Forarbejder til Sygedagpengeloven § 58d

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder m.v. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med covid-19.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet indgik den 15. maj 2020 en aftale, der udmøntede reserven på 200 mio. kr.

Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 657 af 20. maj 2020 om ændring af sygedagpenge (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19).

Herved fik private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for pårørende, der deler husstand med personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under fraværet, fik ret til sygedagpenge fra kommunen.

Den 26. august 2020 indgik aftalepartierne aftale om at forlænge ordningen med enkelte justeringer til og med den 31. december 2020.

Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 1335 af 11. september 2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden, og indførelse af periode, der helt eller delvis kan ses bort fra ved vurdering af beskæftigelseskravet for ret til syge- eller barselsdagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, som følge af covid-19-situationen).

Da der fortsat er behov for at beskytte personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, foreslås ordningen yderligere forlænget til og med den 31. marts 2021.

Ved lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19) fik arbejdsgivere en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Ligeledes fik selvstændige erhvervsdrivende udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19. Ordningen er midlertidig og udløber den 31. december 2020.

Arbejdsgiverne har efter ordningen ret til at få refusion fra kommunen i arbejdsgiverperioden, som ellers er 30 dage, hvis lønmodtagers uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Tilsvarende har arbejdsgiverne ret til at få refusion for den periode, hvor en lønmodtager ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom ikke er opfyldt.

Selvstændige erhvervsdrivende har efter ordningen ret til at få sygedagpenge i egenperioden, som ellers er 14 dage, hvis de er uarbejdsdygtige på grund af covid-19. For det andet har de selvstændige erhvervsdrivende ret til at få sygedagpenge for den periode, hvor de ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom de ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

I alle situationerne er det en betingelse, at lovens øvrige krav er opfyldt.

Da der fortsat er behov for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, foreslås ordningen forlænget til at gælde til og med den 31. marts 2021.

Med ”Trepartsaftale om midlertidig ordning med barselsdagpenge til forældre med hjemsendte børn som følge af covid-19” fra 10. september 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at indføre en midlertidig ret til dagpenge efter barselsloven til forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19.

Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 1427 af 29. september 2020 om ændring af barselsloven.

Loven betyder, at forældre til børn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbud, skole eller institution m.v. hjemsendes i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes anbefalinger, samt forældre til børn, der er konstateret smittet med covid-19, har ret til dagpenge efter barselsloven i op til 10 dage pr. barn.

Ordningen omfatter forældre til børn til og med 13 år, og omfatter lønmodtagere og selvstændige.

Der kan kun gives støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag. De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet.

Det er en betingelse, at forældrene ikke har mulighed for hjemmearbejde eller passe den selvstændige virksomhed hjemmefra, og at forældre, som er lønmodtagere, ikke har omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet. Hvis der er tale om et barn, der er konstateret smittet med covid-19, skal forældrere, som er lønmodtagere, desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag.

Da der fortsat er behov for at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19, foreslås det, at der i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 gives ret til yderligere 10 dage med barselsdagpenge efter ordningen.

Det bemærkes, at da det er en forudsætning for udbetaling efter §§ 26 a og 26 b, at arbejdsgiveren ikke udbetaler løn for fraværet, får arbejdgiveren ikke ret til refusion for eventuelt udbetalt løn under fraværet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

2.1.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 med senere ændringer, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Efter den gældende § 58 b, stk. 1, i sygedagpengeloven har en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. december 2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Efter § 58 c, stk. 1, har en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den 31. december 2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det er en forudsætning for at få sygedagpenge efter §§ 58 b eller 58 c, at lønmodtageren overfor kommunen fremlægger lægelig dokumentation for, at lønmodtageren eller den, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne vurdering sker med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for hvilke personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Desuden skal lønmodtageren fremlægge erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse. Disse regler fremgår af § 58 b, stk. 2, og § 58 c, stk. 3.

Efter § 58 d, stk. 1, ansøges, beregnes og udbetales sygedagpengene efter kapitel 21 a til lønmodtagere efter lovens almindelige regler.

Efter § 58 e er en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter kapitel 21 a, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.

Det følger af § 27 a i bekendtgørelse nr. 833 af 19. august 2019 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 5. august 2020 og bekendtgørelse nr. 1341 af 10. septemer 2020, at til personer, der ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som modtager sygedagpenge efter sygedagpengelovens §§ 58 b-58 e, kan der til og med den 31. december 2020 ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis personen er omfattet af § 58 b, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis personen er omfattet af § 58 c, er det en betingelse, at uddannelsen kan gennemføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For fortsat at beskytte personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, foreslås det at forlænge den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, eller er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, til og med den 31. marts 2021.

Forslaget betyder, at personer, der pr. den 31. december 2020 modtager sygedagpenge (herunder som refusion til arbejdsgiver) efter ordningen, fortsat frem til og med den 31. marts 2021 kan modtage sygedagpenge efter ordningen uden at skulle søge på ny eller afgive ny arbejdsgivererklæring eller lægeerklæring, og uden at der er krav om, at de stadig er i ansættelse.

Forslaget betyder også, at nye personer, der ansøger om at modtage sygedagpenge efter ordningen den 1. januar 2021 eller senere, skal opfylde betingelserne om lægeerklæring og arbejdsgivererklæring samt være i ansættelse på ansøgningstidspunktet for at få ret til sygedagpenge frem til og med den 31. marts 2021.

Da der ikke vil være hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. marts 2021, og da det i øvrigt forudsættes, at kommunerne orienterer de personer, som allerede er omfattet af reglerne, samt evt. personer, som bliver omfattet af ordningen efter den 31. december 2020, om udløb af ordningen, vil der ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører den 31. marts 2021.

Hvis lovforslaget vedtages, er det hensigten, at perioden i § 27 a i bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v., hvorefter der til personer omfattet af ordningen kan ydes sygedagpenge under deltagelse i uddannelse, som er aftalt med arbejdsgiveren, tilsvarende udvides til og med den 31. marts 2021.

For at kunne følge omfanget af personer omfattet af ordningen vil der også i den forlængede periode være behov for, at kommunerne som hidtid er behjælpelige med at oplyse om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen.

2.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

2.2.1. Gældende regler

Ved lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge fik arbejdsgivere i § 53 b en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt for lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Ligeledes fik selvstændige erhvervsdrivende i § 43 a en udvidet ret til sygedagpenge for fravær som følge af covid-19. Ordningen er midlertidig og udløber den 31. december 2020.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), at de indsatte bestemmelser §§ 43 a og 53 b ophæves den 1. januar 2021.

Det fremgår af § 3, stk. 3, i samme lov, at for fraværsdage før den 1. januar 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved lovens § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter ændringslovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter ændringslovens ophævelse.

Det følger af § 43 a, stk. 1, at en selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes covid-19.

§ 43 a, stk. 1, er således en undtagelse til sygedagpengelovens § 41, hvorefter en selvstændig erhvervsdrivende som udgangspunkt først har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom.

Efter § 43 a, stk. 2, har en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betingelser, ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

Dette er en undtagelse til sygedagpengelovens grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, om at en person skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at have ret til sygedagpenge.

Det følger af § 43 a, stk. 3, at anmeldelse af fraværet til kommunen efter stk. 1 og 2 skal ske senest 3 uger efter første fraværsdag ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen. Kommunen kan se bort fra overskridelse af fristen i pkt. 1 af de grunde, som fremgår af § 43, stk. 5.

Det følger af § 53 b, stk. 1, at en arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 skyldes covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Det følger af 2. og 3. pkt., at refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., og kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk. 2.

Bestemmelsen er således en fravigelse af sygedagpengelovens regler om, at arbejdsgiveren ikke har ret til refusion for udbetalt løn i arbejdsgiverperioden, hvilket følger af § 30 sammenholdt med § 54 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., at for en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser, har arbejdsgiveren, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, ret til at få refusion fra kommunen for udbetalt løn for den periode, hvor lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19. Efter 2. pkt. beregnes refusionen efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter 3. pkt. kan refusionen dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren ville have ret til efter § 50, stk. 2, hvis lønmodtageren kunne få sygedagpenge, fordi lønmodtageren var uarbejdsdygtig efter § 7.

Dette er en undtagelse til sygedagpengelovens grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge, om at personen skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at have ret til sygedagpenge.

Efter bestemmelsens stk. 3 finder § 59, stk. 1-8, anvendelse for anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og 2.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da der fortsat er behov for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, foreslås ordningen, dvs. §§ 43 a og 53 b i sygedagpengeloven, forlænget til at gælde til og med den 31. marts 2021.

Som en konsekvens heraf foreslås samtidig, at for fraværsdage før den 31. marts 2021 finder bestemmelserne i §§ 43 a og 53 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved ændringslovens § 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

Konkret foreslås det at ske ved en ændring af ophørsklausulen i § 2, stk. 3, og af virkningsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 212 af 17. marts 2020 om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19), således at loven først ophæves den 1. april 2021.

Ordningen vil med forslaget således blive forlænget med 3 måneder og i øvrigt fortsætte uændret.

Det vil betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil kunne udbetales sygedagpenge fra første sygefraværsdag til selvstændige erhvervsdrivende, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Den selvstændige erhvervsdrivende vil desuden i den forlængede periode fortsat få ret til sygedagpenge for en periode, hvor personen ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19, selvom den selvstændige ikke opfylder sygedagpengelovens almindelige krav om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det vil også betyde, at der i den forlængede periode fortsat vil kunne ydes sygedagpengerefusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt i arbejdsgiverperioden fra lønmodtagerens første sygefraværsdag vedrørende lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtigheden på grund af egen sygdom skyldes covid-19. Arbejdsgiver vil desuden i den forlængede periode fortsat kunne opnå ret til refusion vedrørende en lønmodtager, der i øvrigt opfylder lovens betingelser bortset fra at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, når der er tale om, at lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med covid-19.

2.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

2.3.1. Gældende ret

Efter § 26 a i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar 2020, med senere ændringer har en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v., ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark.

Det er forudsat, at hjemsendelsen sker efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Efter § 26 b har en lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år, der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark.

Det fremgår af § 26 c, stk. 1, 1. pkt., at Udbetaling Danmark for perioden til og med den 31. december 2020 kan udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig erhvervsdrivende at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse, at forælderen ikke har barnets sygedage, hvis barnet er smittet med covid-19, omsorgsdage eller afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn eller holdes ferie fra arbejdsgiveren for samme dag. Deler forældrene bopæl og er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse, at begge forældre opfylder nævnte betingelser. Disse regler fremgår af lovens § 26 a, stk. 2, og § 26 b, stk. 2.

Der er i § 26 a, stk. 3 og 4, og § 26 b, stk. 3 og 4, fastsat nærmere regler om dokumentation, herunder, at forælderen over for Udbetaling Danmark skal fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem, eller ved hjemsendt covid-19 smittet barn dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet, og på tro og love oplyse sidste dag, hvor det er nødvendigt, at barnet er hjemme.

Udbetaling Danmark kan for perioden til og med den 31. december 2020 kun udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til lønmodtagere og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for ét barn pr. dag. Ansøges der om dagpenge for mere end 10 dage for det enkelte barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige dokumentation for dagene. Disse regler fremgår af § 26 c, stk. 1.

Den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses for afsluttet, når barnet kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v. igen. Disse regler fremgår af § 26 c, stk. 2.

Efter § 26 c, stk. 3, skal anmodning om dagpenge efter §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat efter § 31, stk. 2.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For fortsat at hjælpe forældre, der må blive hjemme for at passe deres børn som følge af covid-19, foreslås det at forlænge den periode med ret til dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde på dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet med covid-19.

Det foreslås, at der for perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 kan udbetales dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn.

Fraværsdage med dagpenge for det enkelte barn efter den gældende ordning har ikke indflydelse på retten til dagpenge efter forslaget. Uanset om der er udbetalt dagpenge for op til 10 fraværsdage til og med den 31. december 2020, kan der således (igen) udbetales dagpenge for op til 10 nye fraværsdage, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Der ændres ved dette lovforslag i øvrigt ikke på betingelserne i forhold til at være omfattet af ordningen, herunder at beskæftigelseskravet efter lovens §§ 27 eller 28 skal være opfyldt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Det foreslås at forlænge den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 eller er pårørende til en person, der i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, frem til og med den 31. marts 2021. De økonomiske konsekvenser af forlængelsen afhænger af antallet af personer samt deres pårørende, der efter en konkret lægelig vurdering er i øget risiko ved smitte med covid-19, og som ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra m.v.

Forlængelsen skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 2.400 personer i 2021. Heraf skønnes det, at ca. 1.200 allerede er omfattet af ordningen i 2020 og vil blive forlænget i 2021, samtidig med, at der vil være en yderligere tilgang på 1.200 personer i 2021.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 128 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 65 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 124 mio. kr. Merudgifterne til sygedagpenge fordeler sig med ca. 73 mio. kr. vedrørende staten og ca. 55 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 1.

Endelig skønnes der at være administrative udgifter på ca. 4. mio. kr. i 2021 til lægeattester samt sagsbehandling i kommunerne.

3.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

Det foreslås at forlænge den udvidede ret for arbejdsgiver til refusion fra første fraværsdag for lønmodtagere, hvis uarbejdsdygtighed efter lovens § 7 skyldes covid-19, og for lønmodtagere, der ikke er uarbejdsdygtige, men ikke kan varetage deres arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold, frem til og med den 31. marts 2021. Det foreslås samtidig at forlænge ordningen for selvstændige, der er i samme situation, så de kan få sygedagpenge fra første fraværsdag frem til og med den 31. marts 2021. De økonomiske konsekvenser af forlængelsen afhænger af udviklingen af covid-19, og er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Forlængelsen skønnes at berøre ca. 34.000 personer i 2021. Skønnet er baseret på det forventede antal personer på arbejdsmarkedet, der i perioden fra og med den 1. januar til og med den 31. marts 2021 vil være smittet, i selvisolation eller i hjemmeophold på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne grundet covid-19.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 466 mio. kr. før skat og tilbageløb, svarende til ca. 407 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 466 mio. kr. Merudgifterne til sygedagpenge fordeler sig med ca. 345 mio. kr. vedrørende staten og ca. 121 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 2.

Herudover skønnes der at være statslige merudgifter på ca. 0,2 mio. kr. i 2021 i forbindelse med obligatorisk pension.

3.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Det foreslås at forlænge den midlertidige ret til dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere og selvstændinge erhvervsdrivende, der er forældre til et barn, der som følge af et eller flere konkrete covid-19 smittetilfælde i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. hjemsendes, eller er forældre til et barn, der er konstateret smittet med covid-19, frem til og med den 31. marts 2021. De økonomiske konsekvenser af forlængelsen afhænger af antallet af børn, der bliver hjemsendt som følge af covid-19, og er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.

Forlængelsen skønnes at berøre ca. 4.000 personer i 2021. Det forventes, at hver person i gennemsnit må blive hjemme i en uge for at passe deres børn.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 19 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 10 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb.

Merudgifterne fordeler sig med ca. 18 mio. kr. vedrørende staten og ca. 1 mio. kr. vedrørende kommunerne, jf. tabel 3. De statslige merudgifter består af barselsdagpenge ved pasning af syge børn, mens de kommunale merudgifter skyldes administrative konsekvenser af forlængelsen.

De administrative udgifter dækker over udviklings- og driftsomkostninger hos Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skønner, at der er ekstra implementeringsomkostninger forbundet med forlængelse af ordningen på ca. 0,2 mio. kr. samt driftsomkostninger på 0,7-0,9 mio. kr. i 2021.

De ekstra udviklingsomkostninger er primært forbundet med en øget indsats hos ATP, mens driftsomkostningerne dækker over henholdsvis sagsbehandling i forbindelse med ansøgning, telefonopkald, klagehåndtering samt løbende rapportering.

3.4. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige på ca. 480 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, jf. tabel 4. For fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.

I nedenstående tabel fremgår lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser fordelt henholdsvis før og efter skat og tilbageløb. Alle beløb er angivet i 2021-pl.

De økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget for 2021 bliver indarbejdet på finansloven for 2021.

De økonomiske konsekvenser af forlængelsen af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for den særlige risikogruppe samt forlængelsen af den midlertidige ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 finansieres af reserven til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af covid-19. De økonomiske konskevenser af den udvidede ret for arbejsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19 afspejler direkte udgifter i forbindelse med indsatsen mod covid-19, der ikke modgås af tilsvarende finansieringsbidrag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Forslaget forventes fortsat at medføre økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet. Dette skyldes, at arbejdsgiveren som en afledt ret vil få udbetalt refusion for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til, hvis arbejdsgiveren ikke udbetalte løn under sygefraværet.

Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne for de lønmodtagere, som allerede er i ordningen, og som fortsætter i ordningen efter den 1. januar 2021, samt for de lønmodtagere, som ikke i forvejen er omfattet af ordningen, men som omfattes efter den 31. december 2020.

Forslaget medfører desuden, at virksomhederne også i den forlængede periode skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse. Herudover skal arbejdsgiver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen via Nemrefusion. Dette vil dog kun være tilfældet for de lønmodtagere, som omfattes af ordningen efter den 31. december 2020.

4.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

Forslaget forventes at medføre betydelige økonomiske lettelser for erhvervslivet.

Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne.

Der vil være mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne skal indberette fraværet i Nemrefusion.

4.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Der vil være mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at arbejdsgiverne skal indberette fraværet i Nemrefusion samt udarbejde erklæringer om, at lønmodtageren ikke kan arbejde hjemmefra.

Der vil ikke være økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da det er en forudsætning for udbetaling af dagpenge, at lønmodtageren ikke får løn under fraværet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

5.1. Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen for ordningen, og som ikke har været omfattet af ordningen før 1. januar 2021, skal indhente lægelig dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.

5.2. Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19

Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for borgerne, idet en lønmodtager, som er fraværende på grund af covid-19, vil skulle modtage og svare på et underretningsbrev som følge af arbejdsgivers anmodning om refusion fra første sygefraværsdag.

Selvstændige erhvervsdrivende, som er fraværende som følge af covid-19, skal anmode kommunen om en blanket til brug for ansøgning om sygedagpenge fra første sygefraværsdag.

5.3. Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19

Der vil være administrative konsekvenser for borgerne som følge af, at de skal sende en række erklæringer til Udbetaling Danmark, som angiver, at de ikke har flere omsorgsdage, ikke mere afspadsering og ikke kan arbejde hjemme. Derudover skal borgeren sørge for at indhente dokumentation for, at barnet er hjemsendt som følge af et konkret tilfælde af covid-19.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser