedagpengeforsikringerne. Forslaget indebærer, at der vil kunne fastsættes regler om, at virksomhedernes ansøgning om optagelse i forsikringsordningerne skal ske digitalt.
Det foreslås, at det præciseres, at de årlige præmier til sygedagpengeforsikringen til private arbejdsgivere fastsættes, således at de skønnes at dække 80 pct. af udgifterne, hvilket er i overensstemmelse med, hvordan præmierne fastsættes i praksis.
I forlængelse af forslaget om at overflytte den del af administrationen af sygedagpengeforsikringerne, som i dag varetages af Beskæftigelsesministeriet, til Udbetaling Danmark, vil Beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende bemyndigelser i § 45, stk. 5, og § 55, stk. 4, i lov om sygedagpenge, fastsætte nærmere regler om klageadgang til Ankestyrelsen for så vidt angår afgørelser om, hvorvidt der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende eller en privat arbejdsgiver i relation til sygedagpengeforsikringerne.
I øvrigt videreføres de gældende regler om administrationen af sygedagpengeforsikringerne i § 45 og § 55 i lov om sygedagpenge og i bekendtgørelsen om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere uændret.
3.1.1.5. Udbetaling af hædersgaver - lov om erstatning til besættelsestidens ofre og lov om forhøjelse af hædersgaver § 1, stk. 2
3.1.1.5.1. Gældende ret
I henhold til § 42, stk. 1, i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013, varetager Arbejdsskadestyrelsen behandlingen af sager vedrørende hædersgaver til besættelsestidens ofre og hædersgaver til sårede og til efterladte efter faldne den 29. august 1943 efter § 1, stk. 2, i lov nr. 1499 af 27. december 2009 om forhøjelse af hædersgaver. I praksis varetager Statens Administration udbetalingen af hædersgaverne på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Arbejdsskadestyrelsen træffer således afgørelse om, hvilke personer, der er berettiget til hædersgaver, og videregiver denne information til Statens Administration, som herefter udbetaler ydelsen kvartalsvist.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af, om en person er berettiget til hædersgave, kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 42, stk. 1, i lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
Klager over Statens Administrations udøvelse af sagsbehandlingen rettes til direktøren for Statens Administration.
3.1.1.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre opgaven med at udbetale hædersgaver til besættelsestidens ofre fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det vil fortsat være Arbejdsskadestyrelsen, der behandler sager om hædersgaver og træffer afgørelser om retten til hædersgaver.
Lovforslaget indeholder ikke indholdsmæssige ændringer af lovgivningen på området i øvrigt. Lovforslaget indebærer således ikke ændringer af modtagernes rettigheder efter loven.
Ved L 140 og L 141, der er fremsat i Folketinget den 26. februar 2016, overføres Arbejdsskadestyrelsens opgaver vedrørende sagsbehandling den 1. juli 2016 til en ny selvejende institution "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring," der oprettes med tilknytning til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsskadestyrelsens opgaver efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre og lov om forhøjelse af hædersgaver vedrørende sagsbehandling overføres også til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
3.1.1.6. Ordningen vedrørende børne- og ungeydelse til udsendte i 3. lande
3.1.1.6.1. Gældende ret
På FL 2016 er der på konto § 17.61.07. afsat en pulje på 1,9 mio. kr. til udbetaling af børne- og ungeydelse til børn af udsendte missionærer fra religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, som ikke kan få udbetalt børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse på grund af udsendelsen til 3. lande eller lande i Central- og Østeuropa samt Grønland. Ansøgerne har ikke retskrav på at modtage ydelsen. Når puljen er opbrugt, er der ikke flere midler til rådighed.
Ved udmøntningen af satspuljen for 2001 er kontoen permanentgjort.
Tilskudsordningen er blevet overført fra Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen under Social- og Indenrigsministeriet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med ressortomlægningen efter seneste Folketingsvalg. Den praktiske administration og udbetaling af ydelsen er udlagt til Dansk Missionsråd, som udbetaler ydelsen på baggrund af oplysninger fra de enkelte missionsorganisationer om antal børn, der opfylder betingelserne for tilskud. Socialstyrelsen står for den tekniske fornyelse af bevillingen, samt tilsyn og godkendelse af Dansk Missionsråds regnskabsaflæggelse over forbrugte midler.
Ydelsen bliver udbetalt efter opfyldelse af en række objektive kriterier, og der har ikke været klageadgang. Afgørelserne træffes af Dansk Missionsråd. Der er ikke nogen overordnet myndighed at klage til.
3.1.1.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
I en ny § 1 b, nr. 4, i lov om Udbetaling Danmark foreslås det at overføre ansvaret for administrationen af puljen på 1,9 mio. kr. til udbetaling af børne- og ungeydelse til børn af udsendte missionærer fra religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, som ikke kan få udbetalt børne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse på grund af udsendelsen til 3. lande eller lande i Central- og Østeuropa samt Grønland fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark. Administrationen af puljen indebærer vejledning og konkret sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om midler fra puljen.
Det foreslås endvidere, at også ansvaret for udbetaling af ydelsen bliver overført fra Dansk Missionsråd til Udbetaling Danmark, som i forvejen forestår udbetalingen af børne- og ungeydelser til bosatte i Danmark, udstationerede i EU-lande og lande, som Danmark har indgået aftaler om social sikring med.
Det følger af den foreslåede overførte ordnings karakter, at der heller ikke fremadrettet skal være klageadgang over Udbetaling Danmarks afgørelser om udbetaling af ydelsen, idet der er tale om en særordning for en afgrænset persongruppe, som ellers ikke kunne få børne- og ungeydelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
Begrundelsen for at flytte opgaven med administration af ordningen til Udbetaling Danmark ligger i forlængelse af regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
3.1.1.7. Ordningen vedrørende tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland
3.1.1.7.1. Gældende ret
På FL 2016 er der på konto § 17.63.04.10 afsat en pulje på 0,6 mio. kr. til at yde tilskud til rejseudgifter til Grønland i forbindelse med rejser, der imødekommer sociale hensyn, eller som bidrager til at formidle kontakt mellem Grønland og det øvrige rige. Der kan ydes tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønland. På grund af puljens begrænsede midler ydes der i første række tilskud til rejser i forbindelse med børn eller forældres død og begravelse i Grønland. Der er tale om en permanent pulje. Ansøgerne har ikke et retskrav på at modtage tilskud. Når puljen er opbrugt, er der ikke flere midler.
Tilskudsordningen er overført fra Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen i Social- og Indenrigsministeriet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med ressortomlægningen efter seneste Folketingsvalg.
Tilskuddet ydes efter ansøgning. Der vejledes om muligheden for at ansøge om tilskud på styrelsens hjemmeside. I tilfælde af at en ansøgning ikke imødekommes, gives der klagevejledning til Beskæftigelsesministeriets departement, da der er almindelig administrativ klageadgang over en styrelses afgørelser til departementet.
3.1.1.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås i § 1 b, nr. 5, i lov om Udbetaling Danmark at overføre administrationen af tilskudsordningen vedrørende rejseudgifter til, fra og i Grønland fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark skal efter forslaget sagsbehandle konkrete ansøgninger og herunder kontrollere familierelationer i CPR-registeret. Ansøgningsskema og vejledning om ordningen skal fremgå af Udbetaling Danmarks hjemmeside. Udbetaling Danmark skal vurdere ansøgninger og bevilge og udbetale tilskud efter de retningslinjer, der fremgår af vejledningen om tilskudsordningen. Ansøgerne har ikke et retskrav på at modtage tilskuddet. Når puljen er opbrugt, er der ikke flere midler.
Da der ikke består et over-/underordnelsesforhold mellem Udbetaling Danmark og Beskæftigelsesministeriets departement bortfalder den administrative klageadgang til Beskæftigelsesministeriets departement som følge af overflytningen. På grund af den foreslåede overførte ordnings karakter, foreslås det, at der ikke fremadrettet skal være klageadgang over Udbetaling Danmarks afgørelser om udbetaling af ydelsen, idet der er tale om en særordning for en afgrænset persongruppe, som ikke har et retskrav på at modtage tilskuddet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
Begrundelsen for at flytte opgaven med administration af ordningen til Udbetaling Danmark ligger i forlængelse af regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
3.1.2 Områder under Erhvervs- og Vækstministeriets ressort
3.1.2.1. Lov om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder
3.1.2.1.1. Gældende ret
Afviklingen af garantiordningen for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder administreres i dag af Statens Administration.
Lov nr. 1007 om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder blev vedtaget i december 1992. Forinden loven trådte i kraft 1. juli 1993 vedtog Folketinget i maj 1993 ændringer af loven, der medførte, at ordningens målgruppe blev udvidet, kautionens dækningsgrad blev forhøjet, og administrationsbidraget blev reduceret. Garantiordningen blev administreret af VækstFonden.
Formålet med loven var at lette igangsættelsen af nye aktiviteter i mindre virksomheder ved at tilbyde gunstige finansieringsvilkår på den måde, at staten påtager sig en medrisiko for kreditgivningen til disse virksomheder. Det var forventningen, at ordningen ville kunne bidrage til igangsættelse af nye aktiviteter og skabelse af varige arbejdspladser i betydeligt omfang. Erfaringerne viste imidlertid, at der var den forventede interesse for ordningen. I perioden fra lovens ikrafttræden pr. 1. juli 1993 og frem til udgangen af maj måned 1994 blev der ydet 807 kautioner på i alt 144 mio. kr. På årsbasis svarer dette til, at der blev ydet omkring 900 kautioner på i alt ca. 150-160 mio. kr. Dette var betydeligt under den ramme på 1 mia. kr. pr. år, som der på daværende tidspunkt var mulighed for at stille kaution for. De markedsføringskampagner, der blev gennemført efter lovens ikrafttræden og ved årsskiftet 1993/94 førte til en markant øget stigning i antallet af ydede kautioner.
På baggrund heraf var det regeringens opfattelse, at garantiordningen ikke skulle fortsætte frem til udløbet af den toårige forsøgsperiode pr. 1. juli 1995, men skulle ophøre ved udgangen af 1994. Dette fremgår af finanslovsforslaget for 1995.
3.1.2.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås i § 8 at overføre afviklingen af garantiordningen for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Forslaget er en følge af regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2.
Der henvises til lovforlagets § 8.
3.1.2.2. Lov om støtte til de små øsamfund
3.1.2.2.1. Gældende ret
Lov om støtte til de små øsamfund trådte i kraft den 1. januar 1984. Loven giver staten mulighed for at yde støtte til forsøg og projekter på småøerne, kaldet § 4-støtten. Der ydes i henhold til ø-støtteordningen både tilskud og lån. Lån ydes i hovedregel som 10-årige rentefrie lån, der er afdragsfri i de første 3 år. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning, hvorvidt der gives et tilskud eller et lån. De rentefrie investeringslån ydes fortrinsvis til investeringer i erhvervsvirksomheder, når ansøger opnår en værdiforbedring af sin ejendom, eller på anden vis vurderes at kunne profitere personligt på investeringer foretaget for støttemidlerne. Bevillingsperioden for tilskud under ø-støtteloven er som udgangspunkt på ét år, og tilskuddet/lånet dækker således alene udgifter afholdt i denne periode.
Der ydes primært tilskud til projekter, der har til formål at skabe eller bevare arbejdspladser og i den senere tid til projekter til forbedring af levevilkårene på øerne. Endvidere er der ydet støtte til projekter, der f.eks. har til formål at styrke turismen, at sikre dagligvareforsyningen og øvrige service eller har et kulturelt sigte.
Loven giver staten mulighed for at yde støtte til forsøg og projekter på øerne Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Både enkeltpersoner, foreninger, institutioner og virksomheder med lokal forankring på en af de 27 småøer kan søge støtte. Også offentlige virksomheder kan søge under visse vilkår.
Erhvervs- og Vækstministeriet giver tilsagn om ø-støttelån. Efter ministeriets afgivelse af tilsagn har Statens Administration kompetencen til at varetage den efterfølgende administration, herunder låneudbetalingen samt krav om tilbagebetaling, hvis betingelserne for lånet fortsat ikke er opfyldt.
Ved ønske om ændringer i tilbagebetalingsvilkårene skal låntager henvende sig til Statens Administration. Bliver et lån nødlidende, varetager Statens Administration statskassens interesser bedst muligt inden for de gældende rammer. Det er Statens Administrations ansvar at sikre den beløbsmæssige rigtighed af de statslige ud- og indbetalinger, og at betalingerne sker snarest muligt i forhold til den konkrete situation.
3.1.2.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås i § 9 at overføre administrationen af lånedelen af støtteordningen til de små øsamfund fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark fremover vil få kompetencen til at varetage administrationen af lånedelen af ordningen, herunder oprettelse af gældsbreve og udbetaling af lån, tilbagebetaling af lån samt afgørelser i nødlidende sager. Ved ønske om ændringer i tilbagebetalingsvilkårene vil låntager fremover skulle henvende sig til Udbetaling Danmark.
Lovforslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer af ø-støtteordningen.
Forslaget er en følge af regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2.
Der henvises til lovforslagets § 9.
3.1.3. Områder under Finansministeriets ressort
3.1.3.1. Beregning og anvisning af tjenestemandspension m.v. på det statslige område - lov om tjenestemandspension og love, der knytter sig til denne lov
3.1.3.1.1. Gældende ret
Statens Administration varetager opgaver med beregning og anvisning af tjenestemandspension m.v. på det statslige område. Beregningsopgaven omfatter navnlig fastsættelse af størrelsen af pensionen m.v. på grundlag af tjenestemandens pensionsgivende løn, den optjente pensionsalder (pensionsanciennitet) og andre relevante forhold. Pensionsalderen baseres på oplysninger fra ansættelsesmyndighederne, der er pensionsalderansvarlige. Anvisningsopgaven består i udbetaling af den beregnede pension m.v. til den berettigede.
Tjenestemandspension m.v. omfatter egenpension, ægtefællepension, børnepensionstillæg og børnepension samt efterindtægt efter de nærmere regler i tjenestemandspensionslovgivningen. Statens Administration varetager i den forbindelse tillige opgaver med hensyn til opsatte pensioner. Der er indgået en administrationsaftale mellem Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration vedrørende statslige tjenestemandspensioner.
Regler om tjenestemandspension m.v. findes i lov om tjenestemandspension og love, der knytter sig til denne lov, herunder lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven), lov om pensionering af flyveledere og lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v. Endvidere gælder lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. Tjenestemandspension m.v. reguleres tillige af tekstanmærkninger på finansloven. Tjenestemandspensionslovgivningen suppleres af bekendtgørelser og andre administrative forskrifter, der for en dels vedkommende er fastsat efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, samt konkrete afgørelser og udtalelser.
Finansministeren træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at oppebære ydelser efter tjenestemandspensionsloven er til stede, jf. tjenestemandspensionslovens § 31. Det er f.eks. afgørelser om tjenestemænds ret til kvalificeret svagelighedspension eller tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionslovens §§ 7 og 8 efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet.
Statens Administration træffer afgørelse om beregning og anvisning af tjenestemandspension. Disse afgørelser træffes i relation til pensionering af tjenestemænd og til tjenestemandspensionisters rettigheder, herunder egenpension, børnepensionstillæg, ægtefællepension, børnepension samt efterindtægt. Herudover træffer Statens Administration afgørelser af formueretlig karakter, f.eks. spørgsmål om tilbagebetaling eller forældelse af pensionsydelser.
Siden 1970’erne har beregning af tjenestemandspension været overladt til DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet for ansatte på disse områder. Anvisningen af tjenestemandspension på disse områder varetages af Statens Administration.
Statens Administration og andre pensionsberegnende myndigheder modtager og registrerer anmeldelser om ret til bevarelse af ægtefællepension ved separation og skilsmisse og afkald på ægtefællepension, jf. Personalestyrelsens cirkulære nr. 9317 af 17. april 2007 om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse.
Statens Administration varetager endvidere opgaver i forbindelse med de berettigedes transport på ydelser efter lov om tjenestemandspension (pensionsforskrivning), jf. lovens § 33, stk. 2.
Statens Administrations afgørelser i sager om beregning og anvisning af tjenestemandspension kan påklages til finansministeren efter den almindelige ulovbestemte klageadgang. Efter § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemandspension kan finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter loven. Efter lovens § 33 a, stk. 2, kan finansministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Tilsvarende bestemmelser findes i § 8 a i lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v. og § 35 b i lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. Disse bemyndigelser har ikke været udnyttet.
3.1.3.1.1.1. Statslige pensionsordninger - medlemsadministration, beregning og anvisning af ydelser i henhold til regulativer for statslige pensionsordninger
Statens Administration varetager endvidere opgaver med medlemsadministration, beregning og anvisning af ydelser i henhold til regulativer for statslige pensionsordninger og tekstanmærkning nr. 121 til finanslovens § 36. Det drejer sig for tiden om følgende medlemsmæssigt større ordninger: Pensionsordningen for Højskoler, Landbrugsskoler og Husholdningsskoler, Pensionsordningen af 1976, Pensionsordningen for Erhvervsskoler, Efterlønsordningen for lærere i friskolen og efterskolen, Pensionsordningen af 1925 for de private eksamensskoler samt Apotekervæsenets Pensionsordning.
Medlemmer af statslige pensionsordninger og deres efterladte får pension efter principperne i tjenestemandspensionslovgivningen i henhold til regulativerne, således at disse pensioner afholdes over finansloven, jf. tekstanmærkning nr. 121 til finanslovens § 36. Statens Administrations opgaver efter regulativerne svarer til Statens Administrations opgaver efter tjenestemandspensionslovgivningen med hensyn til beregning og anvisning af ydelser.
Statens Administrations afgørelser på disse områder kan påklages til finansministeren efter den almindelige ulovbestemte klageadgang.
3.1.3.1.1.2. Statsgaranterede pensionskasser – beregning og anvisning af ydelser i henhold til vedtægterne til medlemmer af statsgaranterede pensionskasser
Statens Administration varetager tillige opgaver med beregning og anvisning af ydelser i henhold til vedtægterne til medlemmer af statsgaranterede pensionskasser. Det drejer sig for tiden om følgende pensionskasser: Pensionskassen af 1950 for forskellige private kirkelige institutioner og Pensionsfonden af 1951 for lærere, bibliotekarer m.fl. med tilknytning til det danske mindretals skole- og biblioteksvæsen i Sydslesvig.
Statens Administration beregner og udbetaler pensioner til medlemmer af Pensionskassen af 1950 samt til disses ægtefæller og børn. Det sker i henhold til en administrationsaftale mellem Kirkeministeriet og Økonomistyrelsen, nu Statens Administration. Beregningsopgaven omfatter navnlig fastsættelse af størrelsen af pensionen m.v. på grundlag af medlemmets pensionsgivende løn, den optjente pensionsalder (pensionsanciennitet) og andre relevante forhold. Pensionsalderen baseres på oplysninger fra pensionskassen, der er pensionsalderansvarlig. Anvisningsopgaven består i udbetaling af den beregnede pension m.v. til den berettigede.
Pensionsfonden af 1951 beregner og udbetaler pensioner til medlemmer af pensionsfonden, der er bosiddende i Tyskland. Hvis medlemmer af pensionsfonden efter deres pensionering tager ophold i Danmark, overgår opgaven med anvisning af pensionen til Statens Administration.
Endvidere varetager Statens Administration visse administrative opgaver med beregning af pensionsalder m.v. ved optagelse af medlemmer i Pensionsfonden af 1951, der kommer fra anden ansættelse med optjening af pensionsalder.
Ethvert medlem af pensionsfondens bestyrelse er efter pensionsfondens vedtægt berettiget til at påklage en af bestyrelsen truffet beslutning til Finansministeriet, der træffer afgørelse i sagen efter forhandling med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
3.1.3.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at Statens Administrations opgaver efter tjenestemandspensionslovgivningen overføres til Udbetaling Danmark.
Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal varetage opgaver med beregning og anvisning af tjenestemandspension m.v. og træffe afgørelse om beregning og anvisning af tjenestemandspension m.v. Udbetaling Danmark skal i forbindelse hermed træffe afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser samt andre afgørelser af formueretlig karakater.
Administrationen skal ske på grundlag af lov om tjenestemandspension og de love, der knytter sig til denne lov, tekstanmærkninger på finansloven, bekendtgørelser og andre administrative forskrifter, herunder forskrifter, der er fastsat efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, samt konkrete afgørelser og udtalelser fra Finansministeriet eller andre myndigheder. Det forudsættes, at det er Finansministeriet, der indhenter eventuelle udtalelser fra Lønningsrådet i konkrete sager, der ikke er omfattet af generelle administrative forskrifter.
Udbetaling Danmark skal modtage og registrere anmeldelser om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse og afkald på ægtefællepension vedrørende statslige pensionsordninger.
Udbetaling Danmark skal endvidere varetage opgaver i forbindelse med de berettigedes transport på ydelser efter lov om tjenestemandspension (pensionsforskrivning), jf. lovens § 33, stk. 2.
I forbindelse med overførslen af opgaver til Udbetaling Danmark vil opgaver med beregning af tjenestemandspension, der hidtil har været overladt til DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet for ansatte på disse områder, ligeledes blive overført til Udbetaling Danmark.
Efter nedlæggelsen af Finansstyrelsen er der ikke grundlag for at opretholde bestemmelser i tjenestemandspensionslovgivningen om, at finansministeren kan bemyndige styrelsen til udøve ministerens beføjelser efter denne lovgivning, og disse bestemmelser foreslås derfor ophævet. Det foreslås samtidig, at bestemmelserne om, at finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage Finansstyrelsens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, ophæves.
Det foreslås, at det i stedet fastsættes, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse i sager om beregning og anvisning af ydelser efter de pågældende love. Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmarks afgørelser i sager om beregning og anvisning af ydelser efter de pågældende love vil kunne påklages til finansministeren. Det foreslås samtidig, at finansministeren vil kunne fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises til forslagene i §§ 10-15.
Det foreslås endvidere, at Statens Administrations opgaver med medlemsadministration samt beregning og anvisning af ydelser i henhold til regulativer for statslige pensionsordninger overføres til Udbetaling Danmark på tilsvarende måde som opgaver efter tjenestemandspensionslovgivningen. Den almindelige ulovbestemte klageadgang vil bortfalde ved overførslen af opgaverne til Udbetaling Danmark. Regler om adgang til at påklage Udbetaling Danmarks afgørelser vil imidlertid kunne fastsættes i regulativerne.
Tilsvarende foreslås det, at Statens Administrations opgaver med beregning og anvisning af ydelser i henhold til vedtægterne til medlemmer af statsgaranterede pensionskasser overføres til Udbetaling Danmark. Den bestående klageadgang efter vedtægterne berøres ikke af overførelsen af opgaverne.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 5, om indsættelse af bestemmelser herom i § 1 b, nr. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark.
3.1.3.2. Beregning og anvisning af supplementsunderstøttelser m.v. til ikkepensionssikret personale i staten
3.1.3.2.1. Gældende ret
Statens Administration varetager opgaver med beregning og anvisning af supplementsunderstøttelser m.v. til ikkepensionssikret personale i staten.
Supplementsunderstøttelse kan ydes til personer, som er ansat i egentlig statstjeneste, og som ikke er omfattet af en pensionsordning som led i deres ansættelsesforhold, samt til sådanne ansattes efterlevende ægtefæller og børn. Understøttelsesordningen indgår ikke som led i de pågældende personalegruppers aftalte ansættelsesvilkår. Understøttelsen kan udbetales ved afsked på grund af alder eller svigtende helbred. Finansministeriet træffer afgørelse om, hvorvidt der kan tillægges en tidligere ansat supplementsunderstøttelse.
Nærmere bestemmelser om understøttelsesordningen er fastsat ved tekstanmærkning på finansloven, jf. tekstanmærkning nr. 124 og 125 til finanslovens § 36, i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære nr. 25 af 26. januar 1972 om ændrede regler om ydelse af understøttelse til ikkepensionssikret personale i statens tjeneste (understøttelsescirkulæret) og senere cirkulærer m.v. samt i en vejledning fra 1977 vedrørende tillæggelse af understøttelse i henhold til 1972-cirkulæret. Understøttelsesordningen vil miste betydning i takt med, at de relevante personalegrupper pensionssikres som led i deres aftalte ansættelsesvilkår.
Statens Administration varetager endvidere opgaver i forbindelse med anvisning af understøttelser til redningsvæsenets personale i henhold til tekstanmærkning nr. 126 til finanslovens § 36. Tildeling og beregning af disse understøttelser foretages af Forsvarsministeriet.
3.1.3.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at beregning og anvisning af supplementsunderstøttelser til ikkepensionssikret personale i staten og udligningsbeløb overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Afgørelser om tillæggelse af supplementsunderstøttelser vil som hidtil blive truffet af Finansministeriet.
Tilsvarende foreslås det, at anvisning af understøttelser til redningsvæsenets personale overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, mens Forsvarsministeriet som hidtil tildeler og beregner disse understøttelser.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 5, om indsættelse af en bestemmelse herom i § 1 b, nr. 3, i lov om Udbetaling Danmark.
3.1.3.3. Pension og efterindtægt efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre
3.1.3.3.1. Gældende ret
Efter de nærmere regler i §§ 4 og 5 i lov om vederlag og pension m.v. for ministre er en minister, som har haft mindst 1 års funktionstid som minister, berettiget til egenpension. Den efterlevende ægtefælle efter en fungerende eller afgået minister har ret til ægtefællepension efter loven. Loven indeholder endvidere bestemmelser om børnepensionstillæg og børnepension, hvorefter reglerne i tjenestemandspensionsloven om børnepensionstillæg og børnepension finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne om efterindtægt i tjenestemandspensionsloven finder tilsvarende anvendelse for en ægtefælle efter eller børn af en afdød minister.
Statens Administration varetager opgaver med anvisning af egenpension, ægtefællepension, børnepensionstillæg, børnepension samt efterindtægt efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Beregningen af de nævnte ydelser foretages af Moderniseringsstyrelsen.
Statens Administrations afgørelser kan påklages til finansministeren efter den almindelige ulovbestemte klageadgang.
3.1.3.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at Statens Administrations opgaver med anvisning af pension m.v. for ministre m.v. overføres til Udbetaling Danmark.
Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmarks afgørelser skal kunne påklages til finansministeren. Finansministeren vil efter forslaget kunne fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises til forslaget i § 16.
3.1.3.4. Pension efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre
3.1.3.4.1. Gældende ret
Lov om pension efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre omfatter pensioner, der udbetales på grundlag af funktionstid som minister før den 1. november 1969. Alle egenpensioner efter loven er således allerede beregnet.
Statens Administration varetager opgaver med anvisning af egenpension og ægtefællepension efter lov om pension efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre.
Statens Administrations afgørelser kan påklages til finansministeren efter den almindelige ulovbestemte klageadgang.
3.1.3.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at Statens Administrations opgaver med anvisning af pensioner efter lov om pension efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre overføres til Udbetaling Danmark.
Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmarks afgørelser skal kunne påklages til finansministeren i lighed med afgørelser efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Finansministeren vil efter forslaget kunne fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises til forslaget i § 17.
3.1.3.5. Pension m.v. efter lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet
3.1.3.5.1. Gældende ret
Statens Administration varetager opgaver med anvisning af egenpension, ægtefællepension, børnepensionstillæg, børnepension samt efterindtægt efter lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.
De til enhver tid i lov om valg til Folketinget fastsatte bestemmelser om pension og efterindtægt for medlemmer af Folketinget finder tilsvarende anvendelse for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet, der har ret til pension fra Danmark.
Der er tale om tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, der har ret til en aktuel eller opsat pension fra Danmark samt nogle få nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet, der efter overgangsbestemmelser har ret til pension fra Danmark. Nyvalgte medlemmer af Europa-Parlamentet fra og med valget til Europa-Parlamentet i 2009 optjener ret til pension fra parlamentet.
Efter § 6, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter loven.
Efter lovens § 6, stk. 2, kan finansministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Disse bemyndigelser har ikke været udnyttet.
3.1.3.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at Statens Administrations opgaver med anvisning af pension og efterindtægt for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet overføres til Udbetaling Danmark.
Efter nedlæggelsen af Finansstyrelsen er der ikke grundlag for at opretholde bestemmelsen § 6 i lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet om, at finansministeren kan overlade sine beføjelser efter loven til styrelsen, og disse bestemmelser foreslås derfor ophævet. Det foreslås samtidig, at bestemmelserne om, at finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage Finansstyrelsens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, ophæves.
Det foreslås, at det i stedet fastsættes, at Udbetaling Danmark træffer afgørelse i sager om anvisning af pension og efterindtægt efter loven. Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmarks afgørelser skal kunne påklages til finansministeren. Finansministeren vil efter forslaget kunne fastsætte regler om, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises til forslaget i § 18.
3.1.3.6. Pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing
3.1.3.6.1. Gældende ret
Statens Administration varetager administrationen af pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, de såkaldte indekskontrakter, som nu er en ophørt ordning.
Indeksopsparing blev indført i 1957, og det var muligt at oprette indekskontrakter indtil den 24. november 1971. Personer mellem 18 og 57 år kunne i denne periode oprette op til 6 indekskontrakter i enten et forsikringsselskab eller et pengeinstitut. Kontrakterne giver ret til en livrente med løbetid på mindst 10 år. For hver indekskontrakt indbetaler kontohaver et årligt beløb. Når kontohaveren fylder 65 eller 67 år, bliver der udbetalt en månedlig ydelse på kontrakten. Staten yder et indekstillæg til de månedlige udbetalinger.
Det følger af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999 med senere ændringer), at finansministeren bemyndiges til, efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren, at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i loven. Finansministeren har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt en bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsforsikring i forsikringsselskaber (bekendtgørelse nr. 1233 af 3. december 2009) og en bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter (bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014). Det er i disse bekendtgørelser fastsat, at administrationen af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing varetages af Statens Administration, jf. henholdsvis § 17, stk. 1, og § 22, stk. 1.
3.1.3.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at Statens Administrations opgaver med administration af lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing overføres til Udbetaling Danmark.
Forslaget indebærer, at det fastsættes ved lov, at Udbetaling Danmark administrerer lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. Finansministerens bemyndigelse til i øvrigt, efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren, at fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i loven videreføres.
Der henvises til forslaget i § 20.
3.1.3.7. Andre administrative opgaver af finansiel karakter
3.1.3.7.1. Gældende ret
Det følger af § 9 i lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, at administrative opgaver af finansiel karakter, som henhører under andre ministres forretningsområder, af vedkommende minister og finansministeren i forening kan henlægges til Finansstyrelsen, i dag Statens Administration.
Statens Administration varetager i dag en række opgaver, der er henlagt til Statens Administration i henhold til denne bestemmelse. Det drejer sig navnlig om statslån til skoler, institutioner, egnsudvikling m.v.
Derudover varetager Statens Administration blandt andet en mindre portefølje af høsttabslån, som er låneaftaler, der har baggrund i en indløst garanti stillet efter den nu ophævede lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.
3.1.3.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
I forlængelse af regeringens beslutning om at flytte opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at § 9 i lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning ophæves, således at opgaver ikke fremover kan henlægges til Statens Administration efter denne bestemmelse.
Ved den foreslåede bestemmelse i § 1 b, nr. 6, i lov om Udbetaling Danmark, jf. § 1, nr. 5, i dette lovforslag, foreslås det, at andre administrative opgaver af finansiel karakter, der hidtil er blevet varetaget af Statens Administrations Finansservicecenter, fremover skal varetages af Udbetaling Danmark.
Forslaget medfører, at opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Statens Administration i henhold til afviklingslovens § 9 og lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, fremover skal varetages af Udbetaling Danmark.
Det drejer sig om en række statslån til højskoler m.v. og eksempelvis lån til fritidsundervisning og egnsudvikling. Herudover drejer det sig om administration af en mindre portefølje af høsttabslån, som er låneaftaler, der har baggrund i en indløst garanti stillet efter den nu ophævede lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.
Derudover drejer det sig om administrative opgaver vedrørende blandt andet skibsgarantier og tilskud sikret ved pant, som har hjemmel på finansloven eller på andet særligt grundlag.
Bestemmelsen opsamler de administrative opgaver af finansiel karakter, som Statens Administration varetager, og som ikke overføres efter de øvrige bestemmelser i §§ 1 a og 1 b, i lov om Udbetaling Danmark.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og § 19.
3.1.4. Områder under Folketingets Administrations ressort
3.1.4.1. Gældende ret
Statens Administration beregner og anviser i dag pension m.v. til Folketingets medlemmer efter reglerne herom i §§ 110-119, 122 og 123 i lov om valg til Folketinget. Det drejer sig om egenpension, ægtefællepension, børnepensionstillæg og børnepension samt efterindtægt.
Endvidere beregner og anviser Statens Administration pension m.v. til Folketingets tjenestemænd efter reglerne i lov om tjenestemandspension. Efter tjenestemandspensionslovens § 1, stk. 2, tilkommer der tjenestemænd ved Folketinget og disses efterlevende ægtefæller og børn samme ret til pension som de tjenestemænd, der er ansat i staten og folkekirken efter lov om tjenestemænd.
Opgaven varetages i henhold til en administrationsaftale mellem Folketingets Administration og Økonomistyrelsen, nu Statens Administration.
3.1.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre beregning og anvisning af tjenestemandspension m.v. på det statslige område til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 10.
I forlængelse heraf har Folketingets Administration fundet, at beregning og anvisning af pension m.v. til Folketingets medlemmer og Folketingets tjenestemænd ligeledes skal overføres til Udbetaling Danmark.
Ved lovforslaget foreslås det, at beregning og anvisning af pension m.v. til Folketingets medlemmer og Folketingets tjenestemænd overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. forslagene i lovforslagets § 21 og § 10.
I lovforslagets § 21 foreslås det således, at der indsættes et nyt kapitel 15 a om administration i lov om valg til Folketinget. Kapitlet indeholder efter forslaget i § 125 a, stk. 1, en bestemmelse om, at Udbetaling Danmark skal beregne og anvise ydelser efter §§ 110-119, 122 og 123 i lov om valg til Folketinget og i forbindelse hermed træffe afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og andre forhold af formueretlig karakter. Beregning og anvisning vil omfatte de samme opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Statens Administration, herunder at der træffes afgørelse om beregning og anvisning. Afgørelser om tilbagebetaling og forældelse af ydelser nævnes i den foreslåede bestemmelse som eksempler på afgørelser af formueretlig karakter. Der er således ikke tale om udtømmende oplistning. I § 125 a, stk. 2, foreslås det, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 1 kan påklages til Folketingets formand, og at Folketingets formand træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.
I lovforslagets § 10 foreslås det, at der indsættes bestemmelser i tjenestemandspensionsloven om, at Udbetaling Danmark ligeledes skal beregne og anvise ydelser efter tjenestemandspensionsloven til tjenestemænd ved Folketinget og i forbindelse hermed træffe afgørelse om tilbagebetaling og forældelse af ydelser og andre forhold af formueretlig karakter, jf. forslaget til § 31, stk. 4, i tjenestemandspensionsloven. I § 31, stk. 5 og 6, foreslås det, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter stk. 4 kan påklages til Folketingets formand, som træffer afgørelse efter forhandling med næstformændene.
Folketingets Administration vil umiddelbart blive omfattet af de bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for det statslige område.
Det foreslås imidlertid, at anvendelsen af enkelte bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark i forhold til Folketingets Administration kommer til at fremgå af loven, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt Folketingets Administration skal sidestilles med staten.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om Udbetaling Danmark indsættes et kapitel 12 a med en ny bestemmelse i § 32 a om forholdet til Folketingets Administration, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
Forslaget indebærer, at det fremgår af loven, at § 19, stk. 1, 2. pkt., og §§ 25 og 29 i lov om Udbetaling Danmark vil skulle finde tilsvarende anvendelse for Folketingets Administration.
Om Udbetaling Danmarks forhold til Folketingets Administration henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.10. om forholdet til Folketingets Administration.
3.1.5. Områder under Justitsministeriets ressort
3.1.5.1. Arv, der tilfalder staten
3.1.5.1.1. Gældende ret
Det følger af arvelovens § 95, stk. 1, at såfremt der ikke er arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afdødes formue staten.
Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 1552 af 18. december 2007 om arv, der tilfalder staten, at arven udlægges til skifteretten efter afslutningen af et dødsbo, hvor arven tilfalder staten, jf. dog §§ 6 og 7, som indeholder bestemmelser om udlevering af løsøre til museer og af fast ejendom til Miljøministeriet.
Skifteretten overfører herefter arven til Statens Administration.
3.1.5.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at de opgaver, der i dag varetages af Statens Administration vedrørende arv, der tilfalder staten, overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Lovforslaget indeholder på den baggrund de ændringer, der er nødvendige for, at de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Statens Administration, kan overføres til Udbetaling Danmark.
Der henvises til afsnit 1 og 2 om flytning af statslige arbejdspladser.
3.1.6. Områder under Kulturministeriets ressort
3.1.6.1. Zoologiske anlæg
3.1.6.1.1. Gældende ret
Efter § 4, stk. 2, i lov nr. 199 af 18. maj 1977, om statstilskud m.v. til zoologiske haver kunne den daværende minister for kulturelle anliggender yde zoologiske haver, der fik tilskud efter stk. 1, rente- og afdragsfri lån til bygge- og anlægsarbejder ved bevilling på de årlige finanslove.
Ordningen blev afskaffet ved vedtagelsen af lov nr. 255 af 12. april 2000 om statstilskud til zoologiske anlæg, og der etableres altså ikke længere nye lån efter ordningen. Ordningen administreres på nuværende tidspunkt af Statens Administration efter Administrationsaftalen mellem Kulturstyrelsen og Statens Administration om administration af statslån samt beregning og efterregulering af hædersydelser fra januar 2015.
Afgørelse om lån efter lov om statstilskud m.v. til zoologiske haver blev i overensstemmelse med loven truffet af den daværende minister for kulturelle anliggender, og afgørelsen kunne derfor ikke påklages.
Statens Administration træffer ikke afgørelser i forbindelse med administrationen af denne type sager, og der er således ikke fastsat en særskilt klageadgang. Klager over Statens Administrations udøvelse af sagsbehandlingen bliver behandlet af Finansministeriet.
3.1.6.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af rente- og afdragsfrie lån til bygge- og anlægsarbejder ydet til de zoologiske anlæg, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 199 af 18. maj 1977 om statstilskud m.v. til zoologiske haver, fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Ordningen er afskaffet i år 2000, og der kan ikke længere ydes lån i henhold til ordningen.
Lovforslaget indeholder på den baggrund de ændringer, der er nødvendige for, at de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Statens Administration, kan overføres til Udbetaling Danmark.
3.1.6.2. Hædersydelser
3.1.6.2.1. Gældende ret
Statens Kunstfond tildeler hædersydelser til skabende kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstnere jf. § 4, stk. 1, i lov, nr. 458 af 8. maj 2013, om Statens Kunstfonds virksomhed. Hædersydelserne er indtægtsregulerede, og tildelingen, der er livsvarig, sker alene på grundlag af en vurdering af kvaliteten af den kunstneriske produktion. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om antallet og størrelsen af hædersydelserne, om indtægtsregulering af disse og om fordeling af hædersydelserne mellem kunstområderne, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 458 af 8. maj 2013, om Statens Kunstfonds virksomhed.
Selve beregningen og udbetalingen af hædersydelserne varetages på nuværende tidspunkt af Statens Administration efter Administrationsaftalen mellem Kulturstyrelsen og Statens Administration om administration af statslån samt beregning og efterregulering af hædersydelser fra januar 2015.
Selve afgørelsen om tildeling af en hædersydelse træffes af Statens Kunstfonds Repræsentantskab, og kan ikke påklages til en anden administrativ myndighed.
I forbindelse med Statens Administrations beregning og udbetaling af hædersydelserne træffes der ikke egentlige afgørelser, og der er derfor ikke etableret en særskilt klageadgang. Skulle Statens Administration modtage en klage, som vedrører indholdet af den afgørelse om tildeling af hædersydelser, sendes denne til Slots- og Kulturstyrelsen, som besvarer klagen. Klager over Statens Administrations udøvelse af sagsbehandlingen bliver behandlet af Finansministeriet.
3.1.6.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre beregningen og udbetalingen af hædersydelser efter lov om Statens Kunstfonds virksomhed fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Lovforslaget indeholder på den baggrund de ændringer, der er nødvendige for, at de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Statens Administration, kan overføres til Udbetaling Danmark.
3.1.6.3. Støtte til fredede og bevaringsværdige bygninger
3.1.6.3.1. Gældende ret
Efter § 17, stk. 1, i lov nr. 213 af 23. maj 1979, om bygningsfredning medvirkede Statens Bygningsfredningsfond ved løsning af særlige frednings- og bevaringsopgaver. Fonden kunne således yde lån i forbindelse med varetagelsen af denne opgave. Statens Bygningsfredningsfond blev nedlagt ved lov nr. 428 af 10. juni 1997, om ændring af bygningsfredningsloven. Statens Bygningsfonds støtteordning blev sammenlagt med Naturstyrelsens støtteordning, og det var herefter den daværende miljø- og energiminister som kunne yde støtte, herunder lån, til de fredede og bevaringsværdige bygninger.
Kulturministeren kan efter § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 970 af 28. august 2014, yde støtte til bygningsarbejder på fredede bygninger. Denne støtte kan ydes som lån, jf. § 16, stk. 2, i samme lov. Denne kompetence er nu delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen (tidligere til Kulturstyrelsen og til Kulturarvsstyrelsen), jf. § 9, stk. 1, nr. 16 og nr. 23, i bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen.
Lånene, som er ydet efter § 16, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, eller som er ydet af Statens Bygningsfredningsfond, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 213 af 23. maj 1979, om bygningsfredning, administreres på nuværende tidspunkt af Statens Administration efter Administrationsaftalen mellem Kulturstyrelsen og Statens Administration om administration af statslån samt beregning og efterregulering af hædersydelser fra januar 2015.
Afgørelser truffet af Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1442 af 12. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen kan påklages til kulturministeren, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Klagefristen til Kulturministeriet for Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser, som er truffet i henhold til bekendtgørelsens § 9, er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 5.
Statens Administration træffer ikke afgørelse i forbindelse med udbetaling og administration af lånene og der er således ikke etableret en særskilt klageadgang. Skulle Statens Administration modtage en klage, som vedrører indholdet af den afgørelse Slots- og Kulturstyrelsen har truffet, sendes denne til Slots- og Kulturstyrelsen, som behandler klagen. Klager over Statens Administrations udøvelse af sagsbehandlingen bliver behandlet af Finansministeriet.
3.1.6.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af lån ydet efter § 16, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, og af lån ydet af Statens Bygningsfredningsfond, jf. § 17, stk. 1, i lov nr. 213 af 23. maj 1979 om bygningsfredning, fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Lovforslaget indeholder på den baggrund de ændringer, der er nødvendige for, at de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Statens Administration, kan overføres til Udbetaling Danmark.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.7. Områder under Miljø- og Fødevareministeriets ressort
3.1.7.1. Låne- og garantiordninger på jordbrugs- og fiskeriområdet
3.1.7.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 68 i lov om arbejderboliger, § 25 i jordfordelingsloven, § 8 b i lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank, § 22 i lov om refinansiering af realkreditlån i landbrugsejendomme, § 11 i lov om statsgaranti for gældssanering til jordbrugere, § 18 i lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger, § 9 i lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, § 16 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. og § 19 i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v. kan ministeren henlægge sine beføjelser efter loven, herunder administrationen af de enkelte ordninger, til andre statslige myndigheder.
Statens Administration administrerer på den baggrund følgende låne- og garantiordninger:
3.1.7.1.1.1. Landarbejderboliger m.v.
Efter lov om arbejderboliger på landet administreres en portefølje af 2-terminers statslån, som er ydet som støtte til etablering af landarbejderboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1747 af 14. december 2015. Administrationen omfatter bl.a. håndtering af ejerskifte, manglende opfyldelse af vilkår for lån, indfrielser af lån, anmodninger om tilladelse til relaksation eller ekspropriation ved frasalg af jord, tillægspantsætning og håndtering af tinglysningsekspeditioner i forbindelse hermed. Endvidere varetages den indledende korrespondance i inkassosager, dødsbobehandling, tvangsauktioner m.v.
3.1.7.1.1.2. Statslån og jordrente på jordbrugsområdet (statshusmandsbrug)
Administration af portefølje af statslån og jordrente i forbindelse med etablering af mindre landbrug eller til køb af suppleringsjord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1707 af 14. december 2015. Administrationen omfatter bl.a. håndtering af ejerskifte, manglende opfyldelse af lånevilkår, indfrielser, herunder afløsning af jordrenteforpligtelsen og fastsættelse af jordrenten, anmodninger om tilladelse til relaksation eller ekspropriation ved frasalg af jord, tillægspantsætning og håndtering af tinglysningsekspeditioner i forbindelse hermed. Endvidere varetages den indledende korrespondance i inkassosager, dødsbobehandling, tvangsauktioner m.v.
3.1.7.1.1.3. Fiskerilån
Kongeriget Danmarks Fiskeribank, som havde til formål at yde lån til dansk fiskeri og akvakultur, blev nedlagt med virkning fra udgangen af 2008, jf. lov nr. 1393 af 21. december 2005 om ændring af lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank (afvikling og nedlæggelse m.v. af Kongeriget Danmarks Fiskeribank). I den forbindelse overgik administrationen af bankens aktiver og passiver til staten, nu Statens Administration.
Administrationen omfatter opkrævning af terminsydelser og opfølgning, hvis der ikke bliver betalt rettidigt, beregning af rente for variabelt forrentede lån, kvittering af pantebreve for lån der bliver indfriet, udsendelse af indfrielsesopgørelser enten som obligations- eller kontantindfrielse hvis låntager ønsker at indfri lånet før udløb, ekspedition af ansøgninger om gældsovertagelse, kvotesalg, overførsel af lån til andet fartøj, betaling af forsikringspræmier i henhold til overenskomst med forsikringsselskaberne, sikre tilsyn med fartøjer i tilfælde af konkurs eller hvor ejere opgiver fartøjet, samarbejde med vurderingsinspektør, bevilge henstand med terminsydelser efter ansøgning, opfølgning i sager med henstand, og nødlidende sager: inkasso, rekonstruktion, konkurs, tvangsauktion, bogføring, regnskabsaflæggelse.
3.1.7.1.1.4. Landbrugets refinansieringsordning
I 1989-90 gennemførtes en refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1694 af 14. december 2015. Den resterende portefølje omfatter pt. henholdsvis grønne obligationer på aktivsiden og altovervejende jordbrugsindekslån på passivsiden. De grønne obligationer sælges løbende i forbindelse med indfrielse af grønne lån ved ejerskifte. Herudover administreres den løbende betaling på de resterende overtagne 2-4 terminers jordbrugslån.
3.1.7.1.1.5. Statsgaranterede gældssaneringslån
Statens Administration administrerer en mindre restportefølje af indfriede statsgarantier oprindeligt ydet primært som gældssaneringslån i DLR Kredit A/S i henhold til lov om statsgaranti for gældssanering til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1693 af 14. december 2015. Restfordringerne er opstået i forbindelse med indgåelse af frivillige afviklingsordninger eller etablering af indefrysning/spærreprioriteter med henblik på at minimere statskassens tab. Enkelte ekspeditioner er primært relateret til ejerskifte.
3.1.7.1.1.6. Statsgaranterede etableringslån til yngre jordbrugere
I yngre jordbruger-ordningen blev der stillet statsgaranti for realkreditlån til nyetablerede jordbrugere. Ordningen med statsgaranti for lån til yngre jordbrugere ophørte pr. 1. januar 2012, jf. lov nr. 159 af 14. juni 2011 om nedlæggelse af yngre jordbruger-ordningen.
Administrationen af porteføljen af statsgarantier omfatter primært behandling af anmodninger om vedståelser af statsgarantien i forbindelse med ansøgninger om tilbagerykning i forbindelse med investeringer og låneomlægninger, relaksationer ved frasalg af jord og lignende. Herudover indebærer administrationen af nødlidende sager typisk i relation til en konkurs eller betalingsstandsning og omfatter bl.a. stillingtagen til frit salg uden fuld dækning, tvangsauktioner, frivillige gældsordninger, herunder rekonstruktioner m.v., hvor gældsredning er hovedhensynet.
3.1.7.1.1.7. Yngre fiskeres førstegangsetablering
Støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering varetages i henhold til bekendtgørelse nr. 1149 af 1. december 2008 af Økonomistyrelsen, nu Statens Administration.
Administrationen indebærer opkrævning af terminsydelser og opfølgning, hvis der ikke bliver betalt rettidigt, kvittering af pantebreve for lån, der bliver indfriet, udsendelse af indfrielsesopgørelser enten som obligations- eller kontantindfrielse hvis låntager ønsker at indfri lånet før udløb, ekspedition af ansøgninger om kvotesalg, overførsel af lån til andet fartøj, betaling af forsikringspræmier i henhold til overenskomst med forsikringsselskaberne, sikre tilsyn med fartøjer i tilfælde af konkurs eller hvor ejere opgiver fartøjet, samarbejde med vurderingsinspektør, bevilge henstand med terminsydelser efter ansøgning, opfølgning i sager med henstand, og nødlidende sager: inkasso, rekonstruktion, konkurs, tvangsauktion, bogføring, regnskabsaflæggelse.
3.1.7.1.1.8. Statsgaranterede forbedringslån
Statens Administration administrerer en mindre restportefølje af indfriede forbedringsgarantier, som oprindeligt var stillet for pengeinstitutlån efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 14. december 2015. Restfordringerne er f. eks. opstået i forbindelse med indgåelse af efterfølgende frivillige afviklingsordninger, eller fordringen er indefrosset (spærreprioritet) med henblik på at minimere statskassens tab. Enkelte ekspeditioner er primært relateret til ejerskifte.
3.1.7.1.1.9. Statsgaranterede lån til miljøforbedrende investeringer
Statens Administration administrerer en mindre restportefølje af indfriede statsgarantier for tidligere ydede lån til miljøforbedrende investeringer optaget i pengeinstitutter efter lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2015. Restfordringerne er f.eks. opstået i forbindelse med indgåelse af efterfølgende frivillige afviklingsordninger med henblik på at minimere statskassens tab. Enkelte ekspeditioner er primært relateret til ejerskifte.
3.1.7.1.1.10. Særligt vedrørende klageadgangen på jordbrugs- og fiskeriområdet
I lovgivningen vedrørende de enkelte ordninger er der fastsat regler, der regulerer muligheden for at klage over de afgørelser, som Statens Administration træffer vedrørende ansøgning om gældsovertagelse, ændring af lånevilkår, kvotesalg, overførsel af lån til andet fartøj, henstand med terminsydelser, indfrielse af lån/indløsning af lån, fornyelse af løsørepantebreve, relaksationer, rettighedsbegrænsninger og vedståelser af statsgaranti over for realkreditinstitutter. Der kan således i dag klages over visse afgørelser til miljø- og fødevareministeren for så vidt angår låneordningen til fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1848 af 14. december 2015, landbrugets refinansieringsordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1694 af 14. december 2015, og statsgaranterede yngre jordbruger-, forbedrings- og miljøforbedrende lån, jf. lovbekendtgørelse nr. 1812 af 14. december, lovbekendtgørelse nr. 1910 af 14. december 2015 og lovbekendtgørelse nr. 1696 af 14. december 2015.
På Miljø- og Fødevareministeriets område er klageadgangen derimod i dag afskåret for så vidt angår afgørelser, som Statens Administration træffer, vedrørende landarbejderboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1747 af 14. december 2015, statslån og jordrente på jordbrugsområdet (statshusmandsbrug), jf. lovbekendtgørelse nr. 1707 af 14. december 2015, statsgarantier for gældssanering til jordbrugere, jf. lovebekendtgørelse nr. 1693 af 14. december 2015 og støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1846 af 14. december 2015.
3.1.7.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af en række låne- og garantiordninger fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det drejer sig om lån til landarbejderboliger, statslån og jordrente på jordbrugsområdet (statshusmandsbrug), landbrugets refinansieringsordning, statsgaranterede gældssaneringslån, statsgaranterede etableringslån til yngre jordbrugere, statsgaranterede forbedrings- og miljøforbedrende lån og fiskerilån, herunder støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering.
Adgangen til at påklage afgørelser truffet af Statens Administration foreslås videreført i det omfang, det var muligt at påklage afgørelserne efter de hidtil gældende regler. Det betyder, at der fortsat vil være klageadgang til miljø- og fødevareministeren for så vidt angår afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, vedrørende låneordningen til fiskere, jf. lovforslagets § 28, landbrugets refinansieringsordning, jf. lovforslagets § 29, og statsgaranterede yngre jordbruger-, forbedrings- og miljøforbedrende lån, jf. lovforslagets §§ 31, 33 og 34. Klageadgangen vil - som hidtil - være afskåret for så vidt angår de afgørelser, som Statens Administration træffer vedrørende landarbejderboliger, statslån og jordrente på jordbrugsområdet (statshusmandsbrug), statsgarantier for gældssanering til jordbrugere og støtte til yngre fiskeres førstegangsetablering, jf. lovforslagets §§ 26, 27, 30 og 32.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.7.2. Værditabsordningen
3.1.7.2.1. Gældende ret
Da værditabsloven blev vedtaget i 1993, blev det muligt for boligejere at få fremskyndet en offentlig finansieret oprydning mod en mindre egenbetaling. Værditabsordningen blev i 1999 sat ind som et selvstændigt kapitel 4 i jordforureningsloven. I lovens § 37 er der en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler for blandt andet Statens Administrations behandling af sager efter værditabsordningen, hvilket er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1433 af 13. december 2006 om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord.
Statens Administration varetager den økonomiske administration af værditabsordningens årlige bevilling på finansloven. Det indebærer, at Statens Administration står for disponering af midler til undersøgelser og oprydning, opkrævning af egenbetaling herunder modtagelse af betalinger, udbetaling af de beløb der er disponeret til dækning af regionernes afholdte udgifter, udarbejdelse af statistik og bilagskontrol. Ordningen har en kompliceret regnskabsmæssig struktur med både regionerne, Statens Administration, Miljø- og Fødevareministeriet, tilskudsmodtager (grundejer) og evt. pengeinstitut som parter.
Statens Administration har ikke truffet afgørelser i forbindelse med administrationen af værditabs- og låneordningerne, og der har derfor ikke været fastsat en særskilt klageadgang.
3.1.7.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i jordforureningsloven, hvoraf det fremgår, at Udbetaling Danmark varetager administrationen af den årlige bevilling på finansloven til værditabsordningen. Desuden foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler for Udbetaling Danmarks administration af ordningen. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse udnyttes til at gennemføre en justering af bekendtgørelse nr. 1433/ 2006 om behandling af sager efter kapitel 4 om værditabsordningen for boligejere m.v. i lov om forurenet jord.
Der vil ikke blive etableret klageadgang fremover, idet Udbetaling Danmark ikke vil komme til at træffe afgørelser, men alene skal stå for administration af værditabs- og låneordningerne. Det vil fortsat være regionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt ejendommen er omfattet af værditabsordningen og i hvilket omfang, der skal ryddes op. Disse afgørelser kan i øvrigt ikke påklages, jf. § 25 i jordforureningsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.8. Områder under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressort
3.1.8.1. Lån til institutionsformål
3.1.8.1.1. Gældende ret
Efter § 15, stk. 8 og 9, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 30, stk. 6 og 7, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan ministeren for børn, undervisning og ligestilling yde lån til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånene er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi. Der kan endvidere ydes lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner. Efter § 30, stk. 7, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan der endvidere ydes lån, hvis en institution efter pålæg fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling efter lovens § 9, stk. 2, optager alle eller en del af eleverne eller kursisterne fra et nedlagt uddannelsessted.
Det er aktuelt kun muligheden for at yde lån til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation, der bruges.
Ordningen giver ministeren for børn, undervisning og ligestilling mulighed for ved långivning at sikre opretholdelsen af institutioner, der er i en særlig vanskelig økonomisk situation. Det skal ses på baggrund af, at institutionernes udbud af uddannelserne er det offentlige tilbud herom, hvorfor ministeren har en forpligtelse til at sikre en hensigtsmæssig landsomfattende eller regional planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner.
Institutioner, der bevilges sådanne likviditetslån, bliver underlagt et skærpet tilsyn, hvilket indebærer, at institutionen løbende skal afrapportere overfor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om både den løbende implementering af genopretningsplanen samt om den økonomiske og likviditetsmæssige udvikling. Styrelsen følger således nøje med i institutionens udvikling. I den forbindelse er det af afgørelse betydning, at styrelsen har mulighed for at yde henstand med et afdrag og/eller ændre afdragsprofil på likviditetslån ud fra en konkret vurdering af institutionens likviditetsmæssige situation.
I forbindelse med genopretningen af institutionen og tilbagebetalingen af likviditetslån, kan der hen over året blive akkumuleret for lidt likviditet, der bevirker, at et afdrag ikke kan betales til terminen, men først senere på året, hvor der er akkumuleret tilstrækkelig likviditet til at betale afdrag, ligesom genopretningsplanens implementering kan skulle foretages over en længere årrække end først forudsat, hvorved afdragsprofilen vil skulle udstrækkes over flere år end forudsat for at generere tilstrækkelig likviditet til at kunne afdrage.
Styrelsen anvender således i det løbende arbejde med genopretning af institutionsdriften på institutioner med alvorlige økonomiske udfordringer henstand og ændring af afdragsprofil som aktive instrumenter. Administrationen af de lån, der ydes, og de regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med lånene, varetages i dag af Statens Administration i henhold til en administrationsaftale mellem Statens Administration og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet). Styrelsen udarbejder gældsbreve samt eventuelle allonger til gældsbreve og overdrager originaldokumenterne til Statens Administration.
Styrelsen har ansvaret for straks at orientere Statens Administration, hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet grundet institutionens økonomiske situation giver udsættelse med indbetaling af rater på en institutions lån inden for samme finansår eller efterfølgende finansår.
Det er muligt at klage til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) over de afgørelser, som Statens Administration træffer på vegne af ministeriet, i medfør af den ulovbestemte klageadgang. I praksis er denne klageadgang ikke blevet benyttet. Baggrunden herfor er, at de pågældende institutioner som nævnt er undergivet skærpet tilsyn og således løbende er i dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Skulle Statens Administration modtage en klage, som vedrører indholdet af den afgørelse, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) har truffet, sendes denne til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), som behandler klagen.
3.1.8.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre forvaltningen af de lån, der ydes eller er ydet af ministeren for børn, undervisning og ligestilling i henhold til § 15, stk. 8 og 9, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 30, stk. 6 og 7, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fra Statens Finansservicecenter i Statens Administration til Udbetaling Danmark, der således fremadrettet skal varetage de opgaver som i dag er omfattet af administrationsaftale mellem Statens Administration og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lånene. Som det gør sig gældende i dag, vil styrelsen også fremover straks skulle orientere Udbetaling Danmark, hvis styrelsen grundet institutionens økonomiske situation giver udsættelse med indbetaling af rater på en institutions lån inden for samme finansår eller efterfølgende finansår eller ændrer institutionens afdragsprofil.
Der vil i henhold til lovforslaget fremadrettet ikke være klageadgang til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), da der ikke består et over/underordnelsesforhold mellem Udbetaling Danmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Da Udbetaling Danmark alene skal træffe afgørelser i forbindelse med administration af lånene og ikke i forbindelse med vilkårene for det skærpede tilsyn m.m., vurderes det ikke nødvendigt at indføre en særskilt klageadgang til ministeriet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.8.2. Pantsikrede tilskud til bygge- og anlægsprojekter og køb af fast ejendom i Sydslesvig
3.1.8.2.1. Gældende ret
Efter § 14 i lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig kan Sydslesvigudvalget yde tilskud til bygge- og anlægsprojekter og køb af fast ejendom i Sydslesvig med henblik på at tilvejebringe de fysiske rammer for mindretallets foreninger, organisationer m.v.
Sydslesvigudvalget sørger for, at de ydede tilskud sikres ved pant efter den i Forbundsreplikken Tyskland gældende lovgivning. Eventuelle omkostninger herved afholdes af tilskudsmodtageren.
Tilskuddene skal tilbagebetales ved formålets forfald. De ydede tilskud henstår rente- og afdragsfrit, så længe det formål, hvortil tilskuddet er ydet, eksisterer. Ved formålets forfald tilbageføres de sikrede midler til Sydslesvigudvalget, der træffer beslutning om, hvordan de sikrede midler skal genanvendes til et andet formål inden for lovens rammer.
Sydslesvigudvalget er nedsat af ministeren for børn, undervisning og ligestilling og består af 7 medlemmer valgt af Folketinget.
Statens Administration har hidtil i samarbejde med Sydslesvigudvalget varetaget administrationen af de pantsikrede krav med hjemmel i forarbejderne til lov nr. 287 af 29. marts 2010, og efter vedtagelsen af lov nr. 130 af 16. februar 2016 med hjemmel i lovens § 14, stk. 4, samt en administrationsaftale mellem Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Statens Administration.
Ansvaret for alle afgørelser vedrørende de pantsikrede tilskud ligger entydigt hos Sydslesvigudvalget, så Statens Administrations opgave er af teknisk og administrativ karakter.
Sydslesvigudvalgets afgørelser kan i henhold til lovens § 5, stk. 3, ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.8.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre forvaltningen af de pantsikrede tilskud, der ydes eller er ydet af Sydslesvigudvalget i henhold til § 14 i lov om Sydslesvigudvalget og tilskudsordninger på undervisningsministerens område for det danske mindretal i Sydslesvig fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, der således fremadrettet skal varetage de opgaver som i dag er omfattet af administrationsaftale mellem Statens Administration og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager administrative opgaver vedrørende de pantsikrede krav i overensstemmelse med den hidtidige ordning, hvorefter at alle afgørelser vedrørende de pantsikrede krav entydigt ligger hos Sydslesvigudvalget, mens Udbetaling Danmarks opgave er af ren teknisk og administrativ karakter.
3.1.8.3. Lån med pant i fast ejendom samt lån sikret ved gældsbreve
3.1.8.3.1. Gældende ret
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har ansvaret for en række lån, der er ydet af Hypotekbanken med garantistillelse af ministeriet, en række 4 procent rente/afdragsfrie statslån, der er ydet til uddannelsesinstitutioner, samt lån, der er overdraget til ministeriet fra de tidligere amtskommuner i forbindelse med delingsaftalen ved kommunalreformen. Der ydes ikke længere sådanne lån. Administrationen af de lån, der er ydet, og de regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med lånene, varetages i dag af Statens Administration i henhold til en administrationsaftale mellem Statens Administration og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Det er muligt at klage til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) over de afgørelser, som Statens Administration træffer på vegne af ministeriet, i medfør af den ulovbestemte klageadgang. I praksis er denne klageadgang ikke blevet benyttet. Skulle Statens Administration modtage en klage, som vedrører indholdet af den afgørelse, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) har truffet, sendes denne til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), som besvarer klagen.
3.1.8.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre forvaltningen af lån, der er ydet af Hypotekbanken med garantistillelse af ministeriet, 4 procent rente/afdragsfrie statslån, der er ydet til uddannelsesinstitutioner samt lån, der er overdraget til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fra de tidligere amtskommuner i forbindelse med delingsaftalen ved kommunalreformen fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, der således fremadrettet skal varetage de opgaver som i dag er omfattet af administrationsaftale mellem Statens Administration og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lånene.
Der vil i henhold til lovforslaget fremadrettet ikke være klageadgang til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, da der ikke består et over/underordnelsesforhold mellem Udbetaling Danmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Da Udbetaling Danmark alene skal træffe afgørelser i forbindelse med administration af lånene, vurderes det ikke nødvendigt at indføre en særskilt klageadgang til ministeriet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.9 Områder under Skatteministeriets ressort
3.1.9.1. Statsgaranterede studielån
3.1.9.1.1. Gældende ret
Uddannelsesstøtte i form af statsgaranti i forbindelse med uddannelsessøgendes lån i pengeinstitutter blev ydet til og med juli 1993. Siden da er der ikke ydet nye garantier for sådanne lån. Der består dog stadig en opgave med kontrol med den finansielle afvikling af disse garantiforhold.
Efter § 1, stk. 1, i lov om statsgaranterede studielån administrerer restanceinddrivelsesmyndigheden, det vil sige SKAT, statens garantiforpligtelse for statsgaranterede studielån. I medfør af § 1 a kan et statsgaranteret studielån efter anmodning overføres til Statens Administration, og skatteministeren kan i medfør af stk. 2 fastsætte regler for administrationen af studielån, der overføres til Statens Administration, samt regler om rente, rykkergebyr og ekspeditionsgebyrer, klageadgang og klagefrist. Skatteministeren har i bekendtgørelse nr. 1592 af 13. december 2007 om administration af statsgaranterede studielån, der overføres til Økonomistyrelsen, fastsat nærmere regler om administrationen, mens der i bekendtgørelse nr. 1467 af 20. december 2005 om forskellige rentesatser på studiegældsområdet er fastsat nærmere regler om renter. I sidstnævnte bekendtgørelse bestemmes i § 5, at inddrivelsesdirektøren i SKAT kan fastsætte bl.a. renter af indfriede statsgaranterede studielån efter § 4, stk. 2, i lov om statsgaranterede studielån. Dette er senest sket i bekendtgørelse nr. 1488 af 4. december 2015 om forskellige rentesatser på studiegældsområdet for første halvår af 2016. Bekendtgørelse nr. 1591 af 13. december 2007 om statsgaranterede studielån indeholder nærmere regler om restanceinddrivelsesmyndighedens opgavevaretagelse.
Ved § 12 i lov nr. 649 af 12. juni 2013 blev § 8 a i lov om statsgaranterede studielån om Landsskatterettens behandling af klager ændret, idet ”Økonomistyrelsen” blev ændret til ”Statens Administration” som følge af denne myndigheds overtagelse af opgaven, men der blev ved en fejl ikke samtidig ændret i de øvrige bestemmelser i lov om statsgaranterede studielån med en omtale af Økonomistyrelsen.
Der er i bekendtgørelse nr. 1592 af 13. december 2007 om administration af statsgaranterede studielån, der overføres til Økonomistyrelsen, også henvist til Økonomistyrelsen og ikke til Statens Administration.
3.1.9.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at de opgaver, der i dag varetages af Statens Administration på dette område, overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Lovforslaget indeholder på den baggrund de ændringer, der er nødvendige, for at de opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Statens Administration, kan overføres til Udbetaling Danmark.
3.1.10. Områder under Sundheds- og Ældreministeriets ressort
3.1.10.1. Statsgaranti for pengeinstitutters lån til apotekere til overtagelse og etablering samt til flytning og ombygning af apotek, apoteksfilial og apotekerudsalg
3.1.10.1.1. Gældende ret
Med § 1, nr. 30, i lov nr. 580 af 4. maj 2015 om ændring af apoteksvirksomhed og lov om tinglysning blev den tidligere adgang i § 71 i lov om apoteksvirksomhed for apotekere til at optage statsgaranterede lån i pengeinstitutter til overtagelse og etablering samt til flytning og ombygning af apotek, apoteksfilial eller apotekerudsalg ophævet med virkning fra 1. juli 2015. I lovens § 3, stk. 3, er det imidlertid fastsat, at for lån ydet inden lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler og vilkår fortsat anvendelse.
Også for apotekere omfattet af overgangsreglerne i lovens § 3, stk. 4, er det fastsat, at de hidtil gældende regler og vilkår for statsgaranterede lån til apotekere fortsat finder anvendelse. Det betyder, at personer, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke allerede havde bevilling til at drive apotek, men som indgav ansøgning om apotekerbevilling efter § 15, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed inden ændringslovens ikrafttræden, og som er meddelt bevilling eller bevillinger hertil efter lovens ikrafttræden, kan indgive ansøgning om garanti for lån til overtagelse og etablering af det omhandlede apotek, apoteksfilial eller apoteksudsalg. Også apotekere, som allerede har bevilling til at drive et eller flere apoteker, kan indgive ansøgning om garanti for lån til overtagelse og etablering af apotek, apoteksfilial eller apoteksudsalg. Det kan de, hvis de inden den 1. juli 2015 søgte om at få bevilling til at drive yderligere et eller flere apoteker efter § 15, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, og har fået bevilling eller bevillinger hertil efter lovens ikrafttræden.
Af lovens bemærkninger fremgår det i pkt. 7.2, at ”Statens forpligtelser i forhold til allerede afgivne statsgarantier for apotekeres lån forbliver uændrede. ” Det forudsættes således, at ordningen administreres af en statslig myndighed.
Af Lægemiddelstyrelsens ”Vejledning om ansøgning - statsgaranti til apotekere” fremgår det bl.a., at Statens Administration varetager administrationen af lånene efter styrelsens stillelse af garanti. Vilkår for denne administration er beskrevet i ”Administrationsaftale mellem Sundhedsstyrelsen og Statens Administration juni 2012”.
Heraf fremgår det blandt andet, at parterne udveksler de nødvendige oplysninger for administrationen. Lægemiddelstyrelsen registrerer udstedte tilsagn, mens Statens Administration blandt andet har til opgave at påse, at regnskabsoplysningerne er korrekte. Det fremgår tillige, at Statens Administration ved årsafslutning indberetter summen af de udestående garantier til statsregnskabet (§ 16.45.03) med kopi til Lægemiddelstyrelsen.
Endelig fremgår det, at klager over Statens Administrations udøvelse af sagsbehandlingen behandles af Finansministeriet.
3.1.10.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre følgende opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Inden for Sundheds- og Ældreministeriets ressort drejer det sig om administrationen af statsgaranti stillet af Lægemiddelstyrelsen for pengeinstitutters lån til danske apotekere til etablering, flytning eller ombygning af apotek, apoteksfilial eller apoteksudsalg, herunder inventaranskaffelser som for eksempel robot.
Da der er tale om en garantiordning, der er ophævet i den forstand, at der ikke længere er adgang til optagelse af nye statsgaranterede lån efter apotekerloven, er ordningen ikke længere aktiv, og Lægemiddelstyrelsen træffer således ikke nye afgørelser efter ansøgning fra apotekere om statsgaranteret lån. Derfor foreslås det, at hele administrationen af allerede udstedte garantier efter ordningen overgår til Udbetaling Danmark.
Det betyder, at Lægemiddelstyrelsen har registreret udstedte tilsagn om stillelse af statsgaranti, mens Udbetaling Danmark blandt andet har til opgave at påse, at regnskabsoplysninger vedrørende disse garantier er korrekte. Parterne udveksler de til brug herfor nødvendige oplysninger for administrationen. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 40, nr. 1 og 2.
3.1.11. Områder under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort
3.1.11.1. Lov om statens uddannelsesstøtte (SU)
3.1.11.1.1. Gældende ret
Statens Uddannelsesstøtte (SU) gives til ordinær uddannelse indtil kandidatgrad.
Det følger af § 7 i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 16. januar 2014, at SU gives som stipendier, studielån og slutlån, samt tillægsstipendier og supplerende lån. Ydelser efter SU-lovens § 7 gives som støtte til at dække leveomkostninger og udbetales forud i månedlige rater. Det følger af SU-lovens afsnit I a, at SU også gives i form af udlandsstipendium og udlandsstudielån, der gives som tilskud til dækning af betalingen af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet enten i forbindelse med studieophold som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet.
SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og med endelige beløb efter støtteårets afslutning, jf. SU-lovens kapitel 7. Styrelsen for Videregående Uddannelser rejser krav om tilbagebetaling af SU, herunder udlandsstipendium, hvis støtten ikke kan tildeles endeligt, fordi betingelserne for SU ikke er opfyldt. De rejste krav kan være indkomstkontrolkrav, hvor den uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end det beløb den pågældende måtte tjene ved siden af SU. Styrelsen for Videregående Uddannelser rejser endvidere krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU, herunder udlandsstipendium, hvis støtten ikke kan tildeles endeligt, fordi betingelserne for SU ikke er opfyldt.
Studielån og slutlån samt statslån, der er givet efter tidligere gældende lovgivning om uddannelsesstøtte, tilbagebetales efter bestemmelser i SU-lovens kapitel 8. Efter SU-lovens § 46 e, stk. 6, forrentes og tilbagebetales udlandsstudielån på samme vilkår som studielån.
Det følger af regler fastsat i medfør af SU-lovens § 41, at Statens Administration varetager administration af og kan træffe afgørelse om opkrævningen af Styrelsen for Videregående Uddannelsers krav om tilbagebetalingen af for meget modtaget SU, jf. kapitel 7, samt tilbagebetalingen af studielån, herunder udlandsstudielån, slutlån og statslån, jf. SU-lovens kapitel 8. Statens Administrations afgørelser kan påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Så snart Styrelsen for Videregående Uddannelser udbetaler lån efter SU-loven eller rejser krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU, overføres lånet eller tilbagebetalingsravet af SU til Statens Administration, der varetager tilbagebetaling af lånene og opkrævningen af tilbagebetalingskravene indtil indfrielse eller misligholdelse. Opsiges lånet eller tilbagebetalingsravet, overføres det til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.
Finansministeren er med SU-lovens § 38 bemyndiget til at fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der er tildelt efter den gældende SU-lov eller efter tidligere gældende regler. Gebyrerne er fastsat i § 2 i bekendtgørelse nr. 974 af 26. juli 2013 gebyrer for ekspedition af Statens Administrations finansforvaltningsopgaver.
Efter SU-lovens § 43 a, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller låntageren og Statens Administration. Bemyndigelsen er udmøntet i en række bestemmelser i SU-bekendtgørelsen, hvoraf det bl.a. fremgår, at Statens Administration stiller et elektronisk selvbetjeningssystem til rådighed for tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån og tilbagebetaling af for meget modtaget støtte, og at Statens Administration sender afgørelser og meddelelser til debitor eller låntagers digitale postkasse i Offentlig Digital Post.
Det er endvidere fastsat, at anmodning om ændring af tilbagebetaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte, studielån, slutlån eller statslån, forespørgsel herom og klage skal ske gennem Statens Administrations selvbetjeningssystem. Statens Administration kan dog bestemme, i hvilke tilfælde de ovennævnte henvendelser kan indgives i anden form, herunder i papirform.
Det fremgår endvidere af SU-lovens § 39, stk. 6, at Styrelsen for Videregående Uddannelser kan indhente oplysninger fra Statens Administration om stats- og studielån under tilbagebetaling eller inddrivelse, når oplysningerne er nødvendige for at følge ordningen. Oplysningerne anvendes i forbindelse med dels Styrelsen for Videregående Uddannelsers statistiske publikationer m.v., dels ministerbetjening, herunder i det lovforberedende arbejde.
Der er desuden fastsat regler i SU-loven om, at Statens Administration kan indhente oplysninger om låntagers indkomst af formue fra bl.a. eIndkomstregisteret i forbindelse med administrationen af misligholdt studiegæld. Endeligt er der fastsat regler om, at den uddannelsessøgende skal angive navn, adresse og personnummer til Statens Administration i forbindelse med henvendelse vedrørende udlandsstipendium og udlandsstudielån.
3.1.11.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af følgende ordninger, der har hjemmel i SU-loven:
– Opkrævningen af Styrelsen for Videregående Uddannelsers krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU.
– Tilbagebetaling af studielån, herunder udlandsstudielån, slutlån og statslån.
Det er hensigten, at Udbetaling Danmark skal have samme beføjelser og varetage de samme opgaver, som i dag varetages i Statens Administration i henhold til SU-loven.
Det foreslås derfor at ændre SU-loven, så de beføjelser, der i dag tillægges Statens Administration, fremover tillægges Udbetaling Danmark. Dette vil eksempelvis indebære, at Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån og opkrævningen af krav om for meget modtaget SU vil kunne indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, lige som det i dag er tilfældet med afgørelser truffet af Statens Administration.
I den forbindelse foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelserne i SU-loven, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at Statens Administration varetager tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån og for meget modtaget SU, ophæves. I stedet foreslås det, at det fastsættes direkte i SU-loven, at Udbetaling Danmark fremover administrerer tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån og for meget modtaget SU og kan træffe afgørelse om tilbagebetalingen. Uddannelses- og forskningsministeren foreslås at kunne fastsætte regler om Udbetaling Danmarks administration. Det kan f.eks. være regler om frister for indbetalinger på lån eller regler om, at Udbetaling Danmark kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for deres administration.
Det foreslås endvidere at ophæve SU-lovens bestemmelse om, at Styrelsen for Videregående Uddannelser kan indhente de oplysninger om stats- og studielån, som er nødvendige for at følge ordningen. Bestemmelsens indhold omfattes i stedet af § 29 i lov om Udbetaling Danmark, som foreslået affattet under § 1, nr. 31.
Med lovforslaget overtager Uddannelses- og Forskningsministeriet ansvaret for styringen af de økonomiske rammer for Udbetaling Danmarks administration af tilbagebetaling af studielån, slutlån og statslån og opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU. På den baggrund foreslås det, at ændre SU-lovens § 38, så uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gebyr vedrørende studie- og statslån og krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SU. Gebyrerne vil på baggrund af indstilling fra Udbetaling Danmarks bestyrelse blive fastsat i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for fastsættelse af gebyrer i staten.
3.1.11.2. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
3.1.11.2.1. Gældende ret
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en økonomisk støtte, der gives til efter- eller videreuddannelse på folkeskole-, gymnasialt eller videregående niveau. SVU gives efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 340 af 1. april 2015.
Det følger af SVU-loven, at uddannelsessøgende skal tilbagebetale udbetalt SVU, hvis betingelserne for SVU ikke er opfyldt.
Ved lov nr. 275 af 25. marts 2015 (forenkling af ordningen vedrørende statens voksenuddannelsesstøtte), der trådte i kraft den 1. april 2015, blev ministeren for børn, undervisning og ligestilling og uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget til efter forhandling med finansministeren at fastsætte regler om, at administration af krav om tilbagebetaling af SVU varetages af Statens Administration.
Styrelsen for Videregående Uddannelser rejser krav om tilbagebetaling af SVU og oversender krav om tilbagebetaling af SVU, der ikke betales, til opkrævning i Statens Administration. Statens Administration kan træffe afgørelse om tilbagebetaling af SVU. Afgørelser truffet af Statens Administration kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.
Efter SVU-lovens § 22 a, kan vedkommende ministerier fastsætte regler om digital kommunikation mellem den uddannelsessøgende eller arbejdsgiveren og Statens Administration. Bestemmelsen er ikke udmøntet.
Endelig er der fastsat regler i SVU-loven om, at Statens Administration kan indhente og videregive oplysninger om de uddannelsessøgende, der er nødvendige for tilbagebetaling af SVU.
3.1.11.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af opkrævningen af Styrelsen for Videregående Uddannelsers krav om tilbagebetaling af SVU fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det er hensigten, at Udbetaling Danmark skal have samme beføjelser og varetage de samme opgaver, som i dag varetages i Statens Administration i forhold til opkrævningen af krav om tilbagebetaling af for meget modtaget SVU.
Det foreslås derfor at ændre SVU-loven, så de beføjelser, der i dag tillægges Statens Administration, fremover tillægges Udbetaling Danmark. Dette vil eksempelvis indebære, at afgørelser vedrørende opkrævningen af krav om tilbagebetaling af SVU, der fremover træffes af Udbetaling Danmark, vil kunne indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, lige som det i dag er tilfældet med afgørelser truffet af Statens Administration.
Det foreslås i den forbindelse, at bemyndigelsesbestemmelserne i SVU-loven, hvorefter hhv. uddannelses- og forskningsministeren og vedkommende minister kan fastsætte regler om, at Statens Administration varetager tilbagebetaling af for meget modtaget SVU, ophæves. I stedet foreslås det, at det fastsættes direkte i SVU-loven, at Udbetaling Danmark fremover administrerer tilbagebetaling af for meget modtaget SVU og kan træffe afgørelse om tilbagebetalingen. Uddannelses- og forskningsministeren og vedkommende minister, foreslås at kunne fastsætte regler om Udbetaling Danmarks administration. Det kan f.eks. være regler om frister for indbetalinger på lån eller regler om, at Udbetaling Danmark kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for deres administration.
3.1.11.3. Lov om uddannelsesopsparing
3.1.11.3.1. Gældende ret
Lov om uddannelsesopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 17. september 1993, som trådte i kraft den 1. januar 1987, havde til formål at fremme opsparingen og nedbringe gældsætningen. Staten præmierede opsparing, idet der blev indført en ordning, hvorefter staten præmierede opsparing ved indførelse af en adgang til at oprette uddannelseskonto i et pengeinstitut med det formål at tilvejebringe midler til uddannelse (uddannelseskonto). Det blev forudsat, at pengeinstitutterne kontrollerede, at uddannelsesformålet m.v. var opfyldt, og at de administrative omkostninger ville være begrænsede for det offentlige.
I 1993 blev loven ændret, da der ikke længere var behov for, at staten præmierede for opsparing til uddannelsesformål, jf. lov nr. 512 af 30. juni 1993 om ændring af lov om uddannelsesopsparing (Afskaffelse af fremtidig oprettelse og præmiering). Loven tilsigtede at fremskynde afviklingen af uddannelsesopsparingsordningen. Det fremgår af lovens § 13, at opsparingsordningen administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken).
Det fremgår af lov om uddannelsesopsparing, at Statens Administration administrerer opsparingsordningen fra den nu nedlagte Hypotekbank, herunder hvorledes præmieudbetaling skal ske, foretager afstemning af de årlige præmieudbetalinger og afgør tvivlsspørgsmål om ordningen. Det fremgår endvidere at Statens Administrations afgørelser ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
3.1.11.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af uddannelsesopsparing efter lov om uddannelsesopsparing.
Det er hensigten, at Udbetaling Danmark skal have samme beføjelser og varetage de samme opgaver, som i dag varetages i Statens Administration i henhold til lov om uddannelsesopsparing.
Det foreslås derfor at ændre lov om uddannelsesopsparing, så de beføjelser, der i dag tillægges Statens Administration, fremover tillægges Udbetaling Danmark, der træffer den endelige administrative afgørelse.
3.1.12. Områder under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets ressort
3.1.12.1. Lov om almene boliger m.v. samt den tidligere byggestøtte-, kollegiestøttelovgivning, tidligere love om boligbyggeri, den tidligere lov om boliger til ældre og personer med handicap og tidligere lovgivning om midlertidig støtte til almennyttigt byggeri samt om omprioritering af almennyttige boligafdelinger
3.1.12.1.1. Gældende ret
Efter § 173 i lov om almene boliger m.v. udføres den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af den offentlige støtte og statslige garantier i henhold til loven af Statens Administration. Når støtten er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Statens Administration den efterfølgende administration af lån, tilskud og statslige garantier.
Administrationen omfatter tillige sager, hvor den offentlige støtte m.v. er givet i henhold til en række tidligere love vedrørende det støttede boligbyggeri. Det drejer sig om følgende love:
– Lov nr. 235 af 30. april 1946 om byggeri med offentlig støtte med senere ændringer.
– Lov nr. 117 af 15. marts 1947 om finansiering af boligbyggeri med særlig byggemåde.
– Lov nr. 107 af 14. april 1955 om byggeri med offentlig støtte.
– Lov nr. 356 af 27. december 1958 om boligbyggeri med senere ændringer.
– Lov nr. 250 af 7. juni 1963 om tilvejebringelse af kollegier til unge under uddannelse med senere ændringer.
– Lov nr. 238 af 8. juni 1966 om tilvejebringelse af kollegier med senere ændringer.
– Lov nr. 87 af 29. marts 1972 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt byggeri.
– Lov nr. 235 af 8. juni 1979 om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt byggeri og statsstøttede kollegier.
– Lov nr. 82 af 17. marts 1982 om indeksfinansieret boligbyggeri og lov om ændring af lov om boligbyggeri.
– Lov nr. 248 af 6. juni 1985 om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger og om ændring af lov om realkreditinstitutter og lov om boligbyggeri.
– Lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger til ældre og personer med handicap med senere ændringer.
– Lov nr. 282 af 27. april 1994 om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v. med senere ændringer.
Statens Administrations forvaltning omfatter på den baggrund følgende låne-, tilskuds- og garantiordninger:
3.1.12.1.1.1. Statslån
Frem til 1966 blev den statslige støtte til boliger givet både som direkte statslån til de enkelte projekter, som statslige garantier for realkreditlån og som tilskud. En del af lånene havde en variabel løbetid, mens andre typisk havde en løbetid på 45 år. Garantien omfattede typisk den del af det enkelte lån, som havde pantesikkerhed udover 65 pct. af ejendommens værdi, ligesom der var en kommunal regaranti.
Fra 1975 til 1989 blev en del af den statslige støtte ydet som statslig grundkapital. Der blev årligt givet et samlet lån til Landsbyggefonden med henblik på videreudlån til de enkelte tilsagnsmodtagere. Grundkapitallånene var – og er – rente- og afdragsfrie i 50 år, hvorefter de skal tilbagebetales.
Statens Administration varetager administrationen i forbindelse med tilbagebetaling af statslånene samt i forbindelse med indfrielse af garantier.
3.1.12.1.1.2. Rentesikring
I perioden 1967 til 1981 blev der ydet løbende støtte til alle typer støttede boliger i form af rentesikring. Rentesikring dækker en del af renteudgiften på realkreditlånene og aftrappes løbende. Der er tale om flerlagsbelåning med løbetider på op til 60 år. Staten ydede tillige garanti for den del af lånene, som havde pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Kommunen godtgør halvdelen af evt. tab på garantien. Rentesikring beregnes af Statens Administration og udbetales direkte til tilsagnsmodtageren.
3.1.12.1.1.3. Rente- og afdragsbidrag
I 1982 blev finansieringen af det støttede nybyggeri omlagt til korte indekslån (IS20-lån) med en maksimal løbetid på 35 år. Den løbende støtte blev givet som rente- og afdragsbidrag, der dækker den nominelle renteudgift og en del af afdragene på lånene. Der blev endvidere ydet statsgaranti for lånene med en kommunal regaranti. Statens Administration udbetaler rente- og afdragsbidrag direkte til det långivende kreditinstitut på baggrund af en samlet udbetalingsanmodning.
3.1.12.1.1.4. Ydelsesstøtte
Fra 1990 blev der taget en ny type indekslån i brug (IS35-lån) med en maksimal løbetid på 50 år. Den løbende støtte blev omdøbt til ydelsesstøtte, mens garantierne fortsatte uændret. Som led i decentraliseringen af tilsagnsgivningen blev den kommunale grundkapital sat op samtidig med, at kommunerne for tilsagn i perioden 1994-1997 skulle refundere 20 pct. af ydelsesstøtten. Statens Administration forestår opkrævningen af den kommunale refusion.
Frem til 1993 ydede staten fortsat garanti for de optagne lån, hvorefter kommunen overtog den fulde garanti.
I 1999 blev finansieringen omlagt til nominallån med mulighed for at anvende rentetilpasningslån. Løbetiden på lånene blev fastsat til maksimalt 35 år, senere 40 år, men der er i hele perioden anvendt en løbetid på 30 år.
Landsbyggefonden har siden 2002 refunderet mellem 25 og 71 pct. af den ydelsesstøtte, som kan beregnes for de enkelte tilsagnsårgange. Refusionen indbetales i op til 30 år regnet fra tilsagnsåret til Statens Administration.
I forbindelse med anvendelsen af rentetilpasningslån er der mulighed for, at ydelsen på de optagne lån bliver mindre end den regulerede beboerbetaling. I så tilfælde indbetales forskellen til Statens Administration som negativ støtte.
Rente- og afdragsbidrag og ydelsesstøtte, beregnes af det långivende kreditinstitut, og Statens Administration udbetaler støtten direkte til instituttet.
3.1.12.1.1.5. Andelsboliger
I perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. december 2002 har der kunnet ydes løbende offentlig støtte til opførelse af private andelsboliger. Støtten har været ydet som rentesikring, rente- og afdragsbidrag samt som ydelsesstøtte, jf. ovenfor. I perioden fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2004 har støtte været ydet som engangstilskud. Herefter har der ikke kunnet ydes støtte til private andelsboligforeninger. Statens Administration udbetaler den løbende støtte direkte til det långivende institut og engangstilskuddet til den pågældende tilsagnsmodtager.
3.1.12.1.1.6. Driftsstøtte
I starten af 1970’erne og igen i starten af 1980’erne kunne der ydes midlertidig driftsstøtte, driftssikring og særlig offentlig støtte til almennyttige boligafdelinger og statsstøttede kollegier opført efter 1946 med henblik på nedsættelse af begyndelseslejen og dækning af driftsunderskud. Statens Administration administrer støtten, der ydes som lån, der er afdragsfrie i 10 år, hvorefter tilbagebetaling begynder.
3.1.12.1.1.7. Ydelsessikring
I 1994 gennemførtes en yderligere omprioriteringsrunde med omprioritering fra indekslån til nominallån med en samtidig forlængelse af løbetiden og dermed af støtten til disse byggerier. Denne støtte, som blev benævnt ydelsessikring, beregnes og udbetales i nogle tilfælde af kreditforeningerne og i andre tilfælde af Statens Administration.
3.1.12.1.1.8. Konvertering
Der har løbende være gennemført konvertering af eksisterende lån i det støttede byggeri med henblik på nedsættelse af den løbende støtte. Ved konvertering til rentetilpasningslån er der mulighed for, at ydelsen på de optagne lån bliver mindre end den regulerede beboerbetaling. I så tilfælde indbetales forskellen til Statens Administration som negativ støtte.
3.1.12.1.1.9. Garantier
I forbindelse med overgangen til lån baseret på særligt dækkede obligationer (SDO-lån) i 2006 blev der stillet skærpede krav til pantesikkerheden. I forbindelse med konvertering og refinansiering af eksisterende lån til SDO-lån var det nødvendigt at etablere en ny statslig garanti til dækning af de skærpede krav. Statens Administration meddeler den supplerende garanti til den enkelte låntager.
3.1.12.1.1.10. Ungdomsboligbidrag og ommærkningsbidrag
Siden 1997 har der for almene ungdomsboliger eksisteret en særlig støtteordning. Ungdomsboligbidraget udgør et prisreguleret årligt beløb pr. m2, idet omfang boligerne bebos af unge under uddannelse eller andre unge med socialt betinget behov. Statens Administration beregner, udbetaler og kontrollerer bidraget og opkræver den kommunale andel af bidraget.
Der kan i perioden 2014-2016 afgives tilsagn om et tilsvarende særligt ungdomsboligbidrag, det såkaldte ommærkningsbidrag, i 10 år til ungdomsboliger i almene afdelinger, som er ommærket til ungdomsboliger fra almene familie- eller ældreboliger.
3.1.12.1.1.11. Startboligbidrag
Siden 2012 har der kunne ydes et startboligbidrag til finansiering af en særlig boligsocial indsats til personer mellem 18 og 24 år, som har behov for en bostøtte. Bidraget ydes for en periode på 15 år og reguleres årligt. Bidraget udbetales af Statens Administration.
3.1.12.1.1.12. Servicearealer
Servicearealer etableres i tilknytning til ældreboliger og anvendes til omsorgs- og servicefunktioner for boligerne. Der kan ydes tilskud på op til 40.000 kr. pr. omfattet bolig, som udbetales af Statens Administration.
3.1.12.1.1.13. Statslån til Landsbyggefonden
Landsbyggefonden yder støtte til renovering, boligsociale indsatser og driftsstøtte i det almene byggeri samt refunderer en del af den statslige ydelsesstøtte. Da fondens udgifter i en årrække vil overstige fondens indtægter ydes der statslån til dækning af forskellen, som administreres af Statens Administration.
3.1.12.1.1.14. Boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger)
Der kan ydes tilskud til almene boliger til særligt udsatte grupper. Tilskuddet ydes som et engangstilskud på op til 400.000 kr. pr. bolig. Der kan endvidere ydes et tilskud i en 3-årig periode til sociale viceværter. De nævnte tilskud udbetales af Statens Administration.
3.1.12.1.1.15. Promillegebyr
Når der gives tilsagn om støtte til nybyggeri, opkræver Statens Administration i henhold til almenboliglovens § 107 et gebyr på 2 promille af anskaffelsessummen til dækning af statens administrationsomkostninger.
3.1.12.1.1.16. Andre forvaltningsopgaver
Som led i forvaltningen af lån, tilskud og garantier afgør Statens Administration endvidere sager vedrørende ophør af støtte samt ekstraordinær nedbringelse af statslån m.v. i almene boliger i forbindelse med afhændelse eller væsentlig forandring af en ejendom, herunder nedrivning.
For støttede private andelsboliger kan den ydede støtte kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis ejendommen sælges helt eller delvist, ligesom støtten kan ophøre, såfremt der sker væsentlig forandring af ejendommen.
Derudover tager Statens Administration stilling til anmodninger om aflysning af gamle deklarationer/servitutter pålagt ejendomme i henhold til tidligere lovgivning – det vil sige deklarationer/servitutter, hvorefter Hypotekbanken er påtaleberettiget.
3.1.12.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af sager vedrørende almene boliger og støttede andelsboliger fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Det findes hensigtsmæssigt, at hjemlen til Udbetalings Danmarks forvaltning af sager vedrørende det støttede byggeri fortsat er samlet i lov om almene boliger. Den gældende udformning fastholdes således at hjemlen dækker sager efter den tidligere byggestøtte-, kollegiestøttelovgivning, de tidligere love om boligbyggeri og den tidligere lov om boliger til ældre og personer med handicap. Hertil kommer, at det foreslås, at hjemlen yderligere kommer til at dække sager efter den tidligere lovgivning om midlertidig støtte til almennyttigt byggeri samt om omprioritering af almennyttige boligafdelinger.
Som følge heraf ophæves bestemmelser vedrørende den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning i de tidligere love, som endnu er gældende, jf. lovforslagets §§ 45-48. Tilsvarende gælder bestemmelserne i disse love vedrørende samlede udbetalinger til kreditinstitutter samt efterfølgende opkrævning af eventuel kommunal refusion, henlæggelse af beføjelser til Udbetaling Danmark, klageadgang samt bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for Udbetaling Danmarks administration, idet disse bestemmelser er samlet i lov om almene boliger.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 44-48 og til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.12.2. Lov om kommunal anvisningsret
3.1.12.2.1. Gældende ret
Staten refunderer kommunens udgifter til godtgørelse ved erhvervelse af anvisningsret op til det gældende loft, hvis kommunalbestyrelsen, inden aftale om anvisningsret indgås, har fået tilsagn om refusion fra Statens Administration.
Refusion udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens udgifter. Opgørelsen fremsendes til Statens Administration.
Der er i lovens § 4, stk. 8, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kommunernes opgørelse til Statens Administration samt om Statens Administrations administration af refusionsmidlerne og om regnskabsaflæggelse og revision. Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 358 af 20. maj 1994.
Der gælder ingen særlige regler om påklage af de beslutninger, som Statens Administration træffer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.12.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre administrationen af ordningen med refusion af kommunale udgifter som følge af erhvervelse af anvisningsret til private lejeboliger i henhold til lov om kommunal anvisningsret fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. De administrative opgaver, som er omtalt ovenfor, foreslås derfor overført til Udbetaling Danmark.
3.1.12.3. Lov om byfornyelse og udvikling af byer
3.1.12.3.1. Gældende ret
Inden for en statslig udgiftsramme kan udlændinge-, integrations- og boligministeren bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om indfasningsstøtte, tilskud og godtgørelse samt træffe beslutning om erstatning efter byfornyelsesloven. Kommunen har kompetencen og ansvaret vedrørende udbetaling af indfasningsstøtte til borgerne. Herudover kan udlændinge-, integrations- og boligministeren bevilge kommunalbestyrelsen refusion af de kommunale udgifter efter byfornyelsesloven.
Statens Administration varetager opgaven med den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af tilskud og statslige garantier af eksisterende såvel som fremtidige sager. Desuden varetager Statens Administration inddragelse af fortsat støtte, bortfald af garantier, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, og opgaver i forbindelse med tvangsauktioner, hvilket indebærer, at Statens Administration i den forbindelse træffer eventuelle skønsmæssige afgørelser.
Klager over afgørelser truffet af Statens Administration indbringes for finansministeren.
3.1.12.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det, at den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det foreslås, at hjemlen til Udbetaling Danmarks forvaltning af tilskud og statslige garantier udformes, så den dækker eksisterende sager, herunder efter tidligere lovgivning, og fremtidige sager. Det vil indebære, at Udbetaling Danmark skal træffe skønsmæssige afgørelser.
Forslaget ændrer ikke ved kommunens kompetence til og ansvar for at foretage udbetaling af indfasningsstøtte til borgerne.
Forslaget ændrer ikke ved reglerne om klageadgangen, hvilket betyder, at klager fortsat skal indbringes for finansministeren.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.13. om klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark.
3.1.12.4. Lov om friplejeboliger
3.1.12.4.1. Gældende ret
3.1.12.4.1.1. Ydelsesstøtte og garanti
Der kan inden for en årlig støtteramme ydes statslig ydelsesstøtte til etablering af 225 friplejeboliger ved nybyggeri eller gennemgribende ombygning. Til disse boliger stilles desuden statsgaranti for en del af lånet til finansiering af boligerne.
Herudover kan der ske omdannelse af visse støttede boliger til friplejeboliger. I disse tilfælde fortsætter den løbende støtte, og staten overtager kommunale garantier på uændrede vilkår.
Statens administration varetager opgaven med forvaltning af den løbende støtte og udstedelse af statsgarantier. Desuden afgør Statens Administration sager om ophør af støtte og bortfald af garantier, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, og træffer i den forbindelse eventuelle skønsmæssige afgørelser.
3.1.12.4.1.2. Servicearealer
Servicearealer etableres i tilknytning til friplejeboliger og anvendes til omsorgs- og servicefunktioner for boligerne. Der kan ydes tilskud på op til 40.000 kr. pr. omfattet bolig, som udbetales af Statens Administration.
3.1.12.4.1.3. Promillegebyr
Når der gives tilsagn om støtte til etablering af friplejeboliger, opkræves i henhold til lov om friplejeboliger, § 26 et gebyr på 2 promille af anskaffelsessummen til dækning af statens administrationsomkostninger.
3.1.12.4.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser, jf. afsnit 1 og 2, foreslås det at overføre den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af sager vedrørende løbende statsstøtte til friplejeboliger samt statsgarantier for lån til etablering af sådanne boliger til Udbetaling Danmark. Dette indebærer også, at Udbetaling Danmark vil skulle træffe afgørelse om hel eller delvis ophør af støtte og ophør af statsgarantier, hvis betingelserne for støtten ikke længere er opfyldt.
3.1.12.5. Lov om boligsparekontrakter
3.1.12.5.1. Gældende ret
I gældende lov om boligsparekontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 12. januar 2005, findes ingen bestemmelser om, hvem der varetager opgaver i forbindelse med administrationen af ordningen. En sådan bestemmelse findes derimod i bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 1994 om boligsparekontrakter med pengeinstitutter, som er udstedt i medfør af lovens § 9. Efter § 7 i bekendtgørelsen varetages en række nærmere beskrevne opgaver i forbindelse med administrationen af boligsparekontrakterne af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Disse opgaver varetages i dag af Statens Administration.
Efter den gældende § 7 i bekendtgørelse om boligsparekontrakter med pengeinstitutter varetager Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning følgende opgaver, som er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen, i forbindelse med administrationen af ordningen: Påser, at der kun er oprettet én boligsparekontrakt for hver kontohaver, afstemmer det direkte præmietræk i Danmarks Nationalbank med pengeinstitutternes eksterne revisionserklæringer, fastsætter regler for afregningen mellem pengeinstitutter og staten, og afgør tvivlsspørgsmål om ordningen. Disse opgaver varetages i dag af Statens Administration.
3.1.12.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser foreslås det at overføre den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af sager vedrørende boligsparekontrakter fra Finansservicecentret i Statens Administration til Udbetaling Danmark.
3.1.13. Klageregler efter overflytning af opgaver til Udbetaling Danmark
3.1.13.1. Klager over afgørelser
3.1.13.1.1. Gældende ret
Lov om Udbetaling Danmark indeholder ikke en fælles bestemmelse om klageadgang over afgørelser. Reglerne om klageadgang er fastsat i de enkelte særlove, på hvis områder Udbetaling Danmark varetager opgaver i henhold til § 1 i lov om Udbetaling Danmark. I disse særlove er der indsat bestemmelser om klageadgang til Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Styrelsen for Patientsikkerhed over afgørelser, der træffes i henhold til de pågældende særlove. F.eks. kan der i medfør af § 50 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2015 med senere ændringer, klages til Ankestyrelsen over en afgørelse om afslag på folkepension.
Reglerne om muligheden for at klage over afgørelser i ordninger, der med dette lovforslag foreslås overført til Udbetaling Danmark, er på samme måde som udgangspunkt fastsat i de enkelte love og bekendtgørelser, der ligger til grund for de afgørelser, der i dag træffes af ressortministerierne og af Statens Administration.
Hvis der i den gældende særlovgivning vedrørende de ordninger, der foreslås overført til Udbetaling Danmark, hverken er fastsat regler om, at klageadgangen er afskåret, eller fastsat særlige regler om klagemulighed, f.eks. at der kan klages til en særlig klageinstans som f.eks. Ankestyrelsen, vil en klage over en underordnet myndigheds afgørelse efter de almindelige principper om myndighedshierarki kunne indbringes for en overordnet myndighed, hvis en sådan findes.
For så vidt angår muligheden for at klage over de afgørelser, som Statens Administration træffer i dag på vegne af et ministerium, er der ligeledes en ulovbestemt klageadgang til vedkommende ressort ministeriums departement som følge af det almindelige over-/underordnelsesforhold i staten mellem et departement og en styrelse (administrativ rekurs).
Det betyder, at en sag i en styrelse eller i Statens Administration, medmindre der er fastsat særlige regler herom, vil kunne indbringes for departementet i det ministerium, som Statens Administration træffer afgørelse på vegne af.
Der består ikke et over/underordnelsesforhold mellem Udbetaling Danmark og de ministerier, der foreslås at overføre opgaver til Udbetaling Danmark. Der vil derfor ikke være adgang til at klage over afgørelser, som Udbetaling Danmark træffer inden for de ordninger, der foreslås overført, medmindre der er fastsat regler herom.
Gældende regler om behandlingen af klager over afgørelser eller sagsbehandling, der vedrører Statens Administrations eller ressortministeriernes administration af ordninger, der med dette forslag foreslås overført til Udbetaling Danmark, fremgår af de enkelte afsnit i det omfang, det er relevant at beskrive klagereglerne.
3.1.13.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Udbetaling Danmark vil som følge af forslaget fremover skulle træffe afgørelser vedrørende visse ordninger, der hører under ressortministerierne. I andre tilfælde skal Udbetaling Danmark ikke træffe afgørelser, men forestå administrationen af en ordning, f.eks. vedrørende udbetaling af hædersgaver, mens afgørelserne herom fortsat træffes i ministerierne eller tilhørende styrelser.
For visse ordninger, hvor Udbetaling Danmark med forslaget fremover vil skulle træffe afgørelse, og hvor det efter de gældende regler har været styrelser under ressortministerierne eller Statens Administration, der har truffet afgørelser, og hvor der ikke har været fastsat særlige regler om klageadgang, vil overførslen af opgaven til Udbetaling Danmark betyde, at der ikke vil være nogen overordnet eller ansvarlig delegerende myndighed at klage til, medmindre andet fastsættes.
Eksempler på sådanne ordninger, hvor klageadgangen ikke videreføres er Beskæftigelsesministeriets ordninger vedrørende henholdsvis børne- og ungeydelse til udsendte missioner i 3. lande og tilskud til dækning af rejser til, fra og i Grønland. Der kan i dag klages til Beskæftigelsesministeriets departement over disse afgørelser truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der vil efter forslaget ikke være nogen klageinstans for afgørelser truffet af Udbetaling Danmark vedrørende disse ordninger. Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke indgår i det almindelige over-/underordnelsesforhold i staten. Tilsvarende eksempler findes på Finansministeriets område, hvor visse ordninger i dag administreres af Statens Administration, der træffer afgørelse i sagerne, og hvor der kan klages over Statens Administrations afgørelser om f.eks. udbetaling af refusion og om afslag på dispensation fra indberetningsfristerne til Finansministeriets departement.
Reglerne om klageadgang i de ordninger, der foreslås overført til Udbetaling Danmark i medfør af forslaget i § 1, nr. 5, vil fortsat være fastsat i de love og bekendtgørelser, der regulerer de enkelte ordninger.
3.1.13.2. Klager over sagsbehandlingens udøvelse
3.1.13.2.1. Gældende ret
Klager over Statens Administrations sagsbehandling stiles i dag til direktøren for Statens Administration. Dette fremgår af bemærkningerne til § 19, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, side 74-75.
Der er ikke mulighed for at klage yderligere over sagsbehandlingens udøvelse. Klager over udøvelse af sagsbehandlingen er klager over serviceniveau, f.eks. lange sagsbehandlingstider, tilrettelæggelse af opgaverne m.v. og andre forhold, som ikke har betydning for indholdet af afgørelserne.
3.1.13.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med myndighedsansvar. Klager over sagsbehandlingens udøvelse i Udbetaling Danmark skal stiles til direktøren for Udbetaling Danmark. Dette følger af gældende ret, jf. bemærkningerne til § 19, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, side 74-75, at klager over udøvelse af sagsbehandlingen for de opgaver, der med dette forslag overføres til Udbetaling Danmark, fremover skal stiles til direktøren for Udbetaling Danmark. Der vil fortsat ikke være mulighed for at klage yderligere over sagsbehandlingens udøvelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.5. om tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
3.2. Konsekvensændringer i lov om Udbetaling Danmark som følge af opgaveoverførslen
3.2.1. Regler i lov om Udbetaling Danmark, der ikke skal gælde for opgaver overført fra Statens Administration og Beskæftigelsesministeriet m.v.
3.2.1.1. Gældende ret
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks sagsbehandling og administration. Reglerne i lov om Udbetaling Danmark gælder således for Udbetaling Danmarks sagsbehandling og administration med mindre andet er bestemt.
En række af bestemmelserne i lov om Udbetaling Danmark regulerer samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark om varetagelsen af de opgaver, der er blevet overflyttet til Udbetaling Danmark fra kommunerne. Hovedparten af de opgaveområder, der er blevet overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark, vedrører administration og udbetaling af sociale ydelser. Det har derfor været hensigtsmæssigt at fastsætte regler om, at sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark skal ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), som regulerer sagsbehandlingen i sager på det sociale område.
Der er også i lov om Udbetaling Danmark fastsat regler om opgavefordelingen mellem kommunen og Udbetaling Danmark i forhold til hjælp til digital selvbetjening, vejledning af borgerne m.v. og om oplysningspligt for borgere, som modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sagsområder, der varetages af Udbetaling Danmark. Disse særlige regler fremgår af kapitel 2 i lov om Udbetaling Danmark.
Kapitel 3 i lov om Udbetaling Danmark indeholder regler om udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark, da der i dag kan være tæt sammenhæng mellem de ydelser, som borgeren eventuelt modtager fra kommunerne og fra Udbetaling Danmark. Bestemmelserne har blandt andet til formål at sikre, at borgeren fortsat oplever en sammenhængende service på tværs af kommunen og Udbetaling Danmark.
Herudover fastsætter bestemmelserne i kapitel 3 og kapitel 3 a i lov om Udbetaling Danmark regler om samarbejdet om kontrol med udbetaling af sociale ydelser. Reglerne har til formål at sikre et tæt og effektiv samarbejde om kontrol på tværs af kommunerne og Udbetaling Danmark.
Kapitel 4 i lov om Udbetaling Danmark indeholder regler om digital kommunikation, herunder at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra krav om digital kommunikation. Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1309 af 25. november 2015 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v.
Kapitel 5 i lov om Udbetaling Danmark hjemler bødestraf til den, der ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos Udbetaling Danmark ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at opfylde sin oplysningspligt efter lovens § 4, og derved påfører Udbetaling Danmark et formuetab.
I § 30 i lov om Udbetaling Danmark er det fastsat, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark kan fastsætte gebyr for udsendelse af erindringsskrivelser til borgeren vedrørende ikke rettidigt betalte ydelser, der opkræves af Udbetaling Danmark, og som i lovgivningen er tillagt udpantningsret.
De ordninger, der foreslås overflyttet fra Statens Administration og Beskæftigelsesministeriet er underlagt reglerne i forvaltningsloven, men ikke reglerne i retssikkerhedsloven. Desuden er ordningerne omfattet af eventuelle særbestemmelser om sagsbehandlingen i den lovgivning, som regulerer området.
Der findes f.eks. i nogle af de love, som overfører opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. forslaget til § 1 a i lov om Udbetaling Danmark, regler om digital kommunikation og digital selvbetjening, oplysningspligt, straf og fastsættelse af gebyrer.
3.2.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
De opgaver, der foreslås overført fra Statens Administration og Beskæftigelsesministeriet, har en anden karakter end de opgaver, som hidtil er blevet overført til Udbetaling Danmark fra stat og kommuner. De nye opgaver vedrører ikke administration af sociale ydelser. Det foreslås derfor, at reglerne i kapitel 2-3 a i lov om Udbetaling Danmark ikke vil slkulle finde anvendelse for disse opgaver, som heller ikke tidligere var omfattet af retssikkerhedsloven.
Sagsbehandlingen på de områder, der overføres fra Statens Administration og Beskæftigelsesministeriet, vil som hidtil skulle ske i henhold til de regler, der gælder for disse ordninger, f.eks. reglerne i forvaltningsloven samt eventuelle særlige regler i de enkelte love, der regulerer administrationen.
Desuden foreslås det, at reglerne om borgerens oplysningspligt efter § 4 og hjemlen til straf efter kapitel 5 i lov om Udbetaling Danmark ikke vil skulle finde anvendelse på de områder, som med dette lovforslag overføres fra Statens Administration og Beskæftigelsesministeriet til Udbetaling Danmark. I det omfang, der er fastsat regler om oplysningspligt og straf i de enkelte love, som er nævnt i § 1 a, finder disse fortsat anvendelse.
Reglerne om digital kommunikation i kapitel 4 i lov om Udbetaling Danmark foreslås heller ikke at finde anvendelse på de overførte områder, idet det fortsat bør være ressortministeren for den enkelte ordning, der indtil videre fastsætter regler herom. Reglerne om digital kommunikation i de enkelte særlove vil således skulle iagttages.
Dog foreslås det, at bemyndigelsen i § 13, stk. 9, i lov om Udbetaling Danmark til, at beskæftigelsesministeren på Udbetaling Danmarks sagsområder kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift, også vil skulle gælde for de områder, som med dette lovforslag foreslås overført fra Statens Administration og Beskæftigelsesministeriet.
Endelig foreslås det, at reglerne om fastsættelse af gebyrer ikke skal gælde for de områder, som overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Gældende regler om opkrævning af gebyrer i lovgivningen, som foreslås oplistes i den nye bestemmelse § 1 a i lov om Udbetaling Danmark, jf. forslagets § 1, nr. 5, fortsat vil skulle finde anvendelse.
For så vidt angår sager vedrørende sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende og sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere foreslås det, at reglerne i § 2, stk. 1, og § 5 i lov om Udbetaling Danmark skal gælde. Det betyder, at reglerne i retssikkerhedsloven om bl.a. sagens oplysning og borgerens medvirken vil finde tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks behandlinger af sager vedrørende sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende og sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere.
Desuden foreslås det i forslagets § 5, nr. 2 og 5, om noget nyt, at der indsættes bemyndigelsesbestemmelser i sygedagpengeloven, hvorefter beskæftigelsesministeren i relation til sygedagpengeforsikringerne kan fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og henholdsvis selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation).
Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at virksomhedernes ansøgning om optagelse i forsikringsordningerne skal ske digitalt. Som følge af, at sygedagpengeforsikringerne fremover skal administreres af Udbetaling Danmark, forventes at opstå et behov for at fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation også i forbindelse med administrationen af sygedagpengeforsikringerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 3.1.1.4 om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere – lov om sygedagpenge.
3.2.2. Persondataloven
For så vidt angår forholdet til persondataloven forudsættes det, at persondataloven finder anvendelse ved behandling af oplysninger i Udbetaling Danmark.
Videregivelse af følsomme oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, til andre myndigheder og private, er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3, der fastsætter særligt strenge betingelser for videregivelse af personoplysninger på det sociale område.
Det fremgår af persondatalovens § 8, stk. 3, at forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun må videregive de oplysninger, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
Efter lovforarbejderne til lov om Udbetaling Danmark, har det været vurderingen, at Udbetaling Danmark skal betragtes som en myndighed, der udfører opgaver ”inden for det sociale område” i henhold til persondatalovens § 8, stk. 3, da Udbetaling Danmark hidtil alene har varetaget administrationen af en række ydelser, der har karakter af at være sociale ydelse og økonomiske tilskud.
Det er vurderingen, at persondatalovens § 8, stk. 3, ikke vil finde anvendelse for så vidt angår de opgaver, der foreslås overført fra Statens Administration. Det skyldes, at opgaverne ikke har karakter af at være myndighedsopgaver vedrørende tilkendelse af eller anden administration af sociale ydelser.
Der vil således ikke ske ændringer i retstilstanden, for så vidt angår behandling af personoplysninger i forhold til de opgaver, der foreslås overført fra Statens Administration. Lovforslaget medfører således hverken udvidelser eller indskrænkninger i den behandling af persondata, der i dag finder sted i Statens Administration, og fremover vil finde sted i regi af Udbetaling Danmark.
3.2.3. Adgangen til at indhente oplysninger til brug for statistik, betjening af Folketinget, administrative opgaver m.v.
3.2.3.1. Gældende ret
Efter gældende § 29 i lov om Udbetaling Danmark skal Udbetaling Danmark efter anmodning levere statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på særlige områder til Beskæftigelsesministeren, Sundheds- og Ældreministeriet og Skatteministeriet, det vil sige de ministerier, der har ressortansvaret for den lovgivning, som Udbetaling Danmark har overtaget myndighedsansvaret for. Bestemmelsen blev oprindeligt udformet, således at den svarede til social- og integrationsministerens beføjelser til at indhente sådanne oplysninger fra blandt andet kommunalbestyrelserne i medfør af §§ 82 og 83 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Oplysninger om udviklingen på særlige områder kan f.eks. være oplysninger til brug for lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen af gennemførte lovændringer, f.eks. i form af kvantitative og kvalitative undersøgelser.
Der er ikke i dag fastsat regler om, at Udbetaling Danmark skal indsende oplysninger, som de relevante ressortministre måtte forlange om forhold i Udbetaling Danmark i de tilfælde, hvor ministrene i øvrigt har et sagligt behov for oplysninger, f.eks. i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, ved opfølgning på politiske initiativer og til brug for udvikling- og lovgivningsarbejde m.v. I praksis udleveres disse oplysninger og dokumenter.
Det fremgår heller ikke klart af § 29 i lov om Udbetaling Danmark, om bestemmelsen kan anvendes til at forpligte Udbetaling Danmark til at indsende oplysninger til administrative formål i forhold til budgettering m.v. Disse oplysninger indsendes dog under alle omstændigheder efter praksis i forhold til de sagsområder, som Udbetaling Danmark varetager i dag.
Spørgsmålet om indsendelse af statistiske oplysninger m.v. på de områder, hvor opgaverne foreslås overflyttet med dette lovforslag, er hovedsageligt fastsat i administrationsaftaler mellem de enkelte ressortministerier og Statens Administration. Ministerierne anvender i dag oplysninger fra Statens Administration til budgettering i ministerierne, den løbende opfølgning samt bidrag til statsregnskabet m.v. i medfør af Finansministeriets budgetvejledning og budgetloven. Oplysningerne anvendes også til, at de enkelte ministerier kan aflægge årsrapporter og i forbindelse med forslag til finanslov. Data og statistiske oplysninger anvendes også til at fastsætte de årlige præmier i sygedagpengeforsikringerne.
3.2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Med overførslen af opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark bortfalder de eksisterende administrationsaftaler mellem ressortministerierne og Statens Administration.
Ressortministeriernes adgang til at indhente oplysninger fra Udbetraling Danmark til brug for bistand til udarbejdelse af kommende års finanslovsforslag i forhold til opdatering af aktivitetsskøn m.v., løbende udgiftsopfølgning i indeværende finansår samt i forbindelse med regnskabsaflæggelse og udarbejdelse af årsrapport m.v. bør derfor hjemles ved lov.
Det foreslås, at den gældende praksis på området med levering af oplysninger, herunder statistiske oplysninger m.v. til ressortministerene opretholdes og fremgår af loven. Herudover vil der være behov for, at alle ministre kan indhente oplysninger til brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer m.v.
Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen i § 29, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark nyaffattes som følge af, at kredsen af ressortministre udvides, og som følge af, at der med lovforslaget overføres helt nye opgaver til Udbetaling Danmark, således at Udbetaling Danmark er forpligtet til at udlevere relevante oplysninger til alle relevante ministre.
Det foreslås således, at Udbetaling Danmark fremover vil skulle indsende oplysninger, som vedkommende relevante minister beder om på sit sagsområde efter §§ 1, 1 a og 1 b, herunder statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på særlige områder til brug for lovforberedende arbejde, udviklingsinitiativer og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer m.v. Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark vil skulle indsende oplysninger til brug for andre ministerbetjeningsopgaver. Ressortministerierne foreslås at kunne fastsætte en frist for modtagelsen af oplysninger fra Udbetaling Danmark. Det forudsættes, at fristen vil være rimelig.
Forslaget til § 29, stk. 1, foreslås at medføre, at ressortministrene inden for deres eget sagsområder kan indhente nødvendige oplysninger i samme omfang som efter den gældende § 29, stk. 1, idet bestemmelsen dog også foreslås udvidet til, at de nye relevante ressortministerier, der med dette lovforslag bliver ressortansvarlige for lovgivning, der foreslås administreret af Udbetaling Danmark, vil kunne indhente oplysninger efter bestemmelsen.
Herudover foreslås det som noget nyt, at der kan indhentes nødvendige oplysninger til brug for øvrige ministerbetjeningsopgaver. Det kan f.eks. være til brug for besvarelse af spørgsmål til Folketingets udvalg. Der forudsættes, at vedkommende minister i det omfang, der vurderes at være et sagligt behov herfor, vil kunne indhentes personhenførbare oplysninger på individniveau. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den ulovbestemte ret, der antages at tilkomme enhver minister til at følge udviklingen inden for eget område. Udbetaling Danmark vil således på ressortministrenes anmodning blive forpligtet til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger, foretage beregninger samt afgive udtalelser om de pågældende spørgsmål.
Behandling af personoplysninger efter § 29, stk. 1, vil skulle ske under iagttagelse af persondataloven.
Som følge af overførslen af opgaverne til Udbetaling Danmark vil det være Udbetaling Danmark, der har kendskabet til udvikling i aktivitetsniveauer m.v., der er afgørende for, at ressortministerierne kan foretage korrekt budgettering og løbende prognosticering i løbet af året.
Det foreslås på den baggrund i den nye § 29, stk. 2, at Udbetaling Danmark på lovgivningsområder, der er nævnt i §§ 1, 1 a og 1 b, vil skulle indsende andre oplysninger til administrative formål i ressortministerierne, som vedkommende minister beder om, f.eks. til brug for budgettering, løbende opfølgning samt regnskabsbidrag i medfør af budgetloven og budgetvejledningen og fastsættelse af præmier for forsikringsordninger i henhold til lovgivningen m.v.
Efter bestemmelsen vil der således kunne indhentes oplysninger til brug for udarbejdelse af det enkelte ministeriums finanslovsforslag i forhold til opdatering af aktivitetsskøn m.v., løbende udgiftsopfølgning i indeværende finansår og i forbindelse med aflæggelse af statsregnskabet og efterfølgende udarbejdelse af årsrapporter.
F.eks. vil Udbetaling Danmark skulle indsende statistiske oplysninger om f.eks. antallet af medlemmer i sygedagpengeforsikringerne til Beskæftigelsesministeriet.
Behandling af personoplysninger efter forslaget til § 29, stk. 2, vil ligeledes skulle ske under iagttagelse af persondataloven.
Det vil overvejende efter forslaget til § 29, stk. 1 og 2, skulle indhentes statistiske oplysninger i form af aggregerede data, det vil sige grupperede data på overordnet niveau indsamlet fra f.eks. andre databaser.
Behandling af persondata efter forslaget til 29, stk. 1 og 2, vil som nævnt ovenfor i alle tilfælde skulle ske under iagttagelse af persondataloven.
I det omfang, der er tale om behandling af oplysninger, som sker eller vil ske i statistiske øjemed, vil bestemmelsen i persondatalovens § 10 skulle iagttages. Det følger heraf, at oplysningerne ikke senere må behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, og at oplysningerne kun må videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. § 10, stk. 2 og 3.
Det foreslås i § 29, stk. 3, at vedkommende minister kan inden for sit sagsområde efter §§ 1, 1 a og 1 b, det vil sige på alle sagsområder, vil kunne fastsætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne og om ajourføring og indsendelse af oplysningerne.
Det forudsættes, at fristen i forslaget til § 29, stk. 3, at vil skulle fastsættes under hensyn til formålet med oplysningerne og dokumenternes omfang m.v. Fristen vil skulle være rimelig i forhold til omfanget af Udbetaling Danmark arbejde med at fremskaffe og eventuelt at skulle bearbejde oplysningerne.
Forslaget til bestemmelsen har ikke til hensigt, at skulle udvide ressortminiseriernes behov for at indhente nødvendige data og har alene til formål at bidrage til at sikre, at der vil kunne indhentes de samme data, som ressortministerierne indhenter fra Udbetaling Danmark og Statens Administration i dag.
3.2.4. Styringsmæssige konsekvenser af overflytningen
3.2.4.1. Gældende ret
Statens Administration varetager i dag en række opgaver på de enkelte ressortministeriers vegne. Statens Administration er således underlagt ressortministeriernes instruktionsbeføjelse vedrørende varetagelsen af de opgaver, som er henlagt til Statens Administration.
For så vidt angår spørgsmål om serviceniveauer i Statens Administration fastlægges dette i samarbejde med de ressortministerier, der har henlagt administrationen til Statens Administration.
Statens Administration har bl.a. ansvaret for administration af tjenestemandspensioner, som hører under Finansministeriet. Finansministeren bestemmer således serviceniveauet for så vidt angår Statens Administrations administration af tjenestemandspension.
Det fremgår i dag af de enkelte love eller bekendtgørelser samt i nogle tilfælde af finansloven, hvilke opgaver Statens Administration varetager, eller hvilke opgaver, der kan henlægges til Statens Administration. På nogle områder kan Statens Administrations opgavevaretagelse bestemmes af den enkelte ressortminister i henhold til en bemyndigelsesbestemmelse i loven.
Finansieringen af opgaverne i Statens Administration sker via gebyrer fra borgere, virksomheder m.v. og betalinger fra ressortministerier og Folketingets Administration, der har henlagt opgaver til Statens Administration. For så vidt angår tjenestemandspension er der afsat en bevilling på finansloven til administrationen.
Ressortministerierne har i dag typisk indgået administrationsaftaler med Statens Administration, der fastlægger vilkår og mål for opgavevaretagelsen. Heri fremgår dels en beskrivelse af, hvilke opgaver Statens Administration skal varetage, hvilke oplysninger ressortministeriet og Statens Administration er forpligtet til at oplyse hinanden om, spørgsmål om behandling af oplysninger i it-systemer og andre relevante praktiske forhold vedrørende samarbejdet. Der er herudover på nogle områder indgået aftale om, hvordan Statens Administration skal bogføre på statsregnskabet m.v. ved årets afslutning.
Udbetaling Danmark er en selvejende institution, der har status som en offentlig myndighed. Myndigheden ledes af en bestyrelse, der har ansvaret for opgavevaretagelsen i Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 3.2.6. om udvidelse af bestyrelsen med et medlem udpeget efter indstilling fra finansministeren for en nærmere beskrivelse af bestyrelsens sammensætning.
Udbetaling Danmarks opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der leverer bistanden på omkostningsdækket basis. Udbetaling Danmark ledes af en bestyrelse og en direktør.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark har ansvaret for, at Udbetaling Danmark administreres hensigtsmæssigt. Bestyrelsen fastsætter serviceniveau, svarfrister m.v. for Udbetaling Danmarks administration. Det sker i praksis via en administrationsaftale, der indgås mellem bestyrelsen for Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren varetager den daglige ledelse ud fra de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.
Kommunerne dækker Udbetaling Danmarks udgifter til administration gennem indbetaling af administrationsbidrag for de opgaver, der er overført fra kommunerne.
De overordnede rammer for, hvor meget Udbetaling Danmark kan opkræve i administrationsbidrag samt forventninger til serviceniveauet i Udbetaling Danmark fastlægges ved overførslen i de økonomiske bemærkninger i det relevante lovforslag, der overfører opgaverne til Udbetaling Danmark.
Staten dækker udgifterne til Udbetaling Danmarks administration af de statsligt overførte opgaver gennem betaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark fastsætter selv størrelsen på administrationsbidragene. Bidragene skal kunne afholdes inden for den bevilling, der er fastsat i finansloven for opgaven i det år, som bidragene skal dække.
I administrationsbidragene indgår udgifter til den konkrete sagsbehandling og Udbetaling Danmarks øvrige omkostninger, der er et led i driften af Udbetaling Danmark, f.eks. bestyrelseshonorarer, revisionshonorar, porto m.v.
Udbetaling Danmark meddeler hvert år til det enkelte ressortministerium, der har overført statslige opgaver til Udbetaling Danmark, et skøn over det kommende års administrationsbidrag senest den 1. august.
Udbetaling Danmarks bestyrelse og det enkelte ressortministerium, der har ansvaret for et konkret område, forudsættes i den forbindelse at have drøftet størrelsen af den bevilling, der forventes foreslået i finansloven, således at det udmeldte skøn ikke overstiger forslaget til bevillingen på finansloven. Udgangspunktet for drøftelsen om skønnet for det statslige administrationsbidrag vil være tidligere års administrationsbidrag samt det i finansloven fastlagte budgetskøn for de overførte opgaver for de kommende år (BO-år) fratrukket eventuelle effektiviseringskrav til opgaveløsningen. Der er i dag i forhold til overførte statslige opgaver oprettet særlige bevillingskonti eller underkonti.
Når det kommende års finanslov er vedtaget, fastsætter bestyrelsen for Udbetaling Danmark endeligt administrationsbidraget.
Beskæftigelsesministeriet fører tilsyn med Udbetaling Danmark i samarbejde med de relevante ressortministerier, det vil sige Skatteministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet - som ved lov har henlagt administrationen af opgaver til Udbetaling Danmark.
Tilsynet sker overordnet med udgangspunkt i Udbetaling Danmarks årsregnskab og årlige ledelsesberetning samt årlige redegørelser, som relevante klageinstanser – f.eks. Ankestyrelsen - udarbejder om Udbetaling Danmarks sagsbehandling inden for hver deres sagsområder. Herudover kan tilsynet løbende anmode bestyrelsen for Udbetaling Danmark om at udarbejde særlige redegørelser og udlevere andet materiale, i det omfang det vurderes at være relevant. Der er tale om et tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Tilsynet skal således ikke monitorere selve driften i Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 3.2.5. om tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
Beskæftigelsesministeriet indgår herudover i en løbende dialog med Udbetaling Danmark om nye lovgivningsinitiativer, spørgsmål om lovfortolkning og andre temaer, der på kortere og længere sigt har betydning for driften i Udbetaling Danmark.
3.2.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at de administrationsopgaver, der foreslås overført fra Statens Administration, bliver overført til Udbetaling Danmark med udgangspunkt i den allerede gældende struktur for styring og ledelse i Udbetaling Danmark og samme rammevilkår for opgavevaretagelsen, som gælder for de opgaver, som Udbetaling Danmark allerede varetager. Det indebærer, at Udbetaling Danmark vil få et selvstændigt myndighedsansvar for udførelsen af administrationen og i øvrigt vil blive underlagt regler af relevans for styring og ledelse i lov Udbetaling Danmark.
Det vil med dette lovforslag blive fastsat, hvilke nye opgaver Udbetaling Danmark vil skulle varetage, således at opgaver fremover ikke kan henlægges til Udbetaling Danmark ved administrativ beslutning fra ressortministerierne.
For så vidt angår opgaver, der overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, vil de overordnede økonomiske konsekvenser og krav til effektiviseringer fremgå af de økonomiske bemærkninger i lovforslaget, jf. nærmere afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. Det foreslås, at opgaverne fra Statens Administration vil skulle følge reglerne i § 25 i lov om Udbetaling Danmark, der medfører, at der årligt fastsættes et loft for størrelsen af statens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark på finansloven.
Det indebærer, at det er det enkelte bevillingsansvarlige ministerium, der i den kommende finanslovsproces vil skulle fastsætte et loft for de enkelte administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
Det vil herefter være Udbetaling Danmarks bestyrelse, der inden for disse rammer vil skulle fastsætte krav til kvalitet og serviceniveauet for administration af de overførte opgaver fra Statens Administration.
Udbetaling Danmarks administration af opgaver vedrørende tilskudsforvaltning vil skulle ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for god tilskudsadministration, herunder f.eks. relevante dele af Finansministeriets vejledning om effektiv tilskudsadministration.
De ressortministerier, der har ansvaret for de enkelte lovgivningsområder, som foreslås overflyttet fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, foreslås at blive inddraget i tilsynet med Udbetaling Danmark på samme måde, som ressortministerier i dag deltager i tilsynet med Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 3.2.5 om tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark og bemærkningerne til § 1, nr. 15.
De enkelte ressortministerier vil desuden få mulighed for at følge driften gennem møder med Arbejdsmarkedets Tillægspensions administration.
Der foreslås ingen materielle ændringer af bestemmelserne i lov om Udbetaling Danmark om fastsættelse af administrationsbidraget på de områder, der overføres fra staten. Da det faglige og det bevillingsmæssige ressortansvar i nogle tilfælde er delt mellem forskellige ministerier foreslås det imidlertid præciseret i lov om Udbetaling Danmark, at det er det relevante ressortministerium, der har ansvaret for bevillingen, hvorfra administrationen finansieres, der vil skulle fastsætte en bevilling for den statslige betaling for Udbetaling Danmarks administration af de enkelte ordninger inden for rammerne af den generelle udgiftspolitik i staten og som led i finanslovsprocessen. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 23.
Den fastsatte bevilling vil udgøre den økonomiske ramme - det vil sige et loft - for Udbetaling Danmarks størrelse af administrationsudgifterne af de enkelte ordninger, der foreslås overført fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det indebærer eksempelvis, at Udbetaling Danmarks bestyrelse vil skulle fastlægge servicemål m.v. inden for denne ramme.
Der vil i den forbindelse frem mod overførslen af opgaverne blive fastsat de nødvendige økonomiske rammer på finansloven for de overførte ordninger i forbindelse med aftalen om finansloven for 2017.
For så vidt angår Rigsrevisionens rolle henvises til afsnit 3.2.7. om ændringer af regler om regnskab og revision.
3.2.5. Tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark
3.2.5.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren fører efter § 19, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen. Der er tale om et overordnet tilsyn med bestyrelsens arbejde, herunder om bestyrelsen har sikret sig, at sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark generelt sker inden for lovgivningens rammer.
Beskæftigelsesministerens tilsyn udføres primært på baggrund af det materiale, der skal udarbejdes årligt, jf. § 19, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, det vil sige en årsrapport fra Udbetaling Danmark, herunder revisionsprotokollaterne fra Udbetaling Danmarks interne og eksterne revisor, en redegørelse til tilsynet fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark samt en redegørelse fra klageinstansen vedrørende sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark. Herudover modtager tilsynet løbende en række dokumenter fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
Tilsynet kan herudover komme i besiddelse af oplysninger om forhold, der skal undersøges nærmere, f.eks. via pressen, breve fra borgere, underretning fra Udbetaling Danmarks revision eller fra andre ministerier.
Tilsynet kan ikke forholde sig til klagesagsbehandling af enkeltsager, idet denne opgave hører under vedkommende klageinstans. Tilsynet følger dog indirekte med i sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark ved at modtage den nævnte redegørelse fra klageinstansen. Tilsynet skal f.eks. påpege, hvis Udbetaling Danmarks bestyrelse ikke sørger for, at Udbetaling Danmark generelt administrerer i overensstemmelse med lovgivningen, og tilsynet skal f.eks. påse, hvordan bestyrelsen for Udbetaling Danmark følger op på eventuelle problemer, som tilsynet har gjort bestyrelsen for Udbetaling Danmark opmærksom på.
Der henvises til lovens forarbejder vedrørende tilsynet efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 74-75.
Tilsynet sker i samarbejde med de øvrige relevante ressortministerier, idet en vurdering af, om bestyrelsen udfører sit hverv i overensstemmelse med loven, forudsætter en faglig vurdering fra de ministerier, der er ressortansvarlige for de lovgivningsområder, som administreres af Udbetaling Danmark. F.eks. hører børne- og ungeydelsen efter gældende regler under Skatteministeriets ressortområde, mens international sygesikring og begravelseshjælp hører under Ministeriet for Sundhed og Ældre. Herudover samarbejder tilsynet med Social- og Indenrigsministeriet, for så vidt angår momsafregning, jf. § 28, stk. 2, 1. pkt, i lov om Udbetaling Danmark.
Efter gældende regler i § 19, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark udarbejder Ankestyrelsen og Patientombuddet inden for hver deres sagsområde en gang årligt en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet. Patientombuddet blev i oktober 2015 lagt sammen med Sundhedsstyrelsens tilsyn, autorisations- og embedslægevirksomhed og har dermed skiftet navn til Styrelsen for Patientsikkerhed. Redegørelsen indeholder statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Behandlingen af klager over sagsbehandlingen indgår som et element i tilsynet med Udbetaling Danmark.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.13.2. om klager over sagsbehandlingens udøvelse.
3.2.5.2 Overvejelser og lovforslagets indhold
Da der med forslaget om at overføre opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark vil være mange sagsområder, der lovgivningsmæssigt hører under andre ministeriers ressort, foreslås det, at tilsynet i Beskæftigelsesministeriet vil samarbejde med de andre ressortministerier inden for deres ressort efter §§ 1, 1 a og 1 b i lov om Udbetaling Danmark.
Det foreslås således i § 19, stk. 1, 2. pkt., at tilsynet med Udbetaling Danmark skal ske i samarbejde med alle de ressortministerier, som har lovgivning, der administreres af Udbetaling Danmark, på de samgsområder, der er nænvt i §§ 1, 1 a og 1 b i lov om Udbetaling Danmark. Som noget nyt vil samarbejdet også skulle ske i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Statsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som ikke tidligere har overført opgaver til Udbetaling Danmark.
Med overførsel af opgaverne fra Statens Administration vil det relevante fagressortministerium blive forpligtet til at deltage i dette tilsynssamarbejde som led i ministeriernes overordnede ansvar for at følge opgavevaretagelsen inden for eget område. Det faglige ressortministerium vil således have ansvaret med at føre det faglige tilsyn med Udbetaling Danmarks administration i henhold til lovgivningen. Herudover vil det relevante bevillingsmæssigt ansvarlige ressortministerium være forpligtet til at udøve bevillingsmæssig kontrol, herunder i forhold til aflæggelse af statsregnskabet m.v. Det vil således være det enkelte ressortministeriums ansvar at føre tilsyn med, at Udbetaling Danmarks bestyrelse sikrer, at opgavevaretagelsen sker i overensstemmelse med gældende regler og bevillingsforudsætningerne på de enkelte områder.
Det faglige ressortansvar og det bevillingsmæssige ressortansvar kan være adskilt og henlagt til to forskellige ministerier. Eksempelvis har Miljø- og Fødevareministeriet i dag det faglige ressortansvar for værditabsordningen, mens Finansministeriet har det bevillingsmæssige ressortansvar for finanslovens § 37. ”Renter”, hvorfra administrationsudgifter vedrørende værditabsordningen finansieres. Det vil derfor være en forudsætning, at det relevante faglige ressortministerium koordinerer med det bevillingsmæssige ansvarlige ressortministerium med henblik på at sikre overensstemmelse mellem betaling og indhold, kvalitet af ydelser m.v.
Samarbejdet vil, som det er praksis i dag, bl.a. skulle bestå i, at de relevante ressortministerier påser, at bestyrelsen sørger for, at Udbetaling Danmark administrerer i overensstemmelse med den lovgivning, der hører under det enkelte ministeriums ressort. Ressortministerierne vil i nødvendigt omfang skulle redegøre for deres opfattelse af lovgivningen på ressortområdet over for Udbetaling Danmarks bestyrelse. Beskæftigelsesministeriet vil skulle holdes underrettet om eventuelle tilsynssager i ressortministerierne og vil skulle koordinere det overordnede tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark, f.eks. i forbindelse med de årlige redegørelser, årsrapporter m.v. Ressortministerierne vil således have en selvstændig forpligtelse til selv at følge med i, om bestyrelsen for Udbetaling Danmark lever op til sit ansvar, og skal således ikke kun handle i det omfang, Beskæftigelsesministeriet som overordnet tilsynsmyndighed gør opmærksom på en problemstilling.
Herudover vil de nævnte ressortministerier selv skulle holde øje med og vurdere, om udbetalinger vedrørende ydelser og økonomiske tilskud under ressortområdet stemmer overens med de forventede udbetalinger, som opgøres af Udbetaling Danmark, samt løbende skulle følge med i udviklingen i administrationsbidraget og serviceniveauet i Udbetaling Danmark vedrørende ydelser på eget ressortområde. Ressortministerierne vil få tilsendt relevant materiale f.eks. årsrapporten fra Udbetaling Danmark, bestyrelsens redegørelse til tilsynet samt relevante redegørelser fra eventuelle klageinstanser om ankede sager på Udbetaling Danmarks sagsområde. Ressortministerierne vil i den forbindelse også skulle følge op på og vurdere eventuelle revisionsbemærkninger i årsrapporten vedrørende håndtering af ydelsessiden i forhold til ministeriets ressortområde.
Forslaget medfører ikke ændringer i den praksis og de arbejdsgange for tilsynet vedrørende de sagsområder, som efter gældende regler allerede administreres af Udbetaling Danmark.
Med forslaget til §§ 38 og 39 vil Udbetaling Danmark skulle varetage opgaver, der vedrører afgørelser, hvor Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, er ankeinstans. Ankenævnet, som nu bliver sekretariatsbetjent af Ankestyrelsen, vil fortsat skulle træffe afgørelse i klagesager inden for en række uddannelsesstøtteordninger. De fleste sager angår SU og det særlige tillæg til studerende med funktionsnedsættelse (handicaptillæg). Desuden vil Udbetaling Danmark skulle varetage opgaver, der vedrører afgørelser, der kan påklages til miljø- og fødevareministeren. Ministeren vil fortsat skulle træffe afgørelse i klagesager inden for en række låne- og garantiordninger på jordbrugs- og fiskeriområdet. Der henvises til afsnit 3.1.7. om områder under Miljø- og Fødevareministeriets ressort.
Det foreslås, at bestemmelsen i lov om Udbetaling Danmark § 19, stk. 4, ændres, således at Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og miljø- og fødevareministeren i lighed med Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed inden for eget sagsområde en gang årligt vil skulle udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for klageinstansen. Redegørelsen vil skulle indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Behandlingen af klager over sagsbehandlingen vil skulle indgå som et element i tilsynet med Udbetaling Danmark. Der henvises til afsnit 3.1.13.2. om klager over sagsbehandlingens udøvelse.
Med forslaget vil Landsskatteretten afgøre klager over Udbetaling Danmarks afgørelser efter studielånsloven, idet ordningen foreslås overført fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Landsskatteretten foreslås ikke at blive omfattet af pligten til at udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark, idet der forventes et meget begrænset antal klagesager over sagsbehandlingen.
3.2.6. Udvidelse af bestyrelsen med et medlem udpeget efter indstilling fra finansministeren
3.2.6.1. Gældende ret
Udbetaling Danmarks bestyrelse består i dag af en formand og otte øvrige bestyrelsesmedlemmer, der udpeges af beskæftigelsesministeren, jf. § 17 i lov om Udbetaling Danmark. KL indstiller seks bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden. De øvrige tre bestyrelsesmedlemmer udpeges direkte af beskæftigelsesministeren. Bestyrelsen har til opgave at sørge for, at Udbetaling Danmark administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt. Bestyrelsen fastsætter bl.a. serviceniveau, kvalitet og svarfrister for sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark, der i praksis leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 15 i lov om Udbetaling Danmark. Dette fastsættes i en administrationsaftale, der indgås mellem bestyrelsen for Udbetaling Danmark og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestyrelsessammensætningen afspejler, at Udbetaling Danmark i dag overvejende varetager en række opgaver, der er overført fra kommunerne (administration af folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge, børne- og ungeydelser m.v.). Der er kun i mindre grad overført opgaver fra staten, og Udbetaling Danmark varetager i dag administration af børne- og ungeydelse, som før hørte under Skatteministeriet, og opgaver, der tidligere blev varetaget af den nu nedlagte Pensionsstyrelse (sager om lovvalg, pension til borgere i udlandet m.v.).
3.2.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
I forlængelse af, at der med dette lovforslag foreslås flyttet yderligere opgaver med et betydeligt økonomisk omfang fra staten til Udbetaling Danmark, foreslås det at styrke bestyrelsessammensætningen, ved at bestyrelsen udvides med et yderligere medlem. På grund af opgavernes finansielle karakter foreslås det, at det nye medlem udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra finansministeren.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark vil herefter bestå af i alt 10 medlemmer. Derfor foreslås det, at det i § 17, stk. 1, fastsættes, at formandens stemme er udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed.
3.2.7. Ændringer af regler om regnskab og revision
3.2.7.1. Gældende ret
Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren i medfør af § 21, stk. 9, i lov om Udbetaling Danmark regler om budgetter, regnskaber og revision i Udbetaling Danmark.
De nærmere regler er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1592 af 14. december 2015 om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark samt i bekendtgørelse nr. 1593 af 14. december 2015 om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber.
Bekendtgørelsen om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark er udmøntet i overensstemmelse med bemærkningerne til § 21, stk. 9. Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen, at årsrapporten skal aflægges i overensstemmelse med en række bestemmelser i årsregnskabsloven. Det fremgår herudover af bekendtgørelsen, at resultatopgørelsen skal opdeles i et resultat af Udbetaling Danmarks ydelsesvirksomhed og et resultat af Udbetaling Danmarks administrationsvirksomhed.
Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om, hvordan Udbetaling Danmark skal regnskabsføre de administrerede ordninger i staten, det vil sige den del, der vedrører ydelsesvirksomheden. Der er heller ikke fastsat regler om overførsel af de regnskabsmæssige registreringer til Statens Koncernsystem, som er statens konsoliderings- og rapporteringssystem, der indsamler regnskabsdata fra alle statslige institutioner. Der er dog allerede i dag et samarbejde mellem Udbetaling Danmark og ressortministerierne på området.
I praksis er fremgangsmåden følgende: De regnskabsmæssige registreringer, der foretages i Udbetaling Danmark vedrørende ydelsesvirksomheden, indberettes månedligt til det relevante ressortministerium og afleveres derfra til Statens Koncernsystem, således at de kan indgå i måneds- og kvartalsregnskaberne og endeligt i statsregnskabet. F.eks. oplyser Udbetaling Danmark i dag Beskæftigelsesministeriet om størrelsen af folkepensionsudbetalingerne, hvorefter de indgår i Beskæftigelsesministeriets bidrag til aflæggelsen af statsregnskabet, hvor ministeriet redegør for de bevillinger, som Folketinget har givet til formålet. Der er ikke hidtil fundet behov for at fastsætte nærmere regler herom, idet fremgangsmåden i praksis har kunnet opfylde de krav, der stilles til regnskabsførelse samt opsamling og overførsel af regnskabsmæssige registreringer for de ordninger, som Udbetaling Danmark hidtil har varetaget.
Loven indeholder bestemmelser om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskab. Herudover gælder lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven). Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber indeholder nærmere regler om revisionen i Udbetaling Danmark, der relaterer sig til Udbetaling Danmarks revisors efterprøvelse, herunder om der er hensigtsmæssige procedurer til forebyggelse og afdækning af uberettiget modtagelse af ydelser, om revision af personsager m.v.Rigsrevisors rolle er beskrevet i bekendtgørelsens kapitel 8 om regnskabsgennemgang, hvor det blandt andet i overensstemmelse med forarbejderne fremgår, at rigsrevisor udfører regnskabsgennemgang på de områder, der er nævnt i § 2, i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 4 og 6 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), og at rigsrevisor kan udbede sig oplysninger også af Udbetaling Danmark, jf. rigsrevisorloven.
Revisionsadgang efter rigsrevisorlovens § 4, jf. § 6, indebærer, at Rigsrevisionen kan kræve Udbetaling Danmarks regnskaber forelagt til gennemgang. Ved gennemgang påser Rigsrevisionen navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkår for virksomheden er opfyldt, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser. Desuden påser Rigsrevisionen, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Rigsrevisionen kan enten direkte fra Udbetaling Danmark eller gennem vedkommende minister få alle materialer og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.
Ligesom der er gældende regler for Udbetaling Danmark, er der gældende regler for de opgaver, som nu overføres fra Statens Administration. Der er således regler og krav til regnskabsmæssige registreringer og overførsel til Statens Koncernsystem. I den forbindelse gælder reglerne i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., hvor der særligt henvises til kapitel 3 om regnskabsvæsenets organisering, kapitel 6 om regnskabsmæssig registrering og aflæggelse af regnskab.
De regnskabsmæssige registreringer overføres automatisk og dagligt fra Navision Stat til Statens Koncernsystem.
Regnskabsgodkendelsen foretages i Statens Koncernsystem via anvendelsen af den godkendelsesfacilitet, der findes i systemet. Regnskabsgodkendelsen opdeles på en månedlig godkendelse, en kvartalsmæssig godkendelse og en årlig godkendelse fordelt på henholdsvis regnskabsførende institutioner, virksomheder og departementer.
Selve den månedlige godkendelse er en rent teknisk godkendelse, der markerer, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i SKS og de lokale økonomisystemer. Den månedlige regnskabsgodkendelse er udelukkende obligatorisk for institutioner, der ikke betjenes af Statens Administration.
Statens Administration varetager i dag regnskabsgodkendelse som regnskabsførende institution i samarbejde med opdragsgiver (ressortministeriet).
Kravene til regnskabsgodkendelse kan sammenfattes således:
Godkendelsen af regnskaberne er opbygget omkring et hierarki, hvor de regnskabsførende institutioner godkender deres regnskaber overfor virksomhederne; virksomhederne godkender deres regnskaber overfor departementerne; og departementerne godkender deres regnskaber overfor Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen.
Sammenfattende kan regnskabsgodkendelsen opdeles på en månedlig godkendelse, en kvartalsmæssig godkendelse og en årlig godkendelse fordelt på henholdsvis regnskabsførende institutioner, virksomheder og departementer.
Selve den månedlige godkendelse er som nævnt overnfor en rent teknisk godkendelse, der markerer, at der er overensstemmelse mellem registreringerne i SKS og de lokale økonomisystemer. Den kvartalsmæssige og årlige godkendelse indeholder en mere substantiel godkendelse af regnskabet.
3.2.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
I forbindelse med forslaget om, at Udbetaling Danmark skal overtage opgaver fra Statens Administration og Beskæftigelsesministeriet m.v. vil der fortsat skulle foretages regnskabsmæssige registreringer, som skal overføres, således at de kan opsamles og indgå i statsregnskabet.
Udbetaling Danmark vil som følge af lovforslaget fremover i stedet for Statens Administration m.v. skulle foretage de løbende regnskabsmæssige registreringer, som administrationen giver anledning til, f.eks. udbetalinger af lån, modtagelse af tilbagebetalinger samt tabsafskrivninger og andre regnskabstekniske reguleringer m.v. Disse registreringer vil skulle foretages uændret og efter de samme regler som hidtil efter flytning af administrationen fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det indebærer, at Udbetaling Danmark vil skulle varetage de funktioner, som Statens Administration udfører i dag som regnskabsførende institution, herunder typer af regnskabsmæssige registreringer, der ikke hidtil har skullet håndteres i Udbetaling Danmarks ydelsesregnskab.
Der er derfor fundet behov for at tydeliggøre i lovgivningen, at der angår de regnskabsmæssige registreringer, som Udbetaling Danmark vil skulle foretage vedrørende de administrerede statslige ordninger m.v., fremover skal foretages i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen m.v. Hermed tydeliggøres det, at der ikke vil være ændringer i kravene til regnskabsføringen som følge af forslaget om at overflytte opgaveløsningen fra Statens Administration til Udbetaling Danmark.
Det foreslås, at reglerne udmøntes i en bekendtgørelse, således at reglerne løbende vil kunne tilpasses efter behov.
Rigsrevisionen reviderer i dag de ordninger, der overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, i henhold til rigsrevisorlovens § 2. Efter overførslen til Udbetaling Danmark vil Rigsrevisionen skulle revidere ordningerne i henhold til rigsrevisorlovens § 4 og § 6. Revisionsadgang efter § 4 giver rigsrevisor adgang til at iværksætte nærmere undersøgelser. Rigsrevisionen vil desuden i henhold til § 6 bl.a. skulle påse, at regnskabet er undergivet betryggende revision.
3.2.8. Justering af regler om dækning af udgifter til visse tab
3.2.8.1. Gældende ret
Udbetaling Danmarks udgifter er i dag opdelt i udgifter til Udbetaling Danmarks administration, der finansieres via administrationsbidraget fra henholdsvis kommunerne og staten, og udgifter til selve udbetalingen af ydelser og tilskud til borgere og virksomheder, der finansieres af kommunerne og staten efter de regler for finansiering af ydelser, der er fastsat i de enkelte love.
Det følger således af § 26, stk. 1, 1. pkt., at ved Udbetaling Danmarks udbetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud opkræver Udbetaling Danmark kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene direkte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige fordelinger, der er fastsat i de love, der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Efter § 26, stk. 2, har Udbetaling Danmark kun krav på betaling fra staten, hvis de kontante ydelser eller økonomiske tilskud er udbetalt i overensstemmelse med lovgivningen, udgiften er bogført korrekt og Udbetaling Danmark opfylder krav, der er fastsat i medfør bemyndigelsesbestemmelsen i § 26, stk. 5.
Efter § 26, stk. 3, bortfalder krav på betaling fra staten, og udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis Udbetaling Danmark ikke efter anmodning forelægger dokumentation for Beskæftigelsesministeriet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i § 26, stk. 5. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 26, stk. 5, er ikke i dag blevet udnyttet til at fastsætte nærmere regler.
Udbetaling Danmark kan kun yde administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis, og et eventuelt tab vil derfor altid skulle finansieres af enten kommunerne eller af staten.
Der er kun delvist i loven taget stilling til, hvem der skal dække eventuelle tab, og det fremgår ikke direkte af loven, hvem der skal betale for tab, herunder som følge af, at krav for betaling af statens andel efter stk. 2 og 3 bortfalder.
Efter § 26, stk. 4, skal den pågældende kommune dække eventuelle tab, som skyldes en fejlagtig udbetaling i Udbetaling Danmark, hvis fejludbetalingen skyldes mangelfulde oplysninger fra en kommune, herunder det beløb, som Udbetaling Danmark skal betale tilbage til staten, hvis der i lovgivningen er fastsat regler om delt finansiering af udgifterne til en ydelse mellem kommunerne og staten.
Hvis fejlen alene skyldes Udbetaling Danmark selv, findes der ikke regler i lov om Udbetaling Danmark om, hvem der skal betale for et eventuelt tab. Det forudsættes dog i bemærkningerne til §§ 22 og 25 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 79 og 80, at der i administrationsbidraget til Udbetaling Danmark fra henholdsvis kommunerne og staten til Udbetaling Danmark skal ske dækning af udgifter, som skyldes, at Udbetaling Danmark har begået fejl.
For så vidt angår opgaver, der er overført fra staten, er der heller ikke fastsat regler i loven, hvem der dækker tabet, men det vil som følge af reglerne om omkostningsdækket administration være staten, der vil skulle dække alle typer af tab.
3.2.8.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det er vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt, at dækning af tab, der vedrører udbetalingen af kontante ydelser og økonomiske tilskud til borgerne, som skyldes fejl begået af Udbetaling Danmark, finansieres via kommunernes og statens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Det skyldes, at der herved sker en sammenblanding af udgifter til administrationsbidrag, som vedrører selve administrationen i Udbetaling Danmark og udgifterne til de ydelser og tilskud, der udbetales til borgerne. Opkrævningen af tabene via administrationsbidragene medfører også, at tabene fra kommunerne skal opkræves via en manuel proces og ikke kan it-understøttes.
Herudover fremgår det ikke udtrykkeligt af loven, hvem der skal dække eventuelle tab i de situationer, hvor tabet alene skyldes en fejlagtig administration i Udbetaling Danmark.
Det foreslås derfor, at det som noget nyt fremgår af loven at tab, som alene skyldes fejlagtig administration i Udbetaling Danmark, herunder som følge af manglende ret til betaling fra staten efter § 26, stk. 2, eller manglende dokumentation efter § 26, stk. 3, dækkes af kommunerne på sagsområder, der er overført fra kommunerne. Det foreslås, at disse tab dækkes som en del af kommunernes udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.
Det foreslås videre, at tab på sagsområder, der er overført fra staten, dækkes af staten, og at disse tab dækkes som en del af statens udgifter til betalingen for ydelser og tilskud.
Som følge heraf vil dækningen af disse tab ikke længere skulle indgå i henholdsvis kommunernes og statens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark som forudsat i bemærkningerne til §§ 22 og 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Det foreslås herudover, at Beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter nærmere regler om, hvordan finansieringen af disse tab på de opgaveområder, der er overført fra kommunerne, vil fordeles mellem kommunerne.
Det foreslås endvidere, at der sker en række tekniske præciseringer i § 26, stk. 2, 3 og 4, i lov om Udbetaling Danmark.
Forslaget vil ikke få betydning for kommunernes eller statens økonomi, idet forslaget alene ændrer ved, hvordan tabene dækkes hos den samme myndighed, der i dag dækker tabet. Der er alene tale om, at tabet dækkes over ydelsesafregningen i stedet for over kontoen for administrationsbidrag, der indbetales til Udbetaling Danmark som betaling for udførelse af opgaver. Forslaget ændrer således ikke på fordelingen af tabet mellem staten, kommunerne og Udbetaling Danmark.
Forslaget medfører, at det bliver muligt for Udbetaling Danmark at lette den administrative proces for opkrævning af tab fra kommunerne.
Det forudsættes, at de nævnte tab fortsat vil skulle opgøres særskilt i årsrapporten som en del af ydelsesregnskabet.
Det foreslås, at ændringen har virkning fra den 1. oktober 2012. Det er det samme fra det tidspunkt, hvor de første opgaver blev overflyttet til Udbetaling Danmark. Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 3.
3.2.9. Udbetaling Danmarks muligheder for at optage lån vedrørende opgaver overført fra Statens Administrations Finansservicecenter m.v.
3.2.9.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan omkostningerne til etableringen af Udbetaling Danmark finansieres ved, at Udbetaling Danmark optager lån hos pengeinstitutter, staten eller finansielle institutioner. Bestemmelsen stammer med en enkelt ændring fra lov nr. 1087 af 7. oktober 2014 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark og er videreført i lov om Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark kan endvidere efter lov om Udbetaling Danmark optage lån på maksimalt 650 mio. kr., dog højst 100 mio. kr. til lån ud over lånet til etableringsomkostninger. Lånet kan optages i pengeinstitutter, KommuneKredit eller andre finansielle institutioner og skal være tilbagebetalt inden 2018. Låneadgangen forudsætter, at lån til etablering indfries fuldt ud samtidig med optagelse af lånet.
Udbetaling Danmark kan herudover efter lov om Udbetaling Danmark optage korte lån på op til 80 mio. kr. til dækning af uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår. Disse lån kan optages i pengeinstitutter, KommuneKredit eller andre finansielle institutioner. Lånet skal afvikles hurtigst muligt og senest i løbet af de to efterfølgende budgetår ved optagelse af lån til varetagelse af kommunale opgaver og senest i løbet af det efterfølgende budgetår ved optagelse af lån til varetagelse af statslige opgaver.
Endelig kan Udbetaling Danmark optage lån til dækning af de udgifter, Arbejdsmarkedets Tillægspension afholder for Udbetaling Danmark i forbindelse med udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter samt til brug for udvikling og tilkøb af it-løsninger. Lånet kan kun optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark. Bestemmelsen sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har finansiering til at foretage den nødvendige konkurrenceudsættelse af it-løsninger.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 86 lov om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark (Udbetaling Danmark-loven), som fremsat den 9. februar 2012, s. 84, kan udnyttelsen af låneadgangen til at optage lån til it-kontrakter m.v. kun ske efter grundige analyser og en indstilling til bestyrelsen for Udbetaling Danmark, og kun på grundlag af en konkret business case for udbud af de enkelte systemer indeholdende de forventede besparelser, den forventede tilbagebetalingstid samt afregningsmodel. Lånet kan ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Udbetaling Danmark. Låneoptagelsen kan således ikke ske til betaling af Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til it-løsningerne efter implementeringen til f. eks. licenser, vedligeholdelse af it-løsningerne, videreudvikling m.v. Sådanne omkostninger omfattes af den administration, som Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer til Udbetaling Danmark på omkostningsdækket basis, og som Udbetaling Danmark finansierer gennem det løbende administrationsbidrag fra kommunerne. Låneoptagelsen og afskrivningerne på udgifterne til konkurrenceudsættelse af it-løsninger skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Udbetaling Danmarks årsregnskab, således at disse udgifter tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.
Af hensyn til generelle overvejelser om regeringens økonomiske styring og digitaliseringsstrategier m.v., forudsætter finansieringen, at der ligger en enig beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark til grund for låneoptagelsen, det vil sige de statslige repræsentanter skal sikre sig tilslutning til, at finansieringsbehovet er acceptabelt opgjort og i overensstemmelse med intentionerne, førend der kan godkendes låneoptagelse til it-løsninger.
Kommunerne hæfter solidarisk for de lån, som bestyrelsen for Udbetaling Danmark optager efter de gældende bestemmelser.
3.2.9.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal have mulighed for at optage korte lån på yderligere 10 mio. kr. til dækning af uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår, som følge af, at der med dette lovforslag foreslås overført yderligere opgaver fra staten til Udbetaling Danmark.
Af hensyn til mulighederne for at tilrettelægge den korte låntagning så billigt og fleksibelt som muligt er det videre vurderet, at dette bør kunne ske som et samlet lån til uforudsete driftsudgifter, som vedrører både kommunale og statslige opgaver, inden for en samlet låneramme. Det foreslås således, at maksimumlånerammen til optagelse af korte lån til uforudsete driftsudgifter i løbet af et driftsår forhøjes fra 80 til 90 mio. kr. årligt.
Forhøjelsen af lånemulighederne udgør ca. 10 pct. i forhold til Udbetaling Danmarks nuværende lånemuligheder for at optage korte lån efter lov om Udbetaling Danmark og vurderes at svare til den forventede stigning i driftsomkostningerne som følge af de overførte opgaver.
Det foreslås videre, at der vil skulle stilles de samme krav til tilbagebetalingsperioden for disse lån, uanset om der er tale om opgaver, der er overført fra kommunerne eller opgaver, der er overført fra staten. Det vil indebære, at lånet vil skulle tilbagebetales hurtigst muligt og senest i løbet af de to efterfølgende budgetår. Dette vil medvirke til at sikre, at der også kan optages korte lån til dækning af administration, der betales via gebyrer, hvor der i dag er krav om balance i løbet af en fireårig periode.
Det foreslås endvidere, at kommunerne fremover alene skal hæfte for lån optaget til opgaver, der tidligere er blevet varetaget af kommunerne, det vil sige for maksimalt for 75 mio. kr.
Det foreslås, at det ikke længere efter § 32, stk. 2, skal være muligt at optage korte lån i KommuneKredit, idet de opgaver, som Udbetaling Danmark foreslås at skulle varetage efter §§ 1 a og 1 b er statslige. Det er vurderingen, at det alene er i overensstemmelse med lov om KommuneKredit, at Udbetaling Danmark kan optage lån i KommuneKredit til opgaver, der finansiseres via administrationsbidrag fra kommunerne efter § 22, det vil sige for opgaver, der er overført fra kommunerne.
Det foreslås herudover, at der ikke bør kunne optages lån i KommuneKredit til it-projekter for så vidt angår opgaver, der tidligere er overført fra staten. Lovforslaget tager højde for dette, således at det foreslås, at der alene vil kunne optages lån til opgaver, der tidligere er blevet varetaget af kommunerne og overført til Udbetaling Danmark. Ændringen medfører at lån, der tidligere er optaget til it-projekter til opgaver, der tidligere er varetaget af staten, vil skulle omlægges til andre lån i andre finansielle institutioner.
Det foreslås videre, at det også gøres muligt for Udbetaling Danmark at optage lån hos pengeinstitutter, staten eller finansielle institutioner til it-investeringer m.v., som vedrører de opgaver, der overføres fra Statens Administration m.v. til brug for udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter m.v. til de opgaver, der overføres med dette lovforslag. Det foreslås, at lånene alene skal kunne optages efter en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
Der vil heller ikke kunne optages lån i KommuneKredit hertil, og kommunerne hæfter ikke solidarisk for de lån, der er optaget til de opgaver, der overføres med dette lovforslag.
3.2.10. Forholdet til Folketingets Administration
3.2.10.1 Gældende ret
Statens Administration beregner og anviser i dag pension m.v. til Folketingets medlemmer efter reglerne herom i §§ 110-119, 122 og 123 i lov om valg til Folketinget. Det drejer sig om egenpension, ægtefællepension, børnepensionstillæg og børnepension samt efterindtægt.
Endvidere beregner og anviser Statens Administration pension m.v. til Folketingets tjenestemænd efter reglerne i lov om tjenestemandspension. Efter tjenestemandspensionslovens § 1, stk. 2, tilkommer der tjenestemænd ved Folketinget og disses efterlevende ægtefæller og børn samme ret til pension som de tjenestemænd, der er ansat i staten og folkekirken efter lov om tjenestemænd.
Opgaven varetages i henhold til en administrationsaftale mellem Folketingets Administration og Økonomistyrelsen, nu Statens Administration.
3.2.10.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Som led i regeringens beslutning om at flytte statslige arbejdspladser foreslås det at overføre beregning og anvisning af tjenestemandspension m.v. på det statslige område til Udbetaling Danmark, jf. lovforslagets § 10.
I forlængelse heraf har Folketingets Administration fundet, at beregning og anvisning af pension m.v. til Folketingets medlemmer og Folketingets tjenestemænd ligeledes skal overføres til Udbetaling Danmark.
Med lovforslaget foreslås det således, at beregning og anvisning af pension m.v. til Folketingets medlemmer og Folketingets tjenestemænd overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark, jf. forslagene i lovforslagets §§ 10 og 21.
Folketingets Administration vil som følge af forslaget om at overføre de nævnte ordninger til Udbetaling Danmark umiddelbart blive omfattet af de bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for det statslige område, f.eks. bestemmelserne i lovens § 26, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, om dækning af visse tab, § 27 om anvendelse af Statens Koncernbetalinger (SKB) og § 28 om momsrefusion.
Det foreslås, at anvendelsen af enkelte bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark i forhold til Folketingets Administration kommer til at fremgå af loven, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt Folketingets Administration skal sidestilles med staten.
Det foreslås på den baggrund, at der i lov om Udbetaling Danmark indsættes et kapitel 12 a med en ny bestemmelse i § 32 a om forholdet til Folketingets Administration, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
Forslaget indebærer, at det fremgår af loven, at § 19, stk. 1, 2. pkt., og §§ 25 og 29 i lov om Udbetaling Danmark vil skulle finde tilsvarende anvendelse for Folketingets Administration. Det drejer sig om bestemmelser, der efter deres ordlyd regulerer forholdet mellem ressortministerierne og Udbetaling Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 40.
3.3. Medarbejdernes forhold ved overførslen af opgaverne
3.3.1. Gældende ret
Lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark indeholder i §§ 8-10 bestemmelser om de kommunalt ansatte medarbejdernes forhold i forbindelse med overførelsen af kommunale opgaver til Udbetaling Danmark.
Endvidere indeholder etableringsloven i § 10 a bestemmelser om medarbejderes forhold i forbindelse med overførsel af statslige opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark.
Efter etableringslovens § 10 a, stk. 1 og 2, overtog Arbejdsmarkedets Tillægspension alle medarbejdere, der var ansat i Pensionsstyrelsen eller med tjenestested i Pensionsstyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale. Medarbejdere, der overvejende var beskæftiget med opgaver, der forblev statslige, var dog ikke omfattet heraf. Det blev samtidig bestemt, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven) fandt tilsvarende anvendelse ved overtagelse af personalet. Virksomhedsoverdragelsesloven sikrer, at lønmodtageren over for den erhvervende virksomhed bibeholder de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold m.m., ligesom de pågældende medarbejdere blev omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverførslen.
Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke uden særskilt lovhjemmel eller aftale anvendelse ved en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder.
Da Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke kan ansætte tjenestemænd, indeholder etableringslovens § 10 a, stk. 3, en bestemmelse, hvorefter tjenestemændene efter overførslen af opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark bevarede deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og var forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension som udlånte. Tjenestemændene har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af udlån fra staten. Ved udlånet sker der ikke et arbejdsgiverskifte. Tjenestemandslovens øvrige bestemmelser finder i øvrigt anvendelse. Udlånet medfører, at den almindelige daglige og faglige ledelse overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
3.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold
Bestemmelserne i etableringslovens §§ 8-10 a om medarbejdernes forhold finder efter deres ordlyd ikke anvendelse i forbindelse med den foreslåede overførsel af opgaver fra Statens Administration og fra DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet til Udbetaling Danmark, jf. afsnit 3.1.3.1.2.
Det foreslås, at bestemmelserne om medarbejdernes forhold i forbindelse med overførsel af disse opgaver udformes på tilsvarende måde som etableringslovens § 10 a om personalets forhold i forbindelse med overførslen af opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark.
Det foreslås således, at der i etableringslovens § 10 a indsættes en bestemmelse om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra tidspunktet for overførslen af opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark vil overtage medarbejdere, der er ansat i Statens Administration, DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet eller med tjenestested hos disse myndigheder i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller som er ansat efter individuel aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med de myndighedsopgaver, der overføres. Det indebærer, at medarbejdere, der overvejende er beskæftiget med opgaver, der forbliver statslige, forbliver ansat i staten og ikke vil skulle ansættes af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås endvidere, at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse ved overtagelsen af personalet. Ved at anvende principperne i virksomhedsoverdragelsesloven sikres alle overenskomstansatte flere ensartede rettigheder efter loven, herunder blandt andet, at de pågældendes ansættelsesvilkår skal videreføres uændret af den nye ansættelsesmyndighed, i dette tilfælde Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ny arbejdsgiver. Ved at anvende virksomhedsoverdragelsesloven bliver de pågældende medarbejdere endvidere omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverførslen.
Vilkårene svarer således til de regler om de ikketjenestemandsansatte medarbejderes forhold, der blev gennemført i forbindelse med overførslen af opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark.
Det foreslås endvidere, at der i etableringslovens § 10 a indsættes en bestemmelse om, at tjenestemænd, som er ansat i Statens Administration, DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet eller med tjenestested hos disse myndigheder, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark, vil bevare deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og vil være forpligtet at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette vil være i overensstemmelse med det, der allerede i dag gælder for de tjenestemænd, der arbejder med opgaver, der tidligere er overført til Udbetaling Danmark. Tjenestemændene har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af udlånet fra staten. Ved udlånet sker der ikke et arbejdsgiverskifte. Tjenestemandslovens øvrige bestemmelser finder i øvrigt anvendelse.
Vilkårene svarer således til de regler om tjenestemændenes forhold, der blev gennemført i forbindelse med overførslen af opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark. Udlånet medfører, at den almindelige daglige og faglige ledelse overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indgås således en aftale mellem den statslige ansættelsesmyndighed og Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende personaleadministrationen af tjenestemændene, herunder hvilke beføjelser henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og den statslige ansættelsesmyndighed har over for de pågældende tjenestemænd. Dette svarer til, hvad der var forudsat i forhold til de tidligere kommunalt ansatte tjenestemænd samt tjenestemænd ansat i staten, der blev udlånt ved overførslen af opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark.
Der henvises til forslaget i § 2.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører, at der den 1. oktober 2016 overføres opgaver svarende til ca. 68 årsværk fra Statens Administrations Finansservicecenter til Udbetaling Danmark. Hertil overføres også beregningsopgaver på tjenestemandspensionsområdet fra DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet samt opgaver fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Endvidere medfører lovforslaget, at Udbetaling Danmark vil skulle løse de opgaver, der overflyttes fra Finansservicecenteret inden for en samlet økonomisk ramme til administrationsomkostninger på 73,3 mio. kr. årligt (2016-pl), ekskl. evt. meromkostninger til it-modernisering, jf. nedenfor. Hertil kommer ligeledes omkostninger til administration af de opgaver, der overdrages fra DSB, Forsvarsministeriet, Rigspolitiet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 vil administrationsudgifterne til opgavevaretagelsen fortsat skulle regnskabsføres i overensstemmelse med finansloven for 2016 og i de følgende finansår i overensstemmelse med finansloven for det pågældende år. Således vil den regnskabsmæssige overdragelse fra Finansservicecenteret til Udbetaling Danmark skulle ske med virkning fra den 1. januar 2017.
I 2016 forventes Udbetaling Danmark at løse de overflyttede opgaver inden for en ramme på en forholdsmæssig andel af de forventede årlige administrationsomkostninger på 73,3 mio. kr., jf. ovenfor. Den økonomiske ramme er fastlagt på baggrund af Finansservicecenterets ordinære administrationsomkostninger i 2014 forbundet med at løse de opgaver, der overflyttes, idet regnskabet for 2014 er det senest revideret regnskab. Hertil kommer en reserve på 7,3 mio. kr. årligt (2016-pl) til eventuelle uforudsete omkostninger i 2017-2019. I 2016 udgør reserven ca. 2 mio. kr. Det svarer til ca. en fjerdedel af den årlige reserve i 2017-2019.
Fra og med 2019 vil der skulle ske en løbende effektivisering af opgavevaretagelsen i Udbetaling Danmark på 2-3 procent årligt for den samlede opgavevaretagelse. Effektiviseringsniveauet vil blive fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov for 2019.
Omkostningerne til Udbetaling Danmarks opgavevaretagelse vil blive finansieret dels af gebyrindtægter fra de gebyrer, der eksisterer på flere af de ordninger, der overflyttes, dels ved betalinger fra de ministerier, som har det bevillingsmæssige ansvar for de overførte ordninger. Fra den 1. januar 2017 vil disse indbetalinger til Udbetaling Danmark ske direkte fra de ministerier, som har det bevillingsmæssige ansvar for de opgaver, der overflyttes, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, om betaling af administrationsbidrag. I perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 vil ministeriernes indbetalinger imidlertid skulle ske som hidtil, jf. finansloven for 2016, til Statens Administration, der herefter vil skulle foretage én samlet betaling for opgavevaretagelsen til Udbetaling Danmark.
Det bemærkes, at den nuværende it-understøttelse af de ordninger, der foreslås overflyttet på en række områder, ikke er tidssvarende. Det forventes derfor, at Udbetaling Danmark i de kommende år skal gennemføre en modernisering af it-understøttelsen. Det forventes at medføre, at Udbetaling Danmarks omkostninger til at varetage de overdragne opgaver vil overstige den ovennævnte økonomiske ramme på 73,3 mio. kr. årligt. Eventuelle meromkostninger forventes finansieret ved forhøjelser af de eksisterende gebyrer og betalinger fra de berørte ressortministerier. Det bemærkes, at moderniseringen af it-systemerne også vil skulle gennemføres, såfremt Staten Administration fremadrettet skulle varetage opgaverne.
Udbetaling Danmark skal som udgangspunkt løse de overførte opgaver på samme aktivitets-, service- og kvalitetsniveau, som indgår i de gældende administrationsaftaler mellem Statens Administration og ressortministerierne samt relevante nøgletal i mål- og resultatplanen for Statens Administration. Der vil endvidere skulle foretages en opgørelse af aktivitetsmængde samt service- og kvalitetsniveau, der gør det muligt at følge udviklingen i aktivitetsniveau, kvalitet og service efter overdragelse af opgaverne til Udbetaling Danmark.
Med lovforslaget foreslås det, at den nuværende gebyropkrævningsopgave overføres fra Statens Administration til Udbetaling Danmark. Det indebærer, at gebyrerne vil skulle fastsættes af den ansvarlige minister. Gebyrernes størrelse vil fortsat skulle afspejle omkostningerne ved administrationen og skal fastsættes i overensstemmelse med de regler, der i øvrigt gælder for fastsættelse af gebyrer i staten. Gebyrerne vil blive opkrævet af Udbetaling Danmark, som led i administrationen af de overførte opgaver, jf. §§ 1 a og 1 b, i lov om Udbetaling Danmark.
I perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foreslås det, at den hidtidige praksis, hvor gebyrerne indbetales til Statens Administration, fortsætter. Dermed vil gebyrindtægterne medgå til at finansiere Statens Administrations betaling til Udbetaling Danmark i 2016, jf. ovenfor, samt lovforslagets § 54, stk. 3. Efter den 1. januar 2017 vil gebyrerne fortsat skulle medgå til at finansiere omkostningerne til Udbetaling Danmarks varetagelse af de overførte opgaver.
Der vil i 2016 og evt. i 2017 skulle afholdes en række implementeringsomkostninger forbundet med at overflytte opgaverne fra Finansservicecenteret til Udbetaling Danmark. Disse omkostninger ligger udover de forventede årlige administrationsomkostninger på 73,3 mio. kr. Det drejer sig bl.a. om omkostninger forbundet med at kortlægge og dokumentere de nuværende arbejdsgange i Finansservicecenteret, overdragelse af it-understøttelse samt endelig omkostninger til uddannelse, flytte- og fratrædelsesgodtgørelse samt andre ansættelsesmæssige vederlagskrav m.v. Der er afsat op til anslået 3,9 mio. kr., som Udbetaling Danmark kan anvende til betaling af personalerelaterede forpligtelser, der ligger inden for rammerne af virksomhedsoverdragelsesloven. Omkostningerne vil skulle afholdes inden for Finansministeriets økonomiske ramme på finansloven for 2016 samt med bidrag fra udflytningsreserven på § 7. Finansministeriet.
Udover den ovenfor beskrevne økonomiske ramme for overførsel af opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark vil der ske en betaling til Udbetaling Danmark for administrationen af tjenestemandspensioner, der flyttes fra DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet til Udbetaling Danmark.
Fra og med 2019 vil der løbende skulle ske effektivisering af betalingen på 2-3 procent årligt. Effektiviseringsniveauet vil skulle fastlægges i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov for 2019.
Det bemærkes, at den løbende effektivisering for ordninger overført fra Finansservicecenteret og beregning af tjenestemandspensioner flyttet fra DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet vil skulle udmøntes i forhold til den samlede økonomiske ramme og ikke på de to opgaveområder hver for sig.
Administration, herunder vejledning, sagsbehandling og udbetaling, af tilskud til hel eller delvis dækning af udgifter til rejser til, fra og i Grønland, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1.7. om ordningen vedrørende tilskud til hel eller delvis dækning af rejseudgifter til, fra og i Grønaldn, samt administration og udbetaling af børnefamilieydelse til udsendte i 3. lande, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1.6. om ordningen vedrørende børne- og ungeydelse til udsendte i 3. lande, vil skulle finansieres af den afsatte bevilling til administrationsbidrag til Udbetaling Danmark på konto 17.41.10 Udbetaling Danmark. Den del af administrationen af sygedagpengeforsikringerne, som i dag varetages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1.4. om sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende og private arbejdsgivere – lov om sygedagpenge, vil skulle finansieres ved overførsel af et tomt årsværk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt for Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), som vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det foreslås i lovforslaget, at administrationen af en række ordninger overgår til Udbetaling Danmark. Forvaltningsloven indeholder regulering af myndigheders pligt til at henvise borgere til rette myndighed. Forvaltningsloven gælder også for Udbetaling Danmark.
Borgere vil skulle omstille sig i forhold til, hvem der varetager administrationen og opkrævningen eller udbetalingen af en række tilskud eller ydelser.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2016 til 16. februar 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
3F, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-samvirke, Aktive Modstandsfolk, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankenævnet for Statens uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen ASE, Arkitektforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BAT-Kartellet, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesankenævnet, Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, BL, BOSAM, Byfornyelseskonsulenterne A/S, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Bygnings-FredningsForeningen, Byretterne, Bæredygtigt landbrug, C3, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, CO 10, Danish Seafood Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Kirke i Sydslesvig, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, Dansk Skovforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Arveretsadvokater, Danske Boligadvokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Familieadvokater, Danske Fiskeres Producentorganisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Insolvensadvokater, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere - tidl. Jydske Grundejerforeninger, Danske Universiteter, Danske Vandløb, DANVA, Datatilsynet, De Studerendes Landsråd (DSL), Deloitte (Udbetaling Danmarks eksterne revisor), Den Danske Dommerforening, Det Grønlandske Hus i København, Det Sydslesvigske Samråd, Det Særlige Bygningssyn, Det Økologiske Råd, DI, DI Fødevarer, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Federal Union of European Nationalities, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Flensborg Avis, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af private, selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Frederiksberg Kommune, Frie Bønder Levende Land, Frit Forum – Socialdemokratiske Studerende, FSR - danske revisorer, FTF, Fælleslandboforeningen for Sydslesvig, Fødevareforbundet NNF, Grundejernes Investeringsfond, Grænseforeningen, Gymnasiernes bestyrelsesforening, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK – Stat, HK/Stat, HK-Danmark, Højesteret, Håndværksrådet, IC Byfornyelse - Inger Callisen Archictecte m.a.a., Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KommuneKredit, Kommunernes Revision, Konservative Studerende, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kuben Byfornyelse Danmark, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Københavns Kommune - Teknik og Miljøforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landsskatteretten, LC, Lederforeningen (VUC), Lederforeningen for VUC, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO, Lægemiddelstyrelsen, Lærerstuderendes Landskreds, Marine Ingredients Denmark, Maritime Studerende Danmark, Mikkelberg - Nordisk center for nordisk kunst og cricket, Natur- og Miljøklagenævnet, Nordisk Informationskontor i Sønderjylland/Sydslesvig, OAO, Parcelhusejernes Landsforening, Pharmadanmark, Plantning og Landskabs Landsforening, Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for zoologiske anlæg, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) By og Byg, SBS rådgivning, SEGES, Selveje Danmark, SKAF, Skatteankestyrelsen, SOSU-lederforeningen, SRF Skattefaglig Forening, Statens Kunstfond, Statsforvaltningsdirektørerne, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk Kultursamfund, Sydslesvigsk Vælgerforening, Sydslesvigudvalget, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Sø- og Handelsretten, Søfartsstyrelsen, Søren Garde Rådgivning, Udbetaling Danmark, Vestre Landsret, VUC Bestyrelsesforeningen, Økologisk Landsforening, Østre Landsret.
|
|||||||||||||||||||||||||||
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Beskæftigelsesministeriet
(Lov om sygedagpenge)
Efter § 55, stk. 3, i lov om sygedagpenge fastsættes de samlede præmier til sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere således, at de dækker 80 pct. af udgifterne til ordningen. I praksis fastsættes de årlige præmier, således at de skønnes at dække de 80 pct. af udgifterne, da det ikke er muligt at fastsætte de præcise udgifter til sygedagpengeforsikringen på tidspunktet for fastsættelsen af præmien.
Det foreslås derfor, at det præciseres i § 55, stk. 3, at de samlede præmier fastsættes, således at de skønnes at dække 80 pct. af udgifterne. Det betyder, at fastsættelsen af præmien fortsat vil skulle ske på baggrund af et skøn af udgifterne til sygedagpengeforsikringen på tidspunktet for fastsættelsen af præmien.
Det svarer til gældende regler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, hvor det eksplicit fremgår af § 45, stk. 4, at de samlede præmier fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. respektive 85 pct. af udgifterne.
§ 54
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 2012.
§ 55
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.
Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.
§ 56
Stk. 1. Lovens §§ 1-10, 19-21, 23-28, 30-38 og 41-53 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens §§ 21 og 23 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3. Lovens §§ 21, 23 og 41 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.