Forarbejder til Sygedagpengeloven § 71

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den offentlige sektor skal være moderne og tidssvarende. Der skal sættes fokus på løbende nytænkning, effektivisering og bedre ressourceudnyttelse. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor der er knappe økonomiske ressourcer. Regeringen bakker derfor op om allerede iværksatte initiativer, der kan frigøre ressourcer i kommunerne til bedre velfærd. Samtidig vil regeringen indføre bedre service gennem flere digitale selvbetjeningsløsninger. For at Danmark fortsat kan være førende som informations- og kommunikationssamfund, er det blandt andet regeringens mål, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt fra 2015. Udviklingen og tilpasningen af den offentlige sektor og øget brug af it kommunikation mellem myndigheder og borgere skal dog ske med den fornødne tilpasning og hensyntagen til borgere med særlige behov. Ældre og personer med handicap skal fortsat sikres den fornødne hjælp og bistand i kontakten til det offentlige, hvis der er behov for det.

Dette lovforslag udmønter sammen med L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, aftalerne om samlingen af administration af en række lovgivningsområder.

Lovforslagene bygger på aftalen af 25. maj 2010 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi og aftalen af 12. juni 2010 mellem den daværende regering og KL om kommunernes økonomi for 2011. Her blev det aftalt, at der skal oprettes nationale centre, der skal overtage kommunale sagsbehandlingsområder, hvor afgørelserne inden for sagsområdet hovedsageligt træffes på baggrund af objektive kriterier. Der er tale om områderne: Folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. For en nærmere beskrivelse af de nævnte aftaler, henvises til de almindelige bemærkninger i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

De nationale centre er etableret under navnet ”Udbetaling Danmark” med vedtagelsen af lov nr. 1594 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark af 22. december 2010 (i det følgende kaldet ”etableringsloven”). Udbetaling Danmark er en ny myndighed, som er etableret som en offentligt reguleret selvejende institution, der er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Herudover er myndigheden underlagt almindelige forvaltningsretlige principper for sagsbehandling i og administration af den offentlige forvaltning.

Det fremgår af lovforslaget til etableringsloven, L 57, forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, som blev fremsat den 11. november 2010, at der senere vil blive fremsat et lovforslag, med forslag til ændringer i de enkelte ydelseslove. Disse forslag skal fastlægge, hvilke opgaver Udbetaling Danmark specifikt skal overtage fra kommunen efter ovennævnte lovgivning, og hvilke opgaver, der fortsat skal varetages af kommunen. Der henvises til punkt 1.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 57. Det fremgår endvidere af lovforslag L 57, at der senere vil blive fremsat lovforslag, hvori der foreslås nærmere regler for sagsbehandlingen og administrationen i Udbetaling Danmark.

2. Lovforslagets hovedindhold

Med dette lovforslag foreslås den nærmere fordeling af sagsområder mellem Udbetaling Danmark og kommunerne fastlagt.

I medfør af etableringsloven blev der etableret en styregruppe for etableringen af Udbetaling Danmark. Styregruppen består af KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet (Social- og Integrationsministeriet efter kongelig resolution af 3. oktober 2011).

Dette lovforslags forslag om hvilke dele af de enkelte ydelseslove og anden lovgivning, som henholdsvis Udbetaling Danmark og kommunen får myndighedsansvaret for, bygger ud over de nævnte aftaler på styregruppens beslutninger og anbefalinger. Der er etableret en implementeringsorganisation for Udbetaling Danmark, der har gennemført analysearbejder for styregruppen, og som løbende har inddraget kommunale praktikere og andre personer med den nødvendige faglige ekspertise i drøftelser om den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem Udbetaling Danmark og kommunen.

Følgende overordnede principper er lagt til grund for forslaget til fordelingen:

– Udbetaling Danmark får overført myndighedsansvaret for opgaver, der overvejende kan afgøres ud fra objektive kriterier, for eksempel alder, boligareal og økonomi.

– Kommunen har fortsat myndighedsansvaret for sagsområder, hvor afgørelsen forudsætter et socialfagligt skøn.

– Når det i dette lovforslag foreslås, at varetagelse af myndighedsansvaret for et givent sagsområde fremover skal varetages af Udbetaling Danmark, gælder myndighedsansvaret alle typer af afgørelser og administration af hele opgaven, med mindre andet specifikt er foreslået, for eksempel i reglerne om førtidspension. Overførslen af et sagsområde vil som udgangspunkt betyde, at myndigheden skal foretage den indledende sagsoplysning, herunder overholde alle formelle processkridt, for eksempel foretage partshøring. Myndigheden vil herudover skulle træffe afgørelse om ret til en ydelse, foretage efterregulering og modregning, hvor loven giver mulighed for det, træffe afgørelse om tilbagebetaling (herunder træffe afgørelse om, at en ydelse er modtaget med urette og mod bedre vidende), foretage opkrævning af ydelsen, træffe beslutning om at genoptage en sag, træffe afgørelser om aktindsigt i forhold til det pågældende sagsområde m.v.

– Det skal være entydigt, hvem der har myndighedskompetencen på sagsområderne. Det betyder, at kommunen og Udbetaling Danmark på hvert sit område træffer selvstændige afgørelser, der kan påklages selvstændigt. Det gælder også, selv om henholdsvis kommunen træffer afgørelser, der er baseret på faktuelle oplysninger fra Udbetaling Danmark – og omvendt, hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelser, der er baseret på faktuelle oplysninger fra kommunen. Som følge heraf skal myndigheder og borgere i visse situationer kontakte både Udbetaling Danmark og kommunen i forbindelse med afgivelse af oplysninger.

– Der skal som udgangspunkt ikke ske ændringer i de materielle regler, herunder af reglerne om refusion mellem kommunerne og staten. Der vil fra år 2013 og fremover blive sat en proces i gang, hvor der er fokus på regelforenklinger, der kan understøtte en smidigere administration af reglerne, herunder øget genbrug af oplysninger på tværs af Udbetaling Danmark og kommunen.

Efter anbefaling fra KL besluttede styregruppen, at de såkaldte familieydelser bør forblive samlet og overflyttes til Udbetaling Danmark. Familieydelserne består af børnetilskud, børne- og ungeydelse, opkrævning af underholdsbidrag og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Disse ydelser administreres ofte samlet i kommunerne, da områderne hænger tæt sammen både for så vidt angår en række betingelser i de forskellige love, administrativ praksis og anvendelsen af it-systemer til administration af ydelserne. Kommunerne behandler sager om opkrævning af underholdsbidrag (børne- og ægtefællebidrag) fra bidragspligtige sammen med familieydelserne.

På den baggrund foreslås det, at Udbetaling Danmark sammen med forskudsvis udbetaling af børnebidrag også skal varetage områderne vedrørende børnetilskud, børne- og ungeydelse og opkrævning af underholdsbidrag.

Udbetaling Danmark foreslås herudover at få ansvar for at træffe afgørelse efter § 16 i lov om friplejeboliger, da der er tale om en boligstøttelignende ydelse.

Udgangspunktet for myndighedsfordelingen er, at Udbetaling Danmark overtager administrationen af de enkelte lovgivninger, der overføres til Udbetaling Danmark, medmindre andet specifikt er nævnt i forslaget.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal have overført ansvaret for alle myndighedsopgaver i forhold til:

– Folkepension, varmetillæg, petroleumstillæg, opsat pension, supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og tillæg efter en række overgangsbestemmelser

– Den personlige tillægsprocent og opgørelse af formue

– Førtidspension (beregning og udbetaling)

– Boligydelse og boligsikring

– § 16 i lov om friplejeboliger

– Dagpenge ved barsel

– Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

– Opkrævning af underholdsbidrag, dvs. børnebidrag og ægtefællebidrag

– Børne- og ungeydelse

Kommunen foreslås at bevare ansvaret for myndighedsopgaver i forhold til:

– Førtidspension (tilkendelse og frakendelse m.v., herunder af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse)

– Personligt tillæg

– Almindeligt og udvidet helbredstillæg

– Lån til betaling af beboerindskud og depositum

Overførsel af myndighedsansvaret fra kommunen til Udbetaling Danmark betyder også, at Udbetaling Danmark på de nævnte områder træffer afgørelse om omregning, modregning og tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som er modtaget med urette og mod bedre vidende.

Ved etableringen af Udbetaling Danmark er der primært fokus på at få it-understøttelse, nye betryggende sagsgange, overflytning af medarbejdere m.v. på plads inden tidspunktet for overgangen af opgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark. Lovforslaget indeholder derfor meget få forslag til ændringer i de materielle regler, der vil kunne udgøre en risiko for en sikker idriftsættelse.

Der foreslås en ny og forenklet klagestruktur, således at afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark kan påklages direkte til Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, med mindre andet følger af loven.

Der henvises i øvrigt til L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, som indeholder forslag til en særlig opgavefordeling for så vidt angår forpligtelsen til at vejlede og rådgive borgeren, og en særlig samarbejdsmodel om kontrol og afgørelser om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som borgeren kan have modtaget med urette og mod bedre vidende.

I afsnit 2.1. skitseres ændringer i ydelseslovgivningen på de sagsområder, hvor myndighedsansvaret skal deles mellem kommunen og Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.1. indeholder en beskrivelse af den foreslåede opgavefordeling mellem Udbetaling Danmark og kommunen på pensionsområdet, dvs. efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Afsnit 2.1.2. indeholder en beskrivelse af den foreslåede opgavefordeling mellem Udbetaling Danmark og kommunen af boligstøtteområdet efter lov om individuel boligstøtte.

Afsnit 2.1.3. indeholder en beskrivelse af opgavefordelingen mellem Udbetaling Danmark og kommunen efter lov om friplejeboliger.

Afsnit 2.1.4. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at administrationen af barseldagpenge foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.5. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at administrationen af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.6. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at opkrævning af underholdsbidrag foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

Afsnit 2.1.7. indeholder en beskrivelse af de ændringer, der følger af, at administrationen af lov om børne- og ungeydelse foreslås overflyttet fra kommunen til Udbetaling Danmark.

I afsnit 2.2. beskrives det, hvilke konsekvenser forslagene til den nye opgavefordeling af sagsområder mellem kommunen og Udbetaling Danmark får for de gældende muligheder for at modregne ydelser i kommunen, herunder hvilke modregningsadgange, der foreslås videreført.

Afsnit 2.3. indeholder en beskrivelse af ændringer i klageadgange på de lovgivningsområder, som Udbetaling Danmark foreslås at varetage.

I afsnit 2.4. henvises overvejende til L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, hvor der er foreslået en række bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark. De foreslåede bestemmelser fraviger gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt regler i persondataloven.

Afsnit 2.5. indeholder en beskrivelse af ikrafttræden og overgangsbestemmelser, for eksempel for sager, der er indbragt for en klagemyndighed, når sagsområdet overgår fra kommunen til Udbetaling Danmark, overdragelse af fordringer fra kommunen til Udbetaling Danmark, fastsættelse af hvem der er fordringshaver i forhold til forskellige lån efter lov om individuel boligstøtte og forslag til fordeling og opbevaring af arkivalier for de sager, der skal overgå til Udbetaling Danmark.

I afsnit 2.6. gives et overblik over mindre konsekvensrettelser i anden lovgivning.

2.1. Ændringer i ydelseslovgivningen

2.1.1. Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.1.1. Gældende ret

Efter gældende regler varetager kommunen administrationen af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Lov om social pension regulerer blandt andet tilkendelse og beregning mv. af folkepension og førtidspension for personer, der er tilkendt eller har fået påbegyndt en sag om førtidspension efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2003 (ny ordning).

Folkepensionen kan udbetales til personer, der har nået folkepensionsalderen. Herudover kan kommunen yde personligt tillæg, helbredstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Personligt tillæg kan ydes som varmetillæg og petroleumstillæg. Herudover indeholder loven overgangsbestemmelser, hvorefter der kan ydes tillæg.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. regulerer blandt andet tilkendelse af førtidspension, herunder sager om forhøjelse af førtidspension, beregning af pension m.v. for personer, der er tilkendt eller har fået påbegyndt en sag om førtidspension før 1. januar 2003 (gammel ordning). Førtidspensionister på gammel ordning kan søge om personligt tillæg, helbredstillæg samt bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse. Personligt tillæg kan ydes som varmetillæg og petroleumstillæg. Herudover indeholder loven overgangsbestemmelser, hvorefter der kan ydes tillæg.

Afgørelser om ret til folkepension, ret til opsat pension, supplerende pensionsydelse til folkepensionister og afgørelser i forhold til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning om varmetillæg, petroleumstillæg, udbetaling og beregning af pensionen mv., træffes efter objektive kriterier.

Helbredstillæg kan ydes som et almindeligt helbredstillæg og som et udvidet helbredstillæg. Det almindelige helbredstillæg ydes til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som regionsrådet yder tilskud til efter sundhedslovens kapitel 15 og kapitel 42, men administrationen af reglerne om helbredstillæg hænger tæt sammen med administrationen af reglerne om udvidet helbredstillæg. Afgørelsen om ret til helbredstillæg træffes således som udgangspunkt efter objektive kriterier.

Det udvidede helbredstillæg ydes til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, hvis kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig.

Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Supplerende pensionsydelse og helbredstillæg til folkepensionister og helbredstillæg til førtidspensionister efter gammel ordning kan ikke udbetales, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede likvide formue overstiger en fastsat formuegrænse. Opgørelsen af den likvide formue sker ud fra objektive kriterier.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg indtægtsreguleres. Det sker på den måde, at de udbetales efter størrelsen af pensionistens personlige tillægsprocent, som er fastsat på grundlag af pensionistens indtægter ud over social pension.

Opgørelsen af den likvide formue sker ud fra objektive kriterier. Beregningen af pensionistens personlige tillægsprocent sker ligeledes ud fra objektive kriterier og foretages på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som ligger til grund for beregning pensionstillægget. Pensionstillægget udgør en del af folkepensionen og en del af førtidspensionen efter gammel ordning.

Den personlige tillægsprocent anvendes herudover, når DR, DR Licens træffer afgørelse om nedsat licens til folkepensionister.

Afgørelser om tilkendelse og forhøjelse af førtidspension, afgørelse om hvilende førtidspension og frakendelse af førtidspension sker ud fra et socialfagligt skøn i den enkelte sag. Beregning og udbetaling af førtidspension sker efter samme principper som gælder for folkepension, dvs. efter objektive kriterier.

Kommunen kan afgøre, at kommunen skal administrere pensionen, eller pensionisten kan indgå aftale med kommunen om, at kommunen administrerer pensionen.

Efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. afgør kommunen på hvilken måde pensionen skal udbetales, hvis kommunen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen. Det gælder både for folkepensionister og førtidspensionister efter ny og gammel ordning.

2.1.1.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordeling af opgaver, foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover varetager myndighedsopgaverne vedrørende afgørelser om ret til folkepension, beregning og udbetaling af folkepension efter lov om social pension, da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark træffer afgørelser om ret til og beregning af opsat pension, supplerende pensionsydelse (ældrecheck), varmetillæg og petroleumstillæg til folkepensionister efter lov om social pension, da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark varetager myndighedsopgaverne vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., herunder omregning, modregning og afgørelse om tilbagebetaling af pension, da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark træffer afgørelser om varmetillæg og petroleumstillæg til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. , da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover tillige træffer afgørelse om ret til og beregning af tillæg efter overgangsbestemmelserne i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., da disse opgaver varetages ud fra objektive kriterier.

Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark efter begge love skal træffe afgørelse om omregning, modregning og om tilbagebetaling af pension, som er modtaget med urette og mod bedre vidende mv., da disse afgørelser hænger tæt sammen med administrationen på de områder, der foreslås overført. Der henvises nærmere til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86 forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Kommunalbestyrelsen foreslås fortsat at varetage myndighedsopgaverne vedrørende tilkendelse og frakendelse af førtidspension efter lov om social pension og tilkendelse og forhøjelse af førtidspension m.v. samt tilkendelse og frakendelse af bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., da der er tale om en skønsmæssig afgørelse. På disse områder foreslås der således ikke ændringer i kommunernes opgavevaretagelse.

Kommunalbestyrelsen foreslås endvidere fortsat at varetage myndighedsopgaverne vedrørende ret til og udbetaling m.v. af personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister efter lov om social pension og ret til og udbetaling m.v. af personligt tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. På disse områder foreslås der ikke ændringer i kommunens kompetence til at træffe afgørelse mv. Forslaget indebærer således, at kommunen fortsat for så vidt angår de nævnte tillæg træffer afgørelse om ret til tillæg, beregning af tillæg, udbetaling, omregning, modregning i de nævnte tillæg, samt træffer afgørelse om tilbagebetaling, hvis borgeren har modtaget tillægget med urette og mod bedre vidende m.v. Begrebet personligt tillæg omfatter efter forslaget ikke længere varmetillæg og petroleumstillæg.

Kommunens kompetence til at træffe afgørelse om helbredstillæg til folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning, foreslås både at omfatte afgørelser om det almindelige helbredstillæg og det udvidede helbredstillæg, selv om det almindelige helbredstillæg afgøres ud fra objektive kriterier. Styregruppen for Udbetaling Danmark har vurderet, at der er en sådan sammenhæng mellem det almindelige helbredstillæg og det udvidede helbredstillæg, at det er mest praktisk, at kommunen som konsekvens af, at den har alle myndighedsopgaver om det udvidede helbredstillæg, også har myndighedsopgaverne vedrørende det almindelige helbredstillæg. Det vil desuden sikre, at en borger der søger om helbredstillæg automatisk ud fra samme ansøgning kan få kommunens vurdering af retten til både almindeligt og udvidet helbredstillæg. Afgørelse om ret til udvidet helbredstillæg træffes ud fra en konkret vurdering. Administrationen af disse regler hører desuden sammen med administrationen af reglerne om personligt tillæg, som også forbliver en kommunal opgave.

Herudover foreslås det, at kommunalbestyrelsen varetager de øvrige myndighedsopgaver efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv., som ikke er henlagt til Udbetaling Danmark, for eksempel afgørelser om at gøre førtidspensionen hvilende, afgørelser eller aftaler om administration af pensionen, afgørelser om udbetaling af en del af pensionen til dækning af husleje m.v. i tilfælde af borgerens ophold i fængsel eller arresthus mv.

Det foreslås herudover, at Udbetaling Danmark får kompetence til at træffe afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og pensionistens likvide formue, da disse afgørelser træffes ud fra objektive kriterier om indtægt og formue. Som noget nyt vil den personlige tillægsprocent og opgørelsen af den likvide formue være selvstændige afgørelser, der skal træffes efter forvaltningslovens regler.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om størrelsen af den likvide formue, når afgørelsen skal lægges til grund for en afgørelse, som kommunen skal træffe om helbredstillæg eller når Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om den supplerende pensionsydelse.

Udbetaling Danmark træffer ved beregning af en tilkendt folkepension samtidig afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent, da den personlige tillægsprocent beregnes ud fra det samme indtægtsgrundlag, som anvendes ved beregning af pensionstillægget. Grundbeløbet og pensionstillægget udgør folkepensionen. Borgeren har således ved ansøgningen om folkepension afgivet de indtægtsoplysninger, der skal lægges til grund for beregning af den personlige tillægsprocent. Med afgørelsen om størrelsen af den personlige tillægsprocent får pensionisten klarhed over, med hvilken procent et eventuelt varmetillæg, helbredstillæg eller en supplerende pensionsydelse vil blive udbetalt. Pensionister, der har en tillægsprocent på 0, vil få klarhed over, at de ikke har anledning til at søge varmetillæg eller helbredstillæg, ligesom de heller ikke kan forvente, at få udbetalt supplerende pensionsydelse. Herudover vil en afgørelse om den personlige tillægsprocent sikre, at DR, DR Licens kan indhente oplysninger om den personlige tillægsprocent til brug for afgørelse om nedsat licens for en pensionist.

Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelser om helbredstillæg til folkepensionister og til førtidspensionister efter gammel ordning lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue til grund.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser om størrelsen af den personlige tillægsprocent og den likvide formue kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. Det gælder også i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmarks afgørelser skal lægges til grund ved kommunens afgørelser eller ved en afgørelse, der træffes af DR, DR Licens. Der henvises til afsnit 2.3. om klage.

Det foreslås, at et fængsel eller arresthus fremover skal give besked til både kommunen og Udbetaling Danmark om, at en pensionist er blevet indsat samt om tidspunktet for den forventede løsladelse, da oplysningen har betydning for begge myndigheders opgavevaretagelse efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.2. Lov om individuel boligstøtte

2.1.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler har kommunalbestyrelsen kompetence til at træffe alle afgørelser vedrørende boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og depositumlån, samt efter overgangsbestemmelser m.v. efter lov om individuel boligstøtte. Afgørelser efter loven træffes hovedsageligt efter objektive kriterier.

Få af bestemmelserne indeholder et mindre element af skøn, for eksempel § 15, hvorefter kommunen kan yde boligsikring eller boligydelse efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, selv om huslejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.

Afgørelser om lån til beboerindskud indeholder et større grad af skøn.

2.1.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordelingen af opgaver, foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager alle myndighedsopgaver vedrørende boligydelse og boligsikring.

Boligstøtte beregnes efter objektive beregningsregler på grundlag af lejens størrelse og husstandens indkomst, samt boligens areal og husstandens sammensætning. Da nogle afgørelser om boligydelse og boligsikring imidlertid også indeholder mindre skønsmæssige vurderinger, har det været overvejet, om kommunen fortsat skulle varetage disse få områder.

Det vurderes, at det er mest hensigtsmæssigt, at alle afgørelser vedrørende boligsikring og boligydelse overgår til Udbetaling Danmark, da elementerne af skøn er meget begrænsede, og da en overflytning af myndighedsansvaret for den overvejende del af bestemmelserne i lov om individuel boligstøtte til Udbetaling Danmark vil gøre det mere entydigt, hvilken myndighed, der træffer afgørelse på området.

I forhold til lån til beboerindskud, depositum eller lignende efter boligstøttelovens kapitel 10-11 vurderes det, at bestemmelsen indeholder for mange skønsmæssige elementer til, at Udbetaling Danmark kan foretage denne vurdering. Det gælder særligt i forhold til de såkaldte ”frivillige lån”. Herudover er der tale om engangsbetalinger, der som oftest skal ske med meget kort frist. Afgørelser om lån til beboerindskud, depositum eller lignende efter boligstøttelovens kapitel 10-11, foreslås derfor fortsat varetaget af kommunerne, da disse lån i nogle tilfælde kan ydes efter en konkret og individuel vurdering. Dette indebærer, at der på disse områder ikke sker ændringer i kommunens kompetence til at træffe afgørelse m.v.

Forslaget indebærer derfor, at Udbetaling Danmark fremover skal træffe afgørelse om at tilkende, beregne og udbetale boligydelse og boligsikring. Dette indebærer endvidere, at Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om omberegning, modregning, afgørelse om tilbagebetaling, herunder om tilbagebetaling af ydelser, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende m.v. Der henvises også til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark varetager herudover myndighedsopgaver vedrørende de overgangsbestemmelser, der medfører en fortsat administration efter lov om en individuel boligstøtte. For eksempel varetager Udbetaling Danmark opgaven med udbetaling af supplerende kompensation til personer, der bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen plejebolig eller ustøttet privat plejebolig.

2.1.3. Lov om friplejeboliger

2.1.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har kommunen kompetence til at udbetale et kompensationsbeløb til borgere, hvis nettoboligudgift forøges som følge af, at deres bolig omdannes til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte. Tillægget ydes ud fra objektive kriterier.

2.1.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Da Udbetaling Danmark foreslås at få myndighedsopgaver i forhold til boligsikring og boligydelse, jf. afsnit 2.1.2. , foreslås det, at afgørelse om kompensationsbeløbet efter § 16 i lov om friplejeboliger også træffes af Udbetaling Danmark, da der er tale om en boligstøttelignende afgørelse, der træffes ud fra objektive kriterier.

2.1.4. Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

2.1.4.1. Gældende ret

Efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel varetager kommunalbestyrelsen udbetaling af barseldagpenge. Det gælder både, når der er tale om udbetaling af barseldagpenge direkte til forældrene, og når der er tale om udbetaling af refusion til arbejdsgivere, der udbetaler løn under barselorlov til forældre, der er berettiget til barseldagpenge.

Er der tale om graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før forventet fødsel, foretager kommunen opfølgning efter samme regler som gælder for andet sygefravær efter sygedagpengeloven.

Som følge af vedtagelsen af lov nr. 283 af 15. april 2009 om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven (digitaliseringsloven) er indsendelse af anmodninger om syge- og barseldagpenge blevet digitaliseret. Efter digitaliseringsloven forudsættes anmodningerne i overensstemmelse med gældende praksis indsendt af arbejdsløshedskasser for ledige medlemmer, der søger om barseldagpenge. Med virkning fra 1. september 2011 har beskæftigelsesministeren med hjemmel i digitaliseringsloven fastsat, at arbejdsgiveres, selvstændiges og arbejdsløshedskassers afgivelser af oplysninger i sager om syge- og barseldagpenge skal ske digitalt.

Afgørelser efter barselloven administreres hovedsageligt ud fra objektive kriterier.

2.1.4.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordelingen af opgaver foreslås det, at Udbetaling Danmark fremover får myndighedsansvaret for alle afgørelser om og udbetaling af dagpenge efter loven, da afgørelserne hovedsageligt træffes ud fra objektive kriterier.

Forslaget medfører, at afgørelser om modregning og afgørelser om tilbagebetaling, herunder sager om tilbagebetaling af kontante ydelser og økonomiske tilskud, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende m.v. også skal varetages af Udbetaling Danmark. Der henvises nærmere til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Som følge af aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der blev indgået mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 4. maj 2011, ophæves reglen om opfølgning på det graviditetsbetingede fravær. Aftalen rydder op i overflødige regler og bureaukrati, så mennesker uden job kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Det indgår blandt andet i aftalen, at der ikke længere skal bruges ressourcer på løbende samtaler i de tilfælde, hvor der foreligger en erklæring, der dokumenterer, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for fosteret eller for kvindens helbred. Ophævelse af bestemmelsen om opfølgning på det graviditetsbetingede fravær er ikke indeholdt i nærværende lovforslag, men er fremsat i et selvstændigt lovforslag L 71 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselorloven (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændigt erhvervsdrivende ved langvarige kroniske lidelser m.v.)

Efter nærværende lovforslag foreslås det, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation Udbetaling Danmark skal have for at kunne træffe afgørelse om udbetaling af dagpenge under graviditetsbetinget fravær, når der ikke længere foretages opfølgning på dette fravær. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 13, nr. 3 og nr. 8.

Ved vedtagelsen af digitaliseringsloven for indberetning af syge- og barseldagpenge blev der samtidigt vedtaget ændringer i sygedagpengeloven, der understøtter digitaliseringsløsningen. Der blev ikke ved samme lejlighed fremsat forslag om ændringer i barselloven. Der foreslås derfor i dette lovforslag enkelte ændringer i barselloven, der understøtter digitaliseringsløsningen.

Det er forudsat, at ansøgning om barseldagpenge til ledige a-kassemedlemmer indsendes af arbejdsløshedskasserne. Denne procedure svarer til gældende praksis, men er ikke understøttet af en lovbestemmelse. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskassernes ansvar for indberetning af disse oplysninger fastsættes efter barselloven (der henvises til § 13, nr. 4-5). Det foreslås ligeledes som konsekvens af digitaliseringen, at der i barselloven og i barselbekendtgørelsen i lighed med sygedagpengeloven fastsættes dispensationsmuligheder, når en for sen anmeldelse skyldes driftsforstyrrelse i det digitale system (der henvises til § 13, nr. 5, 7 og 9). For at gøre reglerne mere overskuelige for borgere og virksomheder foreslås det endvidere at ændre fristen for anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn, således at fristen er den samme som fristen for anmodning om barseldagpenge (der henvises til § 13, nr. 6-7).

2.1.5. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

2.1.5.1. Gældende ret

Efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag varetager kommunalbestyrelsen alle opgaver vedrørende børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det er en betingelse for udbetaling af børnetilskud, at barnet opholder sig her i landet. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens indhentning af oplysninger til brug for vurderingen af, om denne betingelse er opfyldt. De indhentede oplysninger har både betydning for retten til børnetilskud og for retten til børne- og ungeydelse.

Enlige forsørgere, der modtager ordinært og ekstra børnetilskud, skal en gang årligt overfor kommunen bekræfte deres status som enlige forsørgere.

Afgørelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag træffes primært ud fra objektive kriterier.

2.1.5.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På baggrund af de principper, der er lagt til grund for forslaget til fordelingen af opgaver, foreslås, at Udbetaling Danmark fremover varetager ansvaret for afgørelser og udbetaling af ydelser m.v. efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, da afgørelserne hovedsageligt træffes ud fra objektive kriterier.

Forslaget indebærer, at Udbetaling Danmark skal træffe alle afgørelser efter loven, herunder om tilkendelse, udbetaling, modregning, afgørelse om tilbagebetaling af børnetilskud, herunder sager om tilbagebetaling af ydelser, som borgeren har modtaget med urette og mod bedre vidende m.v. Der henvises nærmere til afsnit 2.8.1. i de almindelige bemærkninger om oplysning af tilbagebetalingssager i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås, at indhentning af oplysninger til brug for vurdering af, om et barn opholder sig her i landet, fremover varetages af Udbetaling Danmark. Det foreslås endvidere, at hjemlen til at indhente oplysningerne flyttes fra lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag til lov om en børne- og ungeydelse, idet de indhentede oplysninger i de fleste tilfælde alene har betydning for udbetaling af børne- og ungeydelsen.

Med henblik på fuldt ud at kunne drage nytte af mulighederne for digitale løsninger foreslås det, at de nærmere bestemmelser for proceduren fastsættes af social- og integrationsministeren.

Endelig foreslås det, at enlige forsørgere fremover skal bekræfte deres status som enlig forsørger over for Udbetaling Danmark i stedet for over for kommunen.

2.1.6. Lov om opkrævning af underholdsbidrag

2.1.6.1. Gældende ret

Kommunerne har ansvaret for administration af lov om opkrævning af underholdsbidrag, dvs. opkrævning af forskudsvise udlagte børnebidrag, opkrævning af børnebidrag, der ikke er udlagt forskudsvist, og opkrævning af ægtefællebidrag.

Kommunernes sagsbehandling efter loven sker under iagttagelse af de sagsbehandlingsregler, der følger af forvaltningsloven, persondataloven og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

2.1.6.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Det foreslås, at Udbetaling Danmark samtidigt med, at de fra kommunerne overtager udbetaling af forskudsvise udlagte børnebidrag, også overtager opkrævning af de forskudsvise udbetalte børnebidrag. Der henvises til afsnit 2.1.5. Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark fra kommunerne overtager opkrævning af ikke forskudsvis udbetalte børnebidrag og opkrævning af ægtefællebidrag, da disse bidrag sammen med forskudsvis udbetalte børnebidrag opkræves efter lov om opkrævning af underholdsbidrag.

De afgørelser, som Udbetaling Danmark får ansvaret for, administreres foreslås at blive administreret af en række af reglerne i kapitel 2 og 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet loven, på de regelområder, som loven finder anvendelse på, supplerer og erstatter de almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler efter forvaltningsloven, persondataloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der henvises til afsnit 2.6.1.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark for en nærmere beskrivelse af de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling foregår efter de samme regler, foreslås det, at lov om opkrævning af underholdsbidrag også bliver omfattet de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit 2.3., 2.5.2. og 2.6.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

2.1.7. Lov om en børne- og ungeydelse

2.1.7.1. Gældende ret

Udbetaling af børne- og ungeydelse foretages formelt af told- og skatteforvaltningen. Det er imidlertid kommunen, der træffer afgørelse, om betingelserne for udbetaling af ydelsen er opfyldt, bortset fra afgørelser om, hvorvidt forældremyndighedsindehaveren er fuldt skattepligtig her i landet, som træffes af told- og skatteforvaltningen.

Børne- og ungeydelsen udbetales uden ansøgning til moren. Hvis ydelsen skal udbetales til en anden end moren, skal borgeren søge om det.

Det er en betingelse for udbetaling af børne- og ungeydelsen, at barnet opholder sig her i landet. For at kommunen kan vurdere dette, er der i børne- og ungeydelsesloven indsat en bestemmelse om, at kommunen kan anvende oplysninger, der er indhentet med hjemmel i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Efter gældende regler skal sagsbehandling efter lov om en børne- og ungeydelse ske under iagttagelse af de sagsbehandlingsregler, der følger af forvaltningsloven, persondataloven og de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

2.1.7.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

Sagsbehandling i forbindelse med udbetaling af børne- og ungeydelse administreres i dag af kommunerne, ofte i kommunernes familieydelsesafdelinger sammen med administration og udbetaling af børnetilskud, da områderne hænger tæt sammen både for så vidt angår en række betingelser i de forskellige love, administrativ praksis og anvendelse af it-systemer til administrationen af ydelserne.

Administrationen af udbetaling af børne- og ungeydelsen foreslås derfor overflyttet til Udbetaling Danmark sammen med udbetaling af børnetilskud.

Børne- og ungeydelsen hører i dag under Skatteministeriet. Skatteministeriet har ansvaret for lovgivningen om børne- og ungeydelsen, it-systemet til beregning og udbetaling samt vejlednings- og informationsopgaven i forhold til borgerne. For at skabe en større sammenhæng i opgaveløsningen med børne- og ungeydelsen, foreslås det, at Udbetaling Danmark overtager det tilknyttede it-system samt vejlednings- og informationsopgaven i forhold til borgerne fra Skatteministeriet. Det vil medføre, at Udbetaling Danmark bliver dataansvarlig for it-systemet. Skatteministeriet vil fortsat være ressortansvarlig for lovgivning på området. Afgørelser om forældremyndighedsindehavernes skattepligt vil fortsat skulle træffes af told- og skatteforvaltningen.

Forslaget medfører således, at Udbetaling Danmark både skal udbetale ydelsen og træffe afgørelser efter børne- og ungeydelsesloven.

Udbetaling af børne- og ungeydelse og børnetilskud foreslås fremover at blive udbetalt af Udbetaling Danmark. Børnetilskud kan udbetales til andre end moren uden særskilt ansøgning herom. Det skønnes derfor ikke nødvendigt, at der for så vidt angår børne- og ungeydelsen fastholdes et krav om, at ydelsen kun kan udbetales til andre end moren efter en forudgående ansøgning. Der foreslås således en harmonisering af lov om en børne- og ungeydelse på dette område med bestemmelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, således at børne- og ungeydelsen kan udbetales til en anden end moren uden ansøgning.

Det foreslås, at det fremover er Udbetaling Danmark, der skal indhente oplysninger til brug for vurdering af, om et barn opholder sig her i landet. Det foreslås endvidere, at hjemlen til at kunne gøre dette flyttes fra lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag til lov om en børne- og ungeydelse, da de indhentede oplysninger i de fleste tilfælde alene har betydning for udbetaling af børne- og ungeydelsen.

De afgørelser, som Udbetaling Danmark får ansvaret for, administreres foreslås at blive administreret af en række af reglerne i kapitel 2 og 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, idet loven, på de regelområder, som loven finder anvendelse på, supplerer og erstatter de almindelige forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler efter forvaltningsloven, persondataloven og almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Der henvises til afsnit 2.6.1.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, for en nærmere beskrivelse af de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Da det er hensigtsmæssigt, at Udbetaling Danmarks sagsbehandling foregår efter de samme regler, foreslås det, at lov om en børne- og ungeydelse også bliver omfattet af de nævnte bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til afsnit 2.3., 2.5.2. og 2.6.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

2.2. Modregning

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte samt lov om aktiv socialpolitik indeholder med udgangspunkt i dansk rets almindelige regler om modregning, forskellige bestemmelser om, at kommunen kan modregne i en ydelse, som borgeren har krav på, hvis borgeren har gæld til det offentlige.

For eksempel kan kommunen efter gældende regler modregne krav på betaling af ejendomsskatter i udbetaling af boligydelse og boligsikring. Kommunen kan desuden fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg med tilbagebetalingspligt i udbetaling af fremtidig pension.

Kommunen kan herudover fradrage restancer til kommunen for betaling af dag- og klubtilbud i børne- og ungeydelsen, der er en statslig ydelse.

Ved modregning bringes borgerens gæld til det offentlige til ophør, ved at borgerens gæld fratrækkes/modregnes i en ydelse, som borgeren har krav på. Reglerne giver derfor det offentlige en hurtig og smidig adgang til at få opgjort et eventuelt mellemværende med borgeren og modvirker, at borgeren oparbejder en øget gæld til det offentlige.

2.2.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

De eksisterende modregningsbestemmelser i lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om aktiv socialpolitik, samt lov om en børne- og ungeydelse er blevet genovervejet på baggrund af forslaget om den nye fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Det er således blevet vurderet, om dansk rets almindelige regler for modregning fortsat er opfyldt, hvis de gældende modregningsadgange videreføres.

En række af de gældende modregningsadgange vil - hvis de opretholdes - i en række tilfælde fremover involvere to uafhængige og selvstændige juridiske myndigheder: Kommunerne og Udbetaling Danmark. Dette er som udgangspunkt ikke foreneligt med forudsætningen om, at kravene mellem kreditor og debitor skal være gensidige.

Kravet om gensidighed er en grundlæggende betingelse for adgangen til at kunne modregne. At kravene er gensidige indebærer, at modregning kun kan gennemføres, hvis der er tale om to personer (fysiske og /eller juridiske), der har krav på hinanden således, at en person, der er debitor efter den ene fordring, er kreditor efter den anden fordring.

Med undtagelse af børne- og ungeydelsen er der i dag kun to parter involveret, når der bliver modregnet: Kommunen og borgeren. Kravet om gensidighed er derfor som udgangspunkt opfyldt. Når en række ydelsesområder overgår til Udbetaling Danmark, vil der i forhold til de gældende modregningsbestemmelser i visse tilfælde være tre parter, som potentielt er henholdsvis kreditor og/eller debitor i forhold til en eller flere fordringer: Kommunen, Udbetaling Danmark og borgeren.

Dette er ikke i overensstemmelse med gensidighedskravet og udgangspunktet er derfor, at kommunen ikke vil kunne modregne en fordring i en ydelse, som borgeren har krav på fra Udbetaling Danmark. Tilsvarende er udgangspunktet, at Udbetaling Danmark ikke vil kunne modregne en fordring i en ydelse, som borgeren har krav på fra kommunen. Dette udgangspunkt kan imidlertid fraviges ved lov, som det er blevet i forhold til børne- og ungeydelsen, hvis der er en så tæt sammenhæng mellem fordringerne, at kravet om gensidighed alligevel kan anses for at være opfyldt, selv om der er tre parter involveret.

På den baggrund foreslås det, at følgende modregningsadgange opretholdes, når myndighedsansvaret for en række kontante ydelser og økonomiske tilskud fremover varetages af Udbetaling Danmark, selv om det indebærer, at der vil ske modregning mellem fordringer, der involverer flere forskellige myndigheder, idet der vurderes at være tæt sammenhæng mellem fordringerne:

– Det foreslås, at kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage krav på tilbagebetaling af personlige tillæg med tilbagebetalingspligt i fremtidig pension på vegne af kommunen. Der vurderes at være en tæt sammenhæng mellem ydelserne, da ydelserne reguleres i samme lov og dækker forsørgelsesbehovet for pensionister. Herudover er det personlige tillæg ydet med tilbagebetalingspligt, og det er derfor på forhånd aftalt, at tillægget skal tilbagebetales. Der henvises til § 1, nr. 15, og § 2, nr. 11, i de specielle bemærkninger.

– Det foreslås, at kommunen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse om det. Der vurderes at være en tæt sammenhæng mellem ydelserne, da ydelserne reguleres i samme lov og dækker udgifter til boligen. Der henvises til § 3, nr. 13, i de specielle bemærkninger.

– Det foreslås, at Udbetaling Danmark indtræder i kommunens ret til fradrag af et beløb ved udbetaling af kontanthjælp med forsørgersats til dækning af børnebidrag, der udbetales forskudsvis af Udbetaling Danmark. Der vurderes at være en tæt sammenhæng mellem ydelserne, da kontanthjælp med forsørgersats og børnebidrag er ydelser, der er målrettet forsørgelse af børn. Der henvises til afsnit § 4, nr. 12, i de specielle bemærkninger.

– Det foreslås, at Udbetaling Danmark efter anmodning fra kommunen fradrager restancer for betaling af dag- og klubtilbud i hele børne- og ungeydelsen. Det vurderes at være analogt i forhold til den eksisterende hjemmel, da kommunen allerede i dag kan modregne en kommunal restance (betaling for dag- og klubtilbud) i en statslig ydelse (børne- og ungeydelsen). Der henvises til § 12, nr. 1, i de specielle bemærkninger.

I de beskrevne situationer ovenfor er der tale om modregning i ydelser og krav efter samme lov, eller det skyldige beløb bliver modregnet i en ydelse, der skal dække samme formål, som den fordring, der skyldes af borgeren. Det er derfor vurderet, at der er tilstrækkeligt grundlag for at kunne opretholde modregningsadgangene.

De øvrige modregningsadgange, der berøres af overflytning af sagsområder fra kommuner til Udbetaling Danmark foreslås ophævet. For eksempel skal kontanthjælp og betaling af ejendomsskatter administreres af kommunen, mens Udbetaling Danmark fremover får ansvaret for afgørelser om boligydelse og boligsikring. Da der ikke er den fornødne sammenhæng mellem disse ydelser, foreslås det, at den gældende mulighed for, at krav på tilbagebetaling af kontanthjælp og krav på betaling af ejendomsskatter ikke længere skal kunne modregnes i boligydelse og boligsikring.

Det bemærkes i øvrigt, at modregning bør gennemføres således, at der ikke ved modregning fratages ydelsesmodtageren det nødvendige til eget og familiens underhold. Betalingsevnevurderingen påhviler fordringshaveren, dvs. kommunen, hvis det er kommunen, der anmoder Udbetaling Danmark om at fradrage i ydelsen. Fordringerne skal fradrages i den rækkefølge, fordringerne er stiftet, dvs. ved afgørelse truffet om tilbagebetaling hos de respektive myndigheder. Ved tidssammenfald mellem to fordringer, bør den udbetalende myndigheds fordring fradrages først.

I forhold til modregning af forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som kan modregnes i kontanthjælp med forsørgersats og modregning af restancer for betaling af dag- og klubtilbud, der kan modregnes i børne- og ungeydelsen, skal der efter gældende regler som udgangspunkt ikke foretages en individuel betalingsevnevurdering.

Der er i øvrigt i de foreslåede bestemmelser generelt anvendt begrebet ”fradrage” som betegnelse for en modregningsadgang for at skabe ensartethed mellem bestemmelserne.

I tilfælde, hvor der er tale om dobbeltforsørgelse, dvs. hvor en person får bevilget førtidspension med tilbagevirkende kraft, og hvor sygedagpenge derfor skal fratrækkes for samme periode, er der ikke tale om modregning, men om dobbeltforsørgelse. De eksisterende bestemmelser, der vedrører dobbeltforsørgelse, bibeholdes derfor uændret.

Efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov nr. 1333 af 19. december 2008, gælder loven for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. jf. lovens § 1.

Skatteministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovgrundlaget for Udbetaling Danmark vurderet, at Udbetaling Danmark skal betragtes som en offentlig myndighed, som er omfattet af inddrivelseslovens regler. Der henvises herudover til afsnit 2.16. i de almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til § 31 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

2.3. Klage

2.3.1. Gældende ret

Reglerne om ankesystemet på det sociale område er fastsat i kapitel 7-11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De sociale nævn og Ankestyrelsen er ankeinstanser i forhold til afgørelser efter den beskæftigelsesmæssige og sociale lovgivning i det omfang, det er fastsat ved lov.

Efter gældende regler kan størstedelen af de afgørelser, der foreslås overflyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark påklages til det sociale nævn som første administrative klageinstans. Det gælder for kommunens afgørelser om beregning og udbetaling af folkepension og førtidspension, boligstøtte, forskudsvis udbetaling af børnebidrag, børne- og ungeydelse samt opkrævning af underholdsbidrag.

Afgørelser om tilkendelse af førtidspension og afgørelser om barseldagpenge kan påklages til beskæftigelsesankenævnet som første administrative klageinstans.

I sager efter lov om en børne- og ungeydelse kan spørgsmålet om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig, påklages til skatteankenævnet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

Afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger kan ikke påklages.

Afgørelser truffet af det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage det sociale nævns sager eller beskæftigelsesankenævnets sager op til behandling som anden administrative klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Der er således i dag følgende sagsbehandlende instanser involveret i de sager, der fremover skal administreres af Udbetaling Danmark: 1) kommunerne, 2) det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet og 3) Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

De sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene koordinerer kommunernes afgørelser regionalt, mens Ankestyrelsens koordinerer kommunernes og de sociale nævns og beskæftigelsesankenævnenes praksis på landsplan via de konkrete afgørelser i principielle sager, praksisundersøgelser mv. Praksiskoordineringen på det sociale område hænger tæt sammen med organiseringen af den nuværende myndigheds- og klagestruktur på området, hvor der er mange instanser involveret, og har til formål at sikre ligebehandling af borgerne gennem en ensartet praksis i hele landet i kommunerne og de sociale nævn.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke bundet af partnernes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Begge instanser kan alene efterprøve retlige spørgsmål og kan således ikke efterprøve afvejningen af de skøn, der måtte ligge til grund for en afgørelse.

Inden en klage behandles, skal den myndighed, der har truffet afgørelse, vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Hvis myndigheden fastholder afgørelsen, bliver klagen sendt videre til klageinstansen.

Klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankeinstansen kan dog se bort fra, at fristen ikke er overholdt, hvis der er en særlig grund til det. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Herudover indeholder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område en række andre bestemmelser om klageregler mv.

Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan ikke behandle klager over sagsbehandlingstiden eller over personalets optræden.

Sager i Ankestyrelsen bliver som udgangspunkt behandlet i et møde efter § 53, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvor der deltager 2 medlemmer og 1 ankechef, der er formand. Afgørelserne træffes med almindelige flertal.

Efter gældende regler kan formanden for det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet træffe afgørelser i sager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Denne bestemmelse omfatter de sagsområder, hvor sagsområder foreslås varetaget af Udbetaling Danmark og hvor der efter gældende regler er klageadgang til nævnene.

Efter gældende regler kan formanden for det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, træffe en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal snarest muligt behandles på et møde i nævnet.

2.3.2. Overvejelser og lovforslagets indhold

På en række lovgivningsområder kan afgørelser indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans. Der er tale om afgørelser, som afgøres af statslige myndigheder, for eksempel Pensionsstyrelsens sager om social pension og Arbejdsskadestyrelsens sager efter lov om arbejdsskadesikring, hvor afgørelsen træffes af en enkelt myndighed, og praksiskoordinering er derfor ikke nødvendig. Herudover træffer Ankestyrelsen afgørelser som første instans, hvor der er behov for en særlig høj grad af retssikkerhed, for eksempel sager om tvangsfjernelser af børn eller sager om magtanvendelse over for børn efter serviceloven.

Da der ikke vil være behov for praksiskoordinering af afgørelser af de sager, som Udbetaling Danmark skal træffe, foreslås det, at afgørelser, som Udbetaling Danmark træffer, skal påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans. Ligebehandling af sagerne i Udbetaling Danmark vil blive sikret gennem intern kontrol og klageadgangen.

Det foreslås herudover, at de øvrige regler om klagebehandling i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område også omfatter sager hos Udbetaling Danmark, der påklages til Ankestyrelsen, for eksempel reglerne om myndighedernes pligt til at genvurdere sager, klagefrister, ankeinstansernes uafhængighed mv. I det omfang, der efter gældende regler er fastsat særregler for klageadgangen, videreføres disse. For eksempel vil afgørelser om, hvorvidt en forældremyndighedsindehaver er skattepligtig efter lov om en børne- og ungeydelse, fortsat kun kunne påklages til skatteankenævnet, ligesom afgørelser efter § 16 i lov om friplejeboliger fortsat ikke vil kunne påklages.

Da der fortsat vil være brug for praksiskoordinering af de sager, som kommunerne skal afgøre efter den lovgivning, der forbliver i kommunerne på de sagsområder, der er omfattet af § 1 i L 86, lov om Udbetaling Danmark, foreslås der ikke justeringer i klageadgangen for så vidt angår kommunens afgørelser. Kommunens afgørelser efter sagsområder, der er omfattet af § 1 i L 86, lov om Udbetaling Danmark, efter de nævnte love, vil derfor fortsat kunne påklages til nævnene som første klageinstans og tages op af Ankestyrelsen i det omfang de har principiel eller generel betydning.

Udbetaling Danmarks afgørelser vil som andre afgørelser på det sociale område kunne indbringes for ombudsmanden og domstolene. Det kommunale tilsyn vil ikke få kompetence i forhold til afgørelser, der er truffet af Udbetaling Danmark.

Da mange af de sager, som Ankestyrelsen fremover skal behandle som første og eneste klageinstans på Udbetaling Danmarks sagsområde vil være sager, hvor der ikke vil være tvivl om afgørelsen, foreslås det, at give ankechefen i Ankestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse i sagerne. Forslaget medfører, at sagerne ikke vil skulle behandles i et møde i Ankestyrelsen.

For at sikre, at der kan ske hurtig sagsbehandling i disse situationer, når myndighedsansvaret overflyttes til Udbetaling Danmark, foreslås det, at ankechefen i Ankestyrelsen ligeledes i tilfælde, hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, eller hvor der i øvrigt er særligt behov for det, kan træffe en foreløbig afgørelse.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7, nr. 5 og 6.

Der henvises herudover til afsnit 2.11. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark om klagemuligheder.

2.4. Udveksling af oplysninger – forholdet til persondataloven m.v.

Udveksling af oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark vil fremover skulle ske efter gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, persondataloven, eventuelle særbestemmelser om udveksling af oplysninger i ydelseslovgivningen samt forslaget til de nye bestemmelser om udveksling af oplysninger, som er foreslået i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Der er foretaget en analyse af, hvilke konsekvenser den nye opgavedeling af de relevante sagsområder mellem kommunerne og Udbetaling Danmark har for reglerne om udveksling af personoplysninger, navnlig efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt persondataloven.

Der henvises til afsnit 2.6.1.2. og 2.7.1. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, der indeholder en beskrivelse af gældende ret på området.

Der er i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, foreslået en række bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem kommunen og Udbetaling Danmark, der fraviger de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt persondatalovens § 8, stk. 3, når det er nødvendigt i forhold til henholdsvis kommunens eller Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse. Det drejer sig blandt andet om tilfælde, hvor Udbetaling Danmark og kommunen uden samtykke har brug for at udveksle oplysninger til brug for efterregulering, fradrag, modregning og anden opfølgning af sager på eget sagsområde samt i forbindelse med udveksling af oplysninger, når Udbetaling Danmark og kommunerne skal samarbejde om kontrol. Herudover drejer det sig om tilfælde, hvor Udbetaling Danmark har brug for oplysninger fra kommunen i sager efter lov om en børne- og ungeydelse uden samtykke fra borgeren. Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, i de tilfælde, er nødvendig for at sikre, at den enkelte borger fortsat kan få de ydelser, de har krav på, og at udmålingen af ydelserne er korrekt.

Herudover foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for vurderingen af om en oplysning skal videregives har terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger om, hvilke kontante ydelser og økonomiske tilskud borgeren har modtaget de seneste tre måneder samt om størrelsen af ydelsen. Endelig foreslås det, at Udbetaling Danmark og kommunen til brug for administration af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelige og almindelig førtidspension mv. får terminaladgang til et register med nødvendige oplysninger til brug for beregning m.v. af pension. Udbetaling Danmark og kommunerne har pligt til at stille de nødvendige oplysninger til rådighed i registret.

Der henvises til afsnit 2.7.2., 2.8.1.2. og 2.8.2.2. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, der indeholder forslaget til de nye bestemmelser.

Udveksling af oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark efter de forslåede bestemmelser i dette forslag og i L 86, forslag til lov Udbetaling Danmark, vil i alle tilfælde og hver gang, der behandles personoplysninger kun ske, når det er helt og uomgængeligt nødvendigt for administration af lovgivning på de to myndigheders ansvarsområder ud fra de kriterier for ret til kontante ydelser og økonomiske tilskud, der fremgår af lovgivningen. Hvornår udveksling af oplysninger er nødvendig, vil således altid fremgå direkte eller indirekte af de enkelte ydelseslove, hvoraf det kan udledes, hvilke typer af oplysninger, der skal udveksles og i hvilke situationer.

Kommunen og Udbetaling Danmark vil efter de foreslåede bestemmelser som led i kommunens eller Udbetaling Danmarks myndighedsudøvelse kun kunne udveksle nødvendige oplysninger til brug for fastsættelsen af et retskrav. For at sikre, at der ikke sker udveksling af oplysninger om borgere, der ikke aktuelt skal have fastsat et retskrav, foreslås det, at kommunen og Udbetaling Danmark får adgang til oplysninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud hos den anden myndighed. Det vil sikre, at der kun sker udveksling af oplysninger, når det konkret er nødvendigt til brug for myndighedsudøvelse i den enkelte sag.

Kravet om samtykke i ansøgningssager i forvaltningslovens § 29 og § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil ikke blive fraveget med de forslåede bestemmelser.

De foreslåede bestemmelser vil alene medføre en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, når en kommune og Udbetaling Danmark udveksler oplysninger. Persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges således ikke, når en forvaltning i kommunen, der varetager opgaver på det sociale område eller Udbetaling Danmark skal videregive oplysninger til andre myndigheder eller private, eller hvis kommunikationen mellem Udbetaling Danmark og kommunen ikke sker som led i myndighedsudøvelse med henblik på at kunne fastsætte et retskrav.

Efter Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv), artikel 7, kan der ske databehandling, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse.

Efter direktivets artikel 8, kan der som udgangspunkt ikke ske databehandling af følsomme oplysninger, der er omfattet af direktivets artikel 8, som svarer til oplysninger i persondatalovens § 7. Databehandling, herunder videregivelse, kan dog undtagelsesvist ske for at et retskrav kan fastsættes, gøres gældende eller forsvares efter artikel 8, stk. 2, litra e, 2. led. Det antages, at denne bestemmelse omfatter myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse. Bestemmelsen svarer til persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det forudsættes i den forbindelse, at § 5 om god sagsbehandlingsskik fortsat skal iagttages, herunder princippet om at databehandling kun kan ske til saglige formål, og at databehandlingen skal opfyldet kravet om proportionalitet. Disse betingelser forudsættes overholdt i hvert enkelt tilfælde, hvor der behandles personoplysninger, når der sker databehandling til brug for fastsættelse af et retskrav som led i myndighedsudøvelse.

Det forudsættes, at udveksling af oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark til brug for varetagelsen af de myndighedsopgaver, som er pålagt de to myndigheder ved lov, herunder for at kunne fastslå et retskrav efter lovgivningen, i alle tilfælde sker inden for rammerne af EU´s persondatadirektiv og reglerne i persondataloven i øvrigt, også i de tilfælde, hvor persondatalovens § 8, stk. 3, fraviges. Denne forudsætning gælder også i forhold til bestemmelser om udveksling af oplysninger i særlovgivningen. Der vil således ikke frit kunne udveksle oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark.

Den enkelte kommune og Udbetaling Danmark skal således ved hver enkelt databehandling overholde de grundlæggende betingelser for behandling af personoplysninger i persondatalovens kapitel 4 om saglighed og proportionalitet samt de øvrige bestemmelser om behandling af personoplysninger i for eksempel §§ 6-8. Herudover vil kommunerne og Udbetaling Danmark også skulle overholde persondatalovens kapitel 8-10, der indeholder bestemmelser om registrerede rettigheder over for de dataansvarlige myndigheder, som behandler oplysninger om vedkommende. Det drejer sig blandt andet om reglerne om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede, den registreredes ret til indsigt i oplysninger, der databehandles om vedkommende mv.

Kommunen og Udbetaling vil herudover skulle overholde de til enhver til gældende regler om datasikkerhed.

Nærværende lovforslag indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af, efter hvilke bestemmelser og under hvilke betingelser udveksling vil kunne ske i alle situationer. Der er dog i de specielle bemærkninger, hvor det umiddelbart falder naturligt at forholde sig til det, henvist til de relevante bestemmelser i gældende lovgivning på området eller til forslaget til de nye regler om udveksling af oplysninger i L 86, forslag til lov Udbetaling Danmark. L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark indeholder en række eksempler på, hvornår der skal ske udveksling af oplysninger mellem en kommune og Udbetaling Danmark.

Der henvises herudover til afsnit 2.9. og 2.10. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, der skal ses i sammenhæng med fremsættelsen af ændringerne i de enkelte ydelseslove og de deraf affødte behov for at kunne udveksle oplysninger mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Afsnit 2.9. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, indeholder en beskrivelse af persondatalovens øvrige betingelser og spørgsmål om dataansvar samt til afsnit 2.10. der redegøres for, hvorfor det er nødvendigt, at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, ved udveksling af oplysninger mellem Udbetaling Danmark og kommunen i en række tilfælde.

2.5. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

I overgangsbestemmelserne fastsættes det, hvornår lovændringerne i dette lovforslag træder i kraft, og der foreslås en række overgangsregler vedrørende klage, fordringer og opbevaring af arkivalier.

Det foreslås, at områderne overgår successivt på følgende tidspunkter fra kommunerne til Udbetaling Danmark:

– 1. oktober 2012: Sager omfattet af ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om opkrævning af underholdsbidrag og lov om en børne- og ungeydelse.

– 1. december 2012: Sager omfattet af ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

– 1. marts 2013: Sager omfattet af ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte samt lov om friplejeboliger.

Herudover er der indsat en række bestemmelser om, hvem der har kompetence til at færdigbehandle kommunens og ankeinstansernes sager ved lovens ikrafttræden samt overgangsbestemmelser om klagebehandling. Sager, hvor myndighedsansvaret overgår til Udbetaling Danmark og som ved lovens ikrafttræden ikke er afgjort eller afsluttet i kommunen, skal behandles færdig i Udbetaling Danmark. Afgørelser, der er truffet af kommunen inden lovens ikrafttræden på sagsområder, som påklages efter lovens ikrafttræden, kan indbringes for Ankestyrelsen som første og eneste administrative klageinstans, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at genvurdere sagen finder ikke anvendelse for en række af afgørelserne i overgangsperioden.

Det foreslås herudover præciseret, at hvis borgeren har givet samtykke til, at kommunen kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil Udbetaling Danmark kunne fortsætte med at behandle sagen uden at skulle indhente samtykke på ny på de sagsområder, der skal overgå til Udbetaling Danmark. Tilsvarende vil Ankestyrelsen kunne behandle en sag uden samtykke, hvis borgeren forud for lovens ikrafttræden har givet samtykke efter § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til bemærkningerne til § 25.

Efter de almindelige principper i dansk ret følger en fordring myndighedsopgaven. Det betyder, at fordringer i kommunerne som udgangspunkt skal overgå til Udbetaling Danmark sammen med det ydelsesområde, de udspringer af. Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse, der medfører, at fordringer, hvor kommunen har påbegyndt en tilbagebetalingssag bliver i kommunen, medmindre, at fordringen opkræves ved modregning i en ydelse, der efter lovens ikrafttræden udbetales af Udbetaling Danmark.

Det foreslås desuden, at Udbetaling Danmark ved lovens ikrafttræden bliver ny fordringshaver for sikkerhed for de lån i form af gældserklæringer, ejerpantebreve eller skadesløsbreve efter lov om individuel boligstøtte kapitel 7, som er oprettet før lovens ikrafttræden. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 25, stk. 5.

Endelig foreslås en bestemmelse om fordeling af arkivalier mellem kommunerne og Udbetaling Danmark samt en bestemmelse, der bemyndiger bestyrelsen for Udbetaling Danmark til at beslutte, at der kan fastsættes regler om, at kommunerne fra 2015 kan opkræve gebyr for varetagelse af arkivansvaret for Udbetaling Danmark samt regler om udfasning af kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 26.

2.6. Konsekvensrettelser i anden lovgivning

Forslaget indeholder en række mindre rettelser, der er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Nedenfor gives et overblik over forslaget til ændringerne. Der henvises til de specielle bemærkninger for en nærmere gennemgang af gældende regler, overvejelser og forslagene til de indholdsmæssige ændringer på lovområderne.

2.6.1. Mindre konsekvensrettelser i forskellige love

Der foreslås en række mindre konsekvensrettelser i lov om integration af udlændige, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven), lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om ferie, lov om arbejdsskadesikring, udlændingeloven, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om Statens Uddannelsesstøtte, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og i skattekontrolloven.

Lovforslaget indeholder desuden mindre ændringer i selskabsskattelovens regler om skattefritagelse, idet disse udvides til at omfatte Udbetaling Danmark.

Der henvises til de specielle bemærkninger til §§ 6, 10, 11, 12, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 23.

2.6.2. Lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark

Der er foreslået en række mindre ændringer i lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, blandt andet om antallet af medlemmer i styregruppen for etableringen af Udbetaling Danmark. På baggrund af ressortændringen, som følge af kongelig resolution af 3. oktober 2011, hvorefter ansvaret for etablering af lov om Udbetaling Danmark blev overflyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Social- og Integrationsministeriet, foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet kan udpege et medlem til styregruppen for Udbetaling Danmark, idet Udbetaling Danmark også får overladt myndighedsopgaver efter lov om dagpenge ved sygdom og barsel, der fortsat hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Styregruppen udvides således med 1 medlem.

Det foreslås herudover præciseret, at tjenestemænd, der frivilligt lader sig overføre fra kommunerne til Udbetaling Danmark kan overgå til ansættelse i staten på de samme vilkår, som de tjenestemænd, der har pligt til at overgå til ansættelse i staten.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 8. Der henvises herudover til afsnit 2.17. i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, for en nærmere beskrivelse af en række foreslåede ændringer om Udbetaling Danmarks låneadgang.

2.6.3. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Der foreslås en række ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der blandt andet udvider myndigheders oplysningspligt over for borgeren til blandt andet også at omfatte oplysninger om, at der vil kunne foretages kontrol efter kapitel 3 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark, herunder samkøring og samstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 7.

2.6.4. Lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselsloven (digitaliseringsloven)

Denne lov fastlægger kommunernes forpligtelser i forhold til den digitale indberetningsløsning for syge- og barseldagpenge. Som en konsekvens af, at udbetaling af barseldagpenge foreslås overført til Udbetaling Danmark, foreslås det, at Udbetaling Danmark overtager kommunernes forpligtelse i forhold til den digitale løsning for så vidt angår barseldagpenge.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der henvises til bemærkningerne til L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vil medføre, at langt hovedparten af borgere for fremtiden alene vil skulle sende ansøgninger m.v. digitalt til Udbetaling Danmark. Der vil i den forbindelse blive lagt stor vægt på bedre muligheder for fleksible it-selvbetjeningsordninger.

Borgere, der ikke er it-parate, vil kunne få bistand til at betjene sig selv digitalt i borgerservicecentrene i forhold til kontante ydelser og økonomiske tilskud, der administreres af Udbetaling Danmark, ligesom borgere med særlige behov vil kunne få mere omfattende bistand fra kommunen til at søge om kontante ydelser og økonomiske tilskud hos Udbetaling Danmark og til kontakt til Udbetaling Danmark i øvrigt.

Alle borgere vil fortsat have ret til helhedsorienteret vejledning om kontante ydelser og økonomiske tilskud i kommunernes borgerservicecentre, herunder om kontant ydelser og økonomiske tilskud, som hører under Udbetaling Danmarks sagsområde.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget forudsættes administreret i overensstemmelse med Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EU´s persondatadirektiv).

8. Hørte myndigheder og organisationer

Adoption og Samfund, Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Ankestyrelsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesankenævnet, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Nydansker, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, FTF, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Revision, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LAP, LEV, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Statsforvaltningsdirektørerne, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet og Ældremobiliseringen.

9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.